Fælleden -tiden op til Fælledparken etableres

Fælleden op til og lige efter 1900

De gamle Fælleder på Østerbro så ganske anderledes ud end Fælledparken gør i dag. Efter datidens forhold var det et uhyre areal, hvor der måtte være og var rigelig plads også til sportsmændene. Men de var langt fra eneherskende her – det er de vel heller ikke i dag i Fælledparken. Før 1900 foregik idrætsudøvelsen især på Blegdams Fælled og Østre Fælled – begge var samtidig øvelsesarealer for militæret fra både Kastellet og Sølvgades Kaserne - samtidig med at det var græsningsarealer for kreaturer og heste. Og om vinteren var det oplagringsplads for den sne, man ryddede på gader og veje. Staten – ikke Københavns Kommune – ejede området. For at få lov til at dyrke idræt måtte man ansøge Københavns kommandant – krævede også en påtegning fra Politimesteren. Og det kostede i 1900 1 kr. om året at opnå tilladelse til som klub at spille f.eks. fodbold på Fælleden. En kortere tid om sommeren var også Københavns Borgerbevæbning bruger af Fælleden. Men fodbold blev der spillet.
Det var kun hist og pist at jorden var så plan, at man kunne spille. Selv om arealet var stort, var der på den måde alligevel kamp om pladsen mellem klubberne. I trekanten Østre Alle-Jagtvej ned til Østerbrogade var der således kun én brugelig bane. Den lå helt ovre ved Jagtvej omtrent ud for Hesseløgade. Den havde 1903 sat sig på. 4 fodboldklubber lejede sig til egne baner : KB, AB, B 93 og Frem – de optræder og betegnes i mange år som ”de baneejende klubber”. På Fælleden indrammet af Østre Alle og Blegdamsvej holdt de fleste andre klubber til :
Lydia havde banen beliggende omtrent ved Helgesensgade op mod Trianglen
Olympia spillede lidt nærmere Trianglen
ØB havde sin grund omtrent hvor man kom ind fra Trianglen langs Østre Alle
KFUM spillede omtrent ud for den nuværende Parken
Velo og Urania holdt til længere inde på Fælleden over for ”Restaurationen”
NKUB (den senere Union) havde udset sig en plads bag Rigshospitalet ud mod Nørre Alle
Apollo spillede på en bane mellem Velo og Lydia
Melchioraner Boldklubben havde bane bag Rigshospitalet langs Tagensvej.
Klubberne måtte stadig selv stille mål op. Til træning nøjedes man med snoremål, de var lettere at transportere. Kun til kampe var der stangmål.
I starten håndmalede man krumbøjet stregerne efter først at have lagt snore ud til at male efter. Senere opfandt en fiffig spiller en lille vogn til at køre rundt med.
Omklædningsrum fandtes ikke – man måtte klæde om i det fri eller leje sig til den slags i de nærliggende boliger, især Blegdamsvej, eller klæde om mod betaling i et af mange omkringliggende værtshuse/beværtninger, der dengang fandtes langs Blegdamsvejen. Hvordan det var at dyrke fodbold på Fælleden er gengivet i ”Korte historier” nr. 27 under ”Gode historier” her på hjemmesiden.

De første skridt til et Sportsanlæg

Danmarks Idræts forbund optager forhandlinger med Københavns kommune om at få arealer lagt ud til idræt. I første omgang strander forhandlingerne, men de genoptages igen sammen med DBU og Legepladsforeningen. Det falder sammen med at militæret erklærer sig parat til at rømme området. Fælleden overdrages officielt af Forsvaret til Københavns Kommune i 1907. Men allerede i 1904 har Københavns Borgerrepræsentation nedsat et særligt udvalg til at se på anvendelsen af arealet.

De fælledklubber, der ikke var baneejende, slutter sig sammen i 1906 i Fælledklubbernes Boldspil Union, der reelt er en interesseorganisation for at sikre fodbold ordnede forhold på Fælleden og det forventede kommende egentlige Idrætsanlæg. Kommunen overtager dog først arealet i 1907. Planerne lød på 55-60 tønder land åben sportsplads ud af de i alt 147 tønder land, som Fælleden på det tidspunkt dækker og en indhegnet idrætsplads incl. bygninger på ca. 12 tønder land. Danmarks Idræts Forbund pegede straks på hvor store arealer, der var afsat i Stockholm og Kristiania (Oslo). Det ender med, at idrætten fik en indhegnet idrætsplads på ca. 17 tønder land.
Konkurrence udskrives – men ingen findes værdige til 1. præmien. Slutresultatet bliver et konglomerat af et par af forslagene, som borgmester Jens Jensen fremlægger for Københavns Borgerrepræsentation 19. februar 1906. Året efter nedsættes et forberedende udvalg med DIFs formand som udvalgsformand. Maj 1908 bevilger Borgerrepræsentationen ca. 1,3 mio. kr. til projektet. Det får DIF til at foreslå, at ikke DIF men en særlig selvejende institution - Københavns Idrætspark (KI) – får overdraget administration og drift. Og KI får brug og rådighed over hele "Fælledparken" i 99 år. og at bestyrelsen skal sammensættes af kommunen + idrætten i fællesskab, hvilket skulle gælde for en periode af 99 år. Den endelige beslutning træffes 7. marts 1911 – og som første formand vælges Borgmester Jens Jensen, der meget hurtigt afløses af DIF-formanden J.L. Nathansen.