Vanløse Idrætspark

Adresse
Klitmøllervej 20, 2720 Vanløse

Størrelse
1 11M Opvisningsbane + 1 grusbane, der i 2010 omdannes grusbanen til en 11M kunstgræs suppleret med hvad der svarer til yderligere ½ kunstgræsbane (5M/3M).
Københavns Idrætspark (KI) har altid medregnet Damhusengen i den samlede kapacitet, der i 1974 angives til 6 11M baner (i 2000 til 8) udover Opvisningen og grubanen

Anlægget indvies 14. april 1946

Første KBU kamp 
1946 forår

Første officielle turneringskamp på kunstgræs er 6. november 2010, hvor Union i Københavnsserien taber 0-1 til Tårnby FF.

Klubber på anlægget

Brønshøj, Damsø, Døvania, Vanløse, Vanløse Kammeraterne, VK Damsø,

Kildemateriale

Københavns Idrætspark 1911-61/86

Idrætsbladet skriver 24/11 1938, at der er planer om et nyt stadionanlæg i Vanløse med 3-4 baner. KI skriver i sin årsberetning 1941, at man opererer med tanker om at anlægge 1 kampbane + 2 træningsbaner samt 1 klubhus på arealaet begrænset af Klitmøllervej/Vanløse Byvej/Rubjergvej.

1943 starter man planlægningen af 3 fodboldbaner – tages i brug i 1946 og med det samme overdrages driften og administrationen til den selvejende institution Københavns Idrætspark (KI). Det drejer sig samlet om 3,6 ha og dertil kommer Damhusengen, som man i 1952 får tilladelse af Stadsgartneren til at benytte til fodboldbaner. Dermed fik Vanløse Idrætsforening igen mulighed for at være Vanløse-klub - med to træningsbaner og en særskilt opvisningsbane til rådighed. Man havde håbet at få et omklædningshus også - det var faktisk bevilget af kommunen. Det må man vente med til 1948 - så kunne Vanløse endelig sige farvel til Engdraget.

Udviklingen kan følges i KIs årsberetninger. I 1947-beretningen lyder det : Vanløse Idrætspark omfatter nu kampbane og 2 træningsbaner – men ingen indgangsparti eller tribune. Man klæder om på den tilliggende Vanløse skole, men i efteråret 1947 lykkes det at erhverve en barak fra Flygtningebyen på Kløvermarksvej, som man har indrettet til omklædningsrum. Vanløse har nu et klubhus med materialeskur.

Vi kender belastningen i 1949 og 1950 - i 1949 afvikles 154 kampe på årsbasis på anlægget, året efter steget til 179.

Efterhånden som Vanløse IF spiller sig op i rækkerne er der behov for at få udbygget opvisningsbanen. Efter forhandlinger med KI går de med til at opstille en ståtribune til at afhjælpe de værste afsavn. Samtidig stiller KI i udsigt, at der skulle bygges en ny tribune på Østerbro Stadion, så den gamle kunne overføres til Vanløse Idrætspark. Overførslen sker i vinteren 1952/53. Desuden er omklædningshuset udvidet med en barak og samtidig er der installeret varmt vand.

Vintertræning er et stort problem. Efter forhandlinger med KI går de med til, at der kan oprettes en grusbane på det areal, der ellers var udlagt til tennisbaner. Dog skulle Vanløse IF selv bekoste anlæggelsen. På den efterfølgende Generalforsamling blev det vedtaget at stille foreløbig 9.000 kr. til rådighed til banens udførelse. Et ingeniørfirma udførte den grove planering med bulldozer, mens finplaneringen og pålægning af slagger og grus bliver udført ved frivillig arbejdskraft af medlemmer og andre interesserede - det hele kom til at koste 12.000 kr. og banen stod færdig i vinteren 1952/53.

I 1954 får man et par af Idrætsparkens aflagte trætribuner fra ”den dyre langside” i Idrætsparken. Desværre brænder hele tribune-herligheden ned 29. september 1957 – der blev øjeblikkelig etableret primitive tilskuerpladser til erstatning og dermed reelt udvidedes kapaciteten.

I 1965/66 er der store tanker om at vende kampbanen, så den ville ligge parallelt med Klitmøllervej og opføre kombineret klubhus/tribune langs denne vej. Vanløse IF beder indtrængende om ikke at vende banen, hvilket så heller ikke sker.

I 1969 er man i fuld gang med at omlægge, så man kan få en grusbane samt 1 træningsbane mere. Ny tribune opføres – står færdig i 1971.

Grusbanen bliver til kunstgræs omkring 2010.