Per Henrik Lings Alle

Adresse
P.H. Lings Alle 10, 2100 København Ø
i starten kaldet Isbanen

Størrelse
2 11M-baner

Indviet 
28. april 1901 B 93 - Frem 1-2

Første KBU-kamp
1903

Sidste KBU-kamp
efteråret 1994

Klubber på anlægget
B 93

B 93 får i foråret 1900 lov til af Københavns Kommune at benytte Isbanen (en isbane er et areal, der er forudbestemt til at skulle overrisles om vinteren til skøjteløb) mellem Øster Alle og Sct. Jacobskirken til boldbane. Inden det kunne tages i brug flyttede fodboldspillerne i lejede telte opslået på Lægeforeningens Boliger ved Brumlebyen og man spillede på Øster Fælled. 

Det er Godfred Klint og Johannes Gandil, der især får æren for, at det lykkes B 93 at etablere et sportsanlæg på dette sted. Det sker på et tidspunkt, da klubbens medlemmer reelt er hjemløse og stærkt overvejer at fusionere med KB. Da man får tennis med vil man anlægge samlet 2 store fodboldbaner og 23 tennisbaner med en 2-etagers pavillon i centrum – det ville koste ca. 50.000 kr, og man har blot 89,63 kr. i kassen. Det lykkes alligevel ! Arkitekt er Søren Lemche og en tømrermester C.A. Tesch tilbyder at opføre et plankeværk ud mod Øster Alle fra Lægeforeningens Boliger og ned til alleen hen til pavillonen. Banen stod klar til første kamp 28. april 1901 mod Frem, der slog værterne 2-1. 19. maj 1901 – på klubbens fødselsdag – spillede cricket sin første kamp på banen mod et tysk hold overværet af 4.000 tilskuere. Indvielsen af pavillonen skete 15. september 1901.

I 1904 rejser man den første tribune til 400 tilskuere - bl.a. benyttet ved brydekampe med Bech-Olsen.

Da Idrætsparken anlægges, overtager man den af B 93's baner, der gik under navnet "cricketbanen". B 93 bliver på samme sted - i de sidste mange år klemt inde mellem Østerbro Stadion og den stadigt ekspanderende Idrætsparken.

Idrætsbladet angiver 12/4 1934 i en status over de københavnske fodboldbaner, at B 93 disponerer over 2 baner, men at de reelt er lukket til skøjteløb 4 måneder om året.

B 93 har aldrig ejet sine baner, men lejet sig ind hos Københavns Kommune. Alligevel optræder B 93 under betegnelsen ”baneejende” klub. Derfor indgik det også, at Kommunen kunne oversprøjte banerne i frostvejr og på den måde danne en skøjtebane (= en isbane).

I 1928 udvider man pavillonen med et marketenderi. Man forhandler i starten af Besættelsen med Idrætsparken om at få repareret fodboldbanerne, der især i krigsvintrene 1940-42 var blevet hårdt medtaget. Man ville meget gerne have flyttet vinterens skøjteløb et andet sted hen – men det kom først til at ske flere år senere. 1941 ansættes en inspektør til at lede klubbens anlæg og kontorer m.v.

Da Østerbro Stadion skal moderniseres i 1950'erne kræver det, at man kan få en aftale med naboerne – Kirken og B 93 (der jo godt nok kun lejer sit areal af kommunen). Man har brug for at få et hjørne af kirkens grund og 5 tennisbaner fra B 93. Aftalerne går i hus – B 93 får så nedsat sin årlige leje fra 10.000 kr. til 8.000 kr. og 10 års uopsigelighed (dog med den klausul, at man efter de første 5 år kan opsige med 1 års varsel).

Det gamle anlæg må omlægges – den gamle pavillon rives ned og der etableres lokaler i Østerbro Stadions tribune i 1965. Desværre kunne man ikke udvide over mod Brumleby. Et konkret tilbud fra Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen om at flytte det hele til Brøndby tog man ikke imod – man ville forblive Østerbro-klub. De nye lokaler blev indviet på klubbens 72 års fødselsdag i 1965.

Da Idrætsparken i begyndelsen af 1990'erne blev udvidet og ombygget og tog navneforandring til Parken, indgik B 93 og Københavns Kommune aftale om det nye anlæg, Svanemølleanlægget på adressen Ved Sporsløjfen, som den godt 100-årige klub flyttede til i 1994. Med det nye klubhus og de nye tennisbaner på og ved det gamle Øresundshospital og fodboldbaner på den nedlagte Østre Gasværks-grund var det ikke så mange hundrede meter, klubben blev flyttet, og dermed kunne B 93 tage hul på et nyt århundrede som den store gamle traditionsklub i hjertet af Østerbro.