Lyngbyvejen

Adresse
Lyngbyvejen 270, 2900 Hellerup

Størrelse
3 11M-baner, heraf 1 bane, der i 2008 omdannes til en 11M-kunstgræsbane suppleret med hvad der samlet svarer til ½ extra kunstgræsbane til 5M/3M

Indviet
30. juni 1929

Første KBU-kamp
25. august 1929 kl. 10.00 B 1903 - FB i Ynglinge 4-1

Første officielle turneringskamp på kunstgræs er 7. april 2008, hvor B 1903 i Old Boys 2 besejrer Bispebjerg 2-1

Klub fast på anlægget
B 1903

Følges tæt i B 1903s jubilæumsskrifter :

1923 : Der er nu 75.000 kr. i Banefondet – og man indleder forhandling om køb af en grund fra "De Ibsenske" i Gentofte; men der opstår problemer med det først udsete sted nær Gentofte Hospital. Overlægerne klager over den mulige støj - og med Gentofte Kommunes mellemkomst opnås en aftale med "De Ibsenske" om i stedet at købe et areal ud til Lyngbyvejen længere inde mod København : 110.000 kvadratalen for 262.000 kr.  Nok til 2 baner – og her tilkøber man mere jord i 1927. Det hele – incl. et mindre klubhus – er færdigt i 1929, så man 30. juni 1929 kan flytte ud af Fælled-klubhuset, væk fra Fælledparken og ind i sit eget.

Socialdemokraten skriver 8. september 1929, at i går spilledes den første 1. holdskamp på 1903s nye bane ved Lyngbyvejen og der var ca. 1.000 tilskuere, som overværede pokalkampen mod Fremad Amager. Nogen særlig højtidelighed var der ikke. B 1903 sejrede 3-2. Banen er beliggende ca. 20 minutters gang fra Linje 10s endestation – men man kan komme lige til døren med rutebilen. 1903 har lejet ca. 10 tønder land, men kun det halve er taget i brug – resten er lejet ud. Foreløbig har klubben 3 baner og de er alle i bedste stand – særlig den nuværende opvisningsbane er ganske pragtfuld. Udenom banen er der plantet buske, men disse giver endnu ikke tilstrækkeligt læ for vinden. I klubhuset findes flere omklædningslokaler med kolde og varme bade samt et opholdsværelse. 1903s opstilling til debutkampen: Melchiorsen – Edv. Johansen – Carl Wilhelmsen – Axel Hansen – Knud Andersen – Gaaser – B. Rasmussen – Viggo Jørgensen – Ernst Nilsson – Fr. Steen – Axel Nielsen. Kampens målscorere var Ernst Nilsson til 1-0 i 1. halvleg, F. Steen til 2-0 og Wilhelmsen på straffe til 3-0 før Kvan reducerede til 1-3 og John Nielsen til 2-3 alle i 2. halvleg.

Idrætsbladet bringer en status over københavnske baner 12. april 1934. Her anføres at der ved B 1903 findes 1 kampbane samt en juniorbane inden for hegnet samt en træningsbane udenfor. Der er plads til at udvide.

1943 : Besættelsestidens undtagelsestilstand giver forbud mod tilskuere og dermed øgede økonomiske problemer. Heldigvis træder Malermester Harald Friedmann til og renoverer gratis klubhuset.

1952 : Man får byggetilladelse til nyt klubhus og låner over ½ million kr.

1953 : Det nye klubhus og 2 nye baner indvies og man får en ny indtægtskilde : Klubrestauranten.

1955 : Pengekassen er så slunken, at man må låne hos Danmarks Idræts Forbund (DIF) til et nyt hegn. Man forsøger at sælge den gamle del af anlægget – op mod Hans Jensensvej – til benzinstation, men Gentofte Kommune siger NEJ. I stedet kan man se frem mod udvidelsen af Lyngbyvejen og de konsekvenser, det vil give B 1903s anlæg. Gentofte Kommune garanterer, at B 1903 kan få træningsbaner i Dyssegårdsparken, hvis man må sælge sit anlæg. Samtidig får B 1903 lovning på kommunale støttekroner, hvis/når man vil melde sig ind i Sammenslutningen af Gentofte Idrætsklubber (SIG).

1960 : Klubhuset udbygges med en inspektørbolig. Det aftales med Gentofte Kommune, at B 1903 spiller enkelte af sine 1. holdskampe på Gentofte Stadion – til gengæld får man kommunalt tilskud til banedriften på Lyngbyvejen.

1966 : Lyngbyvejen udvides – B 1903 mister samlet over 1 hektar; klubhuset rulles i december og får muret kælder – og B 1903 får 1,6 millioner kr. i ekspropriations-erstatning.

1983 : Gentofte Kommunes tilskud er nu på 966.000 kr. årligt.

1987 : Man går over til fuldtidsprofessionelle – det kræver ekstra rekreationsrum i klubhuset (kælderen omdannes). Man har ikke pengene, og Gentofte Kommune må træde til og yde 1,675 millioner kr. til gældssanering. Fremover vil kommunen betale driften af anlægget – B 1903 må selv klare udgifterne til det sportslige.

1991: Gentofte Kommune afslår at købe Lyngbyvej-anlægget.

Heldigvis for B 1903 kommer der et borgmesterskifte i Gentofte Kommune – der findes over et par år en løsning i skikkelse af, at Kommunen køber anlægget og overtager gælden – i stedet får B 1903 selvforvaltning som de andre af kommunens klubber og B 1903 må huse en fritidsinstitution i dagtimerne og derfor nedlægge inspektørboligen.

I starten af 2000-tallet etableres kunstgræsbane incl. et par 5M/3M-baner på den nordlige del af arealet.

Lyngbyvejen 1954

Luftfoto 1954 - banerne til venstre

Lyngbyvejen 6

Det gamle klub hus ved indvielsen

Lyngbyvejen 1

Opvisningen med klubhuset

Lyngbyvejen 4

Kunstgræsbanerne - en 11M og nogle til 5M og 3M

Lyngbyvejen 5

græsbanerne

Lyngbyvejen 3

Indgangen til klubhuset fra Lyngbyvejsiden

Lyngbyvejen 2

Klubhuset med omklædningssektionen til venstre og Fritidsklubbens lokaler til højre (den tidligere beboelse)

B 1903 Lyngbyvejen 23

Kilde: B 1903 100 års jubilæumsskrift - klubhuset i 1953