Bag om navnet
En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter. Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet.
En del danske større bondegårde, proprietærgårde og landsteder kaldes fejlagtigt herregård, selvom ejendommene ikke har nydt særlige privilegier eller haft sæde- eller hovedgårdsstatus.
Herregårdsbanen kan ikke referere til, at der lå en herregård her eller havde ligget en. Måske har man ville tillægge Rigshospitalet en særlig status ved at kalde banen noget finere som følge af at den lå lige foran hospitalets imponerende bygninger - og så er valget faldet på herregårdsbanen for at adskille netop den bane fra de almindelige baner i Fælledparken.
Banen var en del af Blegdamsfælleden, der er et område vest for Sortedamssøen mellem Nørrebro og Østerbro. Fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet lå der mange 'blegedamme' som nummererede parceller mellem Blegdamsvej og søen. De blev benyttet til blegning af tekstilstoffer. I 1700-tallet blev der anlagt tekstilmanufakturer og kattuntrykkerier, og i 1800-tallet kom der flere byggerier til, villaer og senere etageejendomme, hospitalsbygninger, stiftelser og fabrikker. Således blev Blegdamshospitalet bygget på Blegdamsfælleden i 1879. Og senere - i starten af 1900-tallet - opførtes Rigshospitalet her.
