Husum Boldklub 100 år

Husum Boldklub 100 år

resume

Jubilæumsskrift udgivet 2022. Redaktionsgruppen bestod af Poul Vagner Jørgensen, Birger Mauritzen, Max Meisner og Kaare Vissing Andersen med sidstnævnte som leder. Der henvises til, at der forud er udgivet jubilæumsskrifter efter 25 år (1947), 50 år (1972) og 75 år (1997), som man har hentet stof fra til dette 100 års jubilæumsskrift. Man har benyttet lejligheden til at rette de fejl, man har kunnet konstatere i de 3 tidligere skrifter, og til at give en endnu bedre sammenhæng i beskrivelsen af klubbens start og udvikling gennem årene og selvfølgelig givet de sidste 25 år efter 75 års-skriftet en særlig opmærksomhed.

De første 25 år fra 1922-1947 har man givet undertitlen ”Ny bydel med ny boldklub”:
Nogle unge mennesker morede sig med at spille fodbold på Klistermarken (lå, hvor Kobbelvænget i dag begynder ved Frederikssundvej 274). Navnet efter en fabrik (oprindelig var det en bondegård på matrikel 11), som lå her og fremstillede stivelse og skoklister under 1. verdenskrig. Området havde et klondike-lignende præg med sigøjnere, rejsende markedsfolk og anden midlertidig beboelse. Senere blev Dahl Jensens Porcelænsfabrik opført her, før de store beboelsesejendomme og vore dages Føtek-supermarked kom til.

De unge mennesker stiftede Husum Boldklub af 1922 - stiftelsesdagen 17. juni 1922. Der havde tidligere været en Husum Boldklub, men den var forsvundet i 1918, da de fleste var indkaldt til militærtjeneste i sikringstjenesten under 1. verdenskrig. Den nye klub valgte en bestyrelse bestående af Louis Hansen (formand), Otto Larsen (næstformand), Ejnar Hansen (kasserer), Erik Edvardsen (sekretær), Emil Holm, Ewald Rasmussen og Hergard Braune (blev senere formand). Husum havde da 2.100 indbyggere. 

Klistermarken havde ikke de rigtige mål – var for lille – så den kunne kun bruges til træning. Kampe måtte man spille på en bane, der lå for enden af Husumvej ved Slotsherrensvej. Her holdt Brønshøj Boldklub også til og der henvises til deres beskrivelse af banen: ”Banen var knoldet og sparsomt bevokset med græs. Samtidig var der en stærkt trafikeret gangsti skråt over banen og det gav problemer for spillet, når folk kom spadserende henover banen. Langs med banen løb en grøft – så man behøvede ikke tænke på at kridte banen op for grøften var en helt fin markering. Ingen klubhus eller omklædningsrum – man klædte om i nogle store kloakrør, som kommunen havde efterladt”. Senere stillede kommunen et skur op – selvfølgelig uden badeforhold, der ikke var moderne på den tid. Den første bold skænkes af Herman Hansen fra Ny Kro – men ellers holdt man i august 1922 en fest på Husum Møllekro for at skaffe penge (det gav 314 kr. i overskud). De første kampe på banen ved Slotsherrensvej var 6-5 over Bella, 7-0 over Sirius, 0-8 mod Brønshøj. Ved udgangen af 1922 var man 58 medlemmer.

De første år spillede man ikke i nogen organiseret fodboldturnering. Fra 1926 tilmeldte man sig med 2 seniorhold og et juniorhold Småklubbernes Sammenslutning (SS) – allerede første år vinder Husum 2. kreds, men taber finalen om SS-mesterskabet til Øbro, der havde vundet 1. kreds. Husum glider videre med over i Arbejdernes Boldspil Union (ABU), da SS skifter navn til det i 1929 – nu i Mesterrækken og når også i pokalfinalen (taber til Dan). Udover fodbold dyrkede man en kort overgang brydning – når at købe brydemadras, men opgav hurtigt den sport. Langt mere succesfuld var at man tog bordtennis med i vinterhalvåret – det blev til adskillige års turneringsdeltagelse.

1930 stod man helt uden kampbane. Arealet ved Slotsherrensvej var efterhånden blevet så uegnet til fodbold, at selv Husum Boldklub som den sidste bruger også måtte give op. Husum måtte fra nu spille samtlige kampe på udebane. Stor medlemsflugt - en kort overgang var man nede på 12 medlemmer i en tid, hvor Husum ellers havde 8.000 indbyggere. Både 2. senior og 1. junior måtte trækkes helt, og 1. senior slutter næstsidst og må ned i A-rækken. Allerede 1931 er man 100, - godt hjulpet af at have taget håndbold på sit sportsprogram og af at have udgivet et klubblad; men har ingen steder at træne. 1931 blev sidste år i DAI - 1932 tilmelder Husum sig KBU med 2 seniorhold, 1 ynglingehold og 3 juniorhold. I starten af 1932 fik man en primitiv bane stillet til rådighed af Hæren - et 120 meter langt, men kun 30 meter bredt græsareal på fæstningsarealet i Husum, - som man kunne træne på og uden omklædning. Stor ulempe, at man ustandselig måtte fiske bolden op fra voldgraven. Stadig alle kampe på udebane. Senere i 1932 fik man lov at benytte Brønshøjs Skoles bane til træning – og man spillede faktisk også 2 kampe her i forbindelse med sit 10 års jubilæum.

I 1933 kunne man så rykke ind på banen ved Husum Skole – egen hjemmebane centralt i bydelen. Området var offentlig park, - Husumparken - så det var ikke lovligt at tage entre til 1. holds-kampene.

I starten uden klubhus – man klædte om på skolen. Pengene til eget klubhus skaffede man ved at holde en stor fest på Husum Skole (2.000 kr. i overskud) samt ved at samle ind i bydelen. Klubhuset stod færdigt i 1934, hvor borgmestrene Kaper og Pedersen deltog ved indvielsen. 8 personer, der havde trukket det helt store læs ved opførelsen blev udnævnt til livsvarige medlemmer samtidig med indvielsen: Martin Eriksen, Carlo Larsen, Ejgil Hansen, Erik Christensen, Helge N. Hansen, Poul E. Sørensen, Willy Kaltoft og Georg Sieben. Medlemstallet i støt stigning – fra 175 i 1932 til 300 i 1939. Og sportsligt nåede Husum finalen i B-pokalturneringen i 1934 mod Dragør – først i 4. opgør vandt Husum pokalen (de 3 første kampe endte uafgjort). Dramaer i de års generalforsamlinger omkring valg af formand beskrives indgående.

1935 opretter man en dameafdeling – i håndbold. Og i 1941 er man igen i B-pokalfinale i fodbold – nu mod Dalgas, og Husum vandt 6-2. Kampene der førte til oprykning til A-rækken efter sæsonen 1941/42 beskrives nøje. Gennem 1930’erne fordobledes indbyggertallet i Husum – man var 14.000 indbyggere i 1940. Der refereres en del overskrifter og indlæg fra klubbladene fra Besættelsestiden, så man kan danne sig et indtryk af de restriktioner og andre begrænsninger, man måtte spille fodbold under. Medlemstallets støtte stigning gjorde det klart, at klubhuset var for lille. Huset blev udbygget i 1944 ved frivillig arbejdskraft – men 2 dage efter Befrielsen, 7. maj 1945, nedbrænder huset til grunden på grund af to små drenges uforsigtige omgang med ild. Så Husum Boldklub blev huset i Ungdomsgården i Husum. Forsikringssummen og atter meget frivilligt arbejde suppleret med et kommunetilskud udbedrede skaderne i første omgang. 1946 stiftes ”Husum Boldklubs Venner - De Gamle Drenge”. Perioden slutter med Husum i Københavnsserien.

Perioden 1947-1972 – med undertitlen ”På vej mod velfærdsstaten”
Husum løber ind i et problem ret hurtigt. Husumparken var klubben meget tilfreds med som spillested, men nu forlangte KBU, at alle 1. holdskampe skulle spilles på indhegnet bane – og da Husumparken var udlagt som offentlig park var det ikke muligt at spille 1. holdskampene her. I stedet måtte Husum spille kampene i Brønshøj eller Vanløse – placeringerne i slutstillingerne de enkelte år angives. En særlig kamp var opgøret 8. maj 1949 mod Hellas – det var kamp nr. 10 på den første danske tipskupon. Husum var så snedig at få den til at blive kuponens først spillede kamp - og da Husum vandt kampen 2-0 kan Husum for altid kalde sig Danmarks første vinder af en tipskamp. Idrætsbladets omtale af kampen gengives – kampen blev spillet på Brønshøj Kirkevej med 3.000 tilskuere ! Også pokalkampen mod mægtige Frem i 1949 omtales med citater fra de førende dagblade – Frem vandt 2-1 overværet af 6.000 tilskuere. I 1951/52 sæsonen fylder KB 75 år. I den anledning uddelte klubben bolde til 21 småklubber – blandt dem Husum. En helikopter fløj ned over Husumparken og Gunnar ”NU” Hansen kastede en bold ned til spillerne.

Problemet med at mangle en indhegnet bane til 1. holdets kampe blev i første omgang løst ved at Stadsgartneren stillede en bane på Brønshøj Kirkevej til rådighed – indhegnet med højt ståltrådshegn (det var dog stadig muligt at se kampen uden for hegnet som gratist). Men ingen omklædningsrum – så Husum opgav den bane igen efter bl.a. at have spillet tipskampen her. Fra efterår 1949 blev Vanløse Idrætspark hjemmebane for Husum – her spillede man indtil 1954 og var egentlig godt tilfreds. Bydelen Husum fortsatte sin vækst - men der lå stadig et område, der kaldtes ”Skolebotanisk Have” lige nord for Husum Skole. Her ville Husum Boldklub meget gerne have placeret en ”stadionbane”. Den lokale avis kastede sig ind i debatten – det skete samtidigt med at Husum Boldklub i 1948 sammen med bl.a. Brønshøj blev stillet i udsigt, at man kunne forvente at få baner ved Rotunden (det senere Tingbjerg). Husum Boldklub satsede på at få området lige nord for Skolen og sagde derfor fra til at komme ind i Tingbjerg. Men Husum fik ikke plads i den skolebotaniske have.

I 1953 påbegyndtes arbejdet med at anlægge en opvisningsbane – ikke mindst til Husum Boldklub – på et areal ved Åkandevej og Gadelandet. I 1954 stod den indhegnede opvisningsbane ”Gadelandet” klar og blev indviet af borgmester S. Munck – 21. august 1954 slår Husum ØB 3-2 i sin første Mellemrække-kamp her (2.000 tilskuere). Man fik lov til at benytte et lokale på Voldparkens Skole til omklædning – først i 1958 kom omklædningslokalerne ved selve banen til (indviet 28. september 1958). Begge begivenheder beskrevet, ligesom de sportslige meritter i 1950erne beskrives undervejs også med omtale af markante trænere (Bendt Jørgensen, Erdmann Ziegler, Børge Christensen, Kurt Hansen, Kaj Petterson, Birger Kühl) og spillere (Allan Hansen, Birger Mauritzen, Bjarne ”Skipper” Andersen). Kulminationen var oprykningen til Danmarksserien i 1966. Bydelen Husum rundede i 1970 40.000 indbyggere p.g.a. store boligbyggerier som bl.a. Tingbjerg (havde fået egen boldklub i skikkelse af Tingbjerg IF, som Husum Boldklub en kort overgang overvejede at fusionere med)   

Husum var straks fra damefodbolds start med på vognen. Åbnede allerede i 1967 op for kvindelige fodboldspillere – fra 1972 med ansatte trænere. Klubhuset var et gennemgående tema. Størrelsen et problem – så udvidelse indviet i 1969, - men også at det blev ramt gentagne gange af hærværk (omtalt af Husum som ”humor for hjernedøde”).

Perioden 1972-1997 - med undertitlen ”et spil for livet”
Husum Boldklub fejrede 50-året med en opvisningskamp i Gadelandet mellem Husum (forstærket med Flemming Kjærsgård, Erik Sandvad, Benny Nielsen, Flemming Nielsen, Finn Laudrup) mod KBs 1. divisionshold (KB vandt 5-4). En række sæsoners sportslige meritter for 1. holdet – suppleret af bedrifter i Talentturneringen – omtales. Det samme gælder periodens formænd og klubbladets formater og indimellem manglende referater af bl.a. 1. holdskampene parret med omtale af succes for pigeafdelingen under især Daniel Stormlys trænerarbejde. Den håndboldklub, som tidligere Husummedlemmer havde stiftet tilbage i 1938, søgte om at komme ind i Husum Boldklub igen i 1976; men da de fornemmede, at der ikke var den helt store interesse for det hos Husums medlemmer, trak de deres ansøgning.    

Også i denne periode er klubhuset i centrum. Forår 1974 en påsat brand, der heldigvis hurtigt slukkes. 1975 ret omfattende hærværk. December 1983 kunne formand Hugo Rasmussen i klubbladet offentliggøre følgende brev fra Stadsingeniøren ”Da græsbanerne i Husumparken er meget nedslidte og hullede, påtænker (stadsingeniør)kontoret i de følgende eftersomre at udføre topdressing af banerne med grus og jordforbedringsmiddel samt en udluftning af græstørvene ved vertikalskæring, for derved gennem forbedrede vækstbetingelser for græsset at få en mere jævn, slidstærk og spillervenlig bane”. Det lød jo godt – men videre i brevet stod, at to af banerne derfor ville være lukkede for spil 1. september-15. maj og de to andre lukkede 1. september 1985-15. maj 1986. Det var hårdt – man havde 17 turneringshold. Man rykkede 1. holdets kampe fra Husumparken til Gadelandet og fik lov af Stadsgartneren til at træne på en bane over for Voldparkens Skole. I midten af 1990’erne rammer elmesygen også Husumparken – to rækker af store, smukke elmetræer plantet tilbage i 1930erne måtte fældes.

Sportsligt kulminerede det med oprykningen til Københavnsserien i 1989 – holdet kåret til ”Årets idrætspræstation 1989 i Brønshøj-Husum”. Sæsonen ret indgående beskrevet og de skriftende trænere i året og årene efter omtalt parret med omtaler af ”gammelmandsholdenes” store meritter. 75 årsjubilæet markeret med reception, jubilæumsfestskriftet, jubilæumskampe efter indmarch med Vedbæk Pigegarde fra Husum Torv til Husumparken.

Perioden 1997-2022 – med undertitlen ”nyt klubhus og kunstbane”
Kort omtale – klubbladet bragte for lidt mente mange – af 1. holdet og dets forberedelse til turneringen. En enkelt kamp fremhæves – kampen 12. maj 1999 mod Hellas i anledning af 50-året for den første danske tipskupon og dermed samme modstander, som Husum besejrede 2-0 9. maj 1949. Indmarch med klubfane, Frederiksberg Garden – kampstart kl. 19.00 i Husumparken, TV-transmission! Husum vinder 3-2. 500 tilskuere – kombineret med anslået 50.000 seere er det givet tilskuerrekord for en Husum-kamp. Festfyrværkeri efter kampen og en festlig reception. I 2000 har Husum 27 hold med hos KBU. 2001 kåres Henning Madsen som Årets Idrætsleder 2000, Jan Jensen runder 1.100 seniorkampe og formand Hugo Rasmussen dør. 2006 kommer klubbladet for sidste gang.

2006 er klubben ude i en alvorlig økonomisk krise –men overlever. Manglende omtale i klubbladet og til sidst slet ikke noget klubblad gør beskrivelsen af de sportslige meritter ret indskrænket. Man hæfter sig dog ved, at der har været en række oprykninger fra Serie 1 og frem til man avancerer til Danmarksserien (2020) og at kvinderne avancerer tilsvarende til Københavnsserien og derfra til Kvinde Øst. På anlægssiden sker de helt store ting: kunstgræsbane i Husumparken (2015) – nyt, stort klubhus (indviet 25. oktober 2019). Parret med at man opnår det største trøjesponsorat nogen dansk serieklub har oplevet. Spøjst er, at Real Danmark afslår en ansøgning på 2 millioner kroner til det nye klubhus – man vil hellere give 3 millioner ! Husum af DBU København kåret til Årets Sportsklub 2020. 

Omtale af klubbens 11 formænd gennem årene (flere har undervejs gjort come back).
Omtale af klubbladets redaktører gennem årene (især Max og Ralf Meisner).
Omtale af 4 kvinder med ansvar (bestyrelse, ungdomsformand, klubbladets redaktører).
Omtale af initiativer til at indsamle penge: sponsorer, Bellahøj Kræmmermarked, omdeling af telefonbøger, målaktier, støtteforeninger.
Præsentation af Elvin Sabinsky – årets idrætsleder 1976 i Brønshøj-Husum.
Indlæg af/om Ib Holm Carlsen, Bendt Hansen, Bent Andersen, Jan Jensen, Birger Mauritzen, Johnny Nielsen.
Husum-B 1908 i DBUs Talentturnering 1973 – Husumbladets omtale.
Husums pige/damefodbold ved Daniel Stormly.
Bestyrelsen 2022.
Hædersbevisninger, udvalgte regnskabstal, kontingentpriser gennem år, medlemstal over år, 1. holdskampe og seniorkampe totalt.

Markante fotos:
Gamle klubhuse, tegning af klubhus 1944, Klubhus brænder (1945), Nye klubhus incl. grundrids, 1. senior 1926, Vindehold af KBUs B-række 41/42 og af KBUs Mellemrække 1954 og 1958, 1. tipskupon 1949, Indvielse af Gadelandet (1954), Birger Mauritzens enlige landskampmål.