Husum Boldklub

Husum_Boldklub.png

Stiftet
17. juni 1922

Bedste herrehold
se underside

Spillesteder
Gadelandet
Vanløse Idrætspark
Husumparken, Nordrupvej (også angivet som Husumvej i 1937 og Karlslundevej fra 1939), Her anlægges op til vinteren 2015/16 en kunstgræsbane.

Rækkevindere
se underside

Ungdom i fællesrækker
2019 forår : U14 piger Øst 2, nr. 3

Med hos DBU København
1931/32 til nu

Bedste kvindehold
se underside

Spilledragt
Trøje blå- og hvidstribet på langs og hvide shorts

Inde-KM og Futsal
2013/14
U15 drenge A
1993/94
Miniputpige

Husum og KFUM har holdfællesskab i Masters i 1999

Husum Boldklub af 1922 – det var det første officielle navn - blev stiftet af nogle unge mennesker, der morede sig med at spille fodbold på Klistermarken (Frederikssundsvej 274, hvor Kobbelvænget begynder ved Frederikssundvej). Stiftelsesdagen 17. juni 1922. Der havde tidligere været en Husum Boldklub, men den var forsvundet i 1918, da de fleste var indkaldt til militærtjeneste under 1. verdenskrig. Stifterne opgives til at have været Einer Holm, Helge og Arne Nordquist Hansen, Herman Hansen, Alfred Holm og Louis Hansen. Den nye klub valgte en bestyrelse bestående af følgende 7 : Louis Hansen (formand), Otto Larsen (næstformand), Ejnar Hansen (kasserer), Erik Edvardsen (sekretær), Emil Holm, Ewald Rasmussen og Hergard Braune (blev senere formand). Den første bold skænkes af Herman Hansen fra Ny Kro – men ellers holdt man i august en fest på Husum Møllekro for at skaffe penge (det gav 314 kr. i overskud).

Om den første Husum Boldklub - den, der gik ind 1918 - ved vi følgende : Tilbage i juli 1915 samledes en gruppe unge mennesker fra Brønshøj-Husum området for at danne en Boldklub. De fleste var fra Husum - så klubben fik navnet Husum Boldklub. De besluttede sig for at spille i blå/hvid-stribet trøje og hvide benklæder samt sorte strømper. De spillede på en grund, der lå ved siden af "Gulvkludefabrikken" på Frederikssundsvej – Klistermarken - ikke den mest perfekte bane, men de planerede den selv, så det gik. Klubben gik sammen med boldklubberne i Vanløse og Søborg samt Drengehjemmet "Prøven" i Rødovre og dannede sin egen sammenslutning - Forstædernes Boldspil-Union, hvor Husum vandt både 1. og 2. holdsrækken i 1916. Vinteren gik med bordtennis og andet spil i Husum Kro. Det lykkedes også klubben at skaffe midler til et klubhus - gennem fester. Oskar Eriksson og Erik Hansen stod for tegningerne - bygningen overlod man til Tømrermester Carl Henningsen. Huset står færdig i foråret 1917 på en grund, som man havde forhandlet sig frem til at måtte låne af Københavns Kommune på hjørnet af Husumvej og Ålekistevej. Men mange af de unge mænd blev indkaldt til Sikringsstyrken under 1. verdenskrig - og klubben gik derfor ind først på sommeren 1918. Klubhuset blev solgt.

Den i 1922 stiftede Husum Boldklub får lov til at spille sine kampe på en boldbane på hjørnet af Slotsherrensvej og Husumvej – også de første kampe blev spillet her (6-5 over Bella, 7-0 over Sirius, 0-8 mod Brønshøj). Klistermarken havde ikke de rigtige mål – var for lille – så den kunne kun bruges til træning. Ved udgangen af 1922 var man 58 medlemmer. Udover fodbold dyrkede man brydning (blev dog hurtigt opgivet igen). De gamle beretninger siger, at Husum startede med at klæde om i de kloakrør, der fandtes på banen ved Husum/Slotsherrensvej. Senere stillede kommunen et skur op – selvfølgelig uden badeforhold, der ikke var moderne på den tid. De første år spillede man ikke i nogen organiseret fodboldturnering. Fra 1926 tilmeldte man sig så Småklubbernes Sammenslutning (SS) – allerede første år når man frem til slutkampen om Kreds 2-mesterskabet (taber dog til Øbro). Husum glider videre med over i Arbejdernes Boldspil Union (ABU), da SS skifter navn til det – nu i Mesterrækken og når i ABU-startåret 1929 også i pokalfinalen (taber til Dan). I 1930 kommer man i alvorlig krise – man kan ikke længere spille på banen ved Husumvej/Slotsherrensvej. Arealet var efterhånden blevet så uegnet til fodbold, at selv Husum Boldklub som den sidste af brugerne også måtte give op. Mange spillere forlader klubben. Både 2. senior og 1. junior må trækkes helt, og 1. senior slutter næstsidst og må ned i A-rækken. Allerede året efter (1931) er man 100, men har ingen steder at træne.

I begyndelsen af 1930erne tilføjede man håndbold - det havde man indtil 1951. 1931 beslutter man sig til at forlade DAI og søge ind i KBU. Ansøgningen om at blive KBU-medlem daterer sig til 12. december 1931 - bilagt liste over medlemsskaren : 174 samlet fordelt på 49 senior, 28 ynglinge, 91 junior og 6 passive. Overgangen til KBU betød organiserede dommere og at turneringsreglerne skulle overholdes ! Husum Boldklub deltager i KBUs rækker fra efteråret 1931 – her er man 2 seniorhold og 4 ungdomshold. Klubben slutter sidst i B-rækken. Klubbens første kontakt er Georg Sieben, Korsager Alle 51, Husum. I 1932 fik man en primitiv bane stillet til rådighed af Hæren - et kun 30 meter bredt græsareal på fæstningsarealet i Husum. Så heller ingen hjemmekampe her. Senere på 1932 fik man lov at benytte Brønshøjs Skoles bane til træning – og man spillede faktisk også 2 kampe her i forbindelse med sit 10 års jubilæum – men stadig ingen KBU-kampe. Første KBU-kamp er på udebane mod Sylvia 20. august 1931 (Husum taber 0-4). Først da man i 1933 får bane ved Husum Skole, hvor man også kan klæde om, kan man fra efteråret 1933 spille sine hjemmekampe her – det bærer banenavnet Husum Sportspark, - hvor man lægger ud 20. august 1933 mod Dalgas (Husum taber 0-1). Trods kun en enlig bruser og tilmed koldt vand lyder parolen "ingen håndklæde, ingen bad, ingen træning”. Husumparken var offentlig park, så det var ikke lovligt at tage entre til 1. holds-kampene.

Først da Husum rykker ind ved Husum Skole i 1933 kunne man tænke på eget egentligt klubhus. Pengene skaffede man ved at holde en stor fest på Husum Skole (2.000 kr. i overskud) samt ved at samle ind i bydelen. Klubhuset stod færdigt i 1934, hvor bl.a. borgmester Kaper deltog ved indvielsen. Bag opførelsen stod arbejdsløse medlemmer og 8 personer, der havde trukket det helt store læs ved opførelsen, blev udnævnt til livsvarige medlemmer samtidig med indvielsen : Martin Eriksen, Carlo Larsen, Ejgil Hansen, Erik Christensen, Helge N. Hansen, Poul E. Sørensen, Willy Kaltoft og Georg Sieben.

Indvielsen er skildret i filmklippet

https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film?field_topics=%22Fodboldklubber%22

Huset blev udbygget i 1944 – men 2 dage efter Befrielsen, 7. maj 1945, nedbrænder huset til grunden på grund af to små drenges uforsigtige omgang med ild. En overgang blev man huset i Ungdomsgården i Husum. Forsikringssummen og meget frivilligt arbejde suppleret med et kommunetilskud udbedrede skaderne i første omgang. Først i 1966 fik man tilsagn fra Københavns Kommunes Idrætsfond på 20.000 kr. som gave og 10.000 kr. som 10årigt rentefrit lån til at gennemføre en større ombygning. Hele 1967 gik med at indsamle penge – de indhentede tilbud viste at det hele ville koste 115.000 kr. og det endda kun med meget betydelig frivillig arbejdskraft. De sidste penge håbede man at få ved at afholde to beatkoncerter i Husum Bio (The Savage Rose gav overskud, Burning Red Ivanhoe gav underskud). Man startede byggeriet i november 1968 – huset stod færdigt maj 1969. Men så havde man også et klubhus med centralvarme, brusebad, toiletforhold, opholds- og omklædningslokaler. Indvielsesreceptionen fandt sted i august – det hele kostede 138.000 kr.

I 1949 var Husumparken efterhånden blevet så ringe, at Husum ikke kunne afvikle sine 1. holdskampe her (banen var blevet underkendt af KBU). Stadsgartneren stillede derfor i stedet en bane på Brønshøj Kirkevej til rådighed – indhegnet med højt ståltrådshegn (det var dog stadig muligt at se kampen uden for hegnet som gratist). Husum er med på den første tipskupon – Husum-Hellas, der afvikles på Brønshøj Kirkevej for ca. 3.000 tilskuere (Husum vinder 2-0). Men ingen omklædningsrum – så Husum opgav banen igen. Fra efterår 1949 blev Vanløse Idrætspark hjemmebane for Husum – her spillede man indtil 1954 og var egentlig godt tilfreds. I 1953 påbegyndte man arbejdet med at anlægge en opvisningsbane – ikke mindst til Husum Boldklub – på et areal ved Åkandevej og Gadelandet. I 1954 stod den indhegnede opvisningsbane ”Gadelandet” klar og blev indviet af borgmester S. Munck. Man fik lov til at benytte et lokale på Voldparkens Skole til omklædning – først i 1958 kom omklædningslokalerne ved selve banen til.

I 1977 tager man kvindefodbold på programmet. Med mellemrum stiller man et dame/kvindehold frem til udgangen af 2015, hvor man i sidste kamp lørdag 24. oktober kl. 11.15 i Kvinde Serie 2 slår Nørrebro United 4-0 på hjemmebane kunst i Husumparken med følgende hold : Alberte Hvas - Belinda Andersen - Cecilie Skov Orbe - Kaotar Ben Amare - Natasja Holk - Nikolina Kuburovic - Sara Dahl Nielsen - Signe Andersen - Sille Deneke - Stine Hansen - Susanne Hougaard - Tamara Pihl - Victoria Maria Espersen. Man fortsætter dog med at have pigefodbold også i 2016.

24. marts 2016 spiller Husum sin første turneringskamp på den nye kunstgræsbane, der dog havde været i brug et stykke tid forinden i vinterturneringerne. Første kamp er i Serie 1 pulje 2, hvor Husums 1. hold taber 0-3 til Østerbro i premieren.

Se også korte historier nr. 67

Jubilæumsbøger
(findes hos DBU København)
- se undersider for resume

Husum Boldklub - 75 år - 1922-87

Husum Boldklub - 50 år - 1922-72 (findes IKKE hos DBU København, men på DIFs bibliotek)

DBU Københavns Fodboldmagasin

2006/4 : Masser af medlemmer - ønskes: større klubhus
2006/4 : Husum skabte intern dommerklub
2006/4 : Succes med smuttere
2009/3 : Sætter god opførsel højt
2009/5 : Søger og søger men får ikke en krone
2012/3 : Husum Boldklub har store planer
2012/3 : Husum Boldklub er bydelens største
2016/2 : Husum fixede lokalrivalerne
2015/6 : Husum BK tættere på nyt klubhus

Gl logo Husum Bk..jpg

Ældre logo

Husum N&W og AIK - Kopi (2).JPG

Idrætsbladets annonce i 1917 for Husum Boldklub.