Hønsegården

Har De – man var skam ”De’s” dengang” – nogensinde prøvet at smide en orm ind til en flok kyllinger ? Den ene hugger ormen og af sted går det rundt i Hønsegården med resten skrigende efter sig. Omtrent samme syn møder en, når man overværer de yngstes kamp – målmændene står i ensom majestæt vogtende deres mål i hver sin ende. Af og til underholdt af en markspiller. Ude på banen farer en sværm af drenge af sted hid og did – mens bolden sjældent ses i dette virvar af ben.

Stor er forbavselsen selvfølgelig når man senere – måske går der et par år for nogle, lidt længere tid for andre – ser de selvsamme formå at spille organiseret. Disciplineret vil man sige i dag – holde sin plads og formå at sprede spillet. Derfor var rådet, som man kunne læse i Frems klubblad tilbage i 1945 : Lad os få de unge drenge – dengang var der ikke tænkt på fodboldtøser – så tidligt som muligt. 8 år er ikke for tidligt at starte og skulle han være lille af vækst, - nåh ja, - så er han ikke den eneste, der er mange andre små imellem.

At det i vore dage er blevet aktuelt med nærmest babyfodbold – i stil med at man jo også har babysvømning, babysalmesang og lignende – havde skribenten nok frabedt sig.

Kilde : Frems klubblad nr. 2, november 1945

Kilde Frems klubblad 1945