På med medaljen

Tak er kun et fattigt ord. Men det skal i hvert fald lyde til de klubber, der har formået i deres jubilæumsskrifter og klubblade at få deres gamle medlemmer til at fortælle om, hvordan det var, dengang fodbold kom til Danmark. Ellers havde vi aldrig kunne forestille os en tid uden fodbold. En af klubberne er Frem, der i sit klubblad i 1946 bringer et interview med Axel Andersen Byrval. Han er ikke hr. hvem-som-helst – heller ikke i Frem. Han er faktisk deres første ungdomsmedlem. Junior hed det dengang og han kunne selv berette om, hvordan det gik til.

Axel var sammen med sine forældre flyttet til Blegdamsvejskvarteret i 1880. Her fandt han hurtigt sammen med andre drenge og spillede Pind og Langbold på Fælleden. Så skete det – der dukkede nogle engelske skibsbesætninger op. De havde brug for at røre sig lidt, mens de lå til havns i København. De dukkede op på Fælleden for at spille både Kricket og Fodbold. Det vakte berettiget opsigt – ungdommen så til med store øjne. De lærte hurtigt at lure de engelske kunsten af – de måtte selvfølgelig også prøve de engelske spil, som de kaldte dem. Det gav ophav til en del boldklubber, så der på sommeraftener kunne være ganske overfyldt på Blegdamsfælleden af spil.

Som en af de mest ivrige drenge fortæller Axel, at han tilbragte næsten al sin fritid på Fælleden med at spille. Viste især gode evner som ”Bagstopper” – og fik selv om han endnu kun var dreng lov til at spille sammen med de voksne. Tilmed i flere boldklubber - dengang tog man det ikke så nøje, om man spillede med hos flere klubber på samme tid. I 1887 deltog Axel hos Frem’erne – og det netop på en tid, hvor de påtænkte at oprette en juniorafdeling. Carl Johansen – kaldet ”Præsten”, fordi han var stud. theol. – opfordrede Axel til at blive medlem her, så Axel blev på den måde den første juniorspiller i Frem. Flere kom til – man startede med øvelser i Langbold i foråret 1888 med Repræsentant for Vacuum Oil Company Johannes Rasmussen som leder. Men – langbold interesserede ikke længere drengene så meget. De ville langt hellere spille de engelske spil.

Træning gør mester – det gjaldt også Axel. Sammen med 2 andre drenge blev han udtaget til en opvisning i Fodbold (og Langbold) på den Nordiske Udstilling i København 1888. Året efter dannes DBU. Dengang brugte klubberne at dekorere sine bedste med medaljer. I første omgang gjaldt det Kricket – kunne man som senior eller junior score mindst 40 points i en halvleg modtog man en medalje. Medaljen var pragtfuld med udskåret bold og et par korslagte Krickettræer. Importeret direkte fra de engelske spils hjemland. Axel vandt sådan en – den skulle ikke bare ligge hjemme i ”pokalskabet”. Næh, man skulle have den på, når man spillede – og selvfølgelig skete det, at man tabte den i kampens hede. Så stoppede man spillet, tog hinanden i hænderne og gennemsøgte spillepladsen til man fandt medaljen igen. Det gik ikke i længden – så man gik bort fra at uddele medaljer til sine spillere efter 1889.

Kilde : Frems klubblad januar 1946 nr. 1

Frem.png

Kilde Frems klubblad 1946

Langbold på Fælleden.jpg

Langbold på Fælleden blev nu alligevel lidt for kedeligt