Vandrepokalen

Vinderen af DBU Københavns bedste række – Københavnsserien – får stadig udover æren og oprykningen til Danmarksserien også sit navn indgraveret på en vandrepokal, som klubben så kan opbevare et helt år. Uden mulighed for at genvinde den, for man er i mindst 1 år frem nu med i Danmarksserien. Sådan var det ikke i gamle dage – før DBU kom til og snuppede Københavns bedste hold til sine rækker. Dengang spillede man også om en vandrepokal. Den behøvede dog ikke at vandre evigt – for den kunne genvindes og forblive i samme klubs varetægt, og endelig kunne den vindes til ejendom.

Et år magede det sig sådan, at AB og KB begge havde besejret alle øvrige hold – der var nu kun 4 andre. De skulle mødes i de afgørende kampe – 2 af slagsen. AB vandt den første 2-1, KB den anden 3-0. I dag ville man så have erklæret KB for samlet vinder – men ikke dengang. Målscore talte ikke med. Så der måtte en 3. kamp til – interessen selvfølgelig stor, også fra sportspressen. Vi er tilbage i 1890 og Dansk Sportstidende refererede fra kampen, som AB vandt 2-1 :

”Akademikerne bliver således for det kommende år indehaver af Dansk Boldspil Unions Vandrepræmie for Fodbold. Denne, der – næstefter æren – repræsenterer den beskedne sum af 150 kr. er forfærdiget i et herværende større Juveler-Etablissement og fremtræder i en i sin ydre skikkelse særdeles tiltalende form, forsynet med sådanne passende og træffende attributer som både en fodbold og en fodboldspiller, ligesom den selvfølgelig heller ikke savner de obligate inskriptioner. Når AB trende gange i træk har ristet sit nu så berømte navn i pokalen, er denne Klubbens ejendom. Mon KB og de andre klubber nu også er villige til at lade AB slippe af sted med det ? Samtidig med overrækkelsen af pokalen var der en sand begejstring for AB. Utallige var de hatte og huer, der under øredøvende hurraråb svingedes til ære for akademikerne. Tilskuerne, der var mødt i et antal af flere tusinde, flokkedes om spillerne. Venner og bekendte og ikke-bekendte kappedes om at trykke sejrherrerne i hænderne og ønske dem til lykke.”

Værdien på 150 kr. betegnet som ”beskeden” er dyb ironi. For i 1890 var timelønnen på et par og tredive ører. Taberne fra KB tog nederlagt med glans – inviterede straks AB til en improviseret festlighed om aftenen i deres klublokale.

Kilde : AB 50 år jubilæumsskrift

AB.jpg

Kilde AB 50 år

Kjøbenhavns_Boldklub.png

ABs modstander

Nummer 51 Vandrepokalen.jpg

Pokalen, det hele handlede om