Vedtagelser og bestemmelser - incl. i Turneringsreglementet - om dommerne

1903
Allerede ved KBUs start i 1903 er dommersituationen oppe at vende – skal man skride til at aflønne dem ?
1904
Det besluttes at nedsætte et Udvalg til undersøgelse af dommernes kvalifikationer. Allerede dengang syslede man med tanken om at honorere dommerne – men det blev ved tanken i denne omgang.
1907
Først i 1907 vedtages det at aflønne dommerne. Der nedsættes også et Spilleudvalg – 12 mand stort - til at kontrollere turneringskampenes rettidige begyndelse og sømmelige afvikling. Det var meningen at samme udvalg skulle afholde oplysende foredrag og etablere egentlige dommerkurser.
1909
I turneringsreglementets regel 8 berøres dommergerningen : Klubberne vælger hver en linjevogter. Unionen vælger så vidt muligt dommer - ændres allerede i 1912 til, at Unionen ansætter så vidt muligt dommer, der vælger linjevogtere, hvorved han har ret til at kræve assistance af de spillende klubber.
1918
Og så var der lige dommermanglen – et tema, der skulle fylde yderst meget i de kommende årsberetninger hele fodboldens liv igennem. Der var dage, hvor der skulle bruges hele 30 dommere – men antallet af dommere steg desværre ikke. Dommerne var ofte selv aktive spillere – og de kunne jo dårligt dømme og spille samtidigt. Man havde derfor grebet til at oprette et dommerkursus for ad den vej at søge at uddanne brugbare fodbolddommere.
1921/22
Her har man i turneringsprogrammet fastsat hvilke klubber, der i den enkelte kampe i Senior B og Senior C skal stille en ”neutral” dommer i en solidarisk ordning.
1936
Fra 1936 efterår opkræves hver deltagende klub 1. kr. 25 øre per kamp i dommersalær.
1942
KBU nedsætter som den første Lokalunion et dommerudvalg.
1946
I takt med at antallet af kampe steg, voksede også arbejdet for medlemmerne af KBUs Dommerudvalg. Det var tid at udvide udvalget til i alt 7. Desuden aftalte man med Københavns Fodbolddommerklub (KFD) hvordan og med hvem udvalget skulle suppleres. Dette samarbejde kunne og ville man bevare, så længe KBU og KFD forfølger samme formål – at dygtiggøre dommerne til gavn for al fodbold under KBU – besluttede man dengang.
1950
Fra 1950 gælder, at hver klub i Københavnsserie I betaler 500 kr. som sin andel af dommerhonorarerne, hver klub i Mellemrække I, A I, B I og C I 400 kr. og i alle øvrige seniorrækker samt alle ynglingerækker 300 kr. Unionens andel i dommerhonoraret i alle ovennævnte kampe er 200 kr. I alle junior-, drenge- og lilleputkampe betaler Unionen det fulde dommerhonorar på 6 kr. Linjevogtere honoreres hver med halvdelen af dommerhonoraret, dog mindst 4 kr.
1952
Nyt er, at man afholder instruktionsmøder i dommerudvalgets regi henover vinteren 1951/52.
1953
De afholdte instruktionsmøder i dommerudvalgets regi søges forbavsende lidt af klubberne - for generelt er kendskabet til Fodboldloven ikke helt i top hos klubledere.
1957
Årets nyskabelse var weekendkursus for dommere – der var afholdt 2. Det første for dommere udpeget til at dømme i DBUs divisioner samt Københavnsserien. Det andet fortrinsvis for yngre dommere. Absolut en succes – så man planlægger at gøre det til en permanent begivenhed
1959
Kurserne har været i stor aktivitet – Weekend-kursus for de udpegede dommere, Begynderkurser for dommere, DBU Trænerkursus I.
1961
Efter aftale var det fremover Københavns Fodbolddommerklub og ikke KBU, der skulle tage sig af Begynderkursus for dommere. Hele 68 – ud af 75 – havde bestået eksamen, men det var nok kun et mindre antal af dem der ville gå ind og dømme i KBUs rækker forudså man.
1962
Dommersituationen får en del ord med på vejen i årsberetningen. På papiret flot at 54 havde bestået DBUs dommereksamen. Måske knapt så flot, når man kunne læse, at der havde deltaget 70 i undervisningen, at 5 af dem var udeblevet til eksamen og at 11 af de fremmødte var dumpet. Flere af de, der havde bestået, havde faktisk dømt for KBU i forvejen – så kombineret med at langt fra alle af de nybeståede ville tørne ud for KBU som dommere, og at der stadig var mange afbud gennem sæsonen (ofte 15-20 % hver weekend), var der reel dommermangel.
1966
Dommerne havde forhandlet sig til en lønforhøjelse – 2 kr. mere per kamp.
1967
Dommermanglen er ikke blevet mindre. Til en start havde 47 deltaget i årets dommerkursus – 32 bestod. Man kunne omregne det til at hver 3. ikke kom gennem dette indledende nåleøje. Af de 32 var 18 startet som dommere for KBU ved sæsonstart – nu var kun de 9 tilbage. Knap nok til at afveje afgangen i den anden ende af ”gamle” dommere. Heldigvis havde man ikke de store episoder med, at klubberne så selv måtte stille folk til at dømme en række kampe.
1968
Der manglede tilgang af nye dommere – til gengæld var de allerede aktive dommere meget villige deltagere på velbesøgte aftenkurser.
1970
Dommerne var man vel ikke helt tilfredse med – det var ellers ikke helt nemt at bestå dommereksamen kunne man læse. 1 ud af 3 dumpede. Et større problem var nok, at man i nogle uger kunne nå helt op på 25 % afbud fra de påsatte dommere. Det rumlede som før – og ofte siden – med tanker om at tvangsudskrive dommere, hvis man som klub ville tilmelde hold.
1971
For første gang havde KBU dristet sig til at lade et bisiddermedlem fra Københavns Fodbold-Dommerklub have adgang til møder i KBUs Dommerudvalg, ligesom samme udvalgs medlemmer havde deltaget i et bedømmerkursus.
1974
Dommeruddannelsen gik egentlig fint – 65 havde været til eksamen, 50 bestod. Men kun få gik bagefter dommervejen hos KBU. Det var i stedet ofte for at dømme de hjemlige lilleputkampe, man tog dommereksamenen. Det kunne man jo ikke have noget imod – men man savnede nu alligevel disse dommere til de lidt ældres kampe.
1975
Dommerrekrutteringen havde ikke haft et godt år. Man opfordrede klubberne til at hente en dommerinstruktør ud i vinterens løb for at give spillerne i klubben en populær undervisning i fodboldlovene – den skjulte bagtanke, at så kunne nogle af dem måske tænke sig at supplere sit spil med også at dømme for KBU.
1976
Dommersiden kunne melde fremgang – fra 30, der havde indstillet sig til eksamen i 1975, til 72 (52 bestod) i år. Men atter oplevede man, at kun en mindre del kom til at fungere som nye dommere for KBU – parret med at der var mange afbud fra dommere og nogle endda helt udeblev uden afbud betød det, at der stadig var dommermangel.
1977
Dommersituationen var bekymrende – trods en mindre tilgang af nyeksaminerede. I den anden ende var der dog en næsten tilsvarende afgang af ældre dommere. Man have drøftet situationen med Københavns FodboldDommer-klub og Danmarks Fodbolddommer Union – ikke mindst dommerhonorarerne havde været oppe at vende. Det betød, at KBU fra næste sæson ville komme på linje med øvrige Lokalunioner, for også i KBU ville man nu indføre km-godtgørelse. Ikke for dommernes løbne km, men for deres transportvej til og fra kampene. KBU havde besluttet, at ondet skulle fordeles ligeligt over alle kampene – solidarisk afregning.
1978
Antallet, der havde indstillet sig til dommereksamen, var steget markant. Takken gik til KFD og et dagblad, der havde stået bag en kampagne – 127 indstillede sig, 90 bestod, 75 nye dommere meldte sig parat til at dømme kampe for KBU. De nye dommere starter med kampe for drenge og junior – så fremgangen vil først vise sig i de voksnes rækker om 1-2 sæsoner.
Den i 1978 indførte km-godtgørelse til dommere gjaldt kun for hovedkampen (i tilfælde, hvor dommeren dømmer flere kampe samme dag samme sted).
1979
Langt fra samme lyse toner omkring dommersituationen som året før – tilgangen af nye dommere kunne knap holde trit med afgangen af ældre dommere i den anden ende.
1984
Dommerudvalget konkluderede i stil med forrige år : minimal tilslutning til dommerexamen (kun 11 i år – 1 var tilmed dumpet). Og stadig mange – for mange burde man nok have skrevet – afbud fra de aktive dommere.
1985
Dommerudvalget kunne berette, at man ligesom tidligere år havde foretaget løbetest af dommerne. Det førte til, at Dommerklubben anmodede om, at man begrænsede sig til at løbeteste dommerne i Danmarksserien og Københavnsserien – det gav ikke mening at forlange at dommere oppe i 40erne skulle leve op til at løbe 400 meter på 75 sekunder. Det kunne kun føre til at flere stoppede – og man kunne bestemt godt bruge deres rutine i KBUs egne rækker selv om de ikke kunne oversprinte alle spillerne.
Dommermanglen var et problem – det erkendte alle. Skulle man tage hårdt fat om nælden og kræve, at en klub enten stillede med en dommer for hver 3 hold – eller også måtte betale sig fra det gennem en ekstra bøde/afgift på 500 kr. ? Penge, der ikke skulle bundfælde sig i KBUs kasse, men ud at virke ved i første omgang at nedsætte betalingen for at tage en dommeruddannelse og ellers virke for at gøre dommerhvervet endnu mere attraktivt. Indtil nu blev det ved truslen.
1990
Dommermanglen søgte man ad gulerodens vej at komme til livs – de 6 mest aktive dommere (41 kampe var rekorden det år) blev præmieret med 2 landskampbilletter hver.
1995
Dommersituationen var stadig kritisk – man skønnede at mangle mellem 50 og 75 ”sorte” dommere til at dømme sine mange kampe. Det skortede ellers ikke på hvervekampagner, men det var svært at få hul på bylden. Børneudvalget barslede med et særligt kamplederkursus til at få kampene hos de yngste til at glide – men med en slet skjult bagtanke om ad den vej måske ad åre at kunne rekruttere dommere til det egentlige dommerarbejde.
1997
Et felt, der var i fokus, er dommersituationen. Man var ellers vi inde i en tid, hvor Københavnsk fodbold markerede sig helt i top på elitesiden. Næsten 25 % af landets 66 højest rangerede dommere i DBUs rækker kom fra KFD, Københavns FodboldDommerklub. Det fik formanden for Dommerudvalget, Vagn Christensen – selv tidligere topdommer - til at proklamere ”Vi har toppen, men mangler adskillige i bredden”. Han var ikke sen til at konstatere, at de initiativer, man havde iværksat i 1996 og troet så meget på, ikke havde båret frugt.
2011
Dommerantallet satte rekord med 266 aktive – alligevel var der en pæn portion tællende rækker, der ikke fik ”sorte dommere”. Nutidens dommere stillede nu sjældent op i sort. For at hjælpe dem havde man præsenteret klubberne for et nyt tilbud – ”Dommerhjælpen”. Her kunne man forsøge at bestille en dommer til kampe og stævner, cups, særlige events m.v. – selvfølgelig over nettet. De fleste gange lykkedes det formidleren at skaffe en.