Firma-klubbernes Boldspil-Union

De første fagklubber kendes allerede fra 1887, hvor Typografernes Sportsklub stiftes 13. marts i Rømersgade 22. Senere kom også skrædderne, skomagerne og tobaksarbejderne på banen med deres boldklubber. Bølgen spredte sig til, at der blev dannet egentlige firmaklubber, men som dog havde svært ved at klare sig i kampene mod de ”rigtige” boldklubbers hold.

Anlæggelsen af Fælledparken i København ændrede markant mulighederne for at spille fodbold. Der blev plads til mange fodboldbaner i den grønne oase i København. Den naturlige følge af denne udvikling blev ønsket om at arrangere en egentlig turnering for firmaidræts-klubbernes fodboldhold. Ballin & Hertz Boldklubs daværende formand, Georg Olsen, var manden, der tog initiativet til oprettelsen af Firma–klubbernes Boldspil-Union (FKBU) for København og Frederiksberg. Han inviterede til det stiftende møde den 24. oktober 1921, hvor der deltog repræsentanter fra følgende klubber : Ballin & Hertz Boldklub, Brødrene Dahl, Crome & Goldschmidt, Mejeri-og Landbrugsulykkesforsikring, American Tobacco Company (Star) og S. Seidelin. Vedtægter blev udformet og den første bestyrelse med Thorkild Larsen (Brødrene Dahl) som formand, V. Christensen (American Tobacco Company) som næstformand, Henry A. Jensen (S. Seidelin) som sekretær og Georg Olsen som kasserer blev valgt 13. december 1921. Den første ”prøve”turnering spilledes i foråret 1922 og vandtes af Boldklubben Ballin & Hertz. I 1925 var antallet af klubber steget til 14 med 370 aktive og 610 passive.

Man fik lavet sine første vedtægter uden helt præcist at få afgrænset hvilke spillere, den enkelte klub måtte benytte. Det fik man rettet til ved at beslutte, at bliver en spiller afskediget af firmaet, må han ikke spille i FKBUs turneringer – dog kan han spille en påbegyndt halvsæson færdig forudsat han ikke har fået anden beskæftigelse.

Et problem var dog, at man ikke havde fast spilleplads i Fælledparken. Man måtte klare sig med at spille tidligere aftenkampe eller søndagskampe kl. 08.00, så man kunne spille til ende inden KBU-klubberne kom og gjorde krav på banen. Man fik ganske vist tildelt fast spilletid i Vognmandsmarken – men dels lå det jo noget afsides og dels måtte målene ikke stå permanent fremme, men skulle tages ned efter hver kamp/træning og hullerne efter stolperne planeres ud, så ikke de græssende heste og kreaturer kom til skade med deres bentøj ved at træde ned i et hul. Derfor benyttede man ikke Vognmandsmarken ret meget. Kun NKT (Nordisk Kabel & Trådfabrik) havde som medlem af Frederiksberg Idræts Union fast spilletid - på Finsensvej. Fra 1929 fik FKBU faste baner i Fælledparken samt eget omklædningsrum i Fælledklubhuset.

I starten spillede man halvårsturnering med en indskudt sommer-cup-turnering – men fra 1927 gik man over til at spille helårsturnering. Det skete netop som en del klubber meldte sig ud og stiftede Handels- og Kontorstandens Boldspil Union (HKBU). I 1928 nåede man op på 16 deltagende klubber med samlet 21 hold i FKBU. En del af klubberne kunne tilmed mønstre ret så stærke hold – bl.a. spillede Carl ”Skoma’er” Hansen for DRS (Dansk Rekylriffel Syndikat) efter at han var vendt hjem efter sin professionelle karriere i det skotske. Krisen i 1930’erne gjorde med sin store arbejdsløshed dog, at de meget populære smedeopgør hos FKBU mellem Vølund, B&W og DRS forsvandt.

Man fik ændret lidt på sine regler for optagelse, så man som formål fik at samle Firmaklubber og med sådanne ligestillede fra København og Frederiksberg i sin Union. Det åbnede for at Politiets Idrætsforening (PI) kunne melde sig ind. De havde tidligere deltaget i Etatsturneringen, som nu var gået ind. PI blev fulgt af flere klubber med tilknytning til Stat eller Kommune – bl.a. Sporvejenes Idrætsforening og DSB.

Frem til 1934 har følgende klubber deltaget i en eller flere sæsoner : Boldklubben B&H (Ballin & Hertz), Boldklubben NKT (Nordisk Kabel og Trådfabrik), Boldklubben SP (Stender Petersens Konfekturefabrik), Boldklubben DPPA (Det danske Petroleum A/S), Boldklubben Tuborg, Boldklubben Star (American Tobacco Company), Boldklubben CLF (Carl Lunds Fabrikker), Boldklubben T&M (Tømrene & Murerne), Boldklubben Ford, Boldklubben DfB (De forenede Bryggerier), Boldklubben AEG (Dansk Elektricitets A/S), Boldklubben Baltica (Assuranceselskabet Baltica), Boldklubben GJ (Georg Jensens Sølvsmedje), Boldklubben Aluminia (Den kongelige Porcelænsfabrik), Boldklubben Seidelin, Boldklubben B.D. (Brødrene Dahl), Boldklubben Toga (Tvermoes & Abrahamsen), Boldklubben S&A (Schønning & Arvé), Boldklubben B&W (Burmeister & Wain), Boldklubben GMC (General Motors International), Boldklubben HtK (Hærens teknisk Korps), Boldklubben Jac. Holm (Jac. Holm & Sønner), Boldklubben Gladiator (Guld & Marstrand), Boldklubben Gargoylen (Wacum Oil Company), Boldklubben DRS (Dansk Rekylriffel Syndikat), Boldklubben LK (Lauritz Knudsen), Boldklubben FM (Frederiksberg Metalvarefabrik), Boldklubben DSB (Danske Statsbaner), Boldklubben Oma (Otto Mønsteds Fabrikker), Boldklubben BLB (Bianco Lunos Bogtrykkeri), Boldklubben Hellesen, Boldklubben W&V (Wessel & Vett), Boldklubben Toldboden, Boldklubben Politiken, Boldklubben To-R (To-R Radio), Boldklubben RM (Richard Müller), Boldklubben CWB (C. W. Bærenzsens Bogtryk), Boldklubben KSV (København Sporvejes Vagtstation), Boldklubben Steffensen (Steffensens Fedevarefabrik), Boldklubben 1932 (Illum), Boldklubben KGH (Kongelig Grønlandske Handel), Boldklubben JHS ( J. H. Schultz Bogtrykkeri), Idrætsforeningen KT (Københavns Telefon Selskab), Idrætsklubben Vølund (A/S Vølund), Meieri & Landbrugsulykkesforsikrings Boldklub, Idrætsklubben Titan (A/S Titan), Sporvejsværkstedernes Boldklub, Flyvetroppernes Værksteders Boldklub, Gammel Strands Boldklub, Brænderiarbejdernes Boldklub (De danske Spritfabrikker), Post & Telegrafvæsenets Idrætsforening, Rådhusfunktionærernes Idrætsforening, Orlogsværftets Idrætsforening, Vægternes Idrætsforening, Politiets Idrætsforening, FDBs Idrætsforening (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger).

Da samarbejdet mellem FKBU og HKBU efterhånden blev bedre, og da de københavnske ledere var bekendt med firmaidrættens fremmarch i provinsen, opstod der en tanke om at samle firmaidrætten under en hovedorganisation for at have et fælles organ, der alene skulle varetage firmaidrættens interesser. Den 5. juli 1945 blev der holdt et møde mellem FKBU’s og HKBU’s forretningsudvalg med det formål at “drøfte spørgsmålet om oprettelse af en Fælles Landsorganisation for Firmaidræt i Danmark”. Tanken var nok opstået tidligere, men 2. verdenskrig havde sat en stopper for ethvert initiativ i retning af et stiftende møde i krigsårene. Mødedeltagerne var fra FKBU Adolf Agerbæk, Johs. Høxbroe og J. Andersson og fra HKBU O. D. Vørsing, B. Christensen og Harry Grønkjær. På mødet blev man enige om at udarbejde et forslag til love for den påtænkte organisation, hvilket HKBU’s repræsentanter påtog sig ansvaret for. På et møde den 22. oktober 1945 blev et endeligt udkast til vedtægter (man kaldte det et lovudkast) fremlagt, som allerede da var godkendt af de to unioners hovedbestyrelser. Samtidig var der fremlagt et udkast til en skrivelse, hvori de to københavnske unioner i fællesskab indbød andre firmaidrætssammenslutninger i Danmark til at være med i dannelsen af Dansk Firmaidræts Forbund. Indbydelsen blev i første omgang sendt til sammenslutninger, som indbyderne kendte adressen på. Der blev udsendt en pressemeddelelse, som blev bragt den 6. januar 1946 i Pressens Radioavis. Den havde følgende ordlyd: ”Der arbejdes nu på dannelsen af et dansk landsforbund for firmaidrætsklubber i lighed med, hvad der allerede er sket i de øvrige nordiske lande. I den anledning afholdes der søndag den 20. januar et stiftende møde i København, hvor allerede flere provinssammenslutninger har tilsagt deres nærværelse. Sammenslutninger eller enkeltstående firmaklubber landet over, der kunne ønske at være med ved det stiftende møde, men som man endnu ikke er kommet i forbindelse med, kan anmelde deltagelse til Firmaklubbernes Boldspil Union, Smyrnavej 32, København S, eller Handels-og Kontorstandens Boldspil Union, Aarhusplads 4, København Ø”.

De to københavnske sammenslutninger, FKBU og HKBU, var før stiftelsen af DFIF allerede optaget som medlemsorganisationer i De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger. Herigennem modtog de to københavnerorganisationer et beskedent tilskud til administration. HKBU skiftede senere navn til Københavns Funktionær Idræts Union (KFIU). 1970 beslutter KFIU at udmelde sig af Dansk Firmaidræts Forbund.

Firmaidræt StorKøbenhavn (FSKBH) er resultatet af en fusion den 1. januar 2010, mellem de to store københavnske firmaidrætsorganisationer FKBU og KFIU. Hjemstedet er KFIU's idrætsanlæg på Knuthenborgvej 24, 2500 Valby. Firmaidræt StorKøbenhavn er en sammenslutning af firmaidrætsklubber i det storkøbenhavnske område og tilsluttet Dansk Firmaidrætsforbund (Firmaidrætten). Der er tale om en ret ung forening, som blev stiftet den 24. november 2009, hvor de to store københavnske firmaidrætsorganisationer Firma-Klubbernes Boldspil Union (FKBU) og Københavns Firma Idræts Union (KFIU) besluttede at fusionere.
Begge unioner har rødder tilbage fra 1920'erne, hvor de startede med at tilbyde de ansatte på københavnske arbejdspladser mulighed for at spille firmafodbold.

Den 1. januar 2014 blev den sidste fusion en realitet da LTFI (Lyngby Taarbæk FirmaIdræt) ligeledes blev fusioneret med FSKBH så man nu havde samlet alle de tidligere Firmaunioner i en stor sammenslutning.

Vi kan følge vinderne af FKBUs turneringer i Den Danske Idrætsbog frem til 1934 :

1922 : B&H forår + NKT efterår vinder A-rækken, CLF forår efterår vinder B-rækken; B&H vinder pokalturneringen
1923 : NKT både forår og efterår vinder A-rækken, DDPA forår + T&M efterår vinder B-rækken; BKT vinder pokalturneringen
1924 : NKT forår + B&H efterår vinder A-rækken, KTS forår + DfB efterår vinder B-rækken; B&H vinder pokalturneringen
1925 : B&H forår + NKT efterår vinder A-rækken, CLF forår + Star efterår vinder B-rækken; NKT vinder pokalturneringen
1926 : B&H forår + Vølund efterår vinder A-rækken, Vølund II vinder B-rækken; B&W vinder pokalturneringen
1927 : Vølund vinder A-rækken, B&W II vinder B-rækken; B&W vinder A-pokalturneringen og B&W 2 vinder B-pokalturneringen
1928 : DRS vinder A-rækken, B&W II vinder B-rækken; B&W vinder A-pokalturneringen og B&W 2 vinder B-pokalturneringen
1929 : B&W vinder A-rækken, DSB vinder B-rækken; Politiets IF vinder A-pokalturneringen og Orlogsværftets IF vinder B-pokalturneringen
1930 : Politiets IF vinder A-rækken, Orlogsværftet IF vinder B-rækken; Politiets IF vinder A-pokalturneringen og Orlogsværftets IF vinder B-pokalturneringen
1931 : Vølund vinder A-rækken, Titan vinder B-rækken; Vølund vinder A-pokalturneringen og Titan vinder B-pokalturneringen
1932 : Vølund vinder A-rækken, Gammel Strands Boldklub vinder B-rækken; Sporvejenes IF vinder A-pokalturneringen og CWB vinder B-pokalturneringen
1933 : Vølund vinder A-rækken, RM vinder B-rækken; Idrætsforeningen KT vinder A-pokalturneringen og RM vinder B-pokalturneringen.

Kilde : Artikel af A. Agerbæk (formand for FKBU) i Den Danske Idrætsbog, 1935.

Firmaforbudet i KBU

Første gang i 1932 dukkede problematikken op omkring både at spille for sin klub i KBUs turnering og for sit firma andetsteds – men først 10 år senere skred man her til det alvorligt mente firmaforbud.

I 1942 vedtager KBU at man indføre Firmaforbudet – på foranledning af HB og Viktoria. Det forbydes i KBUs turneringsregler spillere at deltage for klubber, der ikke er organiseret under DBU. Enkelt, klart – og uden vaklen. Det er en regel, der siden er drøftet mange gange på KBU-Bestyrelsesmøder og på KBU-Generalforsamlinger. Reglen helt parallel til, at man jo heller ikke måtte spille for 2 KBU-klubber eller en KBU- og en SBU-klub samtidig. Og så var der jo også den risiko, at spilleren blev skadet i firmakampen og ikke kunne stille op for sin KBU-klub. Det skete også, at kampene skulle afvikles samme dag – og at nogle foretrak firmakampen, så KBUs kamp enten blev sportsligt forringet eller måske tilmed ikke blev gennemført. Straffen var hård – langvarige karantæner til spillerne, pointtab for deres klubber. Måske kunne man se igennem fingre med at spillere fra små, lavtrangerende klubber forbrød sig mod reglen – men divisionsspillere : NEJ.

I 1947 ville KBUs formand Edvin Hansen gerne have stået som den, der fik løst problemet omkring firmaklubberne og det vedtagne firmaforbud. Han konstaterer dog ret hurtigt, at Firmaunionen ikke ønsker at tage imod hans tilbud om at kunne indtræde i KBU som en selvstændig fraktion. Kombineret med, at der ikke var stemning blandt KBU-klubberne til at fjerne firmaforbudet blev alt ved det gamle.

I 1971 enedes KBU-klubberne på deres Generalforsamling om at ophæve firmaforbudet – det var en alvorlig ting, så man besluttede at denne ophævelse skulle vedtages ved hele to afstemninger. Til gengæld var det så ophævet straks.

Firmaforbud

Sådan så Firmaidrætten på KBUs Firmaforbud i deres jubilæumsskrift KFIU 25 år. 

KFIU Udmelder Sig Af Dansk Firmaidræt

KFIUs begrundelse for at melde sig ud af Dansk Firmaidræts Forbund.

Rækkevindere 1952-1976

KFIU Fodbold 1952 1976
KFIU Fodbold 1952 76 B (1)
Navneliste A
Navneliste B
Navneliste C
Navneliste D