Fastsættelse af kampe og kampes afvikling

VII. Fastsættelse af kampe og kampes afvikling

§ 22 Planlægning af kampprogram

I 1910-pokalturneringsreglerne anføres, at kampene skal spilles på de lukkede baner. a) Mødes to baneejende klubber spilles på dens bane, hvis navn først trækkes. b) Kampe mellem baneejende klub og ikke-baneejende klub spilles på vedkommende baneejende klubs bane. c) Kampe mellem to ikke-baneejende klubber henlægges til de lukkede baner efter KBUs skøn. Det ændres i 1912 til, at kampene foregår efter lodtrækning af KBU og i overensstemmelse med de i Overenskomst af juni 1912 for benyttelse af banerne angivne bestemmelser. Spillepladsen retter sig efter den klub, hvis navn er trukket først til den pågældende kamp. Allerede i 1913 er henvisningen til overenskomsten fjernet.

Fra 1981 gælder, at ved fastsættelse af kamptidspunkt må der kræves et interval på mindst 15 minutter mellem de enkelte kampe. Intervallet er incl. halvleg – for pokalkampe og kredskampe må der være et interval på én time.

Fra 1985 gælder, at såfremt en klub har to hold i samme kreds, skal disse holds indbyrdes opgør i begge turneringshalvdele afvikles så tidligt som muligt, dog senest 21 dage efter starten af turneringshalvdelene.
Der fastsættes efter 2000 regler for, at kampstart skal fastsættes så tidligt at man kan nå at spille færdig i dagslys, hvis ikke man råder over en bane med el-lys. Og endvidere, at kampe ikke uden accept fra modstander må starte tidligere end kl. 17 og senere end kl. 21 på hverdage og ikke tidligere end kl. 9 og senere end 16 på lørdage/søndage/helligdage. I 2019 ændres disse sidste-tider, så det nu hedder tidligst kl. 17 på hverdage for U15 og yngre og 17.30 for U16 og ældre og lørdage/søndage senest kl. 17.

I 2020 indføres som konsekvens af dommersituationen, at kampe med dommer påsat af DBU København i weekender og på helligdage skal placeres med kampstart 10.00 - 12.00 - 14.00 - 16.00, således at det bliver praktisk muligt for dommere at dømme mere end 1 kamp samme dag.

§ 23 Brug af kunstgræsbaner

Fra kort efter 2000 indføres en regel om, at kampe kan afvikles på kunstgræsbaner, blot de lever op til visse standardkrav udfærdiget af DBU.

Fra 2019 forholder man sig til, at der nu både kan spilles på naturligt underlag ("græs"), kunstigt underlag ("kunstgræs") og en integreret kombination af naturligt og kunstigt ("hybridbane". Men der skal være tale om udelukkende - så det tillades ikke at man spiller på baner, hvor områder er af kunstgræs og andre områder naturligt græs.

§ 24 Fratagelse af hjemmebane

Fra 1971 gælder, at hvis et hold udebliver i 1. halvdel af turneringen, forandres turneringsplanen almindeligvis således, at det udeblevne hold ikke kan få hjemmekampen i 2. halvdel af turneringen. I 1982 angives, at denne regel ikke anvendes af KBU.

§ 25 Flytning af kampe

1909-regel 17 : Alle kampe mellem klubberne, der medfører forandringer i det af KBU fastsatte program, skal fra begge klubber indberettes til KBU senest tirsdag forinden kampens programmæssige afholdelse og har først gyldighed, når KBUs sanktion deraf foreligger tilsendt begge klubber. Det er dog en selvfølge, at aftaler, der går ud på at spille en kamp tidligere end programmæssigt, må indberettes senest tirsdag forinden aftalte spilledag. I foråret 1919 ændres fristen fra tirsdag før til søndag før. 1920/21 gælder, at aftalte flytninger skal indberettes til KBU senest ugedagen forinden såvel programsat som ny ønsket spilletid.

1909-regel 18 : a) Når en kamp på grund af vejrforhold, banernes ubrugelighed og lignende udsættes, skal meddelelse herom fra begge klubber gives KBU senest 2 dage efter, at kampen skulle have været afholdt. For så vidt der ikke i løbet af en uge til KBU er indsendt et af de pågældende interesserede klubber tiltrådt forslag angående en udsat kamps fastsættelse, vil tidspunkt og sted blive fastsat af KBU. b) KBU vil ikke sanktionere udsættelse af kampe fra efterårsturneringen til forårsturneringen, ligesom KBU ej heller er tilbøjelig til at sanktionere udsættelse af forårsturneringens kampe ud over den første søndag i maj, eller at kampene flyttes til hverdage. Fra 1938 efterår udvides fristen til 10 dage for at indsende forslag til ny spilletid – og samtidig præciseres, at ændringen først har gyldighed, når KBUs sanktion deraf foreligger tilsendt begge klubber og at sanktion kun vil kunne forventes, såfremt særlige omstændigheder måtte motivere dette. I 1989 hæves fristen til 28 dage. Det er dog allerede i 1992 ændret til, at der ikke er en decideret frist. Nu reguleres over flyttegebyret, der er 100 kr. ved flytninger 15 dage inden både ny og gammel kamptidspunkt og 300 kr. ved kortere – og så med den klausul, at man ikke kan være garanteret sanktion i alle tilfælde. Fra 1996 gælder, at 8 dage er mindste tidsfrist, ellers må man forvente afslag på anmodningen. Fra 2017 nedsættes fristen til kun 5 dage.

Undervejs indføres en regel om, at en klub har ret til at kræve sin kamp udsat, hvis den får udtaget 2 eller flere spillere til et repræsentativt KBU/DBU-hold - dog kan man ikke påberåbe sig denne ret, hvis det er en ungdomsspiller, der fast deltager på seniorhold : så er man ikke berettiget til at få seniorkampen udsat. Ved tilkomsten af Futsal skærpes reglerne (2013) - så man kun er berettiget til at få udsat en kamp på samme underlag, som det repræsentative hold skal spille sin kamp på (græs/kunstgræs kontra Indendørs halgulv).

I 1915 introduceres en regel om, at sanktion ikke vil kunne ventes til udsættelse af den først ansatte kamp i en turneringsklasse i en halvsæson.

Fra 1982 indføres gebyr (50 kr.) hos den klub, der ønsker flytningen.

Med indførelsen af kluboffice i 2005, kan og skal klubberne selv fastlægge de dommerløse kampe inden for en fast spilletermin og er dermed også selv ansvarlige for alle flytninger af dem efterfølgende. Dog må man fra 2012 fratage klubber på nogle af de største anlæg – Valby Idrætspark, Kløvermarken, Ryparken – denne frihed. Her fastlægges kampe af DBU København og skal følge de gængse flytteregler.

§ 26 Arrangement af kampe

I 1910 bestemmes for kampene på Fælleden, at den klub, hvis navn er anført i rubrikken ”bane” opstiller og afmærker banen, medens modparten leverer bold og indhegner banen. Dog : Ved Danias og B 1903s kampe på Fælleden leverer disse 2 klubber altid bold, medens modparten besørger hele baneopstillingen og indhegningen m.m. – dog skal Dania og B 1903 til disse kampe stille 2 mand til disposition som assistance ved baneopstillingen m.m. efter forhandling med de respektive klubber. Denne ”hjælper”regel er dog væk allerede i 1912.

I 1921 optræder i regel 9, at ”den klub, hvis navn i turneringsskemaet står anført i rubrikken ”bane” er arrangør af kampen og ansvarlig for baneopstilling samt skal levere bold. Hvor i banerubrikken ”Fælleden” er anført er sidstnævnte klub arrangør.” Det udbygges i 1922 efterår med, at hvis den ene deltagende klub ikke har lokale i Fælledklubhuset, at den i klubhuset hjemmehørende part så er ansvarlig for baneopstillingen, medens den anden klub skal levere bold. Og i 1924 efterår anføres, at ved kampe på Fælleden, Englandsvej, Finsensvej eller Valby er den hjemmehørende klub arrangør – er begge de spillende klubber hjemmehørende er sidstnævnte arrangør. I 1927 forår udvides kredsen med Sønderjyllands Alle og Vognmandsmarken (sidstnævnte væk i 1927 efterår) – i foråret 1930 med Genforeningspladsen, i 1932 med Hoffmeyersvej (Finsensvej udgået) og Roskildevej. I foråret 1929 bestemmes, at hvis begge klubber er hjemmehørende samme sted på de omtalte baner, så er førstnævnte arrangør i foråret og sidstnævnte arrangør i efteråret. I efteråret 1936 generaliserer man, og nu hedder reglen, at den klub, hvis navn anføres i rubrikken ”bane” er arrangør af kampen og ansvarlig for baneopstilling og bold og desuden skal have en reservebold (har været et krav siden foråret 1935) i beredskab. Er der i rubrikken anført spillestedet, er den hjemmehørende klub arrangør – er begge klubber hjemmehørende er førstnævnte arrangør om foråret, sidstnævnte i efteråret.

Fra slutningen af 1940erne – efter Befrielsen - gælder, at den klub, hvis navn i turneringsskemaet står anført først, er arrangør af kampen og ansvarlig for baneopstilling, skal levere bold og desuden have reservebold i beredskab. Og fra 1971, at spilles en kamp på neutral bane, møder hver af de deltagende klubber med mindst én bold.

Fra 1981 gælder, at i samtlige kampe skal målene være forsynet med net, der skal være i overensstemmelse med Fodboldloven (der kan dog dispenseres). Fra 1986 er det blot en henstilling.

Fra 1995 har klubber med kampe på flere anlæg ansvar for at meddele tilrejsende klubber på hvilket anlæg kampen skal spilles.

Fra 2013 bestemmes, at alle kampe med påsat dommertrio skal afvikles på indhegnede baner og at man ved kunstgræsbaner accepterer at betragte overgang mellem kunstgræsset og den omgivende flisebelægning som tilstrækkelig "indhegning" og her ikke behøver sætte snor m.v. op.

§ 27 Dommere

1909-regel 8 : Klubberne vælger hver en linjevogter. KBU vælger så vidt muligt dommer - ændres allerede i 1912 til, at KBU ansætter så vidt muligt dommer, der vælger linjevogtere, hvorved han har ret til at kræve assistance af de spillende klubber.

I 1971 optræder regler for, hvordan man skal forholde sig, hvis der ikke møder en dommer : såfremt en dommer ikke møder, bør de to holdledere enes om en anden dommer, og så vidt mulig må denne være neutral. Når kampen er sat i gang, er dommerhvervet at betragte som anerkendt af begge parter, og der kan ikke protesteres. Opnås der ikke enighed om anden dommer, indberettes det til KBU, som derefter træffer den fornødne afgørelse. Det bestemmes endvidere, at hver klub stiller en linjevogter, hvis ikke anden aftale foreligger, og at den arrangerende klub skal levere flag til linjevogterne. Såfremt en ansat dommer ikke er mødt rettidigt, indføres fra 1985, at holdene har pligt til at vente 15 minutter – kan bruges til at finde en erstatningsdommer, hvis den ”rigtige” ikke møder frem.

I 1974 optræder reglen om de ”dommerløse kampe” : I rækker, hvor KBU har meddelt, at der ikke ansættes dommere (f.eks. Old Boys, Lilleput og Miniput), er det hjemmeholdets pligt at sørge for dommer. Spilles kampen ikke på grund af manglende dommer, vil hjemmeholdet blive erklæret som taber.

§ 28 Gennemførelse henholdsvis afbrydelse af kampe

1909-regel 12 : Såfremt en dommer benytter sig af den ham i Spillereglernes § 13 hjemlede ret til at afbryde en kamp, skal han samme dag indberette det til KBU der i alle tilfælde har ret til at træffe de afgørelser og foranstaltninger, den måtte anse for nødvendige (Jfr. KBUs Love, § 14).

Fra 2013 gøres alle klubber medansvarlige for egne tilhængeres opførsel – også på udebane. Desuden får dommeren bemyndigelse til at kunne forlange , at trænere, holdledere såvel som tilhængere som andre tilskuere skal opholde – eller netop ikke opholde – sig på bestemte steder op til banen.

§ 29 Aflysning af kampe

1909-regel 16 : a) Ingen kamp vil blive anerkendt som spillet, såfremt den ikke bliver afholdt i overensstemmelse med KBUs fastsættelse såvel af tid og sted som af baneopstilling og indhegning o.s.v. dog med følgende undtagelser : b) Når en kamp er ansat til afholdelse på en klubs bane, og denne den pågældende dag af dommeren skønnes at være uanvendelig (f.eks. for våd eller for hård), skal dommeren bestemme, at kampen forlægges til en anden spilleplads, for så vidt vejrforholdene i øvrigt tillader det. Forlægges kampen, bestemmes af dommeren en passende tidsfrist til opstilling og indhegning af bane, der i det hele besørges af den klub, der har sit materiale nærmest den nyvalgte spilleplads, medens den anden klub leverer bold. På eller ved klubbens bane opslås ved dennes bestyrelses foranstaltning på et passende sted behørig meddelelse om forlæggelsen af kampen med angivelse af spilletid, hvorhos der af dommeren ved indberetning om kampens udfald afgives til KBU behørig meddelelse om det passerede. c) Ved kampe, der er ansat til afholdelse på Fælleden, skal dommeren ligeledes, når han skønner, at den valgte plads er uanvendelig, bestemme, at en bane hurtigst muligt skal indrettes på et andet mere hensigtsmæssigt sted af Fælleden, og gælder da det engang fastsatte om opstilling, afmærkning og indhegning af banen samt levering af bold ved den pågældende kamp. Dommeren afgiver indberetning til KBU. d) Formener en baneejende klubs bestyrelse, at banen ved afholdelse af en fodboldkamp vil tage væsentlig skade, har den ret til at nægte brug af banen til den pågældende kamp, der derefter skal henlægges til en anden spilleplads. Kampen kan kun helt udsættes, såfremt dommeren erklærer, at anvendelig spilleplads ikke kan skaffes. Ved misbrug af denne bestemmelse forbeholder KBU sig ret til at skride ind mod vedkommende klub. I 1912-regel 17 suppleres med, at punkt 16d fra 1909-reglerne også gælder kampe på Idrætsparkens Fodboldbane. Fra 1932 efterår udgår Idrætsparken i denne forbindelse af reglementet.

Fra 1982 gælder, at begge klubber skal senest 14 dage efter aflysningsdatoen – for pokalkampe senest 2 dage – give KBU meddelelse om nyt tidspunkt. Ellers fastsætter KBU ny spilledag og sted.

§ 30 Afbud til kampe

I 1916 introduceres regel nr. 23 : a) Såfremt en klub er ude af stand til at stille hold til en KBU-kamp, skal den straks, og senest 3 dage før kampen, tilsende såvel KBUs bestyrelse som modparten skriftlig meddelelse herom. Kampen er da at betragte som tabt for den pågældende klub. b) Udebliver et hold fra en kamp uden at have udsendt den nævnte meddelelse, og foreligger der ikke særlig undskyldende omstændigheder, skal klubben betale det fulde dommersalær for kampen. Fra 1938 efterår ændret til at skulle ske senest 4 dage forinden - 1982 ændres tilbage til 3 dage; fra 2000 er fristen sænket til 24 timer før kampstart - fra 2013 igen ændret til 2 dage.

Samtidig med Fællesreglementets indførelse i 1971 kommer en regel, der siger, at klubben skal lade højere rangerende hold inden for hver kategori give møde og lade laveste hold udeblive. Dog gælder det ikke laveste seniorrække, hvor alle klubbens deltagende hold anses for ligestillede. Fra 2019 lempes til, at reglen generelt kun omfatter Herre senior 11M for Københavnsserien, Serie 1 og Serie 2.

§ 31 Udeblivelse og udvandring fra kamp

1909-regel 14 : a) Såfremt en klub uden lovligt forfald udebliver fra en kamp eller ikke er rede til at spille senest 5 minutter efter den for kampen ansatte tid, erklæres denne kamp for tabt for klubben. b) som lovligt forfald vil i intet tilfælde enkelte spilleres forfald blive anerkendt. I 1926 efterår indføres, at omtalte 5 minutters respit ikke gælder kampe, til hvilke der tages entre – disse skal altid påbegyndes præcis. Fra 1992 udvides til at være 15 minutter svarende til den tid, man har pligt til at vente på en dommer.

I 1938 efterår indføres som del af regel 4: Såfremt den ene part udebliver uden afbud, eller sender afbud på spilledagen, eller ikke mønstrer 8 spillere efter et kvarter, eller ikke spiller kampen til ende, optager dommeren straks på spillepladen en fortegnelse over det mødende holds spilleres navn, fødselsår og – dag; fortegnelsen indsendes til KBU, hvor den sammenholdes med klubbens indberetning om samme kamp, hvorefter kampen betragtes som spillet af den mødende klub med de indberettede spillere. Fra 1998 ændret til, at en kamp ikke kan begynde, hvis et af holdene består af færre end 7 spillere, men spilles færdig uanset antallet af spillere på holdene.

Det præciseres i reglerne, at overtrædelse af reglementet ikke berettiger nogen klub til at undlade at spille kampen.

Fra 1995 gælder, at lavere rangerede hold i en aldersgruppe kan taberdømmes, hvis klubbens højere rangerede hold i samme aldersgruppe udebliver, uagtet at de har gennemført deres kamp. Fra 2019 lempes til, at reglen generelt kun omfatter Herre senior 11M for Københavnsserien, Serie 1 og Serie 2.

§ 32 Banen

1900-regel 9 : a) Spillebanen skal have de i Lovenes § 1 in fine nævnte dimensioner og være afmærket, som Lovenes § 1 og plan udviser, samt være indhegnet. b) Indsigelse mod banens dimensioner skal gøres til dommeren før spillets begyndelse. I 1913 blødes op, så afvigelse fra reglen om banens indhegning kan gøres, når begge de pågældende klubber er enige herom. Og i 1917 anføres, at spillebanens dimensioner ikke væsentlig må afvige fra de i Lovenes § 1 under vink til klubberne anførte. Desuden bortfalder for 1917 forår (gentaget de følgende halvår) kravet om indhegning ved kampe forlagt til Fælleden.

I 1910-pokalturneringsreglerne anføres, at kampene skal spilles på de lukkede baner.

Fra 1945 gælder, at banen, hvis den anvendes til seniorkampe, ikke må måle under 102 meter i længden og 65 meter i bredden - i 1971 meddeles, at dispensation kan fås ved bestående anlæg.

I 1963 optræder – som del af regel 17 – at i tilfælde, hvor begge klubber er enige herom, kan kampene spilles i el-lys. Fra 1979 kan KBUs bestyrelse i særlige tilfælde diktere kampe spillet i el-lys, evt. på neutral bane. Fra 1987 tillades kampe afviklet på grusbane.

I 2012 indføres begrebet standardbane – tilmed 2. Det besluttes, at alle seniorkampe skal afvikles på baner 105 m x 68 meter. Dog kan der - ved baner anlagt før 2012 - dispenseres til i stedet at spille på standardstørrelse II (102m x 65m). Og i øvrigt kan der søges dispensation bilagt begrundelse.

§ 33 Kampens start og spillemæssige afvikling

1909-regel 7 : Der spilles efter de af DBU udgivne Love for Association-fodbold.

1909-regel 15 : KBUs bestyrelse forbeholder sig ret til personlig at kontrollere kampenes rettidige begyndelse, og hvis det konstateres på denne måde, at en kamp ikke er påbegyndt til den i turneringsskemaet fastsatte tid, da at erklære kampen for ikke spillet, medmindre den ene af parterne over for dommeren har konstateret, at den var rede til at spille til det fastsatte tidspunkt, i hvilket tilfælde kampen vil blive erklæret vundet for den spilleberedte klub.

I 1913-reglerne anføres, at en klub har ret til at påbegynde en kamp med et hvilket som helst minimum af spillere, men hvis dommeren konstaterer, at der ikke senest 15 minutter efter kampens begyndelse er mindst 8 spillere på spillepladsen i omklædt stand som deltagere i kampen, skal han afbryde spillet og erklære kampen vundet for den anden part, forudsat at denne opfylder denne bestemmelse. Dommeren afgiver indberetning til KBU. Fra 1998 ændret til, at en kamp ikke kan begynde, hvis et af holdene består af færre end 7 spillere, men spilles færdig uanset antallet af spillere på holdene.

Fra 1950 gælder, at i junior-, drenge- og lilleputkampe gælder den særregel, at målsparket samt andre spark af det forsvarende parti inden for straffesparksfeltet er gyldigt taget, selv om bolden ikke sparkes direkte ud af straffesparksfeltet. Fra slut 1950erne bestemmes, at modstandere skal være mindst 9,15 meter fra bolden, indtil sparket er taget.

Fra 1967 gælder, at i lilleputkampe sparkes hjørnespark (kort hjørne) fra det punkt, hvor straffesparksfeltets sidelinjer skærer ”baglinjen” (der burde nok have stået mållinjen). Fra 1971 udvidet til også at gælde i drengekampe – og nu hedder det korrekt mållinjen. Fra damernes indmarch i 1972 gælder, at drenge-, lilleput-, miniput- samt damejunior- og pigekampe skal spilles med ”skotning” og kort hjørne. Fra 1975 udvidet med lilleputpige, mens de særlige regler fra nu af begrænses til lilleput-, miniput-, pige- og lilleputpige-kampe.

Fra 1995 gælder, at i lilleput- , miniput-, microput- samt lilleputpige-, miniputpige- og microputpigekampe vil det være tilladt målmanden at samle tilbagelægninger op og endvidere vil 4-skridtsreglen for målmænd ikke blive anvendt.

Fra 2013 får dommeren mulighed for at kunne afbryde en kamp – f.eks. ved uvejr – og efterfølgende beslutte om den skal genoptages. Forholdet skal indberettes til KBU.

§ 34 Spilletid og forlænget spilletid

1909-regel 10 : a) Hver kamp skal vare 1½ time (3/4 time fra hvert mål). I tilfælde af større ophold under kampen skal dommeren lade kampen fortsætte så længe, at den virkelige spilletid bliver som angivet. b) Juniorkampe fastsættes dog til at vare 1 time.

I 1937 forår anføres, at spilletid i drengekampe er sat til 1 time – gælder fra 1950 også lilleputkampe. Med damernes indmarch i 1972 fastsættes, at nu er spilletiden 1½ time for (herre)senior og herreynglinge, 70 minutter for damesenior og herrejunior, samt for Old Boys og øvrige 1 time. Fra 1983 spilles i herresenior, damesenior, herreynglinge 90 minutter, i Old Boys, herrejunior og damejunior 70 minutter og i øvrige 60 minutter. Og fra 1989 hæves herrejunior til 80 minutter og drenge til 70 minutter. Fra 1992 følger damejunior med op på 80 minutter og veteran og piger hæves til 70.

I 1910-pokalturneringsreglerne anføres, a) at ender en kamp uafgjort efter 1½ times spil, skal der spilles ½ time ekstra. Anførerne skal trække lod igen om valget af mål, og spillet skal vare ¼ time fra hvert mål. b) Fremkommer der heller ikke herved nogen afgørelse, ansættes af KBU en ny kamp på anden bane.

I 1973 bestemmes om forlænget spilletid følgende : Senior- og ynglinge 30 minutter – øvrige 20 minutter, og opdelt i 2 halvlege.

I 1973 kommer reglerne om straffesparkskonkurrence i pokal-, op/ned-ryknings- og placeringskampe ved uafgjort efter ordinær samt forlænget spilletid - og at straffesparkskonkurrencer skal afholdes efter reglerne angivet i Fodboldloven. Fra 2016 anføres, at der gås direkte over fra ordinær spilletid til straffesparkskonkurrence (der anvendes ikke forlænget spilletid) i kampe, hvori der skal findes en vinder - medmindre DBU København har fastsat andet. 

§ 35 Antal spillere

Fra 1910 indsættes som regel 13 : Stedfortrædere eller stedfortrædere må ikke anvendes i tilfælde af spillers tilskadekomst under en kamp. I 1916 ændret til, at hvis en spiller forlader spillepladsen under en kamp, må ingen anden træde ind i hans sted.

I 1971 bliver det tilladt at udskifte én spiller i hele kampen. Er sådan udskiftning sket, kan den udskiftede spiller ikke senere indtræde i kampen. Reservespilleren skal være undergivet de samme regler med hensyn til spilleberettigelse, som de ordinære spillere på holdet og reservespillerens navn skal meddeles dommeren inden kampen påbegyndes. Fra 1981 udvidet til 2 mand – de udskiftede kan fortsat ikke komme ind igen i samme kamp.

Fra 1985 gælder, at reservespillere frit kan skiftes ind og ud i laveste Senior-række, Old Boys, Veteran, Ynglinge 3 og lavere, Junior 3 og lavere, Drenge 3 og lavere, Lilleput, Miniput, Mikroput, laveste Damesenior, laveste Damejunior, Piger, Lilleputpiger, Miniputpiger og Mikroputpige. Fra 1986 gælder den fri ud/indskiftning også Superveteran og nu al herreungdom minus Ynglinge 1&2, Junior 1&2 og Drenge 1&2, og al Dameungdom minus Damejunior 1. Fra 1989 tillades fri ind/udskiftning i alle rækker. Fra 1993 er det muligt at skifte 2 markspillere og 1 reservemålmand – fra 1996 ændret til i alt 3 udskiftere per kamp.

§ 36 Særlige spilleregler for holdstørrelser mindre end 11M

I 1981 gælder at 7M-kampe – minifodbold – kan arrangeres af pågældende Lokalunion, der også fastsætter regler herfor. Senere suppleres med regler for 9M, 8M, 5M og 3M opdelt på aldersgrupper. De særlige spilleregler handler især om banestørrelse, spilletid, målstørrelse, boldstørrelse og fritagelse fra dele af Fodboldloven (spille uden off side, særlige lempelser til målmænd, fritagelse for visse af frisparksreglerne ved målmands opsamling af bolde, anvendelse af ekstra spillere på banen, evt. anvendelse af indspark i stedet for indkast).

§ 37 Boldstørrelse

I 1912-regel 10 : Kampe i Juniorrække III spilles med bold nr. 4 (juniorbold) - 1915 udvidet til også at gælde Juniorrække IV. Fra 1919 efterår skal alle juniorkampe spilles med boldstørrelse 4 - 1937 forår udvidet til også at gælde Drengekampe og fra 1950 også Lilleputkampe.

Fra slutningen af 1950erne indføres den særlige lilleputbold – boldstørrelse nr. 3 – med størrelsen 59-62 cm, vægt 300-350 gram til brug i disses og yngres kampe. Samtidig angives bold nr. 4 til 62-65 cm, 325-397 gram.

Fra damernes indmarch i 1972 gælder, at drenge-, lilleput-, miniput- samt damejunior- og pigekampe skal spilles med boldstørrelse 4 - fra 1975 udvidet med Lilleputpige. Og fra 1995 skal microput/microputpige spille med boldstørrelse 3. 

§ 38 Spilledragt, anførerbind, benskinner og forbud mod smykker m.v.

1909-regel 11 : a) Der stilles den fordring, at de respektive holds spillere skal være ensartet påklædte; dommeren er berettiget til, hvis dette ikke overholdes, at bortvise den eller de pågældende fra spillepladsen, indtil denne fordring er sket fyldest. b) For så vidt to klubbers spilledragt frembyder så stor lighed med hinanden, at det kan være forbundet med vanskelighed at skelne de to holds spillere fra hinanden, skal den klub, på hvis bane kampen programmæssigt skal finde sted, foretage sådanne ændringer ved sin spilledragt – eventuelt anvende anden spilledragt – at fejltagelser af denne art udelukkes. For kampene på Fælleden påhviler denne forpligtigelse den klub, hvis navn står først på skemaet ved den pågældende kamp. I 1932 indskrives den præcisering, at de respektive holds spillere skal være ensartet påklædt; dog skal målmanden bære en dragt, der gør det let at skelne ham fra de øvrige spillere og tilskuerne (senere erstattes tilskuerne her med dommeren).

I 1917 indføres den særlige bestemmelse, at ved kampe, hvori Boldklubben HIK skal deltage, påhviler den nævnte forpligtigelse altid denne klub. Bestemmelsen forsvinder efter 1925. Fra 1981 overgår skiftepligten til at være hos udeholdet – dog fra 1996 kun, hvis hjemmeholdet stiller op i deres ”sædvanlige” forud meddelte spilledragt. Fra 1999 gælder, at stiller holdet op i sort spilletrøje, og dermed gør det vanskeligt at skelne spillerne fra en sortklædt dommer, skal holdet skifte til anden farve, hvis dommeren påbyder det.

I 1971 kommer som del af § 9 : I samtlige ungdomskampe (til og med ynglinge) er anvendelse af benskinner obligatorisk. Lederne har pligt til at påse, at spillerne bærer sådanne. Bliver dommerne opmærksomme på, at spillere ikke bærer benskinner, skal de pågældende bortvises fra spillepladsen, indtil forholdet er bragt i orden. Fra 1975 udvidet til også at gælde damesenior. Fra 1. juli 1977 er det også obligatorisk at bære benskinner i alle KBU-seniorkampe.

I 1974 optræder reglen om reklamer på spilledragten – de skal følge de til enhver tid af DBU fastsatte regler.

I 1981 indføres, at anføreren skal bære armbind, der klart adskiller sig fra spilledragten og ikke må være sort. Desuden indføres, at hvis trøjerne er påført numre, skal disse numre være forskellige.

Fra 1992 gælder, at reglen om at cykelshorts/langærmede undertrøjer skal matche i farve med bukser/spilletrøje ikke håndhæves i KBUs rækker.

Efter 2000 kommer reglen, der forbyder spillere at bruge udstyr/påklædning eller bære andet (f.eks. ringe og smykker), som er farligt for spilleren selv eller andre spillere.