Spilleberettigelse, op/nedrykning mellem hold samt karantæner
VI. Spilleberettigelse, op/nedrykning mellem hold samt karantæne
§ 12 Moderklub
Fra 1992 er det muligt at deltage i overbygningsaftaler eller efter aftaler om delvis fusion – og derved introduceres begrebet moderklub som den af klubberne, der er i besiddelse af spillerens certifikat. Begrebet overtages i 2013 og bruges til at definere, hvilken klub en spiller generelt hører til = den klub, der har hans/hendes spillercertifikat/spilletilladelse på indeværende tidspunkt. Fra 2014 kommer de elektroniske holdkort og derfor er det en betingelse for i det hele at kunne deltage i en turneringskamp, at man som spiller er optaget i sin klubs spillerregistrering hos DBU (Kluboffice) og godkendt som registreret her af ens lokalunion. I 2018 indføres fodboldpasset. Samtidig bestemmes, at alle spillere fra dag 1 i en DBU-klub får tildelt et elektronisk spillercertifikat - og at en spiller kun kan repræsentere en klub, hvis vedkommende har spillercertifikatet liggende i denne klub. Fodboldpasset kom som opfølgning på vedtagelsen af en ny persondatalov. For at spille kampe for en klub skal man fra 2018 opfylde a) være medlem af denne klub b) have sit spillercertifikat i denne klub c) have aktiveret sit fodboldpas. Dog er der undtagelser - supplerende spilletilladelser m.v. hvor b) spillercertifikatet så ikke befinder sig i den supplerende klub, men altid ligger i moderklubben.
§ 13 Deltagelse
1909-regel 6 : a) Ingen spiller må deltage i en kamp, medmindre han den dag, kampen finder sted, har været mindst 1 måned (30 dage) medlem af klubben. b) Afvigelse herfra kan dog ske efter skriftligt før kampen givet samtykke fra modspillernes klub. 1910-regel 6 : Her blødes lidt op på 1909s 30 dages regel. Den bevares for seniorspillere, men nedsættes for Junior- og Ynglinge til 1 uge (7 dage) – i sidstnævnte tilfælde dog kun under forudsætning af, at vedkommende spiller ikke i samme kalenderår har været medlem af en anden under KBU hørende klub. Fra 1921 forår kan afvigelse dog ske efter skriftligt før kampen givet samtykke fra KBU.
Fra 1938 efterår hedder det, at en spiller kun må deltage i Unionens turneringer for den klub, der har anmeldt ham dertil og fået Unionens sanktion deraf. Anmeldelse foretages på dertil indrettede blanketter, der indsendes til Unionen i 2 eksemplarer, hvoraf det ene tilbagesendes klubben med Unionens påtegning (Licens-systemet). En anmeldt spiller betragtes stadig som anmeldt af samme klub også for nye turneringer, indtil tilbagekaldelse finder sted eller en ny behørig anmeldelse fra en anden klub tilstilles Unionen. Klubberne er pligtige til at tilbagekalde anmeldelser på spillere, der udgår. Kravet om 30 dage – for ungdom 7 dage – medlemstilhør opretholdes. Senere – fra 1963 hedder reglen, at en spiller kan tidligst spille for en anden klub, når der er hengået 30 dage fra hans sidste kamp for hans tidligere klub, og at en spiller for at kunne deltage i DBUs turneringer skal have været medlem af den pågældende klub i 30 dage. Fra 1967 udgår ”licenssystemet”– fra nu hedder reglen ”En spiller kan tidligst spille for en anden klub, når der er hengået 30 dage fra hans sidste kamp for hans tidligere klub". Til gengæld er nu spillercertifikatet indført.
Fra 1942 efterår indføres som led i regel 5, at en spiller, der deltager i KBUs turneringer, ikke i samme turneringsår tillige må deltage i fodboldkamp for klubber eller sammenslutninger, der ikke er organiserede under DBU (det såkaldte Firmaforbud). Overtrædelse medfører udelukkelse fra deltagelse i KBUs turneringer i indeværende turneringsår, dog mindst et halvt år for overtrædelse, der er sket efter 30. juni 1943, og regnet fra den sidste overtrædelse. Hvis det sandsynliggøres, at en klub mod bedre vidende har anvendt en spiller, der har overtrådt forannævnte regel, vil bestemmelserne i Turneringsreglernes § 22 (overtræde turneringsreglementet) og § 24 (bøde) blive bragt i anvendelse – i 1945 ændret til, at de turneringskampe, spilleren deltager i efter, at overtrædelse har fundet sted, af KBUs bestyrelse kan erklæres tabt af hans klub. Fra 1945 efterår gælder, at spilleren ved overtrædelse udelukkes fra deltagelse i KBUs turneringer i 3 turneringsmåneder (siden skærpet til mindst 3) fra sidste overtrædelse at regne, samt at de turneringskampe, spilleren har deltaget i, efter at overtrædelsen har fundet sted, af KBUs bestyrelse kan erklæres tabt af hans klub. Ved turneringsmåneder forstås i denne forbindelse august, september, oktober, november samt marts, april, maj og juni. Fra slutningen af 1950erne gælder, at kampe for militæret, skoler, spejderkorps, FDF, DUI, ungdoms- og fritidsklubber og lignende ungdomsorganisationer er undtaget. Forbuddet ophæves helt i 1972.
Fra 1945 gælder, at en spiller kan i samme turneringsår kun deltage i en enkelt af DBUs lokalunioners turneringer. Afvigelser herfra kan kun bevilges af DBU.
I 1971 optræder som led i § 5 en bestemmelse, der siger, at ”den, hvem en straffedom overgår, udelukkes helt eller delvist fra deltagelse i turneringer under DBU, når dommen efter Amatør- og Ordensudvalgets skøn er så alvorlig, at den findes at burde have sådan virkning”. Denne regel udgår allerede efter denne ene sæson.
I 1982 kommer reglen om samarbejdet med DAI til – som del af § 5 hedder det : Efter aftale KBU/DAI kan en spiller i samme turneringsår kun spille under én af disse unioner. Eventuel karantæne m.v. overføres de 2 Unioner imellem.
Fra 2013 bliver det tilladt på hold for Old Boys og ældre at benytte spillere fra andre klubber forudsat deres klub giver tilladelsen. Det sikres dog, at spilleren aldrig kommer til at deltage i samme turneringsrække for mere end én klub. Det bliver også muligt i ungdom at opnå supplerende spilletilladelse, så en spiller samtidigt kan spille for to klubber efter meget præcise regler – ofte kaldet skilsmisse/efterskolereglen.
Fra 2019 bliver det muligt at spille 11M senior (gælder både for herrer og kvinder) i ens moderklub og 7M i anden klub i en angivet specifik række/pulje - på betingelse af, man så ikke spiller 7M senior for sin moderklub. Det er spilleren selv, der skal sørge for at der indhentes et supplerende spillercertifikat hos moderklubben til det pågældende 7M-holds klub og tilladelsen gælder kun den navngivne anden klub og det navngivne hold hos denne.
§ 14 Repræsentative kampe
I 1963 optræder reglen, at såfremt en klub skal afgive mindst 2 spillere til et Unionshold, kan en turneringskamp kræves udsat ; dog ikke såfremt modstanderen i kampen skal afgive tilsvarende antal spillere i nævnte øjemed.
I 1967 indføres bestemmelsen, at klubberne er pligtige til at stille de spillere, Unionen udvælger, til rådighed for denne. I 1971 indføres, at spillere, der er udtaget til Unionskamp eller reserver til samme, ikke kan deltage kampdagen og 4 dage før denne – eller ved udekampe tillige så længe rejsen varer – i kampe uden for denne klubs hjemsted eller i kampe mod entre på hjemstedet, uanset om de måtte have sendt afbud til Unionskampen. Bestyrelsen kan dog dispensere herfra. Hvis en klub skal afgive en spiller til lands- eller unionshold som spiller eller reserve, afgør Turneringsudvalget om klubben kan få udsættelse af en turneringskamp. Skal en klub afgive to eller flere spillere er den berettiget til at få kampen udsat. Da ungdomslandsholdene og -unionsholdene kommer til præciseres, at man ikke kan kræve udsættelse af en senior-turneringskamp med henvisning til at have fået spillere udtaget til repræsentative ungdomshold.
I 2013 præciseres, at kravet om at få en turneringskamp udsat kun gælder, hvis den repræsentative kamp er på samme underlag som den kamp, man ønsker udsat. Deltagelse på f.eks. Futsal-landsholdet kan derfor ikke føre til krav om udsættelse af en turneringskamp på græs/kunstgræs.
§ 15 Amatørbestemmelser
1909-regel 1 : Turneringen står kun åben for amatører.
Fra 1978 tillades at benytte højst 3 kontraktspillere på en divisionsklubs 2. hold. Fra 1986 kan kontraktansatte ynglinge- og juniorspillere deltage i KBUs lokale ungdomspokalturneringer, dog max. 3 spillere – begrænsningen fjernes igen i løbet af 1990erne.
Fra 1980 bliver det tilladt at benytte professionelle trænere på Old Boys og Veteranhold, når de i øvrigt opfylder de gældende bestemmelser for disse rækker. Fra 1992 tillades det også at benytte dem på sekundahold (ikke 1. hold) i Serie 5 for Herrer og Serie 2 for Damer - 1995 udvidet til to laveste Herreserier. Fra 2013 blødes op, så de professionelle trænere kan deltage – dog ikke på et 1. senior i den klub, der betaler deres løn.
§ 16 Spilletilladelse ved klubskifte mellem DBU-klubber
1909-regel 5 : a) En spiller kan kun deltage i en enkelt Unions turnering; som følge heraf er en spiller, når han deltager i en af en Union arrangeret turneringskamp, udelukket fra at deltage i en anden Unions turneringskampe i den pågældende sæson. b) Afvigelser herfra vil kun i ganske ekstraordinære tilfælde blive bevilget af DBU. I en del sæsoner klarer man sig med denne regel suppleret af, at man skal have været medlem mindst 30 dage af sin klub for at kunne spille – dermed en indbygget ”karenstid”. Først i 1936 efterår får man skrevet ind, at undtaget herfra er kampene i DBUs turneringer.
I foråret 1929 indføres, at ingen spiller kan i samme helsæson repræsentere mere end én klub. For en spiller, der i løbet af en helsæson har spillet på en klubs førstehold, gælder desuden, at han ikke i den næste helsæson kan spille på en anden klubs førstehold, medmindre hans tidligere klub giver tilladelse. En nægtelse kan dog af spillerens ny klub indankes inappellabelt for KBUs bestyrelse – denne mulighed udgår dog af reglementet fra efteråret 1935. I efteråret 1930 suppleres med, at kampene i Danmarksturneringen i denne henseende sidestilles med kampene i KBUs turnering – i efteråret 1933 udvidet til kampe i Danmarksturneringen, Seniorpokalturneringen, Ynglinge- og Junior pokalturneringen og 1935 efterår udvidet til også at gælde Sommer-pokalturneringen og B-pokalturneringen.
Fra 1938 efterår gælder, at tilladelse fra den anden klub til at spille på den nye klubs førstehold allerede fra det efterfølgende efterår (fra 1958, hvor turneringsåret bliver identisk med kalenderår ændret til efterfølgende forår) skal søges af spillerens fremtidige klub ved skriftlig henvendelse til KBU. KBU forespørger desangående spillerens tidligere klub, der senest 14 dage derefter skal have tilstillet KBU afgørende skriftligt svar. Fra 1943 efterår er muligheden for at opnå ”dispensation” hos tidligere klub udgået af regelsættet – der er forbud mod at spille på den nye klubs førstehold hele den kommende efterårssæson. Fra engang i 1950erne gælder den undtagelse, at reglen ikke anvendes, hvor den tidligere klub er opløst. Efter 1967 bortfalder bestemmelsen om, at man ikke kan spille på ny klubs 1. hold i den førstkommende forårssæson efter klubskiftet.
Fra slutningen af 1950erne gælder, at for junior-, drenge- og lilleputspillere kan KBUs bestyrelse i ganske særlige tilfælde, f.eks. ved bopælsforandringer, dispensere fra reglen om, at ingen må repræsentere mere end én klub i samme helsæson.
I 1963 optræder en regel, der siger, at ved klubskifte mellem KBU og SBU under turneringens forløb gives sædvanligvis kun spilletilladelse, når bopælsforandring fra den ene unions geografiske område til den andens har fundet sted.
Fra 1967 er spillercertifikatet indført – udgangspunktet uændret : en spiller må i samme turnering kun deltage for én klub - og det hedder som del af regel 3 : Ved klubskifte skal endvidere, i overensstemmelse med de af DBU fastsatte regler, pågældende spiller til sin nye klub medbringe certifikat, udstedt af den klub spilleren forlader, på den af DBU fremstillede formular. Certifikatet skal opbevares i klubben, og KBU kan forlange sig dette forevist. Fra 1971 gælder, at ved klubskifte mellem 2 turneringsår kan en spiller deltage for en ny klub, når hans spillercertifikat i udfyldt og underskrevet stand er hans nye klub i hænde. Og at klubberne har pligt til at aflevere udfyldt spillercertifikat, såfremt hans forhold til klubben er i orden.
Fra 1967 gælder, at kun i tilfælde, hvor en spiller fra anden lokalunion under turneringens forløb skifter til en KBU-klub, eller en 1. holdspiller fra en divisionsklub skifter til en anden divisionsklub, skal certifikatet sammen med ansøgning indsendes til KBU. Og endvidere, at ved klubskifte mellem KBU og SBU under turneringens forløb gives sædvanligvis kun spilletilladelse, når bopælsforandring fra den ene lokalunions geografiske område til den andens har fundet sted. Ansøgning skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af den lokalunion, hvorfra spilleren flytter. I 1971 gælder, at ved klubskifte under turneringens forløb må en spiller ikke benyttes, før skriftlig spilletilladelse foreligger fra KBU. Spillercertifikatet skal da indsendes til KBU vedlagt kvittering fra tilflytningskommunens Folkeregister. Yderligere hedder det, at en spiller kan sædvanligvis kun – inden for samme turneringsår – blive spilleberettiget i en ny klub, såfremt bopælsforandring (min. 25 km) har fundet sted. For junior-, drenge- og lilleputspillere kan KBUs bestyrelse dispensere fra denne regel. Og det er en fast regel, at ingen spiller kan spille for en ny klub før 30 dage efter hans sidste turnerings- eller pokalkamp for hans tidligere klub - fra 1973 udvidet til 60 dage, dog fortsat 30 dage for junior og yngre, men kun ved bopælsforandring.
Fra 1981 anvendes spillercertifikat kun ved klubskifte fra en dansk til en anden dansk klub, såfremt spilleren i pågældende eller i nærmest foregåede turneringsår har spillet for en anden klub – og certifikatet skal påføres ikke-udståede karantænedage (herved forstås alene karantæner idømt eller godkendt af lokalunionerne). Såfremt der efter reglen ikke skal indhentes certifikat, skal spilleren skriftligt bekræfte (spillererklæringen) de til klubben givne oplysninger (at vedkommende ikke har spillet for en anden dansk klub dette eller forudgående år) og denne bekræftelse skal indsendes til KBU forinden spilleren benyttes. For umyndige (ungdomsspillere) er det forældre/værge, der giver denne erklæring. Fra 2014 gøres spillercertifikaterne elektroniske og nu er det modtagerklub, der skal rekvirere fra afgiverklub.
Fra 1975 gælder, at klubskifte mellem 1. og 2. turneringshalvdel ikke kan finde sted mellem 2 af KBUs klubber. Fra 1982 undtages spillere, der skifter fra godkendt kontrakt med en klub til godkendt kontrakt i anden klub. Og fra 1989 ophæves forbud mod at kunne skifte fra en KBU-klub til en anden allerede mellem 2 turneringshalvår – for så i 1992 at komme tilbage som regel for alle ungdomsspillere. Fra 1998 gælder det alle ungdomsspillere, der ikke er fyldt 14 år før 1. januar pågældende år - der kan dog dispenseres, hvilket almindeligvis kræver accept fra afgivende klub.
Efter 2000 bliver det muligt for alle spillere uanset alder at skifte moderklub efter hvert halvår.
Fra 1976 præciseres, at indledende runder i Landspokalturneringen betragtes som hørende til 1. halvdel af turneringen og afsluttende runder til 2. halvdel.
Fra 1992 indføres en fast regel om, at en spiller ikke kan træde ind som ny i klubben på et hold, der mangler 3 eller færre kampe i turneringen. Det lempes fra 2018 ved, at børn og ungdom er fritaget for denne bestemmelse.
Fra 2016 bliver grænserne for, hvornår man skal have spillercertifikat ved klubskifte ændret til 30 måneder - og de overføres elektronisk efter anmodning fra den nye moderklub. Er det over 30 måneder siden man sidst spillede turneringskampe for en anden dansk DBU-klub skal man udfylde spillererklæring.
Fra 2018 indføres fodboldpasset og spillererklæringen udgår samtidig, da alle spillere nu fra dag ét som medlem af en DBU-klub har et elektronisk spillercertifikat, der flyttes med spilleren ved et klubskifte (ny moderklub anmoder i Kluboffice-systemet om at få det oversendt, dog med mulighed for den tidligere klub at afvise med henvisning til kontingentrestance).
§ 17 Spilletilladelse ved skifte fra ikke-DBU klub samt for ikke danske statsborgere
I 1967 gælder, at for spillere, der har spillet for en klub uden for DBU (DAI, firmaklub), skal der indsendes ansøgning med de nødvendige oplysninger til KBU for at kunne opnå tilladelse til at spille for KBU-klubben.
Da Fællesreglementet kommer til i 1971 introduceres som del af § 6, at anmodning om spilletilladelse for spillere fra udlandet skal i alle tilfælde indsendes til DBU gennem Lokalunionen (KBU). Fra 1997 er spillere under 14 år undtaget og kan opnå deres spilletilladelse ved henvendelse fra klubben til KBU – senere efter 2000 nedsat til 12 år. Fra 2016 er aldersgrænsen for at være fritaget for at skulle indhente spillercertifikat fra udenlandsk klub sat ned fra "12 år" til "Ikke over 10 år".
Fra 1981 gælder, at for spillere fra Færøerne og Grønland skal ansøgning om spilletilladelse ikke sendes til DBU, men spilleren skal over for sin nye klub dokumentere, at hans (burde nok have været ”hans” eller hans/hendes) kontingentforhold til klubben på Færøerne eller i Grønland er i orden. Senere ændret til, at spillere fra Færøerne betragtes/skal behandles på lige fod med "andre" fra udlandet.
§ 18 Rangering af hold
1909-regel 3 : a) Deltager en klub med mere end eet hold i en af turneringsrækkens klasser, betragtes disse hold som forskellige klubber, således at den samme spiller ikke kan deltage på mere end eet af holdene : disse hold spiller inden for deres turneringsrække ikke mod hinanden, men klassificeres over for hinanden efter den af klubben ved turneringens begyndelse angivne rækkefølge.
I efteråret 1925 indføres, at deltager en klub med mere end eet hold i en turneringsrække, så spiller disse hold deres første turneringskamp mod hinanden – og i tilfælde af, at denne ender uafgjort ansætter KBU en ny kamp. Det vindende hold er da at betragte som klubbens A-hold og det tabende som klubbens B-hold. Fra 1943 efterår omskrives reglen til at hedde, at deltager en klub med mere end eet hold i turneringsrække, men i forskellige klasser indenfor denne, kendetegnes disse hold af klubben som a- og b-hold, og i relation til bestemmelserne i Turneringsreglernes § 4 (op- og nedrykning af spillere mellem hold) rangerer a-holdt øverst. Såfremt sådanne ”bogstavhold” har samme modstandere ved at spille i samme række, gruppe eller serie, spiller disse hold deres første turneringskamp mod hinanden. Stadig med ny kamp, hvis opgøret ender uafgjort. Vinder bliver a-hold, taber b-hold og selv om der fra 1950 spilles også et indbyrdes opgør om foråret ændres der ikke undervejs ved hvilket der er a- henholdsvis b-hold. Fra samme år gælder, at såfremt samme klub har a-, b- og c-hold spilles ikke kvalifikationskampe.
Fra 1942 indføres, at en klubs Old Boys-hold altid betragtes som klubbens lavest rangerede seniorhold.
I 1982 indføres en generel rangering. For Herrer : Senior-ynglinge-juniores-drenge-lilleput-miniput-mikroput. For Damer : Senior-junior-piger-lilleput-miniput. I 1985 optræder en for KBU meget atypisk rangering for Herrer = DBU-Danmarksserie-Ynglinge DM-KS-S1-Yng 1-S2-S3-Jun DM-Yng 2-S4-S5-S6-Old Boys-Veteran-Yng 3-Jun 1-Jun 2-Jun 3-Dre 1-Dre 2-Dre 3 osv. Allerede fra 1986 er man tilbage ved den gamle model hos herrerne, der nu hedder : Senior-Old Boys-Veteran-Ynglinge-Junior-Drenge-Lilleput-Miniput-Microput. KBU beslutter efter ca. 2000, at der generelt skal rangeres efter alder-holdstørrelse-rækkeniveau i nævnte rækkefølge – derved placeres f.eks. 7M senior lige efter laveste 11M Serie, men før f.eks. U19 drenge Liga ! Og såvel Børn og Old Boys og endnu ældre indgår ikke i rangeringen. Fra 2013 gælder, at Old Boys og ældre kun har rangering internt i de respektive aldersklasser. Desuden besluttes i 2013, at piger altid rangeres efter drenge i samme aldersgruppe – for at sikre, at også piger (der jo må deltage på drengehold) altid entydigt kan finde ud af, om de i forhold til sidst spillede kamp rykker op eller ned. Fra 2017 anføres at U16 drenge Reservehold Øst ikke indgår i indrangeringen (Rækken har sine helt egne propositioner med meget liberal anvendelse af spillere, incl. lån fra andre klubber). Fra 2018 efterår adskilles 7M og 11M, således at 7M indgår i sin egen rangering adskilt fra 11M , hvorved det bliver muligt for den enkelte spiller at deltage i kampe for begge holdstørrelser uden først at skulle spilles fri fra det (tidligere) højere rangerede 11M-hold til et 7M-hold - men man skal stadig spilles fri fra et højere rangeret 7M-hold for at kunne deltage på et lavere rangeret 7M-hold.
§ 19 Op- og nedrykning af spiller fra et hold til et andet
1909-regel 4 : a) Hvis en klub deltager med mere end eet hold i en turneringsrække, må der ved de forskellige holds første kamp i samme halvsæson ikke benyttes spillere, der allerede har været anvendt ved et af de andre holds første kamp. b) Ved senere kampe kan en spiller, der har deltaget i en I holds turneringskamp, i samme halvsæson kun deltage i en II holds turneringskamp, når den klub, hvortil han hører, samme dag udkæmper eller i mellemtiden har udkæmpet en I holds turneringskamp, hvori han ikke har deltaget. Samme regel gælder om overgangen mellem I og III hold og mellem II og III hold (”spilles fri”). c) En spiller må ikke samme dag deltage i mere end én turneringskamp. Fra 1950 gælder, at ved pokalkampe spillede før et førsteholds første kamp i den almindelige turnering eller Danmarksturnering, dog ikke binder i denne forbindelse.
Fra 1950 gælder, at lørdag og søndag betragtes som én og samme spilledag. Og i løbet af 1950erne udvides til at også skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag henholdsvis 1. og 2. pinsedag betragtes som én og samme spilledag. Fra 1971 opdeles påsken i 1) skærtorsdag og langfredag henholdsvis 2) påskelørdag, 1. påskedag og 2. påskedag som samme spilledag og pinsen udvides med pinselørdag. Fra 1983 er også Bededag/lørdag/søndag omfattet. Fra 1995 udvides lørdag/søndag til, at nu betragtes fredag/lørdag/søndag som én og samme spilledag – og dermed udgår bededag/lørdag/søndag. Fra 2014 gives der lov til, at samme spiller kan deltage i to kampe samme spilledag forudsat at det drejer sig om en yngre ungdomsspiler, der deltager samtidigt på et ældre hold (incl. senior) - så må vedkommende gerne oveni spille en kamp for hold i sin egen årgang samme spilledag og fra 2018 efterår udvidet med at en spiller må gerne samme spilledag deltage både i en kamp i 11M og i 7M. Desuden er der særlige lempelser til at genbruge ungdomsspillere på en klubs laveste hold i en årgang og dermed tilladelse til at de pågældende kan spille 2 kampe samme spilledag - reglen der var i kraft inden 2016 hed "Det er tilladt på lavest rangerede ungdomshold i en aldersklasse at genbruge op til to spillere, der samme spilledag har deltaget/deltager på et højere rangeret hold i aldersklassen - der dog ikke må være et hold i Mester eller højere". Fra 2018 efterår yderligere lempet i de yngste ungdomsklasser (U15-U13).
I 1913-reglerne udbygges 1909-regel 4 med, at ”deltaget i” præciseres til udkæmpet, således at a) en ansat, men ikke virkelig spillet kamp ikke løser nogen spiller. b) Samme regel gælder i det hele taget om overgang fra højere til lavere hold.
I 1938 efterår indføres følgende : Såfremt en klub sender afbud til en kamp, eller udebliver uden afbud, eller mønstrer mindre end 8 spillere efter et kvarters forløb eller opgiver at spille kampen til ende, hverken løser eller binder denne kamp nogen af klubbens spillere, og gælder heller ikke som holdets første kamp i en halvsæson. For modparten i sådanne kampe gælder følgende : Såfremt en klub modtager afbud til et holds første kamp i en halvsæson skal den senest 2. dagen før kampen tilstille KBU en fortegnelse over de 11 spillere, som skulle have spillet denne kamp, der derefter betragtes som spillet for denne klubs vedkommende med de opgivne spillere. Med hensyn til sådanne opgivne hold gælder følgende : Det er tilladt at benytte allerede opgivne spillere til en ”afbudskamp” på et højere hold samme dag, men ikke på et lavere. Meddelelse herom tilstilles KBU senest dagen efter kampen og samtidig indberettes, hvilke andre spillere, der skal indføres på den indsendte fortegnelse i stedet for de udgåede. Såfremt en klub ikke opgiver 11 spillere til en ”afbudskamp” betragtes kampen heller ikke som spillet af denne klub, og opgives mindre end 8 spillere, beregnes kampen desuden som tabt også af denne klub. Det er en selvfølge, at en klub til en ”afbudskamp” kun må opgive spillere, der er til klubbens disposition på kampens tid.
I 1913 er 1909-regel 3 udbygget med at omkampe betragtes med hensyn til anvendelse af spillere ganske som almindelige turneringskampe, dog at der i disse såvel som i oprykningskampe, kun må anvendes spillere, som har deltaget for den pågældende klub i mindst én af sæsonens ordinære turneringskampe. Dette afsnit udgår i de sæsoner, hvor der ikke er faste omkampe. Senere – fra 1943 efterår omtales placeringskampe og for dem gælder, at de med hensyn til anvendelse af spillere betragtes ganske som almindelig turneringskamp, dog at der i placeringskampe kun må anvendes spillere, som har deltaget for den pågældende klub i mindst én af sæsonens ordinære turneringskampe. I 1950 indføres en regel, der siger, at med hensyn til benyttelse af spillere betragtes slutrunden som en fortsættelse af forårsturneringen og slutrundekampe løser og binder på normal måde. Dog binder den sidste Danmarksturneringskamp ikke en spiller, som er hjemmehørende på et lavere hold, hvilket vil sige har spillet mindst 4 af forårets kampe på et ikke-Danmarksturneringshold. Ligeledes binder den sidste 1. holdskamp i Københavnsserie, Mellemrække, A-, B- række osv. ikke en spiller, der er hjemmehørende på et lavere hold jf. ovenstående definition. Ligeledes må der i slutrundekampe kun anvendes spillere, som har deltaget for den pågældende klub i mindst én af sæsonens ordinære turneringskampe.
I efteråret 1930 suppleres med, at kampene i Danmarksturneringen i denne henseende sidestilles med kampene i KBUs turnering – i efteråret 1933 udvidet med Seniorpokalturneringen, Ynglinge- og Junior pokalturneringen.
I Efteråret 1938 indføres, at hvis en klub har flere (2) hold i samme turneringsrække, kan en spiller ikke overgå fra A- til B-holdet eller omvendt, forinden henholdsvis A- eller B-holdet inden kampdagen har spillet en kamp, i hvilken han ikke har deltaget.
Fra 1942 efterår indføres, at op/nedrykning – løse eller binde en spiller – også omfatter en klubs Old Boys-hold, der i denne forbindelse altid betragtes som klubbens lavest rangerede seniorhold.
I 1971 optræder to præciseringer som led i § 7 : A) En spiller kan ikke løses til nedrykning efter en spilledag, hvor han er idømt karantæne – B) KBUs bestyrelse forbeholder sig ret til at skride ind i sådanne tilfælde, hvor den skønner, at ombytning af spillere fra et hold til et andet har fundet sted for at opnå, at spillere fra et højere hold bevidst kan deltage i et lavere holds kampe.
Fra 1971 gælder, at en ynglingespiller, der har deltaget på seniorhold, atter kan rykkes ned på ynglingehold i samme turnering, men kan herefter ikke igen deltage på seniorhold. Såfremt en ynglingespiller har spillet mere end 4 kampe over halvdelen på seniorhold, kan han dog ikke igen deltage på ynglingehold i samme turnering (Fra 1974 ændret til at have deltaget i turneringens 2. halvdel i mindst 5 af holdets eller et lavere holds kampe.) Fra 1975 gælder for øvrige ungdomsspillere (ynglinge fraregnet), at hvis de har deltaget på hold i højere aldersgruppe, kan de ikke igen nedrykkes til lavere aldersgruppe i samme turnering.
Fra 1967 optræder – som led i regel 7 – at nedrykning af spillere fra DM til DS-hold i turneringens 3 sidste spilledage kan kun finde sted, såfremt pågældende spiller i efterårsturneringen har deltaget i mindst halvdelen af kampene på DS-hold eller lavere rangerede seniorhold. Fra 1978 gælder, at nedrykning af spillere fra DM til Københavnseriehold i turneringens 3 sidste kampe kan kun finde sted, såfremt pågældende spiller i efterårsturneringen har deltaget i mindst 6 kampe på KS-holdet eller lavere rangerende hold.
Fra 1981 gælder den generelle regel, at nedrykning af spillere fra højere rangerende hold i turneringens 3 sidste kampe kan kun finder sted, såfremt pågældende spiller i 2. halvdel af turneringen har deltaget eller været spilleberettiget i et nærmere bestemt antal kampe på samme eller lavere rangerende hold (antallet svarer konkret til lige under halvdelen af kampene for pågældende kreds). Samtidig opnår KBU dispensation fra Fællesbestemmelserne til, at nedrykning ikke er bundet til kun at kunne ske til nærmeste underliggende lavere rangerende hold. Det ændres i 2014 til nu at gælde nedrykning i de 2 sidste kampe og i 2019 præciseres - på baggrund af en konkret afgørelse - at såfremt spilleren var spilleberettiget til at deltage i 3. sidste kamp, så anses han/hun ikke for at være rykket ned til den næstsidste/sidste kamp også uanset om man rent faktisk deltog/ikke-deltog på det lavere hold i 3. sidste kamp. .
Fra 1982 gælder, at en ungdomsspiller kan rykke fra højere aldersgruppe til nærmeste lavere aldersgruppe én gang i et turneringsår, såfremt ”han” har alderen dertil. Dette kan i de sidste 3 turneringsrunder kun ske, hvis pågældende i 2. turneringshalvdel har deltaget i mindst halvdelen af de indtil da spillede kampe i den lavere aldersgruppe.
Fra 1980 gælder, at ynglingespillere, som har deltaget på seniorhold ikke i samme turnering kan deltage i Y-DM (senere 1983 udvidet til Y-KS samt pågældende Lokalunions højest rangerende Ynglingerække), medmindre det er klubbens 1. senior, spilleren har deltaget på. Udvides undervejs til også at gælde juniorspillere og fra 1995 også damejuniorspillere.
Fra 1992 er det muligt at ”gen”anvende målmandsreserver fra Herre-DM efter nærmere regler. Og fra samme år er det muligt at deltage i overbygningsaftaler eller efter aftaler om delvis fusion og som sådan rykke op/ned mellem fælleshold og moderklubbens hold.
I 1999 bliver det muligt at genanvende op til 5 spillere i ungdom, der har deltaget i en anden turneringskamp samme spilledag, forudsat de holder alder og er karantænefri. Ligeledes kan der på herresenior genanvendes 5 spillere fra Old Boys og ældre. Men allerede i 2000 er disse regler fjernet igen.
Efter 2000 indføres først en regel, der gør det muligt at genbruge 2 spillere på laveste hold i en ungdomsårgang fra et højere rangeret hold i samme aldersgruppe uden at de hverken løses eller bindes ved brugen – dog må der ikke genbruges spillere fra Mester eller derover. Det ændres i 2017 til, at de pågældende spillere blot ikke må komme fra hold i Overbygningsrækkerne - men nu gerne fra Mester. I 2019 sker yderligere en lempelse - nu tillades det generelt i U15, U14 og U13 drenge på samme spilledag at genbenytte 2 spillere fra et højere hold - dog stadig ikke fra overbygningsrækkerne. Og fra 2014 kommer en noget kontroversiel regel ind, der gør det muligt for ungdomsspillere at kunne deltage også på et hold i en ældre årgang, hvis de samtidig deltager for et hold i deres egen årgang. Det ændres i 2016 til, at yngre spillere, der deltager på ældre hold, gerne samtidig må spille én kamp for egen årgang også.
I 2010-reglerne for Pokalturneringen anføres : Det står klubberne frit for at benytte forskellige spillere i de forskellige kampe, forudsat de ellers er lovlige. I tilfælde af omkampe eller udsættelse af kampe skal kun de spillere kunne deltage, som var berettigede til at deltage den dag, da kampen oprindelig var fastsat. Fra 2011 gælder, at ungdomsspillere frit kan benyttes i ungdomspokalkampe, blot de har alderen. De bliver hverken løst eller bundet af deltagelsen og skal heller ikke spilles fri forinden til pågældende hold.
Det besluttes fra 2013, at i Old Boys og ældre behøver spillerne ikke at blive spillet fri for at deltage sideløbende i en anden aldersklasse. Og det samme gælder mellem Senior og "Ældre".
§ 20 Udvisning/bortvisning og karantæne
Fra 1971 gælder, at 2 advarsler i samme turnering medfører normalt karantæne. Og fra 1974 optræder reglen om, at en udvist spiller ikke må benyttes (igen), før KBUs afgørelse foreligger.
Fra 1981 gælder, at en spiller, der forlader en klub med ikke afviklet karantænedag(e), i sin nye klub kun kan spilles fri på et tilsvarende eller højere rangerende hold, subsidiært den nye klubs 1. hold. KBUs bestyrelse afgør i tvivlstilfælde.
Fra 2013 gøres spillere, der er myndige, ansvarlige for, at deres karantæne afsones retmæssigt. Desuden præciseres i en række paragraffer, hvilke turneringsformer, karantæne gælder i – der skelnes mellem ordinær, pokal, DBUs U21 – og hvilke funktioner – spiller, leder/træner – der er omfattet. Hovedprincippet er, at ved grovere forseelser og karantæner gælder karantænen overalt og i alle funktioner, ved mildere kun den specifikke turneringsform og kun den specifikke rolle, som har udløst karantænen. Dog sikres, at alle karantæner afsones fuldt ud. Derfor er der regler for, hvordan restkarantæne overføres til andre turneringsformer og til et kommende turneringsår, evt. til en ny klub.
§ 21 Kommentar til udvisning/bortvisning
I 1971 indføres, at såfremt den udviste spillers klub ønsker at kommentere udvisningen, må dennes indberetning være KBU i hænde senest 2 dage efter kampen – ellers lægges alene dommerens indberetning til grund ved sagsbehandlingen.
