KFUM 50 år

K.F.U.M.s Boldklub 50 år – 1899-1949

1899-1912 : En række 17-18 årige sidder i grøftekanten ved Østre Alle. Tæt ved spiller de unge fra ”filialen” (KFUMs Ungdomsafdeling) sommer-fodbold – men de er selv for gamle til at være med. De beslutter derfor at stifte deres egen Kristelig Idrætsforening (KIF), hvilket sker 4. juni 1899, hvor 23 melder sig ind og hvor man vælger sin første bestyrelse med Johannes Hansen (blev senere landets Kirkeminister) som formand. KFUMs hovedledelse hæfter sig især ved, at forhenværende artellerisergent Christoffer Olsen er (menigt) medlem af den første bestyrelse – så man bakker måske nok lidt nølende op om initiativet. I praksis benytter man vognporten ved Nørrebros Isværk (her var Christoffer Olsen bestyrer) som ”klublokale” med vandpost til styrtebad i gården og en større pakkasse til fodboldtøjet. Alt skulle slæbes med herfra og ud til et passende sted på Fælleden for at lave en fodboldbane til dagens spil. Udover fodbold kaster man sig også over både boksning, brydning og køllesving. Det store ønske og håb var at kunne rykke ind i KFUMs nye bygning i Gothersgade – men her er allerede fra start pladsmangel, så det går ikke. Og dog – køllesving kan gå an i et kælderrum, hvor der desværre er lidt for lavt til loftet. I juni 1900 spiller man kamp mod Tjalfe (en amagerklub, der senere bliver en Amager-filial af B. 93) og taber 4-5. I efteråret 1901 tilmelder man sig DBUs fodboldturnering, hvor man kommer i række II (egentlig beregnet for 2. hold, men man anså KIF for at have en standard, der svarede til det). Men ak, man taber alt (Apollo 0-4, Olympia 0-4, Frem 0-11, AB 0-14, B. 93 0-17 og KB 1-22). I starten havde man ikke sin egen klubdragt eller var i det hele taget ikke passende påklædt med fodboldstøvler osv. I foråret 1901 (måske har det været 3. marts) indviede det, der nu optræder som KFUMs Idrætsklub, sine første klublokaler – en 2-værelses lejlighed på Blegdamsvej 120 over gården. Nogle klubmedlemmer, der var uddannet snedkere, havde lavet tøjskabe, der samtidig tjente som bænke. Desuden var dagligstuen indrettet hyggeligt og køkkenet omdannet til et interimistisk styrtebad. Udover fodbold dyrkede man nu atletik – ikke mindst kolonnemarch (i dag ville man kalde det kapgang). De ringe resultater i DBUs fodboldturnering i starten udløste nærmest en kommissionsundersøgelse i klubben, der skulle finde ud af, om det ikke var bedre at man meldte sig ud igen – det endte det dog ikke med. I stedet tog man navneforandring i efteråret 1902 til nu at hedde KFUMs Bold- og Atletikklub. DBU forlangte, at ordet ”bold” skulle indgå, så det blev altså dette alt andet end mundrette navn. Man ansatte premierløjtnant K.V. Høyer som sin første fodboldtræner. 3. april 1903 starter man KFUMs Ungdomsskole for Idræt – selvstændig enhed uden for Boldklubbens ledelse, men med lokaler i samme ejendom på Blegdamsvej. I efteråret går afdelingen dog ind i Boldklubbens som dens juniorafdeling. I 1904 kommer bruddet mellem Fodbold og Atletik – atletik bryder ud og danner Ben Hur, mens fodbold nu føres videre som KFUMs Boldklub. I en periode fra 1906 driver KFUMs Boldklub en badeanstalt (reelt et lille aktieselskab) i Frihavnen. April 1908 forlader man lokalerne på Blegdamsvej til fordel for 2 kælderlokaler i I.E. Ohlsensgade 5, hvor der bl.a. var indrettet styrtebade – i 1911 rykker man ind i Fælledklubhuset. Samme år starter cricketkampe officielt.

1912-1918 : KFUMs Boldklub indfører et egentlig optagelsesritual, når juniorspillere skulle rykke op til senior. Det foregik på en lørdag-søndagstur til Folehaven. Der omtales en række udenlandske kampe, Jægerspris-lejren samt berettes om især 1. holdets sportslige præstationer i KBUs turnering.

1919-1932 : Perioden er præget af stor medlemsfremgang og af, at man kaster sig over ander boldspil end lige netop fodbold og cricket. Den helt store begivenhed er, at man får eget græs under fødderne i EmdrupParken. Tanken opstod tidligt – i 1906 – men først i 1920 har KFUMs Centralforening fået samlet så mange penge ind, at der kan blive råd til at erhverve jorden (tegning af anlægget). 17. august 1923 kan man flytte ind. De gode forhold fører til, at KFUMs Boldklub i et par sæsoner reelt er KBUs største klub. Man må tilmed supplere turneringskampene i KBU med en intern ”Lagkageturnering”. Desuden havde man fra 1921 også KFUMs kredsturneringer. I 1918/19 rykker man op i KBUs A-række. Klubbens store profil i disse år er Einard Larsen, der også opnår flere landskampe. En række oprykningskampe og præstationer i KBUs senior- og ungdomsfodbold omtales. Desuden miniafsnit om Håndbold, Cricket, Tennis samt om det mere kristne islæt i klublivet og ikke mindst om klubbens medarbejdere og opsynsfolk.
Senere omtales, at ØB, HIK og KFUM danner en særlig stævnesammenslutning i efteråret 1922 under navnet ”Trianglen”, der bl.a. spiller i Idrætsparken mod det engelske amatørhold ”Civil Service” (taber 3-4) og endvidere møder udvalgte hold fra Nykøbing Falster, Ålborg og Odense. Men der tjenes ikke på kampene, så man stopper aktiviteten igen (side 63).

1932-36 : Årene præget af nogen sportslig tilbagegang, men også af, at en stor lederprofil – K.K. Hansen – starter sit virke som ungdomstræner og opnår sæde i KBUs juniorudvalg. Man planlægger – og starter - pengeindsamlingen til et udbygget klubhus.

1936-1941 : Starten på denne periode præges af indførelsen af Danmarksturneringen – divisionerne. KFUM havner i 3. division, men rykker hurtigt op i 2. division. Man nedsætter et særligt klubhusudvalg sammen med Ben Hur og en repræsentant fra KFUM Gymnastik – opgaven er især at samle penge ind. Oprykningen til og starten i 2. division har fået sit eget afsnit. Det samme gælder 40 års-jubilæet i 1939. Det omtales også, at KFUM er blandt stifterne af FodboldAlliancen. Man starter tillige de særlige Ungdomsmøder.

1941-43 : Perioden indledes med, at K.K. Hansen træder tilbage som formand for at hellige sig at være træner i ungdomsafdelingen. Desuden er økonomien noget anstrengt, men sportsligt går det ganske godt i den omstrukturerede Danmarksturnering, der afvikledes i Besættelsesårene. En række kampe fremhæves – incl. ynglingepokalfinalen. I disse år er KFUM den mest tilmeldende klub i KBU (15 hold). 4. januar 1942 nedlægger man grundstenen til det nye klubhus – første sten lagt af pastor Gunner Engberg (Centralforeningens formand), der udtaler ønsket om, at huset må rumme en ”gudfrygtig, flittig, dygtig, fædrelandskærlig og offervillig ungdom”.

1943-1945 : Det nye klubhus indvies 16. maj 1943. Frokost i det grønne, FDF-orkestret spiller, der synges, Kornprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid er til stede, indmarch af over 400 idrætsfolk- indvielsestale ved pastor Engberg. Indvielses-opvisningskamp KFUM-Fremad Amager. De sportslige præstationer omtales. Idrætspræsten Gaarn Larsens arbejde får bevilget 3.000 kr. , hvilket var indtægten fra en kamp mod KB. Klubben holder faktisk bestyrelsesmøde i Emdrupparken 4. maj, da Frihedsbudskabet indløber.

1945-48 : KFUM placeres i 2. division efter Befrielsen. De sportslige præstationer for 1. holdet gennemgås, hvor bl.a. Kjeld Svanevig (målmand) og Axel Petersen (udtages til landsholdet) omtales.

Ungdomsfodbolden har fået sit særlige afsnit (side 58-59).

Specialartikler
1) KFUM-idrættens særpræg ved pastor Evald Christiansen
2) Udlandsture
3) Einard Larsen – klubbens første landsholdspiller
4) Klubbens regnskaber 1904/05 sammenholdt med 1945/46
5) Miniartikler af udvalgte spillere og ledere (side 67-70)
6) Håndbold-Cricket-Bordtennis.

Lister :
Klubbens formænd (side 42)
Præsentation af 6 af klubbens 1. holds-anførere
Alle tiders KFUM-hold (side 47)
Alle placeringer gennem årene i KBUs turneringer

Fotos : 1. holdet 1901 (s. 8)
Tegning over Emdrupparken (s. 15) samt foto (s. 18)
Den røde Pavillon (s. 20)
Grundstensnedlæggelsen (s. 33)
Det nye klubhus (s. 35+36)
Tilsigelseskort (s. 61)
Emdrupparkens fremtidsvision (s. 81)