B 1903 100 år

B 1903 – 100 år – 1903-2003

Resume : Bygger videre på Jubilæumsbogen for de første 50 år - B 1903 er stiftet 2. juni 1903. 100 årsskriftet indeholder 14 kronologiske afsnit.

Man lægger ud i blåt/hvidt zig-zag-stribet. Undervejs skifter man navn fra 1903 til B af 1903 (ændringen sker i 1908) for i 1921 at ændre til det nuværende B 1903. Man starter med at arrangere kampe på Fælleden (der var fritgående køer og heste) sammen med en anden Fælledklub. 1903 foretrækker den nordlige del af Øster Fælled tæt ved Jagtvejen. Det første klublokale er i Traktørstedet Billigheden på Jagtvej (1 øl koster 8 øre). I 1911 flytter man ind i Fælledhuset. Man får hurtigt tilgang – også af gode, etablerede spillere som Sophus Krølben Nielsen, der dog hurtigt forlader 1903 igen til fordel for Frem og tager 1903s stifter Carl Andersen med. Der er tradition for, at formænd sidder endog meget længe – Steen Nielsen sidder 10 år, dertil 30 år i DBUs Bestyrelse og bliver bl.a. RD for det i 1951. Henry Larsen sidder i 33 år, Erhard Jensen i 40 år. Den spillemæssige profil er Ernst Nielsson, der er på landsholdet i 17 år (40 kampe gav det).
Kronologisk gennemgang : 1908 : Man fusionerer med Dana og går over til rød trøje (var Danas). Man spiller som første ikke-baneejende klub en international kamp – mod Örgryte i Göteborg (2-2). 1910 : Rykker op i KBUs A-række og beslutter sig for de sort/hvid stribede trøjer. 1911 : Man tager cricket ind, men det er kun med i 1 år – det er for kedeligt for 1903erne. 1912 : Man vinder for første gang over en af de ”gamle” klubber – slår AB 2-1. 1915 : Man stifter et Banefond for at spare op til egen bane. 1916 : Den første landsholdspiller bliver Henry Hansen. 1917 : Vinder Pokalturneringen (slår ØB 3-2). 1919 : B 1903 er interesseret i Genforeningspladsen – men det kikser. 1919/20 : Vinder KBUs A-række og slår B 1901 2-0 i kampen om DM. Samme år optages man i ”Det Internationale Fodboldstævne” – Stævnet (bestod da af AB, B 93 og Frem) der eksisterer frem til 1994. Rygtet siger, at B 1903 kun kom med, fordi en KB-leder havde forlagt invitationen til at deltage. 1921 : 8 ud af 11 på KBUs hold er 1903ere. Man spiller både i Prag og i Spanien og Carl Skoma´er Hansen bliver første professionelle spiller for klubben i Glasgow. 1923 : Man tager håndbold på programmet – men dropper det igen. Det er for farligt mener man. Der er nu 75.000 kr. i Banefondet – og man indleder forhandling om køb af en grund fra ”De Ibsenske” i Gentofte, men der opstår problemer med det første sted nær Hospitalet. 1927/28 : DM afvikles i 5 DM-kredse, hvor vinderne mødes efterfølgende. Det ender med pointlighed mellem B 93, Frem og B 1903, men de 2 førstnævnte vil ikke spille om, og B 1903 vil ikke vinde DM uden kamp. Efter 1928 : B 1903 forfremmes til KBU A-medlem (var forbeholdt klubber, der ejede egen bane). 1929 : Man indvier baneanlægget ved Lyngbyvejen 30. juni 1929. 1933: De økonomiske problemer er så store, at man må gå til DBU for at låne 15.000 kr. Senere opstår problem omkring et Pantebrev, som B 93 har opkøbt – kun ved intens indsats fra DBUs formand lykkes det B 1903 at få købt det tilbage fra B 93. 1943 : Besættelsestidens undtagelsestilstand giver forbud mod tilskuere og dermed øgede økonomiske problemer. Heldigvis træder Malermester Harald Friedmann til og renoverer gratis klubhuset. 1946 : Medlemstallet er 213 senior, 252 ungdom, 946 passive. Klubben får sin professionelle nr. 2 i Børge Mathiesen (Stade Francais). 1952 : Man får byggetilladelse til nyt klubhus og låner over ½ million kr. 1953 : Det nye klubhus og 2 nye baner indvies og man får en ny indtægtskilde : Klubrestauranten. 1954 : Man forbyder rafling – af hensyn til ungdommen i klubhuset – i stedet prøver man at indføre bridge, men det fænger ikke. Der indføres aflønning af ungdomstrænere = 100 kr./måned i 10 måneder. Gentofte Kommune er på charmeoffensiv for at få B 1903 til at spille sine 1. holds kampe på Gentofte Stadion – men det bliver et NEJ. 1955 : Økonomien er så dårlig, at man i stedet for løn giver adgangskort til 1. holdets kampe + diverse tøjudstyr og en årlig lederfest. Pengekassen er så slunken, at man må låne hos DIF til et nyt hegn. Man forsøger at sælge den gamle del af anlægget – op mod Hans Jensensvej – til benzinstation, men Gentofte Kommune siger NEJ. I stedet kan man se frem mod udvidelsen af Lyngbyvejen og de konsekvenser, det vil give B 1903s anlæg. Gentofte Kommune garanterer, at B 1903 kan få træningsbaner i Dyssegårdsparken, hvis man må sælge sit anlæg. Samtidig får B 1903 lovning på kommunale støttekroner, hvis/når man vil melde sig ind i Sammenslutningen af Gentofte Idrætsklubber (SIG). 1960 : Klubhuset udbygges med en inspektørbolig. Det aftales med Gentofte Kommune, at B 1903 spiller enkelte af sine 1. holdskampe på Gentofte Stadion – til gengæld får man kommunalt tilskud til banedriften. 1966: Lyngbyvejen udvides – B 1903 mister samlet over 1 hektar, klubhuset rulles i december og får muret kælder – og B 1903 får 1,6 mio kr. i ekspropriations-erstatning. 1968 : Man ansætter sin første fuldtidstræner = Bosse Håkansson, der bl.a. indfører vinterløbetræning. Som den første – og eneste – 1903er bliver Allan Michaelsen årets spiller. 1970 : Det tillades at spille med reklamer (Delfol) og der indføres spillerpræmie-checks. 1971 : Kvindefodbold rumler – men det forkastes – der er ikke omklædningsrum til dem. Prof-fodbold indføres – B 1903 er først imod, men opretter så A/S med 400.000 kr.
1980erne : De sidste penge af formuen – fra ekspropriationen – bruges til at dække driftsunderskud. Gentofte Kommune hjælper med midler til konkrete projekter på/med anlægget. Der er indført kontraktfodbold med solidariske kontrakter (20.000 kr. per spiller). Der forhandles med Gentofte Kommune om i dagtimerne at have pensionistaktiviteter ligesom man lejer kontor ud til Divisionsforeningens sekretær (Helge Sander). Der sker et markant skifte i formandsstolen – Thorkild Bekker går af og afløses af Benny Olsen (bliver DKs yngste DIV-klubformand). Gentagne gange redder Alex Friedmann 1903 og proffodbolden ved at købe aktier i emissionerne. 1983 : Gentofte Kommunes tilskud er nu på 966.000 kr. Økonomiske problemer vokser og vokser – man prøver at tage lån fra amatørsiden og give midlerne til proffodbolden. B 1903 havner i en strid om spilleraflønning for Toto-kampe – tæt på spillerstrejke. 1987 : Man går over til fuldtidsprofessionelle – det kræver ekstra rekreationsrum i klubhuset (kælderen omdannes), administrationen må flytte ud. Man har ikke pengene, og Gentofte Kommune må træde til og yde 1,675 mio. kr. til gældssanering. Fremover vil kommunen betale driften af anlægget – B 1903 må selv klare udgifterne til det sportslige – Alex Friedmann spytter fortsat mærkbart i kassen. 1990 : Der er samtaler med KB og Frem/Fremad Amager om at slå proffodbolden sammen. Det ender med at KB og B 1903 går sammen i København FC – må dog straks skifte navn til FC København. Det går dog ikke gnidningsfrit : B 1903 siger ja, KB og Fremad Amager siger nej. Reaktionen på de andres nej er, at B 1903 overvejer at sælge Lyngbyvej-anlægget og flytte til Gentofte Stadion. Men så siger KB ja i 1991, og FCK stiftes 1. april. 1991 med en aktiekapital på 1 mio kr. og en 7mandsbestyrelse (formand Harald Nielsen + 3 x 1903 og 3 xKB) – og næsten samtidig afslår Gentofte Kommune at købe Lyngbyvej-anlægget. 1991 : Den sportslige side går virkelig godt – man deltager i UEFA-cup, hvor man slår Aberdeen, Bayern München og Trapzonspor ud før man taber til Torino. Start 90erne : B 1903 oplever pigefodbold – men det nedlægges igen

FCK-tidens konsekvenser : Det går ikke gnidningsfrit. Økonomien halter og der er intern uro : har B 1903 nok at skulle have sagt i FCK og profileres B 1903 nok? Det går skidt for B 1903s eget ”1. hold”- ryger fra Danmarksserien over Københavnsserien og ned i Serie 1. Medlemstallet svigter (når under 200 i ungdom). Renteudgifterne af de mange og store lån vokser og man har bestandig underskud i amatør-B 1903. Man må opsige alle trænerkontrakter og B 1903s bank kræver garanti fra Gentofte Kommune. Problemet er, at en fallit i B 1903 vil få konsekvenser for FCK. Heldigvis for B 1903 kommer der et borgmesterskifte i Gentofte – der findes over et par år en løsning : Kommunen køber anlægget, overtager gælden – i stedet får B 1903 selvforvaltning som de andre af kommunens klubber og B 1903 må huse en fritidsinstitution i dagtimerne og derfor nedlægge inspektørboligen. Alligevel væltes formanden på FCK-indfyldelsen (snarere den manglende). FCK starter på et tidspunkt, da Idrætsparken ikke er klar – derfor spilles de første FCK-kampe på Østerbro Stadion (den første er i sommerferien 1992 i Toto-Cup mod Grasshppers (2-0)). Gentofte Stadion fravælges p.g.a. manglende faciliteter og fordi det harmonerer skidt med tanken om at brande FCK som Byens Hold.

FCKs første år – særafsnit med hovedvægt på sportslige præstationer samt bestyrelses-sammensætning /direktører/ storaktionærer.

Markante fotos :
DM-holdet i 1919/20
Lyngbyvej-anlæg indvies 1929
Klubhuset 1953