2004

Formand Torben Mogensen kunne i et revolutionerende nyt format for årsberetningen – nu i A4 format og i farver – konstatere, at der atter havde været medlemsfremgang. Man nærmede sig KBU-rekorden på 27.000 – sat 25 år før. Fremgangen i medlemstal tilskrev man især det gode børnearbejde kombineret med at stadig flere piger fandt vej til fodbold. På den negative side var, at seniorbreddeholdene faldt – det forklarede man især med manglen på egnede faciliteter. Klub nr. 2 – HIK – havde passeret 1.000-medlemsgrænsen. Der var dog langt op til Skjold, der lå suverænt nr. 1 i disse år. Der kom nye klubber til – 6 noterede man – mens andre sagde farvel-og-tak efter ofte få sæsoner. På kvindesiden brød flere og flere traditionerne og tog kvindefodbold med som en del af deres liv. Det skete samtidig med, at elitesamarbejdet i FV København mellem Vanløse og FB ophørte.

På det organisatoriske plan var der især sket nyt på dommerfronten - dommeren skulle fremover efter beslutning i DBU være en integreret del af fodboldfamilien og påsætningen styres helt og holdent af Lokalunionen overalt i landet. Det voldte ikke de store problemer i København – samarbejdet med Københavns Fodbold Dommerklub gik ret godt. Men det gav problemer i det jyske. Oveni havde Spillerforeningen gennemført deres første egentlige spillerstrejke blandt de professionelle spillere – KBU var dog ikke direkte part i den konflikt. Nyt var også, at man forsøgte at flytte KBUs bestyrelsesmøder ud i klubberne på skift – og indlede mødet med en klubdialog med værterne. Også nyt, at man samlede sine udvalgsmedlemmer – en anselig flok – til debat om konkrete emner som f.eks. kompetencer og etik. Epokegørende, at Diana Andersen (med tilhør i Skjold) som den første kvinde fik sæde i bestyrelsen.

Samarbejdet omkring turneringerne med Sjælland (SBU) blev udvidet til også at gælde de 15-årige piger. Og med Bornholm tog man det spændende skridt, at Hasle som vinder af Bornholmsserien nu skulle spille med i Københavnsserien og ad den vej måske kvalificere sig til Danmarksserien. I KBUs egne turneringer så Grand Old Masters – en række for 60+ - dagens lys, og så tilmed med eks-københavnske AB som første rækkevinder. De fik qua deres oprindelige tilhør på Nørre Fælled lov til at deltage med de årgange, der havde sluttet AB-karrieren som KBU-klub i ungdomsrækkerne, men som nu var i bedstefaralderen. I den anden ende af aldersspektret debatterede man ivrigt for og imod et-årsårgange i ungdomsfodbold. Konklusionen var, at man ikke var tilhænger af at gennemføre det her-og-nu i København. Udbud af hold var simpelt hen for lille. Og hos de alleryngste blev 2004 sidste år, hvor man kårede vindere hos de 10-årige miniputter – de endnu yngre mikroputter sluttede allerede med det i 2003 og væk var nu også pokalturneringerne for mikroputter og miniputter, hvor finalen i 11M miniput havde haft det privilegium at blive spillet i nationalarenaen Parken før en af FCKs hjemmekampe.

Der var enighed om, at sager med vold i kampene – især rettet mod dommere - var et problem, der måtte gøres noget ved. Midlet kunne være håndplukkede klubfolk som særlige KBU ”Fair Play ambassadører” ved kampe, som man fra Turneringsudvalg/Disciplinærudvalg karakteriserede som potentielle high risk-kampe. Håbet var at den synlige tilstedeværelse af disse ambassadører ville lægge en dæmper.

Indefodbold fortsatte med at sætte deltager-rekord – uændret dystede man i 15 rækker i det velkendte spil med bander.

DBUs københavner-konsulenter – 2 rådede man over – havde travlt. Ikke mindst med en populær Skolepige Cup i Valby, hvor der deltog ca. 1.400 piger – men også med turnering i gadefodbold med det engelskklingende navn Copenhagen Street Soccer League.

Kilde : KBUs årsberetning 2004