2002
KBU var i sit 99. år. Man gjorde sig parat til at trække i festtøjet – arbejdet med en jubilæumsbog var startet – det samme overvejelserne om, hvordan man ellers skulle fejre sig selv og blive fejret. Man havde dog kræfter til at rette blikket også udover egen næsetip. I første omgang faldt blikket på Bornholm. Man indbød dem til fra næste sæson at sende både et junior- og et drengehold over vandet til at spille med i KBUs rækker. Det betød så også, at en række københavnske hold kunne se frem til turen over til klippeøen. Det kostede erkendte man – også i DBU, så man ilede til med en meget fordelagtig økonomisk støtteordning, så alle reelt havde en chance for at klare en nu kun beskeden merudgift for så til gengæld at få muligheden for en spændende tur og en ny sportslig oplevelse. Også på talentudviklingssiden blev samarbejdet mellem KBU og BBU udvidet – nu kunne både de allerbedste bornholmske fodboldpiger og -drenge se frem til jævnlige ture til Hovedstaden for at udvikle sig udi fodboldens svære kunst.
2001s positive toner på anlægssiden kunne desværre ikke følges op i 2002. Ikke en eneste ny fodboldbane, ikke et eneste nyt klubhus, ikke et eneste nyopsat lysanlæg – listen var alenlang med ”ikke”er – i Københavns Kommune. KBU havde fortsat med sin egen – 84.000 kr. var blevet bevilget til dato – udviklingskonto, som klubberne kunne søge. Det kunne selvfølgelig ikke løse alt – og slet ikke afbøde de manglende faciliteter.
Disciplinært var den overordnede vurdering, at det trods alt gik lidt bedre – men man kunne gengive en lang liste fra årets indberetninger, der ikke var rar læsning (spytte på dommeren, kaste toppe efter dommeren, føle sig truet, overfalder fysisk, truer på livet, affyrer kanonslag, nikker dommeren skalle, overfalder andre spillere på banen, slår …). Et alt andet end sundhedstegn, at flere af sagerne stammede fra ungdomskampe. De enkelte klubber og hold blev uden blusel hængt ud i årsberetningen – til skræk og advarsel, selv om det selvfølgelig først og fremmest var ment som ”til forbedring”.
KBU havde været med i afviklingen af U17 EM for drenge – Hvidovre og Valby (Frem) havde lagt baner og ledere til. Det hele havde klappet til alles tilfredshed.
Konsulenterne havde i 2002 også haft tid til at tage sig af de lidt ældre ungdomsspillere – stævner var jo ikke ligefrem hverdagskost for så gamle i gårde inden for breddeungdom. Man havde allieret sig med Danmarks Idræts Forbunds Idrætsambassadører, så der var blevet plads til andet end blot fodbold.
Ellers var pigerne som altid i fokus – de års projekt hed ”Fodbold, også en pigesport”.
Konsulenterne søgte også at tage hånd om det problem, at der faktisk eksisterede ventelister i mange københavnske fodboldklubber – løsningen hed inddragelse af forældrene. For selv om manglende faciliteter jo ikke kunne løses ad den vej, så var manglen på ledere og trænere den direkte årsag til ventelisterne.
Kilde : KBUs årsberetning 2002
