1999
KBU fik en ny administrationschef – valget faldt på Jan Kristensen, der på klubbasis havde tilknytning til Tårnby Boldklub. Udover denne ansættelse kunne man glæde sig over, at der igen var klar medlemsfremgang i KBU – måske skyldtes det Danmarks heldige optræden ved WM i Frankrig. Målet på i første omgang 20.000 aktive lå lige for at blive opfyldt. Pige/dame-siden viste en pæn fremgang, når man så på %-tal – men i reelle tal var det stadig uhyre beskedent og sårbart. Fremgangen i det samlede medlemstal skyldtes ikke mindst, at der kom nye klubber til. Så mange, at man igen oprettede en Serie 4 for 1. hold. Flere af de nye klubber kom fra Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) – det var fint nok. Men at et par nye klubber kom som følge af, at enkelthold skilte sig ud fra de allerede etablerede KBU-klubber for at blive egen klub – det var formanden mere betænkelig ved. På klubsiden kunne man samtidig notere, at meget gamle ØB gik sammen med knap så bedagede Ryvang og stiftede Østerbro Idrætsforening.
Administrativt stod EDB – nu optrådte også ordet IT – i stigende grad i centrum. KBU havde i august oprettet egen hjemmeside, hvor en række faste oplysninger om flytninger, karantæner, stillinger m.m. kunne findes – ligesom man nu meget hurtigere kunne komme ud med nyheder om lodtrækninger, rækkeinddelinger m.v. Turneringsbogen fandtes stadig – nu som ringbind – suppleret af selvstændige foldere for børnefodboldens rækker. Det blev muligt at indberette resultater over en særlig telefonservice. Det ville man gerne promovere endnu mere fra KBUs side, så man vedtog ganske enkelt, at klubber der passerede en fastsat spærregrænse på antal indberettede resultater via telefon helt kunne slippe for at indsende kampkortene på spilledagen og i stedet samle dem sammen til en fælles indlevering efter sæsonslut. En ikke helt ringe besparelsesmulighed for klubben. Man gjorde det også muligt at modtage beskeder via e-mail – i starten sideløbende som ekstra til papirudgaven – og det havde 26 klubber/personer benyttet sig af fra start.
Dygtiggørelse gjaldt vel alle – også ledere, skulle man mene. Men det havde vist sig tæt på umuligt at få klublederne til at afsætte tid til at tage og gå på kurser. 1999 havde man taget konsekvensen – nu skulle et kursus for ledere kunne tages på en enkelt aften. 2½ time – det gav succes med over 100 deltagere – så det ville man gentage. KBU måtte konstatere, at man klarede sig dårligere ved unionsstævnerne for de udvalgte talenter – også fordi man kunne konstatere at de sjællandske klubber og især Brøndby tog vel rigeligt for sig af retterne hos de københavnske klubbers bedste spillere i årgangene. På damesiden måtte man konstatere, at der blandt de københavnske deltagere selv på Danmarksserie-niveau skete trækninger.
På anlægssiden blev tingene bedre. Sundby Boldklub kunne flytte ind i nyt domicil og få egne baner ved Raffinaderivej på Kløvermarken. Samme sted kom der en kunstgræsbane – og det samme skete ved Gentofte Stadion. Situationen på indefodboldens område var omvendt så grel, at man måtte konstatere det umuligt at få tilstrækkelig tider i hallerne til at afvikle sine KM. I første omgang havde man aflyst de yngstes – men så trådte KB-hallen til og gjorde det muligt at afvikle det mellem jul og nytår her i denne traditionelle hal. Normalt ønsker man at adskille sport og politik. At det ikke helt er muligt viste 1999 med al tydelighed – for som følge af en væbnet konflikt i Kosovo blev det lejede baneareal i Ryparken tilhørende Svanemølle Kaserne inddraget til militært formål. Et ikke ringe antal kampe måtte genplaceres andre steder.
På disciplinærsiden strammede man kursen ved at øge straffen til 3 dage for ”slå, sparke, spytte eller forsøg derpå”. Det afspejlede sig i, at en udvisning nu udløste i gennemsnit 2,2 spilledags karantæne mod før under 2. Udvisningerne steg i antal – men ikke lige så meget som antallet af hold – så reelt gik det den rette vej.
Kilde : KBUs årsberetning 1999
