1998

Formand Torben Mogensen indledte sin skriftlige beretning dette år med en belæring af de københavnske fodboldledere. Det var tipsmidlerne og især DBUs midler, der stod for tur. Meget tydede på – og det havde formanden angiveligt ret i – at kendskabet til hvad, hvordan og hvor meget tipsmidlerne og DBUs tilskud egentlig betød, var ret så beskedent også i fodboldklubbernes lederkreds. Han startede med at pege på, at tipsmidlerne til KBU steg med ¼ million kr. i 1998 – hvilket betød, at KBU kunne undlade at hæve kontingentet, holdgebyrer og gebyrer ved kursusdeltagelse, altsammen til klubbernes gavn. Oveni kom, at DBU påtog sig at bære stort set alle udgifter til EDB-udvikling og til talentarbejdet på banen. Dertil kom tilskud til konsulenterne – reelt betegnet som breddekonsulenter, hvad de da også var.

EDB-systemet havde bragt sig selv i fokus i 1998. Noget for det gode, andet for det værre. Det var klart nemmere at få en hurtig resultat- og stillingsformidling, det var muligt at koble økonomisystemet til klubafregninger og til dommerudgifter. Men alt nyt tog tid – så bønnen fra formanden i årsberetningen lød ”Vær tålmodige og overbærende – også næste år”. Det hele var ikke blevet nemmere af, at administrationschefen, Claus Bodenhoff, havde sagt sin stilling op. Som en midlertidig løsning var formand Mogensen selv indtrådt som midlertidig kontorleder – ikke set i KBU før. Stillingen var slået op – og man kunne konstatere, at der var indkommet hele 33 ansøgninger, så mon ikke der var fundet en ny, når næste årsberetning skulle skrives ? De seneste sæsoners turneringsplaner var udkommet som en fast del suppleret med et løsbladsystem – det var ikke optimalt, kunne man konstatere. Man var gået i tænkeboks på hvordan det nu skulle løses.

Pigefodbold var bragt i fokus året før – hvad sagde status så ? Ak, antallet af pigernes medlemstal viste et fald på 150 – fra 850 til 700. Formanden hæftede et udtryk på det – katastrofalt. Heller ikke Børneudvalget kunne præstere den store positive forandring. Man havde etableret en pokalturnering for lilleputpiger. Om det var det, der førte til, at de voksne damer svarede igen med at få en Old Girls-række med aldersgrænsen 29+ skal være usagt, men den kom i hvert fald. I første omgang levede den dog kun i 2 år. DBU introducerede Micro-fodboldskolen som lillebror/søster til sin Fodboldskole – kunne det give flere piger i yngste årgange mere blod på fodboldtanden ?

Disciplinært havde man måtte gribe til det ret utraditionelle at fradømme en klub retten til at spille på hjemmebane på grund af såvel klubbens spillere som dens lederes adfærd. Ellers var situationen på disciplinærområdet uændret – man veg ikke tilbage fra at betegne den som ”rolig” i beretningen fra udvalget.

Dameudvalget kunne berette, at der for første gang var spillet om DM for damejunior i en landsdækkende DBU-række, dog opdelt i starten i regionale puljer, hvor 2 KBU-klubber havde deltaget.

På indefodbold-området havde KBU været inde i en disput om et fælles regelsæt på landsbasis – reelt var man blevet underkendt i sin kamp for at fastholde kravet til teknisk kunnen i spillet. Den kendte regel om ”at spil ud over banden” medfører en teknisk udvisning til først scorede mål skulle væk. KBUs repræsentant var betænkelig – det brød med spillets oprindelige ånd fandt han – men lige lidt hjalp det. Man måtte rette ind hos KBU.

Valby-Vinterhallen – døbt Club Danmark Hallen – stod færdig og blev indviet september 1998. Fra start booket op med fodbold- og atletiktræning – men heldigvis havde talentarbejdet formået at leje sig ind mandag kl. 16-20, så man både vinter og sommer kunne samles samme steds, i Valby.

Kilde : KBUs årsberetning 1998