1996

13 rigtige – målet for den ugentlige tipskupon. Også målet for KBU. For der var nu 13 udvalg – Forretnings-, Turnerings-, Herreeliteungdoms-, Dame-, Børne-, Anlægs-, Disciplinær-, Serieholds-, Uddannelses-, Dommer-, Kommunikations-, Inde- og så EDB-udvalg. Mange gengangere – kontorets folk sad også med i flere – men det gav også plads til en lang række klubfolk. Ellers gik medlemstallet lidt ned hos de aktive – ikke alarmerende mente man dog. Og så var København i 1996 Kulturby. På fodboldsiden fejret med Boldens Dag og Danmarks Idræts Forbund kunne i samme 1996 fejre sit 100 år – det fejrede KBU med ”Fodbolddag på Fælleden”. At fodbold også havde elitære ambitioner andre steder end på banen blev understreget af, at KBU gik med i etablering af ”Fodbolduniversitetet” i samarbejde med Danmarks Højskole for Legemsøvelser.

Kontoret var flyttet til nye lokaler – det giver altid problemer. Denne gang ingen undtagelse. Der var konstateret fejl i EDB-programmet – det betød efterregning på dommerudgifter til klubberne. Konsulenten havde sagt op – ikke af utilfredshed, for han blev hængende i den københavnske fodbold som medlem af flere af KBUs udvalg. Atter var årsagen, at Danmarks Idræts Forbund havde nappet ham – frænde er ofte frænde værst. KBU garderede sig – ansatte 2 på ½ tids. Og de ville få rigeligt med opgaver. Ikke mindst omkring pigefodbold – for her havde man svært ved at få gennembrud. Der var nedgang i pigernes medlemstal – og et deltagerantal på under 100 piger på DBUs Fodboldskoler i det københavnske var ikke godt nok.

Indvandrere og deres deltagelse og forhold til fodbold kom på menuen. Man konstaterede med glæde, at mange af dem gerne ville spille fodbold, at mange også var ret så gode til det – men omvendt var det problematisk, at de klumpede sig sammen i enkelte klubber. Ikke mindst situationen omkring Brønshøj ude i Tingbjerg-området kaldte på assistance. DBU og Danmarks Idræts Forbund var heldigvis parat, så sammen med de 2 københavnske halvtidskonsulenter skulle det vel gå.

På anlægssiden så man lidt lysere på det. Vinterhallen i Valby var vedtaget – nu skulle den bare bygges. Københavns Idrætsanlæg (KI) havde gennemført en statusrapport – og det forlød, at der ville komme penge til at renovere, forbedre og måske tilmed udbygge. Ikke alt blev ved det gamle – det syntes de ældste fodboldspillere heller ikke, at det skulle. De udvidede med en række for Supermasters – 55+. Og indefodbold tog man nu så alvorligt, at man kårede indendørs Københavnsmestre officielt. De voksne i spil til store mål, ungdom stadig til håndboldmål. Dommerne var der stadig mangel på – så man barslede med et ”Go card” på de københavnske cafeer og Info-aftener på Politiskolen, Hærens Officerskole, Landbohøjskolen o.a..

Talentmassen skal plejes – det var DBU og KBU rørende enige om. Efter aftale stod KBU for aldersgrupper op til og med de 14-15 årige – DBU for de ældre. Til gengæld kunne KBU og SBU ikke blive enige om talentplejen på damejuniorsiden – det resulterede i at den hidtidige fællesrække ikke blev fornyet. KBU havde ellers 6 klubber, der gerne ville udenfor bymurene – men dem måtte man beholde hjemme i KBUs egen turneringsrække. Og så blev KBUs Udvalgte Seriehold vækket til live. Anledningen var en invitation fra LFBU, der ønskede at markere sit 90 år med en kamp mod KBUs udvalgte. Man udtog et hold fra 6 serieklubber, tog ned og besejrede værterne med 4-2. Hos de yngste var det ikke længere kun kampe, stævner, kamplederkurser der fyldte dagsorden. Man kastede sig ud i at arrangere en Ungdomskonference – i samarbejde med SBU – og med støtte fra og husly hos Novo. Børnene var også med til at fejre Danmarks Idræts Forbunds 100 års jubilæum – årets medaljer ved KBUs børnestævner bar DIFs navn og angav de 100 år, det kunne fejre. Nye tiltag var, at klubberne nu selv kunne vælge mellem rækker med resultater og stillinger og rækker uden – ligesom man lokkede med en 11M-miniputpokalturnering med finale i Parken.

Kilde : KBUs årsberetning 1996

Artikel i Københavnsk Fodbold : 2006 nr. 2