1995
Ingen beretning uden omtale af økonomien. KBUs for 1995 ingen undtagelse. Men KBUs økonomi gik egentlig ganske godt – og det trods det faktum, at tipsmidlerne ikke var øget. Derimod spyttede medlemmerne – klubberne – selv rigeligt i kassen i form af bøder. Ikke mindst fordi de var mildest talt for dårlige til at få sendt holdkort og dermed resultater ind til tiden. Dommersituationen var stadig kritisk – man skønnede at mangle mellem 50 og 75 ”sorte” dommere til at dømme sine mange kampe. Det skortede ellers ikke på hvervekampagner, men det var svært at få hul på bylden. Børneudvalget barslede med et særligt kamplederkursus til at få kampene hos de yngste til at glide – men med en slet skjult bagtanke om ad den vej måske ad åre at kunne rekruttere dommere til det egentlige dommerarbejde.
Der ville ske omvæltninger kunne formand Torben Mogensen varsle. Man skulle rykke teltpælene op fra P.H. Lings Alle og flytte kontoret, kontorets chef Claus Bodenhoff og de øvrige ansatte til nyt domicil på Ved Sporsløjfen 10 – hvor B 93 havde fået nyindrettet sit klubhus efter udflytningen fra ”lige bag Parken”. Det var man nødt til af hensyn til økonomien – trods det faktum, at den reelt var ret så sund hos KBU – så kunne og ville man ikke honorere de stigende huslejekrav fra Parkens side. Omvendt fandt KBU, at man burde bruge penge – dog DBUs og ikke KBUs – på at etablere en vinterhal i KBUs område. Valby lå lige for.
Organisatorisk skete der nyt. Turneringsudvalget blev spaltet i to – fik et Disciplinærudvalg som ny makker. Og Børneudvalget blev ligeledes spaltet – Indefodbold blev udskilt i eget selvstændigt regi. Man begrundede det med ”nærhedsprincippet”, for at øge opmærksomheden og for at nedsætte behandlingstiden for sager. At ikke alt nyt var lige velkomment kunne man konstatere omkring indførelsen af et decideret Serie-Københavnsmesterskab. Holdningen hos klubberne var – viste det sig – at når turneringen var forbi, så var det slut. Man orkede ikke at skulle ud at spille ekstra kampe blot for at kunne kalde sig Københavnsmester i Serie 1,2,3,4 eller 5. Noget, der ellers blev tillagt stor prestige i andre Lokalunioner. Så i København droppede man den tanke og sparede banerne i november for at lægge græs – eller det der manglede af græs på det tidspunkt – til det.
Eksperimenteret blev der dog. Når de voksne ikke var parat til nyt – ja, så var børnene nok. Der blev indført KBU-stævner. Man spillede 11M hos de 10-årige miniputter uden brug af off side-reglen. Der blev spillet Natpotte – indendørs fodbold i KB-hallen på en oppustelig bane en efterårsnat. Sambafodbold på samme oppustelige bane lige ned til Øresunds vover ved Charlottenlund og på Amager Strand for de yngre ungdomsspillere. Også DBU var med på noderne – introducerede Streetfodbold på en lidt større oppustelige bane netop i KBU-området. Hovedaktiviteterne var dog stadig KBUs egne børnerækker, Anders And Cup og ikke mindst DBUs Fodboldskoler i sommerferien. Overalt var KBUs konsulent – der nu hed Steen. B. Hansen – voldsomt engageret.
Sammenslutningen af Serieklubber (1936-sammenslutningen) nedlagde sig selv 11. december 1995 efter 60 års virke – overdrog sin formue på 3.443 kr. til KBU reserveret en lederpris.
Kilde : KBUs årsberetning 1995.
