1966
Som noget nyt bragte man nu hele KBU-formandens beretning. Hermed håbede KBUs Bestyrelse, at klubberne udover at glæde sig over nu at kunne læse alle formandens betragtninger og vurderinger også ville ulejlige sig med at studere den lidt nærmere og ikke mindst gøre notater om emner, der ønskes behandlet på det årlige Repræsentantskabsmøde.
Som annonceret var VKI udgået som KBU-medlem, så man nu var 58 medlemsklubber.
Glæden var stor – de danske fodboldmestre kom atter fra KBU i skikkelse af Hvidovre i sin blot 2. sæson i landets fineste række. Oveni sølv til Frem og bronze til KB – bedste KBU-resultat siden 1948. Kanonår – for ingen københavnske nedrykkere fra DBUs rækker. I formandens mere beherskede sprogbrug ”fint”.
Man havde for første gang spillet en kvalifikationskamp mellem vinderne af Københavnsserien pulje A og B om den sikre oprykningsplads tildelt KBU til Danmarksserien. Der måtte 2 kampe – begge med forlænget tid – og det var endda ikke nok til at afgøre slaget mellem Kastrup og Brønshøj II. Først efter straffesparkskonkurrence kunne Brønshøj trække sig tilbage som vinder. Taberen måtte ud i et alt-eller-intet opgør mod et SBU-hold – tilmed tidligere KBU-klub ABs 2. hold – og også her tabte Kastrup. Formanden varslede, at han i sin mundtlige beretning – for han ville sige mere end han skrev – ville komme med uddybende vurderinger.
Der kunne konstateres stigning i antallet af kontrolsager – i flere tilfælde idømt bøder til klubber, der tog for let på om en spiller nu også var spilleberettiget i pågældende kamp. Der var jo ellers indført en certifikatordning allerede sidste år – virkede godt mente man – men alligevel var der klubber, der endnu ikke formåede at leve op til, at en spiller ikke måtte deltage før man havde certifikatet fra den nye spillers tidligere klub i sin varetægt. Indførelsen af certifikatet betød samtidig, at man gik bort fra licensordningen. Heri lå også en arbejdsbesparelse for KBUs kontor med ikke længere at skulle holde styr på de mange licenskort for spillere.
Der var nedsat et udvalg til behandling af eventuel ændring af seniorturneringen og et tilsvarende udvalg til at se på ungdomsturneringerne. Trods stor kompetence og bredde i begge udvalg og en del møder kunne man ikke opnå enighed om nogen forslag, der ville være bedre end det nuværende. Så tingene ville blive som de var - men udvalgene beholdt man. Så var man klar til måske senere at tage spørgsmålene op igen.
Ungdomspokalfinalerne var blevet flyttet fra Idrætsparken til Vanløse Idrætspark – flere tilskuere kom, og så sparede KBU penge i banelejen.
På Generalforsamlingen 17. maj 1966 var blevet behandlet et forslag om sammen med de andre unioner at danne Lokalunionernes Sammenslutning.
Dommerne havde forhandlet sig til en lønforhøjelse – 2 kr. mere per kamp. Riget – i det tilfælde KBU – fattes ellers penge. For et par af de indtægtsgivende unionskampe var ikke blevet til noget. Redningen hed Italien – som man havde dystet mod. Men i det hele taget kunne man ikke vide sig sikre på at få stablet kampe på benene, der så også ville give overskud i den sidste ende.
Kilde : KBUs årsberetning 1966
Artikel i Københavnsk Fodbold : 2005 nr. 6
