1954
Desværre et år, hvor vi ikke i KBUs arkiver er i besiddelse af årsberetningen. Der var arbejdet med DBUs love frem til 1954 – ønsket var at finde en mere tidssvarende model. Det betød set med københavnske briller et farvel til Stævneklubbernes markante indflydelse i DBU. Fremover skulle DBU ledes af en bestyrelse på 14 mand, hvori de 6 Lokalunioners formænd skulle have fast plads sammen med 5 repræsentanter fra Divisionsklubberne valgt af disse med en fra hver Lokalunion med divisionsklubber og suppleret af formand, næstformand, kasserer – de 3 sidste valgt på DBUs årlige Repræsentantskabsmøde. KBU var nu kun garanteret 1 plads blandt 14 ! Også DBUs Repræsentantskabs sammensætning blev ændret frem til årets DBU Repræsentantskab mødtes 12. september 1954.
Det var især KBU, der måtte bøde – derfor ikke uventet, at der var en større diskussion i KBUs bestyrelse omkring ændringerne. Det var nu knap så meget selve ændringens indhold, der bragte sindene i kog. Det var faktisk, hvem der skulle være KBUs mand i DBUs Bestyrelse. Indtil ændringen havde et af KBU-bestyrelsens medlemmer, Erik Spang-Larsen, haft en ”lyttepost” uden stemmeret i DBUs bestyrelse. KBUs formand havde ikke siddet her. Nu sagde de ændrede love, at KBUs formand automatisk var sikret en plads – den insisterede formand Kurt Nielsen på at få. Erik Spang-Larsen henviste til, at det naturligste var, at han gled fra sin lyttepost over på den permanente KBU-plads. Man måtte have en mægler – og fik selveste Højesteretspræsident Viktor Hansen til at påtage sig det hverv. Han anbefalede, at man i KBUs love anførte ”Formanden er Unionens medlem af DBUs bestyrelse, med mindre han ikke selv ønsker det – i hvilket tilfælde Unionsbestyrelsen vælger medlemmet”. Og samtidig opfordrede han Kurt Nielsen til netop på den baggrund at trække sig. Det fik Kurt Nielsen til at frasige sig formandsrollen i KBU – byttede plads med næstformand Oscar Olsen, hvorefter denne udtalte, at han ikke ønskede pladsen i DBU. Så Spang-Larsen blev KBUs repræsentant i DBUs bestyrelse, Oscar Olsen (fra Mariendal) blev KBUs formand og Kurt Nielsen KBUs næstformand indtil han året efter flyttede til en ny stilling i det civile liv i Aalborg og derfor ikke længere kunne sidde i KBUs bestyrelse (han blev formand i Dansk Cricket Union).
Der var også blæst om økonomien. I KBUs love stod, at KBU selv kun måtte beholde 10% af nettoindtægterne ved unionskampe – resten skulle udloddes til klubberne. Man kunne ikke få det hele til at hænge sammen – så det endte med, at budgettet ved det årlige KBU Repræsentantskabsmøde kun blev taget til efterretning, men ikke godkendt. Det blev pålagt bestyrelsen at finde besparelser på ca. 25.000 kr. Der blev nedsat et udvalg til at finde en løsning – men de kunne ikke nå frem til en model, selv om udvalget ellers var meget bredt sammensat.
1954 blev på den sportslige front sidste år, hvor man afviklede KBUs Seniorpokalfinale – fremover drejede det sig om DBUs Landspokalturnering.
Det bliver til den årlige kamp mod Provinsen, en kamp mod FBU samt en bykamp mod Oslo.
Kilde : KBU jubilæumsskrift 75 år
