1917

Som fast kutyme startede KBUs formand, N.P. Holst og KBUs sekretær, Emil Jørgensen, beretningen om den netop afviklede sæson 1916/17 med at gøre status. Der havde deltaget 13 klubber med i alt 42 seniorhold og 34 juniorhold. Man konstaterede status quo i forhold til sæsonen før på seniorsiden, men et fald på juniorsiden. Det sidste skyldtes ikke mindst, at en klub der tidligere deltog med 4 hold havde omlagt sin Juniorafdeling og ikke længere ønskede at deltage i KBUs. Diskretion gjorde åbenbart, at man ikke kom nærmere ind på, hvem det nu kunne være – af oversigterne kan man læse, at det var ØB. Oveni havde Bankembedsmændenes Boldklub – en af de 13 klubber – kun deltaget i efteråret 1916, for de havde i februar besluttet at dreje nøglen om og opløse sig selv. Nyt medlem blev HIK – de havde nu spillet med et par sæsoner.

Ellers var meget ved ”det gamle” – selv om det nu ikke var så gammelt endda. Man var stadig meget præget af den igangværende 1. verdenskrig – mange var indkaldt til militærtjeneste i sikringsstyrkerne, ligesom forandret erhvervsvirksomhed også gjorde sit indhug i spillermaterialet. Det havde betydet afbud til et stigende antal kampe. Oveni kom så en meget hård vinter – langt hen i april kunne man stadig ikke komme i gang med Forårsturneringen. Det betød så, at turneringskampe måtte dele aktivitetskalenderen med internationale kampe – den hjemlige KBU-turnering mistede sit helhedspræg.

De forrige år havde man nærmest kunne konstatere en stilstand i spillets udvikling – nu var der igen fremgang at spore mente man at kunne konkludere. Indtrykket var, at spillerne og holdene havde omfattet træningen med større omhu og kampene med større interesse end tidligere. Publikum kom stadig til – tilskuerfremgang hver eneste sæson i de år. Og det giver sig lydeligt til kende, som man så poetisk udtrykte det, når publikum kommenterede spillet i alle dets enkeltheder. I Seniorpokalturneringen oplevede man noget af et magtskifte – B 1903 vandt. B 1903s første store gennembrud – dog først efter forlænget spilletid i finalen mod elles i disse år upåagtede ØB.

De internationale kampe var næsten udelukkende mod Sverige – blot en enkelt var det blevet til mod Norge. Svenskerne fandt man var gået stærkt frem de senere sæsoner – de danske (læs københavnske) hold var ikke længere svenskernes ubestridte overmænd. Man havde af og til måtte overlade de svenske modstandere sejren.

Kilde : DBUs årsberetning 1917, KBUs Jubilæumsskrift 25 år og Johs. Gandil ”Dansk Fodbold”, s. 322-23.

Idrætsbladets omtale af KBUs årlige Generalforsamling - holdt over 2 dage !