MENU

Fodbold Fitness skal hjælpe kvinder opereret for brystkræft

De har det til fælles at de alle har vundet kampen mod brystkræft, og nu skal genvinde fordums styrke. Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om kræftramte kvinder kan få gavn af driblinger.


Kan Fodbold Fitness hjælpe kræftopererede kvinder? Nyt forskningsprojekt skal se på effekten af ugentlige træninger. Foto: Hanne Kokkegaard

Kvinderne ser spændte ud, nogle er mødt op med fodboldstøvler på, andre i løbesko, og de skutter sig i den råkolde luft. Klokken er 17 den 3. april på fodboldbanen ved Nørre Allé, og i dag begynder et nyt liv som motionsfodboldspiller.

Kvinderne er opereret for brystkræft, færdig med kemoterapi og strålebehandling, og nogle er nu i antihormonbehandling. Kun få af dem har spillet fodbold før, men det næste år skal de spille Fodbold Fitness to gange om ugen i et nyt forskningsprojekt inspireret af det berømte FC Prostata.

Efter grundig opvarmning med lette boldøvelser og navneleg, spiller kvinderne kamp på den lille bane. Og da træningen er slut, er de godt svedige og udmattede. Men de brede smil og latteren er ikke til at tage fejl af, da de og træneren siger farvel med en ’High Five-runde’ og roser hinanden.

Overlevere i samme båd

Et par uger senere møder jeg tre af spillerne på banen for at høre om deres forventninger til træningen og dét at spille i en patientgruppe.

-En af mine venner sagde til mig: Der er vel ikke mange langhårede kvinder på jeres hold? Nej, det er der ikke. Men der er ingen skaldede eller nogen med huer, siger Dorte Røntved-Kjærulff.

-Vi er bare i samme båd. Det føles trygt og godt. Lotte og Helle forstår, hvordan jeg har det, hvis jeg lige pludselig kaster mig ned i udmattelse, siger hun, og Helle Petersen supplerer:

-Vi er overlevere. Sådan tænker jeg om det. Og jeg husker ikke på, at vi har haft kræft.

Intensiv motionsfodbold på små baner

Helle Petersen har ikke tidligere spillet fodbold, Lotte Müllerz spillede firmafodbold i 1998, mens Dorte Røntved-Kjærulff kommer fra en fodboldfamilie. Kvinderne er raskmeldte - symptomfri, som det hedder, når lægerne ikke længere kan finde kræft - og i antihormonbehandling, der bl.a. er kendt for at give gigtlignende smerter. Det får patienter til at opgive at holde sig i form, og medicinen kan derfor føre til udvikling af livsstilssygdomme. Men forskningen viser, at intensiv motionsfodbold med høj puls på små baner gavner hjertesundhed, kondital, muskler, knogler og balance og effektivt kan forebygge og behandle livsstilssygdomme.

Kroppen føles tung og gammel

Så Helle, Dorte og Lotte forventer klart at komme i bedre form, tabe sig lidt og få færre smerter.

-Da jeg var færdig med min kemobehandling, jokede jeg med, at min krop var blevet 20 år ældre. Men jeg rettede det hurtigt til 50 år. Min mor på 83 kommer hurtigere op af sofaen, end jeg gør. Jeg føler mig brugt og slidt, siger Dorte Røntved-Kjærulff.

Hun er nødt til at varme sine ankler op, før hun træder ud af sengen om morgenen. Om aftenen virker det som, at hun træder på pigge, så ondt har hun i fødderne.

En snert af en gazelle

Hos Lotte Müllerz værker det specielt i hendes hofter. Og selv om hun tabte 10 kilo under behandlingen, føltes det som om, at hun vejede 10 kilo mere, så træt var hun.

Helle Petersen har været igennem tre forskellige kræftforløb siden 2009, og smerter i kroppen er en del af hendes hverdag:

-Jeg kan slet ikke huske, hvordan det er at have det rigtigt. Det er drønirriterende at se jævnaldrende, som løber som gazeller ovre i træningscentret. Bare en snert af det ville være fint.

Samtidig motiverer træner og forskningsassistent Bjørn Fristeds smittende humør kvinderne til at give los.

-De første to gange kappedes vi om at tage bagposten nede ved målet for at hvile os lidt. Men så råbte Bjørn bare: Lotte, kom så og hjælp dine holdkammerater, husker Lotte leende.

Gensidig forpligtelse er vigtig

Jacob Uth er koordinator for Fodbold Fitness ABC og ansat som post.doc. på Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) på Rigshospitalet.

Han fortæller, at kvinderne er meget bevidste om, at de er kommet i dårlig form på grund af kræftbehandlingen.

-Det er sådan ikke kun fodbolden, men lige så meget selve holdtræningen, de vælger til. Fordi de dér har gensidig forpligtelse over for hinanden til at møde op, siger han.

Indforståethed kan trække op og ned

Samtidig udtrykker kvinderne, at der ligger der en indforståethed i, at man ved, hvad det vil sige at have været gennem et behandlingsforløb.

-I samme åndedræt vil jeg sige, at det også kan være dét, der får andre til at vælge projektet fra, fordi de gerne vil lægge kræftbehandlingsforløbet bag sig og ikke skabe et fællesskab omkring det, siger Jacob Uth.

Diagnose som centrum for træning?

Det er klart en overvejelse værd, mener Peter Krustrup, der er fodboldprofessor ved Syddansk Universitet og forskningsleder for Fodbold Fitness ABC og i styregruppen for FC Prostata.

-Dette her projekt handler også om, at vi får kvinderne til at fortælle, hvad der er godt og skidt ved at organisere fodboldtræning med en diagnose som omdrejningspunkt, siger Peter Krustrup.

-Og jeg kan sagtens forestille mig, at man i fremtiden har flere modeller rundt om i landet. Så man både har lukkede fodboldhold for patientgrupper, og åbne hold hvor man blander alle spillere, siger han.

Faktisk samarbejder Syddansk Universitet og DBU lige nu om at tilrettelægge en træneruddannelse til Fodbold Fitness, så der bliver en basisdel for alle målgrupper med fodbold som forebyggelse samt en overbygning, der handler om Fodbold Fitness for patientgrupper.

Vigtig forankring i fodboldklub

Fodbold Fitness ABC er i øvrigt skruet sådan sammen, at man først træner seks måneder hos forskerne, og de sidste seks måneder hos Østerbro Idrætsforening, der i flere år har kørt Fodbold Fitness for kvinder.

Det er en vigtig pointe for fodboldprofessoren, at fodboldspillet på den måde bliver forankret i den lokale fodboldklub.

-Det betyder, at kvinderne vil kunne fortsætte med at spille motionsfodbold, når projektet slutter, siger Peter Krustrup, for erfaringen siger, at det vil projektdeltagere gerne. 

Artiklen er bragt i seneste nummer af Fodboldmagasinet København.

Log ind