Bag om navnet

Vognmandsmarken er navnet på et boligkvarter i København samt en gade bag Hans Knudsens Plads.

Navnet kommer af Københavns vognmandslaug, der efter ca. 1570 holdt til i området med deres heste. Området, som lauget fik overladt, havde siden middelalderen udgjort en del af den nedlagte landsby Serridslevs jorder. I tingbogen refereres der et par gange til en vis Jørgen Brændevin, som boede i "Vanghuset for Vognmandsvangen sønden ved Gammel Vartou". Vangehusvej, en vej mellem Ryvangs Alle og Strandvejen, minder også om Jørgen Brændevins tid.

Da Johann Friedrich Struensee kom til magten, blev arealerne 1771 sat på auktion. Efter hans fald kom arealerne snart tilbage til vognmændene. I 1851 ophævedes lauget, hvorefter jorden overgik til Københavns Magistrat.

I 1893 erhvervede Staten en stor del af arealerne i Vognmandsmarken og Ryvangen til militæret og resten af jorden udstykkedes. Det indkøbte areal blev brugt af ingeniørregimentet. 1897 afsluttedes opførelsen af Ingeniørkasernen på arealet - en kaserne der frem til 1973 var ingeniør- og telegraftroppernes.