Bag om navnet

Vanløse er en administrativ bydel i den vestlige del af København Kommune. Brønshøj og Husum danner i dag den nordlige grænse. Ellers er det først og fremmest Frederiksberg mod øst og Rødovre i vestlig retning, som Vanløse grænser op til. Vanløse blev i 1901 en del af Københavns Kommune.

Stednavnet Vanløse har været stavet Hwanløsa, Wanløse, Wandløse, Vanneløsse og Vandløse gennem tiderne. I et pavebrev til biskop Absalon fra 1186 står der Huanloese. Navnet er sat sammen af "van" og "-løse", hvor  "van" har været tolket som planten kvan, som på oldnordisk hed hvonn. Af denne grund består Vanløses bydelsvåben af Københavns våben med en blå kanton, hvori ses en hvid kvan-blomst. Men kvan med sine spiselige stængler er botanisk underarten Archangelica norvegica, der - som navnet antyder - vokser i Norge og findes ikke i den danske flora. Der er heller ikke i dansk mindelser om dette ord brugt om andre planter, før det omkring 1700 indlånes i den norske form med kv- i stedet for det oprindelige hv-.

Hwatn var derimod det gamle navn for Harrestrup Å afledt af gammeldansk hwata (= skarp) og oldislandsk hvatr (= hurtig, rask, snar) - og kan tolkes som "den hurtigtløbende". "-løse" er gammeldansk løsa eller urnordisk lausion med betydningen "lysning, åben plads, slette, eng", ligesom angelsaksisk læs, der netop betød "eng", og genkendes i nyere engelsk lea (= eng). "-løse" er blandt de ældste stednavne i Danmark, da mange må dateres til de første århundreder e.Kr. Da der ikke er danske navne af denne type i Danelagen i England, må endelsen være gået af brug inden vikingetiden. "Vanløse" kan godt tolkes som "Harrestrup Å's eng".

Vanløse har også et byhorn, et konkyliehorn fra 1778 med oprindelse på de Vestindiske Øer. Vanløses byhorn opbevares i dag i Vanløse bydelshistoriske Arkiv.