Ryparken

Adresse
Lyngbyvejen 110, 2100 København Ø

Størrelse
Ved start angives 5 11M baner
1976 angives 3 baner + 4 håndboldbaner
2000 angives 6 baner + 2 minibaner + 1 grusbane
Efter 2010 er anlægget beskåret og omdannet til 3 11M kunstgræsbaner

I en årrække omkring 2000 er anlægget udvidet med yderligere 3 11M baner, der var anlagt på et stykke jord ejet af Forsvaret på den anden side Togbanen (der var adgang gennem en tunnel) - men det lejemål er udløbet kort efter.

Anlægget indvies 1935

Første KBU kamp
21. august 1938 kl. 10.00 Ryvang III-Hellas III

Første officielle turneringskamp på kunstgræs er 29. april 2007, hvor Prespa i Serie 2 pulje 4 taber 0-3 til Hellas.

Klubber på anlægget

Amouhlal, Arabisk Union, Argon, B 93, B 1950, B 1960, Babylon, Berati, Bispebjerg, Bold & Lajs, Deportivo Cobayas, DRK Tåsingegade, Entusiasterne, FA København, FC 97, Firkanten, FIX, Hajduk SPuL, Hakoah, HB, Heimdal, Herman, Iben, KFUM, Knoëdel, Montecristo, MY, NBU Grønne Stjerne, Nordhavn, Nørrebro BK, Nørrebro FF, Nørrebro United, Nørrebronx, Olympia ÅK, Overskæringen, Posten, Prespa, RB 03, Real Copenhagen, Ryparken, Ryvang, Sharri, Silenus, Skjold, Sommersol, Sporting, Sunred, Thai Sports Verein, TKC, Tria, TSG, Vardar, Viktoria, Volkan, Volvox, Østerbro

Kildemateriale

Københavns Idrætspark 1911-36/61/86 - Bk FIXs hjemmeside 2011 - KBU 1903-78 - Københavnsk Fodbold 2008/nr. 5

Arealet, det handler om, er samlet på 15,3 ha - og hed oprindelig Vognmandsmarken. I 1923 retter Københavns Idrætspark (KI) henvendelse til Københavns kommandant om at benytte Vognmandsmarken til 10 fodboldbaner. I starten får man lov at leje – men på betingelse af ikke at opsætte faste mål. Det sidste bliver heldigvis tilladt ret hurtigt. Københavns kommandant giver senere tilladelse til, at der på Vognmandsmarkens areal i 1935 anlægges 5 fodboldbaner, 6 tennisbaner og 32 stk. 50 meters forsænkede skydebaner, Badmintonhal og Tennishal, omklædningsbygning, kontor og restauration med tilhørende opsynsmandsbolig. Det hele bliver under krigen inddraget af tyskerne.

Ryparken er det første idrætsanlæg, som den selvejende institution Københavns Idrætspark får lov til at projektere og være anlægs/bygherre på. Reelt er der tale om, at det er Vognmandsmarken, der omlægges og indrettes.

Idrætsbladet når i sin status over københavnske baner 12/4 1934 at skrive, at der potentielt vil kunne blive 4 baner i Ryparken. Samme blad kan 24/11 1938 meddele, at der er 5 baner, hal, 6 udendørs tennisbaner og 32 skydebaner.

Efter Befrielsen har anlægget været omtalt som Ryparken og grænser lige op til Svanemøllens Kaserne - hvilket i krisesituationer har givet anledning til restriktioner i brugen af banerne. Tyskerne tog under Besættelsen Ryparken til militær anvendelse fra 1942 – efter Befrielsen brugtes området til indkvartering af flygtninge. Først 1. juli 1947 frigives arealet helt.

KI kan i sin årsberetning for 1947 meddele, at anlægget var nu i sin helhed frigivet til idrætten af Krigsministeriet – og der skulle repareres for anslået 300.000 kr. Arbejdet var startet.

Vi kender belastningen i 1949 og 1950 - i 1949 afvikles 135 kampe på årsbasis på anlægget, året efter faldet til 108.

KI følger op i sin 1950-årsberetning : Kampbanen – der efter planen skulle afløse Trekanten – anlægges i hjørnet ved Badmintonhallen. Der regnes med at indrette tilskuerfaciliteter til 8.000. Man ville gerne have lagt banen nede ved S-stationen, men det kunne ikke gennemføres.

Videre hedder det i KIs 1951-årsberetningen : Opvisningsbanen kan faktisk benyttes nu. Indrammet med jordtrin med ståplads til 3.000-4.000 tilskuere. De 3 almindelige fodboldbaner i fuldt brug.

Så kommer i KIs 1954-årsberetning den vigtige besked : Det var oprindelig planen at etablere en aflastning for Trekanten på Ryparken – men så skulle man afgive en af de tre træningsbaner og derudover skulle der investeres 200.000 kr. i vejanlæg. Så det dropper man - i stedet overtog Klosterhaven den rolle som afløser for Trekanten.

I 1964 angiver KI i sin årsberetning, at de 3 baner benyttes til 180 KBU-kampe, men dertil kommer 90 i DAI, 58 i KFIU, 48 i KFBU og 21 private, og at 4 klubber holder til i Ryparken.

Danmark erklæres officielt i krigstilstand i 1999. Det betød, at man ikke måtte benytte de 3 baner, som KI på det tidspunkt havde lejet af Forsvaret – de var lejet frem til 1/1 2000 (leje samt vedligehold koster 700.000 kr. årligt – og er dermed KIs dyreste baner). Krigstilstanden varede en sæson - så kunne man leje dem igen.

Efter 2010 er reelt det areal, der benyttes til fodbold, omdannet til kunstgræsbaner.