Bag om navnet
Rosenborg slot blev bygget efter ordre fra Christian IV 1606-1607 i en nyanlagt park, Kongens Have, uden for Københavns volde som lysthus “på landet”. Christian IV holdt meget af stedet, opholdt sig ofte på slottet når han residerede i København og det var her han døde i 1648. Efter hans død overgik slottet til hans søn Frederik III og hustruen Sophie Amalie, der foretog flere moderniseringer. Den sidste konge, der anvendte stedet til beboelse var Frederik IV, og Rosenborg blev opgivet omkring 1720 til fordel for Frederiksberg Slot. Det er opført i nederlandsk renæssancestil, der var moderne på den tid.
I dag er det et kulturhistorisk museum, - De Danske Kongers Kronologiske Samling, - der fortæller de danske kongers historie gennem 300 år fra Christian IV omkring 1600 til Frederik VII's død 1863 og udstiller de danske kronregalier og kronjuveler samt Danmarks tronstol. Gennem 1700-årene opsamledes betydelige kunstskatte på Rosenborg, blandt andet ved tilgange fra flere af de kongelige dødsboer og efter Christiansborgs brand i 1794. Snart efter opstod ideen om et museum, og dette blev realiseret i 1833, som er De Danske Kongers Kronologiske Samlings officielle stiftelsesår. Slottet åbnede for publikum i 1838, og man kunne her få en vandring gennem kongeslægtens historie fra Christian IV's tid til egen samtid, og der var ved åbningen etableret et værelse med Frederik VI's ting, selvom kongen først døde året efter.
Livgardens Kaserne ligger ved Rosenborg Slot - adressen er Gothersgade 100 - og har facade langs Øster Voldgade. Kasernens bygning er en gammel orangeribygning til Rosenborg Slot, der 1785 blev ombygget til kaserne, og bygningen kan føres tilbage til Christian V's lysthus fra 1670, som blev midterpavillon i Frederik IV's orangeri fra 1709. I 1786 flyttede livgarden ind i det ombyggede anlæg.
Rosenborg Eksercerplads ved Rosenborg Slot er en plads som fra ældre tid benyttedes til militære formål. I 1786 overtog Den Kongelige Livgarde til Fods kasernen ved Rosenborg Eksercerplads og siden har kasernen og Eksercerpladsen været udgangspunkt for vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer i København. Ud mod Gothersgade lå tidligere et eksercerhus, opført 1787. Da man gjorde Gothersgade bredere i 1929 blev det dog revet ned.
Tidligere skete den offentlige afbrænding af slidte pengesedler på Eksercerpladsen. Sedlerne destrueredes i en stor ovn på pladsen, mens københavnerne uden for gitteret ventede på at en seddel eventuelt skulle flyve ud på gaden.
I idrættens barndom i slutningen af 1800-tallet brugtes Eksercerpladsen til forskellige idrætsgrene; Kjøbenhavns Boldklub rådede over pladsen til træning i boldspil ligesom Københavns atletikklubber brugte Eksercerpladsen til sine træninger.
I dag er det et kulturhistorisk museum, - De Danske Kongers Kronologiske Samling, - der fortæller de danske kongers historie gennem 300 år fra Christian IV omkring 1600 til Frederik VII's død 1863 og udstiller de danske kronregalier og kronjuveler samt Danmarks tronstol. Gennem 1700-årene opsamledes betydelige kunstskatte på Rosenborg, blandt andet ved tilgange fra flere af de kongelige dødsboer og efter Christiansborgs brand i 1794. Snart efter opstod ideen om et museum, og dette blev realiseret i 1833, som er De Danske Kongers Kronologiske Samlings officielle stiftelsesår. Slottet åbnede for publikum i 1838, og man kunne her få en vandring gennem kongeslægtens historie fra Christian IV's tid til egen samtid, og der var ved åbningen etableret et værelse med Frederik VI's ting, selvom kongen først døde året efter.
Livgardens Kaserne ligger ved Rosenborg Slot - adressen er Gothersgade 100 - og har facade langs Øster Voldgade. Kasernens bygning er en gammel orangeribygning til Rosenborg Slot, der 1785 blev ombygget til kaserne, og bygningen kan føres tilbage til Christian V's lysthus fra 1670, som blev midterpavillon i Frederik IV's orangeri fra 1709. I 1786 flyttede livgarden ind i det ombyggede anlæg.
Rosenborg Eksercerplads ved Rosenborg Slot er en plads som fra ældre tid benyttedes til militære formål. I 1786 overtog Den Kongelige Livgarde til Fods kasernen ved Rosenborg Eksercerplads og siden har kasernen og Eksercerpladsen været udgangspunkt for vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer i København. Ud mod Gothersgade lå tidligere et eksercerhus, opført 1787. Da man gjorde Gothersgade bredere i 1929 blev det dog revet ned.
Tidligere skete den offentlige afbrænding af slidte pengesedler på Eksercerpladsen. Sedlerne destrueredes i en stor ovn på pladsen, mens københavnerne uden for gitteret ventede på at en seddel eventuelt skulle flyve ud på gaden.
I idrættens barndom i slutningen af 1800-tallet brugtes Eksercerpladsen til forskellige idrætsgrene; Kjøbenhavns Boldklub rådede over pladsen til træning i boldspil ligesom Københavns atletikklubber brugte Eksercerpladsen til sine træninger.
