Bag om navnet
Ordrup var i Middelalderen en landsby nord for København. Den første skriftlige henvisning til byen er fra omkring 1170, hvor Esrum Kloster overdrog dele af byen, der da bestod af otte gårde, til biskop Absalon. Gårdene var ejet af kronen eller kirken. Kronens besiddelser og aktiviteter voksede med oprettelsen af lyst- og jagtslotte som Jægersborg og Charlottenlund samt Jægersborg Dyrehave i 1669. Ordrup Jagtvej blev anlagt for at lette kongens jagtselskabers vej mellem Charlottenlund Slot og Dyrehaven.
I 1635 bestod Ordrup af otte gårde - i 1682 af otte gårde, et hus med jord og seks huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 262,8 tønder land.
I 1765 kom Ordrups jorder under Bernstorff Slot. Kort efter gennemførte grev Bernstorff landboreformer med udskiftning, som gav bønderne selveje. I 1789 ødelagde en brand 6. september stort set hele landsbyen. Udviklingen fra landsby til sammenhængende byområde begyndte i 1800-tallets sidste halvdel.
En vigtig lokal færdselsåre var gennem alle århundrederne Ordrupvej, der førte ud til Hvidøre og Strandvejen. Urbaniseringen og styrkelse af infrastrukturen betød meget for Ordrups vækst. Det var ikke mindst jernbanen, der for alvor satte gang i Ordrups udvikling. Da Klampenborgbanen blev anlagt i 1864, begyndte befolkningstilvæksten og bebyggelsen for alvor at tage fart, og allerede ved århundredeskiftet var den vidt fremskreden. Allerede på dette tidspunkt var skellene mellem de forskellige byområder ved at forsvinde, og fra 1916 regnedes hele Gentofte Kommune som forstad til København. I 1891 var Ordrup Sogn skilt ud af Gentofte Sogn.
Ordrup Skoles opførelse påbegyndtes i 1871. Den blev indviet i april 1872. Skolen blev udbygget i 1899. I 1920 blev den nuværende skolebygning bygget grundet pladsmangel i de gamle bygninger. I 1990'erne overvejede man at lukke skolen på grund af et lavt elevtal, men i 2004-2007 gennemgik skolen en større om- og tilbygning for at kunne tilgodese de krav nye undervisningsmetoder stiller.