Bag om navnet

Lyngbyvejen starter ved Vibenshus Runddel som forlængelse af Nørre Allé og bliver ved Hans Knudsens Plads til lokalkørebane for Helsingørmotorvejen. Den passerer Emdrup Sø og fortsætter vest om Vintappersøen for at ende ved Lyngby Hovedgade

Den befærdes som en af hovedstadens største indfaldsveje med ca. 60.000 biler dagligt og er således blevet udbygget flere gange igennem årene. Det seneste byggeri, der var knyttet til Søring-projektet blev påbegyndt i 1965 og afsluttet i 1974 efter ca. 9 års arbejde, hvor man opgravede chausséstenene og nedgravede vejen til en motorgade, med sit nuværende udseende med delvis nedgravet motorvej i midten og lokalkørebaner i siderne. Samtidig blev en del bygninger på strækningen revet ned og andre blev amputeret. Husrækken mod Lyngbyvej i Lyngbyvejskvarteret mistede således sine forhaver, og Galle & Jessens fabriksanlæg måtte reduceres ligesom B 1903s klubhus måtte flyttes (rulles !).

Lyngbyvej var fra 1770'erne en del af den gamle Kongevej til Hillerød, Frederiksborg og Kronborg, anlagt allerede i 1580'erne, så kongen let kunne komme til og fra Frederiksborg og Kronborg - og som i de første mange år kun måtte anvendes af kongen. Bønderne og andre måtte bruge den alfarvej, der løb parallelt med kongevejen. En vagtmand, der passede bomhuset hed i en periode Hans Andersen Vive (myrdet 1649), og det er ham og hans hus, der har lagt navn til vore dages Vibenshus. Kongevejen blev dog i løbet af 1600-årene åbnet for almindelig færdsel og blev i 1760'erne genstand for et af de tidligste moderne vejanlæg i Danmark. Det skete, da den franske vejtekniker Jean Marmillod i årene 1764-76 (dog uden Marmillod som chef det sidste år) omlagde og udrettede vejen, der blev forsynet med en fin belægning og med grøfter i hver side. Vejen startede ved Vibenshus og blev forbundet med den oprindelige Kongevej i Kongens Lyngby, hvor den fortsatte op til kongeslottene i Hørsholm, Frederiksborg og Fredensborg. Til en ordentlig vej hørte også dengang vejtræer. Denne vej var også åben for almindelig trafik, men man skulle betale en mindre vejafgift (bompenge) for at benytte vejen.

Omtrent hvor Lyngbyvej begynder ses på ældre kort en kro ved navn Tre Flasker Kro markeret. Kroen lå oprindeligt ret isoleret omtrent ved nuværende Lyngbyvej 54, altså omtrent hvor F.F. Ulriks Gade munder ud. Kroen var opført 1776 og lå godt for bønder og vognmænd, når de trætte skulle hjem fra staden. Og her blev livet levet : Der optrådte bugtalere, der var en keglebane og små, lukkede lysthuse. Kroen mistede i løbet af 1800-tallet disse kunder, og også attraktionerne forsvandt inden bygningerne blev revet ned omkring 1930.