KI
KI (Københavns Idrætspark) blev etableret til at drive og administrere i første omgang Københavns Idrætspark incl. Fælledparkens boldbaner - senere kom KI også til at drive de øvrige københavnske fodboldanlæg og boldhaller under og for Københavns Kommune. En del baner - parkbanerne - forblev dog under Parkvæsenets overhøjhed.
KI var en selvejende kommunal administrationsenhed. KI nedlægges i 2005 og alle idrætsanlæg lægges ind direkte under Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning.
7. marts 1911 konstituerede Københavns Idrætsparks Repræsentantskab sig på et møde på Københavns Rådhus - institutionen Københavns Idrætspark (i daglig tale kaldet KI) så dagens lys,
Statens brugsret til Fællederne udløb først helt i 1907. Noget blev hurtigt bebygget - flere hospitaler med Rigshospitalet i spidsen blev opført, ligesom området kom til at huse Husarkasernen.
Tilbage i 1885 afholdtes i København - med Fælleden som centrum - den Store Nordiske Udstilling. Som led heri opførtes et brugeligt idrætsanlæg, der dog forsvandt igen ved udstillingens afslutning. Kort efter - 1890 - androg Det Pædagogiske Selskab Københavns Kommune om at udlægge 50 tønder land af Fællederne til friluftsidræt (hertil regnedes bl.a. fodbold og cricket). B 93 fik tilladelse til at langtidsleje 6 tønder land til at anlægge eget idrætsanlæg med fodbold/cricket-baner og tennisbaner.
Danmarks Idræts Forbund oprettes i 1896 og henvender sig få måneder efter sin stiftelse til Københavns Kommune for at få anlagt et støre idrætsanlæg på Fællederne. DIF opgav dog i første omgang sit forehavende, men vender i 1900 tilbage med en fornyet henvendelse til Kommune nu sammen med DBU og Legepladsforeningen. Nu lød ønsket på 20-30 tønder land, og DIF så sig selv som den, der både skulle projektere og gennemføre anlæggelsen. I 1904 tog Københavns Kommune så selv initiativ til at nedsætte et Fællesudvalg til at overveje Fælledernes fremtidige anvendelse - når Staten om kort tid ophørte med at have en brugsret til arealerne. Tanken var en Folke- og Idrætspark. Man forberedte en arkitektkonkurrence. DIF henvendte sig igen - pegede på Frogner i Oslo og Idrætsparken i Stockholm. Nu anslog DIF, at der var behov for 60 tønder land.
Stadsingeniøren udarbejdede udkast til en lukket idrætsplads som basis for den offentlige konkurrence om tegningen af en sådan. Konkurrencen udbydes 1. maj 1905 - 5 måneder og 1 dag senere afsluttedes den. Vinderprojektet var udført af afdelingsingeniør Nobel og ingeniør Svend Koch - præmien 2.000 kr. Herefter blev det overdraget stadsingeniør Voigt at udarbejde det nærmere projekt. Man var klar over at der ville blive behov for flere bygninger - i starten havde planerne kun lydt på en enkelt pavillon. I april 1908 afleverede Magistraten deres indstilling til Borgerrepræsentationen og allerede måneden efter blev der bevilget 1,26 million kroner til projektet, der lød på en lukket idrætsplads på 17,3 tønder land incl. de 6 tønder land, som B 93 havde lejet samt et Fælledklubhus. Beløbet skulle også dække anlæggelse af kloak, gas- og vandledninger samt beplantning. I størrelse svarede det i areal til Botanisk Have. De samlet 9,3 hektar fordelte sig på B 93s baner 3,63, Fodboldbane med Fælledklubhus 1,85 - Stadion med omliggende bygninger 2,99 og Hockeybanen 0,87. Udover Fælledklubhuset skulle opføres Idrætshuset (537.000 kr.) og en 2-banet Tennishal (136.000 kr.).
I starten var tanken fra Kommunens side at overdrage Danmarks Idræts Forbund (DIF) at administrere anlægget. Det gik man dog bort fra og etablerede KI med borgmester Jens Jensen som formand for Repræsentantskabet og DIFs formand, overretssagfører Nathansen, som formand for Bestyrelsen. Den første bestyrelse var på 6 mænd - 25 år senere vokset til 23 medlemmer. Det første Repræsentantskab var på 17 personer - 25 år efter var det på 77. KI fik i et overdragelsesdokument 10. juli 1911 ansvaret for de kommende 98 år. Indvielsen skete 25. maj 1911 med åbningskamp mod Sheffield Wednesday. 5 dage efter fik KI overdraget administrationen af Fælledklubhuset. Også i 1911 stod Tennishallen færdig. 1. juli indgik B 93s lejede arealer formelt til KI uden at lejemålet dog blev ændret i varighed for B 93. 1. september 1911 indvies Hockeybanen - så 1911 var et meget vigtigt år for idrætten og KI. Året sluttede med at opførelsen af Idrætshuset vedtages 8. november.
12. maj 1912 indvies atletikstadion, 6. juni 1914 Idrætshuset og først i 1929-30 opføres Østerbro Svømmehal.
Beskrivelsen her hentet fra KIs 25 års jubilæumsskrift.
