Bag om navnet

Det er Christian 4, der igangsætter anlæggelsen af Christianshavn i perioden 1618-40. Det brede åbne havområde opfyldes gradvist over de næste århundreder. I 1680 fuldføres voldanlægget – for at beskytte flådens leje i havnen indenfor. Det inddæmmede og gradvis indvundne areal er dog sumpet og tit oversvømmet – og reelt fastlagt til demarkationsområde og militært øvelsesareal. Dog med tilladelse til at Christianshavns beboere kan lade deres kreaturer græsse her på området, der har været rig på netop kløverplanter - deraf navnet. Området bliver også brugt til at sprede latrinkuler fra de københavnske husstande og som åben losseplads for alskens affald.

1892 åbnes Vennelyst som den første københavnske kolonihave – senere følger yderligere 6 til lige op til Kløvermarken.

1907 åbner Amagerbanen og derved får Kløvermarken sin nuværende trekantede form. Toget benyttes også til at transportere latrinaffald fra København, som så spredes ud dels over Kløvermarken, dels køres videre ud og bruges som landbrugsgødning. Langs jernbanen opstår en lang række – større eller mindre – industrier. Og så kommer der et voldsomt byggeboom på hele Amager.

I 1909-11 samles opfindere, vovehalse og eventyrere og afprøver hjemmebyggede flyvemaskiner på netop Kløvermarken – Alfred Nervø letter i 1909 og flyver ind over København og tilbage, Robert Svendsen flyver året efter over Øresund fra Kløvermarken. Kløvermarken bliver Københavns første flyveplads, hvor verdens første civile luftfartsselskab stiftes i 1918 med regelmæssige flyvninger København-Malmø og København-Hamburg. I 1925 flytter den civile luftfart fra Kløvermarken til Kastrup – mens militæret bliver til 1940 og benytter Kløvermarken som Hærens Flyveplads. Og senere har hjemmeværnet arealet ved bane 1-3 til engang i 1980erne.

Efter slutningen på 2. verdenskrig benyttes Kløvermarken til teltlejr suppleret med barakker for ca. 20.000 flygtninge fra det østlige Tyskland.

I Københavns Idrætsparks (KI) årsberetning fra 1950 kan man læse følgende : Man regner med, at anlægget kun kan benyttes i kort tid som idrætsplads – så alt er og vil forblive primitivt. Man har planer om at erhverve den store administrationsbarak og indrette den til omklædningsrum for mænd. Man regner med at anlægge 5-6 fodboldbaner – resten af anlægget vil man efter planerne benytte til golf og cricket. Græsset er meget nedslidt, så man regner ikke med at anlægget kan benyttes før i løbet af sommeren 1953.