Bag om navnet

Hvidovre er en bydel i Storkøbenhavn med egen kommune beliggende øst for Brøndby, syd for Rødovre, vest for Valby og otte kilometer vest for København Centrum.

Hvidovre landsby bestod i 1682 af 18 gårde og 14 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 973,0 tønder land skyldsat til 202,14 tønder hartkorn. Dyrkningsformen var tovangsbrug med rotationen 1/1 + 1 sås årligt. Herom hed det: "Af samme wang, som ligger til fellit, indluckis aarligen en sær Rughauge i den ene Ende af Wangen, saa at huer wang hafuer sin sær Rughauge, som aarlig brugis" (nemlig skiftevis til rug og byg). I 1635 var udsædens fordeling: rug 12%, byg 58% og havre 30%.

Det fik ikke nogen umiddelbar betydning for landsbyen Hvidovre, at jernbanen blev anlagt mellem København og Roskilde i 1847, heller ikke at den blev forlænget til Korsør i 1856, skønt den blev lagt igennem landsbyens nordligste marker. Endnu omkring århundredeskiftet var der ikke sket nogen byudvikling i tilknytning til jernbanen. Derimod fik det betydning, at Valby og Vigerslev på dette tidspunkt blev udskilt fra det daværende Hvidovre Sogn og indlemmet i København, idet hovedstaden hurtigt efter bredte sig ud over de indlemmede områder og således nåede frem også til Hvidovre.