Bag om navnet

Holmegården – en gammel gård - lå omtrent på hjørnet af Hvidovrevej (der først fik dette navn i 1935) og Kløverprisvej. Hvidovre Torvevej hed den før, og Kløverprisvej fandtes ikke som offentlig vej, men markvej til den nuværende Rebæk Sø. Holmegården lå indtil ca. 1790 i den gamle Hvidovre landsby, Hvidovregade 27, Alle de gamle gårde blev stort set flyttet ud på markerne jævnt fordelt. Holmegården blev den nordligst liggende gård. Dens jorder fulgte vestsiden af Hvidovrevej op til Femagervej, og den nordlige side af denne vej til "Rebæk Sø" der først opstod i midten af attenhundredtallet - herfra gik jorderne over det nuværende baneareal til Rødovres sydgrænse. Der var efter forholdene tale om en stor gård, nærmest en proprietærgård der havde 125 tdr. land jord, da arealet var størst. Den var bygget med bindingsværk, stuehuset var nærmest et herskabshus, haven var på 5 tdr. land ! Det meste af jorden var matr.nr. 4, men også matr.nr. 3b og Sc. Hertil kom en strandlod matr.nr. 35 på 9 tdr.land ved Kalveboderne. Gårdens bebyggede areal var i 1831 - 1930 m2, og det er meget stort. Det nævnes, at der omtrent samtidig var 30 køer, en stor svinebesætning, og 10 heste.

Overfor udkørslen til Torvevej, var der en stor bue på østsiden af denne, for at gårdens ejer eller dens gæster, kunne komme ud og ind med deres firspand, det var jo standspersoner og blandt dem Frederik 7. Blandt ejerne nævnes navne som Slotsforpagter Voigt, Generalløjtnant Hoffner, Major Messerschmidt, Proprietær Ostenfelt. Den fornemste ejer i sognet var nok majestæten selv, der ejede otte gårde indtil år 1760. 1767 købte fæstebonden Niels Eriksen gården af kongen, mens gården altså lå i landsbyen. I 1875 solgtes ca. 5 tdr. land til anlæggelse af jernbanearealet fra København til Roskilde!

I 1935 solgtes ejendommen til entreprenør Plinius, med henblik på udstykning til bebyggelse af rækkehuse - som vi kender dem i dag (herunder også Holmegårdsskolen 1938-40 og biblioteket i 1960). Udstykningen startede langs Hvidovrevej. Folketallet i Hvidovre sogn omkring 1801 var 350 mennesker, svarende til 20 - 25 gårde og huse. Det lyder rimeligt i betragtning af, at familierne var store og havde mange børn, og flere generationer boede sammen.

Mange af navnene i området stammer fra lokaliteter knyttet til slottet "Brahe Trolleborg" ved Korinth på Fyn, eksempelvis Ladefyldvej - lmmerkær - Plovheldvej - Kløverprisvej og Hædersdalvej. Det er naturligt at spørge om, hvorfra navnet Holmegård kommer - navnet kommer formentlig efter marknavnet Holmestykkerne, der lå langs Hvidovrevejs vestside og disse er igen formentlig opkaldt efter mannholmen, der lå langs den nuværende Damhuså øst for Holmegården. I de gamle arkivalier kan man se at ejeren i 1834 betalte følgende i skatter mv. Kongelige skatter 150 Rigsdaler, andre afgifter 30 Rdl, konge og præsteskab 61 2/3 Rdl., kirketiende 22 Rdl. til fattigvæsen og skolevæsen 120 Rdl.

Info hentet fra Hvidovre Lokalhistoriske Arkiv.