GVI 100 år

Gentofte-Vangede Idrætsforening (GVI) – Boldklubben i Vangede 1921-2021.
Er opdelt i enkeltafsnit, hvor de samme kapiteloverskrifter er anvendt her i dette resume. Formænd, ledere, hold og spillere er portrætteret undervejs i kronologisk rækkefølge i kapitlerne uanset overskriften.
Resume udarbejdet af DBU København Historie.

Gjentofte Boldklub af 1914 : Allerede 1908-09 rumlede de første tanker om at starte en idrætsklub i Vangede hos en gruppe unge, men først i 1914 lykkedes det en gruppe elever på den private Sidenius Skole på C.L. Ibsensvej 3 (i dag Søgårdsskolen) at stifte Gjentofte Boldklub af 1914 (GB). En vigtig person bag stiftelsen var Ejnar Arenholdt Sørensen, der var nabo til skolen og far til 2 sønner blandt elevkredsen. Klubben tilmeldte sig straks Nordre Birk Boldspil Union (NBBU) med Gentofte Skoles bane på Skolevej som hjemmebane. Det var ikke populært blandt skolens lærere, så det fik de sat en stopper for. Dermed stod GB uden bane. Sammen med Skovshoved Idrætsforening og Boldklubben Veto henvendte de 3 klubber og NBBU sig til Gentofte Sogneråd i september 1915, hvor man argumenterede for at der var brug for, at kommunen stillede bane til rådighed til kampene i NBBU. Situationen var, at Skovshoveds bane netop var inddraget til militært formål, og at det nye anlæg ved Phistersvej skulle være HIKs. I skrivelsen pegede man på banen ved Frederikkevej, der tilhørte Ordrup Højere Almenskole, men som lå øde hen på søndagene. Bandt de personer, der engagerede sig i henvendelsen var den 25-årige trafikassistent Laurits Hartoft. Men det førte ikke til at der blev etableret en bane i hverken Gentofte eller Vangede. I 1918 meldte GB sig så ud af NBBU. Man havde godt nok fået anvist ”Fortet på Blæsenborg Bakke” af kommunen – beliggende mellem Jægersborg Alle–Sauntesvej–Smakkegårdsvej–Ridebanevang, – men den var ikke brugbar som kampbane. GB var en ret ustruktureret klub – uden vedtægter, valg og beslutninger blev truffet på medlemsmøder 1. tirsdag i hver måned – afholdt med stor velvillighed fra ejeren af Gentofte Hotel på hans hotel. Her holdt man også en række fester og andre sociale sammenkomster.

Vangede Idræts Klub : 31. maj 1919 stiftes Vangede Idræts Klub (VIK) af Helge Rasmussen, der havde været med i GB, Valdemar Hemmeth og Laurits Hansen. Første formand blev købmand Kaare. Den nye klub indmeldte sig 27. juli 1919 i NBBU – men havde spillet kampe forinden og i løbet af 1919 stillet fælleshold flere gange med GB. Som bane valgte man et areal bag det, der dengang var Vangedevej 10 og 12 (i dag Brogårdsvej 106 og Nybrovej). Her spillede eleverne fra Vangede Skole i forvejen fodbold. På græsmarken var opført et lille skur, som kunne benyttes til omklædning; men banen holdt ikke mål til en reglementeret kampbane. Gentofte Kommune etablerede i 1920 Fællesrepræsentationen for Idrætsklubber i Gentofte Kommune (FIG) og kommunen rettede en ret direkte opfordring til klubberne i Gentofte og Vangede om at finde sammen. Kommunens overordnede politik var at etablere ét idrætsanlæg i Hellerup (HIKs), ét i Skovshoved (SIFs) og dertil ét i Vangede/Gentofte. Et par nøglepersoner i lederkredsen hos de to klubber GB og VIK – Laurits Hartoft og Valdemar Hemmeth - forstod signalet og det lykkedes dem at få stiftet Gentofte-Vangede Idrætsforening (GVI) som en sammenlægning af de to med virkning fra 21. august 1921. Størst interesse for at gå sammen var der hos VIK.

Gentofte-Vangede Idrætsforening :I samme periode var Københavnske Forstadsklubbers Boldspil Union blevet stiftet, hvor bl.a. Nordre Birk Boldspil Union (NBBU) var med. Her var L. Hartoft blevet valgt til formand. NBBU – der udover GB og VIK bestod af Skovshoved, Veto (fra Hellerup), en Boldklubben Orient, Brede, Vedbæk, en tidligere Bagsværd Boldklub, Tårbæk, Hellerup Boldklub (gik senere ind i HIK), Søborg, Hjortekær, Sorgenfri, Rådvad, Holte og Lyngby – kunne ikke komme ind i Københavns Boldspil Union (KBU). De eksisterende KBU-klubber fandt – nok med rette – at de lå for langt væk fra København. Så NBBU forhandlede sig til rette med SBU og trådte samlet ind her 18. august 1921. Som led heri blev Laurits Hartoft indvalgt på den ekstra plads i SBUs Bestyrelse. Kun 3 dage efter stiftedes GVI som fusion af GB+VIK med 200 medlemmer fra start og med N.C. Hansen som første formand. GVIs første bane identisk med VIKs på Vangedevej 12. Gentofte Kommune påbegyndte i samme periode arbejdet med at omdanne Lergraven til et fremtidigt Gentofte Stadion og Vangede Skole besluttede man at nedlægge til fordel for en ny Tjørnegårdsskolen – så det var en noget turbulent tid GVI startede i. GVI gled ind i NBBU med sit 1. hold i A-rækken suppleret af 2 seniorhold og 2 juniorhold og engagerede sig ikke mindst i NBBUs dommeruddannelse. Efter Kommunens mening skulle GVI ind på det kommende Gentofte Stadion – men det blev ikke tilfældet. Arbejdet med Gentofte Stadion gik yderst langsomt og i stedet besluttede GVI at indhegne Vangedevej-banen og opføre et nødtørftssted (lokum) her. Man valgte også spilledragt – blå trøje med en bred hvid længdestribe både for og bag, hvide opslag og hvid krave. Allerede efter 1924/25-sæsonen avancerede GVI til NBBUs Mesterrække og efter er par sæsoner videre til SBUs Mesterrække. En kort periode havde man boksning med som idrætstilbud.

Første klubhus : I maj 1926 besluttede GVI at udvide banen på Vangedevej og indhegne den samtidig. Desuden at nedbryde den ledige husvildebarak ved skrænten ned til banen og genbruge materialerne til et klubhus (en sportspavillon). Man fik fortsat massiv opbakning fra Gentofte Hotels ejer – benyttede Hotellets lokaler til fester, møder, flæskespil m.v. 24. juli 1927 kunne man indvie et klubhus med 2 mindre omklædningsrum (lige akkurat plads til 11 spillere i hver) samt et klublokale med billardbord og 6 borde med tilhørende stole. Koldt vand og petroleumsovn. Som opsynsmand ansattes Einar Rasmussen til en løn af 8 kr./måned. Et par år efter kronedes det sportsligt med et Sjællandsmesterskab i 1935/36 og oprykning til DBUs rækker. Også ungdomshold opnåede at blive sjællandsmestre.

GVI i 3. division 1936/37 : Da GVI blev deltager i DBUs rækker måtte man se alvorligt på sin kampbane. Den lå i en flad gryde i et niveau under Vangedevej og havde ikke de reglementerede mål. Kommunen ville ikke hjælpe med at gøre banen større – så GVI overvejede i første omgang om man skulle spille sine 1. holdskampe hos Skovshoved eller hos HIK. Løsningen blev dog, at man selv gik i gang med at udgrave. Banen manglede lidt over 4 meter i at have de reglementerede 100 meter i længden – derfor gravede man 6 meter af den eksisterende vold. Kommunen pålagde græstørvene og opsatte hegnet. Det blev et problem, at banen om vinteren blev benyttet som kælkebane, men hvor Kommunen heldigvis påtog sig at genoprette græsset. GVI havde en gylden sportslig periode med flere spillere på SBUs udvalgte hold – målmand Kaj ”Jeppe” Nielsen, centerforward Peter ”Tigeren” Røpke som de mest kendte. GVI tog håndbold med som idræt i 1934 – på det startende møde deltog 30 kvinder, der tilmeldte sig den nye afdeling til et kontingent på 1 kr./kvartal. Håndboldtræning – det drejede sig om markhåndbold – lå mandag kl. 19.30, hvilket jo kun var muligt i de lyse måneder. Heldigvis kom man ind i gymnastiksalen på Tjørnegårdsskolen i de mørke måneder. Klubben havde et omfattende socialt liv med fester, sammenkomster, flæskespil. Ikke mindst fejrede man 10 året for GBs start i 1924 og GVIs 15 år i 1936, hvor man ved sidstnævnte udnævnte første æresmedlem og tildelte andre hædersbevisninger.

Nymosen : Man fik et godt øje til Nymosen, der kunne blive en ny destination for GVI, så man kunne bevare sit tilhør til lokalsamfundet frem for at komme ind på det fælles Gentofte Stadion, der stadig lod vente på sig. Medlemstallet var så småt begyndt at vige. Der blev i 1937 nedsat et udvalg med L. Hartoft, Helge Rasmussen, Valdemar Hemmeth, Harry Jensen og Harald Hansen, der skulle arbejde for at GVI fik fodboldbane og klubhus i Nymosen, som Kommunen var gået i gang med at etablere som rekreativt område. Man regnede på opførelsen af et klubhus – kom frem til at det ville koste 25.000 kr. og man tilbød Kommunen selv at komme med 10.000 kr. 1938 vendte Kommunen tilbage med, at man var indstillet på at stille materialerne til rådighed, men hvor GVI selv måtte stå for opførelsen. Sportsligt var det begyndt at halte, så man antog Sophus ”Krølben” til at stå for træning hver søndag i februar samt 1 hverdagsaften i marts og april. Flere og flere spillere og ledere var dog ved at blive trætte af de lange rejser rundt til kampene på Sjælland og puslede med planer om at søge ind i KBU – men det var jo et problem at GVIs formand L. Hartoft også var SBUs formand, så hvordan skulle man løse den hurdle. Medlemstallet forsatte med at falde – ved starten på 1940’erne var det nede på 40 senior, 44 junior og 30 passive. Man tog sportsligt et skridt ned ad stigen og tilmeldte sig Oprykningsrækken frem for Mesterrækken. Besættelsen satte Nymosen-tankerne lidt på stand bye. Man væltede på Generalforsamlingen 1940 L. Hartoft som formand – han blev næstformand i stedet, – men allerede året efter overtog Hartoft igen efter Harald Hansen, der i 1940 havde besejret ham 14-12 på Generalforsamlingen.

Sådan fik GVI sin fane : Arbejdet med at anskaffe sig en fane starter i 1939, finansieret bl.a. ved en bødekasse (10 øre) for at ryge i omklædningsrummene. Da GVI fylder 20 år i 1941 er der samlet nok ind (650 kr.) til at anskaffe fanen. Man udnævner en fanebærer, der aflønnes med 10 kr. hver gang han må i funktion. Kommunen havde nu erhvervet og reserveret et areal til en fodboldbane i Nymosen, som man i april 1941 lover GVI vil stå parat til efteråret 1942. I tiden op til fik junior tid på Gentofte Stadion selv om det endnu ikke var færdigt eller indviet (indvies først i 1942 efter 25 år undervejs). GVI skal betale 1.000 kr. årligt i leje for Nymosen. Det viste sig hurtigt ret dyrt at bygge p.g.a. store udgifter til pilotering.

SBU kontra KBU : 40 medlemmer får indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med et punkt på dagsordenen ”GVI udmelder sig af SBU og indmelder sig i KBU”. GVIs formand L. Hartoft – der også er SBUs formand – taler ikke uventet imod med diverse argumenter. Generalforsamlingen bliver afholdt i Pejsestuen på Gentofte Stadion 24. maj 1943, hvor fortaler for KBU-tilslutningen er Jens Petersen, og han får tilslutning fra 43 ja, 2 nej og 3 blanke. Hartoft træder tilbage øjeblikkeligt. Ved udgangen af 1944 er man nede på 39 senior og 46 junior, da man 14. maj 1944 indvier klubhuset. 13. juni samme år optages GVI i KBU under navnet Boldklubben GVI.

Det nye klubhus 1944 : Huset rummede opholdsstue med pejs, 3 omklædningsrum, 2 baderum (koldt vand), lille køkken, kontor (med mønttelefon), bestyrelseslokale, toiletter, små depotrum, rum til opbevaring af kridtemaskine m.v. Alt opvarmet ved pejsen kombineret med kakkelovne. Udenfor klubhuset på modsatte side af vejen lå gartnernes materialgård og foran den igen en lille græshåndboldbane (nu P-plads med grusbelægning). Overdragelsen skete maj 1944 og faldt sammen med overgangen fra SBU til KBU. Som ny formand var valgt Helge Rasmussen på den forudgående generalforsamling, der som den sidste blev afholdt i klubhuset på banen ved Vangedevej. De første perioder i KBU fra starten i C-rækken omtales ligesom de første internationale kampe mod især norske Strømmen.

Store årgange, byggeboom og medlemsfremgang : GVI fandt hurtigt ud af, at de havde et voksende bagland og et stigende rekrutteringsgrundlag. Der citeres fra en større omtale i Idrætsbladet ”Paradis ved Vangedevej – I Nymosen ved Vangedevej har Gentofte Kommune skabt et paradis for GVI med et dejligt klubhus – moderne i alle enkeltheder – en bane, der hører til de bedste i landet og er beliggende i naturskønne omgivelser.” Profetien lød: Det vil føre klubben frem til det store mål : Danmarksturneringen. Der skulle nu komme til at gå 60 år før profetien gik i opfyldelse. I 1953 havde man til ynglingekampene lejet Gentofte Stadion. Man anskaffer sig en badstue ved at beskære omklædning 2 til det halve og bruge knap 7.000 kr. for at kompensere for manglen på varmt badevand. Man måtte erkende at banen lå på mosejord og derfor af gartneren ofte blev lukket i våde perioder og først kunne tages i brug hen på foråret og igen lukkes ned før tid i efteråret. Det kombineret med stor medlemstilgang betød som hos mange andre klubber mangel på ledere og mangel på træningstid. Selv om man kompenserede med headegalge samt sparkebræt med foranliggende sandgrav til målmandstræning lagde det en dæmper på aktiviteten. Men man blev gældfri i 1957.

Førsteholds spillere de første mange år i KBU : På banesiden fik man fra 1957/58 tider på grusbanen ved Gentofte Stadion. Man fik genstartet klubbladet. Man har til gengæld også fået underskud og må udskyde indbetaling af leje til Kommunen, der til gengæld anlægger en rulleskøjtebane i 1960 ved gartnerhuset. 1961 overgår man til selvforvaltning og modtager 16.000-18.000 kr. årligt i kommunalt tilskud mod selv at passe anlægget. Klubkøkkenet overgår fra at være drevet frivilligt af diverse medlemmer – på egen risiko – til at have bevilling fra 1962. Samme år får man nærmest fordoblet banearealet – nogle sæsoner spiller man ellers 1. holdskampene på Gentofte Stadion, men rykker nu tilbage til Nymosen med dem også.

Sportslig succes : Man får 1966 opsat en pavillon nogle meter væk for enden af og vinkelret på klubhuset og indrettet 2 ekstra omklædningsrum med bad og toilet. Der etableres – med besvær – en grusbane med lys samtidig med at græsarealet forøges, så der udover grusbanen er 2 seniorbaner med græs og en lidt mindre ungdomsbane med græs. 1970 tager man springet og ansætter sin første restauratør.

Hyttetur og Norway Cup : Omtaler konkret ungdoms ture og derudover spillerprofilerne fra 1970erne.

England here we come : Drengenes ture til England fra 1973.

Oprykning til Danmarksserien 1974 : Nyt logo 1976. Grusbanen volder hurtigt problemer – dømmes farlig at spille på p.g.a. lunker m.v.

Udvidelse af klubhuset : Fra start (1946) måtte man erkende, at klubhuset faktisk var for lille. Der var kompenseret med først en, senere yderlige en pavillon med omklædning. Kommunen lovede flere gange afhjælpning, men udskød hurtigt efter med begrundelsen ”anlægsstop”. Det endte med at Kommunen bevilgede 143.000 kr. til udbygning mod at GVI stillede med den frivillige arbejdskraft, der var nødvendig udover de autoriserede arbejder. Byggeriet stod færdigt november 1976. Nu skulle man ikke længere gennem omklædningsrummet for at komme ind i bestyrelseslokaler f.eks. De sportslige udfordringer betød stillingtagen for/imod betalt fodbold i Danmark, reklamer på spilledragter, men også udvekslingsture til bl.a. engelske Wadham og sommerfester.

En lykkelig skilsmisse : Et særudvalg fik gennemført en lykkelig skilsmisse mellem fodbold og håndbold i GVI – aktuelt efter at Kildeskovshallen var bygget – i 1978. Der oprettes Støtteforening.

60-års jubilæum og oprykning til Danmarksserien 1981 : GVI frasiger sig – nu hvor man trods alt har egen grusbane – tider på Gentofte Stadion også for at undgå at skulle huse andre kampe undervejs i GVI og på GVIs grusbane. Et ømt punkt var spilledragten, der egnede sig dårligt til at danne baggrund for firmaers logoer og navne m.v. Man besluttede derfor at udarbejde forslag til ny klubdragt fra 1986.

Farvel spilleudvalg – goddag ”diktator” : Efter i 64 år at have haft et spilleudvalg valgt på Generalforsamlingen blev det nu i ændret til, at træneren fik ”diktatoriske” beføjelser til at sætte 1. holdet – første træner med den titel John Aage Petersen. På Generalforsamlingen 1. januar 1987 besluttede sig for at det fremover skulle være gul trøje, blå bukser og gule strømper, der udgjorde spilledragten – ret hurtigt ændret til at også bukserne skulle være gule.

Endelig – nyt klubhus til GVI : Nyt klubhus blev bestandig skubbet til side på Kommunens prioriteringsliste. For at fremme sagen nedsatte GVI et byggeudvalg med Bengt Anneman, Johnny Hansen, Torben Mogensen og Knud Hvistendahl – først i 1987 giver kommunen grønt lys – nu havde Per Bjarvin afløst Johnny Hansen i byggeudvalget. I byggeperioden blev de gamle barakker (omklædning 4,5 og 6) bugseret over på en lille græsplæne (i dag P-plads). En yderligere pavillon kom til at være opholdsrum. Indvielsen skete 29. april 1989.

Fra Mixhold til landshold – pigefodboldens indtog : 1989 indførte GVI pigefodbold. Trine Cederkvist opnåede landskampe som GVI-ungdomsspiller inden skiftet til klubber på højeste plan i Danmark og udlandet.

Mentalitetsændring og oprykning til Danmarksserien i 1991 : Oprykningssæsonen, spillere og træner omtales.

Et aktivt klubliv : Der etableres ungdomsrum med muligheder for diverse spil. GVI afholdt årligt pinsestævne og engagerede sig i DBUs fodboldskoler. Internt afholdt man bankospil. Det lykkedes at få kommunen til at udvide anlægget over mod Agertoften og op mod Nymose Huse. GVI stillede gladelig med frivillig arbejdskraft for at omdanne arealerne til boldbane – der skulle drænes, indhegnes, opfyldes. I alt kostede denne ekstra bane GVI 700.000 kr. – indviet august 1996. I samme periode oprettes en fanklub.

Et tigerspring frem : GVI ansætter oktober 1994 sin første sportskonsulent, Tom Olczyk. GVI deltager i U/21-turneringen med succes.

Oprykning til Danmarksserien 1998 : På anlægssiden erkendte man, at der stadig var for lidt plads. Man måtte benytte både bordtennisrum og gymnastiksalen til nødomklædning. Det lykkedes at få plads til endnu en 7M-bane udendørs. Man så en mulighed for at få flere omklædningsrum, hvis man kunne få adgang til den smukke stråtækte gartnerbygning lige på den anden side af vejen. Kommunen godkendte det, så man fik omklædning nr. 7 samt toiletter og bad etableret i bygningen. Det var også i dette tidsrum at man etablerede Værestedet GVI, der havde åbent 1. marts – 31. oktober for de 11-14 årige – ligesom man fik hjemmesiden op at stå.

Seniorpolitik og –klub : Seniorklubben daterer selv sin fødsel til 25. oktober 2001. Målgruppen var efterlønnere og pensionister i bred forstand og man besluttede sig for sidste torsdag i måneden som fast mødedag. Sportsligt var tiden lige efter årtusindskiftet præget af nedtur – trænere stopper, bestyrelsesmedlemmer fratræder. Helt ny bestyrelse måtte vælges.

Målrettet indsats for børnefodbold : GVI engagerer sig i ”Aktiv sommer”, DBUs fodboldskoler og 3mandsfodbold for de yngste.

Oprykning til Københavnsserien 2004 : GVI var rutchet ned i Serie 1 på kort tid – her lykkedes det at stoppe nedturen og komme tilbage til i første omgang Københavnsserien. På børnesiden engagerede GVI sig i DBUs Mikrofodboldskole.

Bakkegårdshallen og GVI : Bakkegårdsskolen var i 2005 den eneste folkeskole i Vangede – den gennemgik nu en omfattende renovering under kommunens SKUB-projekt, hvilket bevirkede opførsel af en full size sportshal, dog uden tilskuerpladser. GVI syntes oplagt som bruger af hallen udenfor skoletiden – men Kommunens Haludvalg var fortsat af den opfattelse, at fodbold ikke er en indesport; heller ikke for meget unge børnespillere i den kolde vintertid. GVI gik til tops i det politiske system, indkaldte med borgermøder m.v. GVI fik tider, men få i Hallen.

Oprykning til Danmarksserien 2008 : GVI fik omdannet grusbanen til kunstgræsbane, der kunne indvies 8. oktober 2009.

En epoke er slut – og en ny kan begynde : Man erkender som i andre klubber, at lukkede hold kommer man nok ikke udenom, så GVI indfører som mange andre klubber holdkontingent.

Sæsonen 2012-13 og oprykning til 2. division : GVI søger frivilligt Danmarksserien kreds 2 i forventning om at den var nemmere at avancere til 2. division fra end kreds 1. Og det lykkedes. Oprykningen skete på udebane mod Ringsted – kampen omtales.

2. Division : Vilkår, økonomi, Divisionsforenings-medlemskab omtales.

Seniorklubben : Seniorklubben påtog sig opgaver ved alle GVIs hjemmekampe – modtog Kommunens Ærespris 2008.

2013 – modsætningernes år : Man måtte igennem et ikke helt smertefrit formandsskifte – faldt sammen med skifte i sponsoraftaler og nedrykning til Danmarksserien. Man nedskrev GVIs værdigrundlag og tilknyttede sig Lyngby Boldklub som sin samarbejdsklub i de højere Liga/Divisionssfærer. Og på ”gammelmandssiden” stillede man nu fælleshold med Jægersborg.

To traditioner forsvinder : GVI nedlagde stillingen som forvalter og indgik aftale med et privat firma tilmed på opfordring fra Kommunen. Man gik også bort fra salg af spillertøj gennem ”GVIs støtter”. De nye kontorforhold beskrives og debatten om klubben skulle søge DBU-ungdomslicens – GVI besluttede sig for ikke at søge i første omgang ikke mindst p.g.a. økonomien.

En skillevej med børne- og ungdomsfodbold : GVI besluttede i 2019 at gå med på DBUs nu ”renoverede og udvidede” licens-system. Det betød på nogen fronter et brud med det frivillige lederarbejde og i det mindste halvtidsansættelse af folk til at stå i spidsen for ungdomsarbejdet. Der nedsattes et sportsligt udvalg – valgte FCK som sin samarbejdspartner (Topcenter betegnes det af DBU).

Pokalkamp mod ”SønderjyskE” : Det lå i kortene at opvisningen – bane 1 – skulle omdannes til kunstgræs. En af de sidste kampe på opvisningen, mens den endnu var en græsbane, blev pokalkampen mod Sønderjyske fra Superligaen 31. oktober 2018.

Ny kunstgræsbane med lys : 10 år efter den første kunstgræsbane fik GVI nr. 2 i efteråret 2019.

GVI fodbold i ”Coronaens” tid : De vanskelige forhold for at træne og spille fodbold i 2020 og 2021 under den landsomfattende nedlukning og senere genåbning med restriktioner i forbindelse med Covid 19-pandemien/Coronaen beskrives.

GVIs Støtter : Foreningen beskrives.

Oversigter :
Bestyrelsen i 2021 med formandens efterskrift
Formændene – 16 - angives i tabel. Alle er portrætteret undervejs i de mange kapitler.
Æresmedlemmer – 10 angives i tabel. Alle er portrætteret undervejs i de mange kapitler.
Modtagere af hæderstegn, æresemblem, sølvnål, hædersmedlem – 26 angivet i tabel.
1. og 2. lederpokals og Ungdomspokalens modtagere angivet i tabeller
Tabel over navnkundige GVI-spillere (100 eller flere 1. holdskampe) med klubrekord til Lars Walløe (350)

Markante fotos :
Banen ved Vangedevej 12 (side 8, 26,29)
Første klubhus (side 25)
Indvielsen af Nymosen (side 47)
Klubhus ved Nymosen incl. grundplan (side 49) samt udvidelse (side 110)
Plakat (side 98)
Nyt og gammelt logo (side 106)
Pavilloner under opførelse af nyt klubhus (side 134)
Nyt klubhus (side 135)