B 93 125 år

B 93 gennem 125 år
Redigeret af Torben Klarskov og Palle ”Banks” Jørgensen

Resume :
a. 1893-1917 Cricketklubben af 1893 stiftes
b. 1918-1942 Mellemkrigstiden – B. 93s gyldne periode
c. 1943-1967 50 års jubilæet i 1943
d. 1968-1992 75 års jubilæet
e. 1993-2017 B. 93 100 år
f. Fodboldungdom
De tidligere perioder er resumeer af tidligere jubilæumsskrifter. Der omtales en del fodboldkampe – bringes holdbilleder og holdopstillinger og ikke mindst omtales periodernes landsholdsspillere.

a. 1893-1917 Cricketklubben af 1893 stiftes
Fra start var man 23 medlemmer og alle betalte kontingent efter evne. Alle skulle for at kunne være med til at spille cricket være iført hvid hue med blåt skjold, hvid flonelsskjorte, hvide flonelsbenklæder med blå livbælte – ellers kunne man ikke være med. Det skete da også, at en af gærdespillerne – Frederik Nielsen – i en af de første kampe blev pillet ud fordi han var iført grå bukser med seler. Man lagde mere vægt på en nobel og korrekt fremtræden end hvad man kunne sportsligt. Den første cricketkamp – og dermed B 93s første kamp – var mod Frem, som B 93 vinder med 6 point.

Fodbold starter 1895 (holdopstilling i første officielle fodboldkamp mod KB angivet). 1897 ændrer man navnet til det nuværende Boldklubben af 1893. Flere talte for at man skulle slå sig sammen med KB, der havde egen bane og dermed bedre forhold. Men andre medlemmer fik talt det forslag ned. I stedet ansøgte B 93 i foråret 1900 Kommunen om at måtte benytte den store skøjtebane mellem Øster Alle og Sankt Jacobs kirken som kampplads – banen gik under navnet Isbanen. Da man gerne ville have tennis på programmet også var der brug for at noget større areal og det lykkedes at leje 4 hektar incl. Isbanen – nok til 2 store fodboldbaner og 23 tennisbaner omkring en 2-etagers pavillon. Lejekontrakten med Kommunen underskrevet 30. november 1900 med start fra 1. januar 1901. Der udskrives en arkitektkonkurrence, der vindes af arkitekt Søren Lemche, til klubpavillonen og en tømrermester C.A. Tesch tilbyder at opføre et plankeværk ud mod Øster Alle fra Lægeforeningens Boliger og ned til alleen hen til pavillonen. Banen stod klar til første kamp 28. april 1901 mod Frem, der slog værterne 2-1. 19. maj 1901 – på klubbens fødselsdag – spillede cricket sin første kamp på banen mod et tysk hold overværet af 4.000 tilskuere. Indvielsen af pavillonen skete 15. september 1901.

b. 1918-1942 Mellemkrigstiden – B. 93s gyldne periode
I denne periode udbygger man Tennishallen med klublokaler og i 1928 udvider man pavillonen med et marketenderi. I slutningen af denne periode forhandler man med Idrætsparken om at få repareret fodboldbanerne, der især i krigsvintrene 1940-42 var blevet hårdt medtaget. Man ville meget gerne have flyttet vinterens skøjteløb et andet sted hen – men det kom først til at ske flere år senere. 1941 ansættes en inspektør til at lede klubbens anlæg og kontorer m.v. Juni 1942 udgiver man for første gang medlemsbladet med inspektøren som redaktør – det kom 8-10 gange om året.

c. 1943-1967 50 års jubilæet i 1943
Bordtennis kommer til – men det stopper igen 1949. Det gamle anlæg omlægges – den gamle pavillon rives ned og der etableres lokaler i Østerbro Stadions tribune i 1965. Desværre kunne man ikke udvide over mod Brumleby. Et konkret tilbud fra Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen om at flytte det hele til Brøndby tog man ikke imod – man ville forblive Østerbro-klub. De nye lokaler blev indviet på klubbens 72 års fødselsdag i 1965. En særlig omtale får Pokalfinalen i 1953 – den sidste i KBUs pokalturnering – hvor B 93 sejrer.

d. 1968-1992 75 års jubilæet
Fritidslovens indførelse betød et boost ikke mindst for økonomien i fodboldungdom – nu kunne 2 hold træne samtidig på hver sin bane og man praktiserede årgangsfodbold, hvor spillere fra samme fødselsår kunne træne sammen ligesom der blev råd til at ansætte meget kvalificerede trænere til de bedste hold. Man måtte bøje sig for at daværende justitsminister Ole Espersen forbød spiritusreklamer på spillertrøjer – det ramte B 93, der havde Jägermeister som sponsor. B 93 kommer efter omkamp som vinder af DBUs Pokalturnering 1982 med i Europa Cup’en.

e. 1993-2017 B. 93 100 år
24. august 1994 underskriver B 93 lejeaftalen med Københavns Kommune for Svanemølleanlægget – indvielse af det etablerede klubhus i ”det lyserøde slot” sker 6. december samme år. 1998 indvier man nye lokaler på 2. sal i bygningen så man nu råder over 2.000 kvadratmeter fordelt på 4 etager. Man overvejede at anlægge en rulleskøjte-hockeybane og trække den sport ind også via en fusion med og mellem 2 eksisterende foreninger – men det blev ikke virkelighed. Dertil kom at man måtte leve med en meget truende parkeringsafgift hvis medlemmerne og modstanderhold skulle parkere under deres sportsudøvelse i B 93, men det gik i sig selv igen heldigvis. Man arbejder sammen med Sparta og Skjold om at hver skal have tilført nye faciliteter – B 93 en tennishal på Svanemølleanlægget. Tiden byder også i 2003 på et seminar, hvor man drøfter styrker/svagheder/muligheder/trusler for B 93 og dets idrætsgrene. Tennishallerne kommer – indvies 20. september 2009 – og næsten samtidig starter klubbens formand et Skole- og idrætsakademi på Svanemølleanlægget, der dog allerede året efter må flyttes ud til Ryparken og formanden valgte at afgå.

f. Fodboldungdom
Et større afsnit om fodboldungdom med talrige resultater, kampreferater, holdbilleder. Det fremgår at pigefodbold startes i 2000 ved Michael Zola og herunder omtales elitesatsningen, der startede sammen med HIK, Skjold og den til lejligheden nystartede Ryparken.

Lister
Klubbens formænd – side 73 med portrætter
Klubbens æresmedlemmer – side 80 med portrætter
Flest 1. holdskampe – side 140

En række profiler portrætteres : Michael Rohde (side 16), Fritz Tarp (side 25), Kaj Hansen (side 25), Svend ”Boston” Nielsen (side 37), Jørgen Jacobsen (side 37), Ole Petersen (side 48), Emil Dyre Nielsen (side 72), Martin Heisterberg (side 72), Svend Jensen (side 130), Poul Zølck (side 130), Leif Rønnow (side 131), Poul Andersen (side 132), Flemming Nielsen (side 132), Tom Søndergaard (side 132), Jan Højland (side 134), Jens Kolding (side 135)

Fotos :
Det første hold (cricket) i korrekt påklædning (side 9)
Den første pavillon (side 10) og indvielsen (side 90)
Tennis på det gamle anlæg (side 11)
Tennishallen på P.H. Lings Alle (side 12)
Tennisanlægget 1953 (side 94)
Anlægget på P.H. Lings Alle efter udbygningen (side 18)
Tennishallerne – benævnt Østerbro Idrætspark (side 53)