Herrer

Senior-herre turneringerne er beskrevet flere steder i KBUs og DBU Københavns publikationer. Noget er hævet til at blive omtalt i årsberetningerne, andet står at læse i Turneringsreglementet og atter andet er angivet i de årlige kampprogrammer eller i særlige årlige "Turneringsbestemmelser og propositioner".

Den beskrivelse, der her er givet, er sammensat på tværs af disse kilder.

Gennemgangen er kronologisk. Der suppleres med et afsnit om Fællesrækkerne = rækkerne over KBU/DBU Københavns egne rækker.

På de to undersider er turneringsstrukturen vist skematisk og med angivelse af de enkelte rækker/puljers deltagerantal for henholdsvis 11M og 7M. De fremhævede rækker/puljer i 11M er "1. holds-rækkerne".

I begyndelsen var der kun mænd i Fodboldens verden – officielt Herre Senior eller blot Senior. Lige fra dag 1 med fyldte 16. år som grænse mellem senior og ungdom. Ingen spiller, der havde mulighed for at deltage på ungdomshold i sin klub, måtte deltage i Senior. KBUs Bestyrelse havde muligheden for at give dispensation – underforstået, hvor klubben ikke havde et Juniorhold. Denne grænse mellem hvornår man må deltage i Senior findes uændret fra de første regler i 1903 – man skal fortsat være fyldt 16 år for at spille Senior. DBU Københavns Bestyrelse har muligheden for at dispensere – men benytter den reelt ikke.

1903
KBUs medlemsklubber var få ved starten i 1903 – kun 10. Der var for stor spredning fra de bedste til de svageste, så KBUs Bestyrelse beslutter at kun 5 klubber kan komme i den bedste række, som døbes Fodboldturneringen. Den anden række hed slet og ret Række II.

1904
Allerede i 1904 må man udvide med Række III – de store klubber havde fået bredde; men her var man nu for optimistiske. Allerede året efter er man tilbage på 2 rækker, hvilket holder sig et par sæsoner.

1906
KBU får tilgang af hele Fælledklubbernes Bold Union – bliver dobbelt så mange klubber. Man aftaler, at klubberne kan melde sig frit til hvilken række, de vil, og man opretter efter aftale både en A- og en B-række; men KBUs Bestyrelse forbeholder sig ret til at begrænse i antallet til A-rækken såfremt søgning mod forventning skulle blive for stor. De bliver da også de 5 bedste af de gamle klubber – KB, AB, B 93, Frem og Olympia, – der fortsætter i det, der nu skulle hedde A-rækken. De 4 stærkeste af de nye klubber placeres i B-rækken sammen med en af de andre gamle klubber. Resten af de gamle og nye kommer i rækker, der ellers var beregnet til ikke-1. holdene – også de opdelt i A og B, så man allerede i 1907/08 ender med at have A I, A II, A III samt B I, B II og B III.

1908
A I-rækken udvides fast fra 5 til 6 hold. Den nye deltager er ØB.

1909
Man vedtager, at fra og med den igangsatte turnering 1909/10 skal der efter afslutningen spilles kvalkamp mellem vinderen af B I-rækken og nr. sidst i A I-rækken.

Inden første årti er omme gennemføres første pokalturnering – 1909 første sæson. Nu kan man vinde ”The Double i København” = både bedste række og pokalen. Det sker for 3 klubber gennem KBUs historie – KB i 1912, 1913, 1914 og 1916; B 93 i 1915, 1930, 1932 og 1934; B 1903 i 1920 og 1924. 

1911
1911 bliver turbulent – de gamle baneejende klubber fra A-rækken går solo. Resterne i KBU enes om at spille i Række 1 og 2 og med egen pokalturnering. Heldigvis når man frem til igen at have alle i folden fra 1912.

1913
DBU melder sig på banen og introducerer sin første Landsfodboldturnering i 1913 - her mødte den københavnske A-række vinder i en direkte kamp om DM vinderen af en forudgående Cup-turnering mellem Provinsens rækkevindere. Turneringen lever helt frem til 1927 – hvert år med KBU-klubben som dansk mester.
Man udvider hos KBU med en 4. holdsturneringspulje i A-rækken (A IV).

1914
B-rækken forøges med en 4. holdsturneringspulje (B IV).

Op- og nedrykningsreglerne fremgår af Reglement og turneringsskema m.m. Her står ”For Turneringer gælder følgende Regler” :

Række B Is vinder, som eventuelt fremskaffes ved Omkampe (i tilfælde af, at 2 klubber opnåede samme pointtal), spiller mod den nederste i Række A I – evt. ogsaa fremskaffet ved Omkampe. Vinderen af denne Kamp – evt. ogsaa fremkommet ved Omkampe – deltager i den kommende Sæson paa Række A I, den tabende paa Række B I.

En Klub, der i den foregaaende Sæson har deltager enten paa Række A I eller B I, kan ikke uden Unionens Tilladelse opgive sin Deltagelse her for at spille i en lavere Klasse – Samme Bestemmelse gælder med Hensyn til Overgangen fra en Klasse til en lavere indenfor den paagældende Række.

1918 
Man vedtog at udvide A I-rækken fra 6 til 7 hold med virkning fra sæson 1918/19 - sker ved at rykke KFUM og ØB op fra B I og Velo ned fra A I.

1920 
Man skar A-rækken ned til 5 hold og den skulle så samtidig skifte navn til Mesterrækken. Oprykningskampene skulle afskaffes – i stedet skulle der oprettes halvårlige Mellemrækker.

1921 
De mange nye klubber, der var kommet til, havde man benyttet som løftestang til at ændre sin samlede seniorturnering. Den nye turneringsordning vedtages på KBUs Generalforsamling 18. marts 1921. Man skiller 1. holdene ud, så de får deres helt egne rækker – breddeholdene deres. Det hele træder i kraft i sæsonen 1920/21 - de bedste rækker døbes Mesterrækken, næste geled overtager A-rækkenavnet ligesom B- og C-rækkerne må et trin ned ad rangstien. Opdeles efter behov i I til 1. holdene og II,III, IV og senere også V til breddeholdene. Nu hed bedste række Mesterrækken – havde 5 deltagere : AB, B 93, Frem, KB og 1903. Næste led A-rækken omfattede alle de andre tidligere KBU-medlemmer. En så stor omvæltning kræver en overgangsordning – første sæson findes en Deltagerrække for få udvalgte nye klubber samt Forstadsturneringens Række I og II for resten af de nye før man ender med det fælles set-up Mester-A-B-C. Op- og nedrykning klares ved at indføre Mellemrækker – en slags slutspil. Her mødte de 3 bedste fra A-rækken dem fra Mesterskabsrækken og tilsvarende mødte de 3 bedste af de nye klubber de øvrige A-række klubber. Det hitter dog aldrig, så det går man efter få sæsoner væk fra og erstatter med direkte op/nedrykninger. To store skemaer viste opbygningen i henholdsvis 1920/21-sæsonen og 1921/22-sæsonen. Grundstammen ville ende med at være Mesterrække, A-, B- og C-række suppleret af Mellemrækker. Alt sammen opdelt i 1.,2.,3. og 4. holdsturnering – dog kun, hvis antallet af tilmeldte tillod det.

I praksis spilles i

Mellemrække I : Hver af klubberne i Mesterskabsrækken en kamp mod hver af de 3 øverste fra forudgående Turnerings A-række.
Mellemrække II : De 6 klubber fra forudgående Turnerings A-række, der ikke spiller i Mellemrække I, spiller hver en kamp mod de 2 bedste klubber fra forudgående Turnerings B-række.
Mellemrækek III : De resterende (5) klubber fra forudgående Turnerings B-række spiller hver en kamp mod de 2 bedste klubber fra forudgående Turnerings C-række.

For at rykke op fra A-række til Mesterskabsturneringen skal en klub præstere følgende :
1) I hver af 2 på hinanden følgende Turneringsår opnå en højere pointkvotient i Mellemrækken end en af Mesterskabsrækkens klubber. Mesterskabsrækkens holds pointkvotient udregnes således : Resultaterne (point) af hvert af Turneringsårets Efterårs- og Forårskampe mellem de samme 2 klubber i Mesterskabsrækken lægges sammen og divideres med 2; de derved fremkomne pointkvotienter sammenlægges med pointtallet fra de respektive Mesterskabsrække-klubbers kamp mod den pågældende A-klub og den samlede sum divideres med 5. Ved beregningen tages points opnået ved "formelt" vundne kampe - det, der senere hed "vundet uden kamp" ikke i betragtning
2) I det sidste (3.) Turneringsår opnå en højere kvotient end de andre i Mellemrækken deltagende A-rækkeklubber. Denne pointkvotient udregnes ved at lægge samtlige point opnået i Mellemrækken samme med klubbernes point opnået i indbyrdes kampe i A-rækken og derefter dividere med 7. 

For Mellemrække II og III gælder tilsvarende bestemmelser, dog med den ændring, at den under punkt 1) nævnte 2-årige periode her er reduceret til være 1-årig.

1923 
Mellemrækken blev afskaffet. Nu skulle ranglisten hedde Mesterskabsrækken, A-rækken, B-rækken – og hvis der var klubber nok tilmeldt også en C-række. 

Mesterskabsrækken var i sæsonen 1923/24 blevet forøget fra 5 til 6 – idet KFUM var forfremmet til at være fast ordinær deltager.

1924 
Der indføres kvalifikationskamp mellem nr. sidst i rækkerne og nr. 1 i rækken under. Efter de lidt specielle regler, at udfordrer skal vinde mindst 1 og ikke må tabe nogen af kampene.

1927 
DBU vil på banen – får overtalt KBU til at deltage i en egentlig Landsturnering fra 1927. De bedste KBU-klubber spillede frem til 1936/37 fortsat med i KBUs egen turnering udover at være i DBUs landsdækkende rækker – i 34 år kårer man en Københavnsmester i skikkelse af vinderen af den bedste række.

1928 
Mesterskabsrækken skal fremover have 5 ordinære faste deltagere = KB, AB, B 93, Frem og B 1903 - med mindst 1 ekstraordinær fundet fra sæson til sæson. Samtidig indførtes regler om hvordan man kunne avancere fra ekstraordinær til ordinær – man blev belønnet for enten stor sportslig styrke eller vedvarende stabil sportslig styrke på et rimeligt højt niveau bedømt ud fra sine tilspillede placeringer i Mesterskabsrækken som ekstraordinær deltager her. Samtidig skulle A-rækken udvides til 12 hold.

1930
Der blev på Generalforsamlingen nedsat et udvalg med KBUs formand for bordenden og så med 1 klubrepræsentant fra hver af Klubgruppe til at udarbejde en ny turneringsordning – behovet var der efter ændringen af DBUs række. Man besluttede enstemmigt at udvide sin Mesterskabsrække til 8 deltagere – fortsat de samme 5 ordinære og nu suppleret med 3 ekstraordinære. De 3 ekstraordinære blev nr. sidst i årets Mesterskabsrække samt nr. 1 og 2. i A-rækken. Derunder en A-række med 14 deltagere og resten i B-rækken (11 klubber kunne det blive til denne sæson). Der var kvalifikationskampe mellem nr. sidst i en række og nr. 1 i den underliggende.

Hvor mange hold skal der deltage i hver række – det har til alle tider været et spørgsmål, der har været mange meninger om. Ofte ser man, at det er nemmere at udvide end at skære ned – ikke mindst i den bedste række. I 1930erne rettes på antallet af hold i Mesterrækken med afsmittende virkning på KBUs Pokalturnering. Den bliver næsten udelukkende et anliggende for de nu 8 hold i Mester – dog beslutter man, at nr. sidst i Mester skal spille mod vinderen af den forudgående Sommerpokalturnering for de lavere klubber om den 8. og sidste plads i den fineste Pokalturnering.

1933
Op-og-ned kampene førte ellers til, at Union efter reglerne burde rykke ud af A-rækken efter at have tabt til Brønshøj. Men en ekstraordinær Generalforsamling besluttede, - dog med temmelig mager majoritet - at Union kunne forblive i A-rækken, der så udvidedes til 15 klubber.

1934
Problemet med det ulige antal deltagere efter at Union havde fået lov til at forblive i A-rækken året før løste man meget pragmatisk ved at udvide A-rækken til 16 hold og derved ikke behøve at spille op/ned-kampe.

1936
DBU tager teten – fodbolden bliver for alvor landsdækkende. Det betyder farvel i KBU-regi til de bedste klubber – Mesterskabsrækken nedlægges. De tilbageværende KBU-klubbers 1. hold spiller nu i A- og B-række, mens de DBU-deltagende københavnske klubbers lavere hold dyster i rækker, der slet og ret betegnes Sekunda II,III,IV,V og helt adskilt fra de ”lavere” KBU-klubber og deres lavere hold, der dyster i A II,III,IV,V eller B II,III,IV,V. Alt sammen med automatisk op- og nedrykning, hvis antal besluttes af KBUs Bestyrelse og justeret efter tilmelding af klubber og hold.

Turneringsordningen vedtages på KBUs Generalforsamling 16. april 1936 og har følgende ordlyd :

1) Sekunda-turnering er for de i DBUs Danmarksturnerings-Mesterskabsrække og dei DBUs Danmarksturnerings Serie 2 deltagende KBU-klubber. Turneringen udskrives for disse klubbers sekundahold og inddeles i rækker efter KBUs Bestyrelses bestemmelse.

2) A-rækken : For klubber, der efter Turneringsordningen af 14. marts 1934, er berettiget hertil, samt ekstraordinære deltagere i KBUs Mesterskabsrække 1935/36, der ikke måtte blive deltager i DBUs Danmarksturnerings Serie 2. Såfremt der ikke herved opnås 16 klubber, suppleres med de øverst placerede klubber i KBU S-række 1935/36.

3) B-rækken : Alle øvrige KBU-klubber. Såfremt deltagerantallet måtte blive for stort til en Enkeltturnering, udskrives yderligere en C-række - og så fremdeles.

A-rækken spilles som enkeltrække, B-rækken som enkelt- eller dobbeltrække efter KBUs Bestyrelses bestemmelse under hensyntagen til antallet af deltagere.

Omrykning mellem A- og B- rækken sker derved, at A-rækkens nr. sidst i den påfølgende turnering automatisk bytter Række med B-rækkens nr. 1. 

Alle klubber får i løbet af 1930erne mulighed for at deltage i Pokalturnering – men ikke den samme. Man har 3 af slagsen for senior – den fine ”Egentlige Pokalturnering” for de 8 bedste, fulgt af Sommerpokalturneringen for de næstfineste og så B-pokalturneringen for de nederst rangerede KBU-klubbers 1. hold.

1945
Efter at have overstået Besættelsesårene 1940-45 skrider DBU til at oprette Divisionsfodbold for de bedste. KBU beslutter, at dets bedste række fremover skal hedde Københavnsserien, næstbedste Mellemrækken - uden dog at have noget til fælles udover navnet med 1920ernes Mellemrække - og først i 3. geled A-rækken fulgt af B- og C-rækken. De klubber, der deltager i DBU, har et så tilpas stort antal, at det giver mening fortsat at have dem helt adskilt på seniorsiden fra de hjemligt rangerede KBU-klubber. Man holder fast i, at 1. hold ikke skal møde ikke-1. hold – de får deres egne Københavnsserie II-V, Mellemrække II-V, A I-V osv. nedefter. Københavnserie Ia, Mellemrække Ia, A Ia, B Ia og undertiden også C Ia er for KBUs egne 1. hold. Divisionsklubbernes lavere hold dyster i Københavnsserie Ib, Mellemrække Ib, A Ib, B Ib, C Ib. KBUs Pokalturnering bliver nu åben for alle 1. hold – her kan man mødes på tværs af de to ”a”- og ”b”-søjler. Enkelte sæsoner må man endda ty til at supplere med en D-række, som det er tilfældet første gang i 1953.

1947
1947 bliver året, hvor man indfører en ny turneringsordning. Om muligt skulle man spille dobbeltturneringer i 10 holds-rækker – efter Bestyrelsens vurdering det optimale miks af kampantal og hensyn til sæsonlængde og klima. Allerede nu var der tanker fremme om at mikse 2. og lavere hold fra divisionsklubberne ind i rækkerne for de øvrige KBU-klubber. Det får dog ikke flertal. Man forsøger sig så med en slutrunde med deltagelse af de 4 bedst placerede hold fra Pulje A (lavere klubbers 1. hold) henholdsvis Pulje B (Divisionsklubbers lavere hold) om det endelige KBU-mesterskab. Det holder kun frem til 1950/51 – bliver aldrig rigtigt populært og man opgiver at spille på tværs om Mesterskaber for de enkelte niveauer.

Reglerne så således ud på tryk :

Turneringsordning for KBUs turneringer. Senior-turneringer - der udskrives følgende rækker :
1. Københavns-serien, der deles i to puljer.
I pulje a deltager 10 1. hold fra klubber udenfor Danmarksturneringen.
I pulje b deltager 10 sekundahold fra klubber i Danmarksturneringen.
Vinderen af pulje a deltager i den af DBU udskrevne kvalifikationsturnering om adgang til 3. division

De 4 bedst placerede i hver pulje spiller en cup-turnering om Københavnsmesterskabet. Holdene fra pulje a møder holdene fra pulje b i 1. omgang efter lodtrækning.
Nummer sidst i hver pulje rykker automatisk ned i mellemrækken i tilsvarende pulje.

2. Mellemrækken, der deles i to puljer.
I pulje a deltager 10 1. hold fra klubber udenfor Danmarksturneringen.
I pulje b deltager 10 sekundahold fra klubber i Danmarksturneringen.

Vinderne af de 2 puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i Københavnsserien.
Nummer sidst i hver pulje rykker automatisk ned i tilsvarende pulje i A-rækken.

De 4 bedst placerede i hver pulje spiller en cup-turnering om Mellemrækkemesterskabet. (Holdene fra pulje a møder holdene fra pulje b i 1. omgang efter lodtrækning.)

3. A-rækken, der deles i to puljer.
I pulje a deltager 10 1. hold fra klubber udenfor Danmarksturneringen.
I pulje b deltager 10 sekundahold fra klubber i Danmarksturneringen.
Vinderne af de 2 puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i Mellemrækken.
Nummer sidst i hver pulje rykker automatisk ned i tilsvarende pulje i B-rækken.

De 4 bedst placerede i hver pulje spiller en cup-turnering om A-rækkemesterskabet. (Holdene fra pulje a møder holdene fra pulje b i 1. omgang efter lodtrækning.)

4. B-rækken, der deles i to puljer.
I pulje a deltager 10 1. hold fra klubber udenfor Danmarksturneringen.
I pulje b deltager 10 sekundahold fra klubber i Danmarksturneringen.

Vinderne af de 2 puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i A-rækken.
Nummer sidst i hver pulje rykker automatisk ned i tilsvarende pulje i C-rækken.

5. C-rækken, der om muligt udskrives i to puljer efter de samme regler, der gælder for de øvrige rækker.
Vinderne af de 2 puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i B-rækken.
Er der ikke deltagere nok til en dobbeltturnering, rykkes holdene op i B-rækken, der da må spilles enkelt.

6. Sekunda-turneringen (For klubber udenfor Danmarksturneringen) :
a) I 2. holdsrækken deltager 10 hold. Er der anmeldt mindre end 10 hold til rækken, rykkes op fra lavere række, således at antallet bliver 10. Ønsker en klub at anmelde mere end eet 2. hold, må det andet hold fra samme klub starte i laveste 2. holdsrække.

Automatisk op- og nedrykning for henholdsvis nr. 1 og nr. sidst i hver række.

Holdene er altså ikke afhængig af 1. holds placering i en række. (En klub kan udmærket have sit 1. hold i B-rækken, medens dens 2. hold spiller i A-rækkens 2.- holdsturnering, ligesom det også kan tænkes, at 1. hold spiller i Københavnsserien og 2. hold i Mellemrækkens 2. holdsturnering. Endelig kan en klub udmærket have 2 hold i f.eks. Københavnsseriens 2. holdsrække).

b) 3. holdsrækken udskrives analogt med 2. holdsrækken
c) 4. holdsrækken udskrives analogt med 2. og 3. holdsrækken

1951 
Den indskudte cup-turnering på tværs af A- og B-søjlen nedlægges. Det øvrige bevares.

1954
KBUs pokalturnering afgår ved døden med udgangen af 1954 – meget passende med samme vinder af den sidste som af den første i 1909, nemlig B. 93. De 5 store – KB, B 93, Frem, AB og B 1903 – har undervejs taget solidt for sig af de 44 titler. Kun 3 går deres næse forbi – HIK vinder i 1935, ØB i 1947 og Fremad Amager i 1953.

1956  
Her gælder, at følgende rækker udskrives :
1. Københavns-serien (delt i 2 puljer og spilles dobbelt).
Bemærk !
Dersom en klub placerer sig til oprykning i Danmarksturneringen, finder ingen nedrykning sted fra Københavnsserien.
Placerer en klub sig til nedrykning fra Danmarksturneringen, og ingen tilsvarende oprykning finder sted, udvides Københavnsserien til 11 klubber, hvorefter de 2 lavest placerede klubber rykker ud i efterfølgende sæson.
Placerer to klubber sig til nedrykning fra Danmarksturneringen og ingen oprykning finder sted, rykker de to lavest placerede klubber straks ud af Københavnsserien, der udvides til 11 hold, hvorefter de to lavest placerede klubber rykker ud i efterfølgende sæson.

2. Mellemrækken (delt i 2 puljer og spilles dobbelt)
Vinderne af de 2 puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i Københavnsserien.
Nr. sidst i hver pulje rykker automatisk ned i tilsvarende pulje i A-rækken (gælder også sekundahold9 

3. A-rækken (delt i 2 puljer og spilles dobbelt)
Oprykning som i Mellemrækken
Nr. sidst og nr. næstsidst i pulje a og nr. sidst i pulje b rykker automatisk ned i tilsvarende pulje i B-rækken.

4. B-rækken (delt i 2 puljer og spilles dobbelt).
Oprykning som i A-rækken.
Nedrykning alt efter antallet af anmeldte hold.

5. C-rækken (delt i 2 puljer og spilles dobbelt).
Oprykning som i B-rækken.
Nedrykning alt efter antallet af anmeldte hold.

1958 
Man skifter fra at spille efterår-forår til kalenderturnering med start i foråret. Fortsat adskilt – divisionsklubberne for sig i b-søjlen, de andre KBU-klubber i a-søjlen, - 1. hold for sig og ikke-1. hold for sig.

Det har ikke været ustraffet for KBUs turneringer, at DBU har indført en ny Kvalifikationsturnering selv om den skal løbe over et normalt turneringsår. To KBU-klubber - FB og B 1908 – skal deltage i denne turnering. Derfor beslutter man at suspendere nedrykningen fra Københavnsserien og ned gennem de lavere serier, Mellemrækken og A-rækken, - for samtidig at rykke nr. 1 og 2 op fra hver.

1959 
Følgende rækker udskrives og nedennævnte regler gælder :
1. Københavns-serien (delt i 2 puljer og spilles dobbelt).
Bemærk !
1. Placerer ingen klub sig til nedrykning fra Kvalifikationsturneringen til DBUs 3. division, finder ingen nedrykning sted fra pulje A.
2. Placerer een klub sig til nedrykning fra Kvalifikationsturneringen, rykker nr. 10 i pulje A ud.
3. Placerer to klubber sig til nedrykning fra Kvalifikationsturneringen, rykker nr. 10 i pulje A ud, og rækken udvides til 11 klubber, hvorefter nr. 11 og om fornødent nr. 10 rykker ud ved afslutning på den følgende sæson.

2. Mellemrækken (delt i 2 puljer og spilles dobbelt).
Nummer sidst i pulje A og nr. sidst og næstsidst i pulje B rykker automatisk ned i tilsvarende pulje i A-rækken . (Gælder også sekundaholdene)

3. A-rækken (delt i 2 puljer og spilles dobbelt).
Nummer sidst i pulje A og nr. sidst og næstsidst i pulje B rykker automatisk ned i tilsvarende pulje i B-rækken . (Gælder også sekundaholdene)

4. B-rækken (delt i 2 puljer og spilles dobbelt).
Nedrykning alt efter antallet af anmeldte hold.

5. C-rækken (delt i 2 puljer og spilles dobbelt).
Nedrykning alt efter antallet af anmeldte hold.

1965 
Danmarksserien etableres - det gav forvirring at skulle oprette en sådan ny række. Det var stærkt kompliceret at finde frem til de klubber, der skulle deltage. Særlig vanskelig var situationen for hvilke københavnske hold, der skulle være med. Først meget sent var det på et ekstraordinært DBU-repræsentantskabsmøde blevet vedtaget, at KBU skulle stille med 8 hold fordelt på 4 fra Københavnsseriens A-pulje og 4 fra Københavnsseriens B-pulje. Man havde i realiteten spillet næsten hele Københavnsserierne til ende uden at vide om man nu var/kunne rykke op eller ej.

1966 
Man havde for første gang spillet en kvalifikationskamp mellem vinderne af Københavnsserien pulje A og B om den sikre oprykningsplads tildelt KBU til Danmarksserien. Taberen måtte ud i et alt-eller-intet opgør mod et SBU-hold.

Nu præsenteres reglerne i små selvstændige årlige publikationer ”Turneringsreglement, propositioner m.m.” Der udskrives følgende rækker :

1. Københavnsserien, der deles i 2 puljer.
I pulje A deltager 1. hold
I pulje B deltager sekundahold fra klubber i Danmarksturneringen
Vinderen af pulje A spiller mod den bedst placerede oprykningsberettigede klub fra pulje B om oprykning til Danmarksserien.

Såfremt en divisionsklub har hold i Danmarksserien, kan den kun have eet hold i Københavnsserien. Såfremt en divisionsklub ikke har hold i Danmarksserien, kan den højst have 2 hold i Københavnsserien.

En divisionsklubs 2. hold i Københavnsserien kan dog ikke rykke ned i Mellemrækken, sålænge der er 3. hold i Københavnsserien.

2. Mellemrækken, der deles i 2 puljer.
I pulje A deltager 1. hold
I pulje B deltager sekundahold fra klubber i Danmarksturneringen
Vinderne af de to puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i Københavnsserien

3. A-rækken, der deles i 2 puljer.
I pulje A deltager 1. hold
I pulje B deltager sekundahold fra klubber i Danmarksturneringen
Vinderne af de to puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i Mellemrækken

4. B-rækken, der deles i 2 puljer.
I pulje A deltager 1. hold
I pulje B deltager sekundahold fra klubber i Danmarksturneringen
Vinderne af de to puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i A-rækken

5. C-rækken, der om muligt udskrives i 2 puljer efter de samme regler, der er gældende for de øvrige rækker.
Vinderne af de (to) puljer rykker automatisk op i tilsvarende pulje i B-rækken

6. Sekunda-turneringen (For klubber udenfor Danmarksturneringen) - udskrives i 2., 3., 4. og 5. holds rækker, der benævnes KS, M, A, B og C-rækker.

a. 2. holdsrækker.
Anmelder en klub mere end eet 2. hold, må det nye hold starte i den laveste 2. holdsrække. Et sådant 2.b hold rangerer som et 3. hold, uanset hvilken række holdet spiller i. Op- og nedrykning sker principielt automatisk for henholdsvis nr. 1 og nr. sidst i hver række.

Holdene er altså ikke afhængige af 1. holds placering i en række. (En klub kan udmærket have sit 1. hold i B-rækken, medens dens 2. hold spiller i A-rækkens 2.- holdsturnering, ligesom det også kan tænkes, at 1. hold spiller i Københavnsserien og 2. hold i Mellemrækkens 2. holdsturnering. Endelig kan en klub udmærket have 2 hold i f.eks. Københavnsseriens 2. holdsrække).

b) 3. og 4. holdsrækkerne udskrives analogt med 2. holdsrækkerne. Op- og nedrykning sker principielt automatisk for henholdsvis nr. 1 og nr. sidst i hver række.

I sekundaturneringen finder ekstraordinær nedrykning sted afhængig af det antal divisionsklubber, der rykker ned og derved skal have deres sekundahold placeret i disse rækker.

For samtlige ovenfornævnte seniorrækker bestemmer Unionsbestyrelsen forud for hver turnerings begyndelse, hvor mange hold, der skal deltage i de forskellige rækker.

1973
Fremover henviser man nu i ”Turneringsreglement, propositioner m.m.” til specielt blad i turneringsskemaet (anden årlig publikation) omkring op- og nedrykning. Her har man forsøgt at anskueliggøre de mulige scenarier med udgangspunkt i antal nedrykkere og oprykkere mellem Københavnsserie og Danmarksserien.

1978 
Det besluttes at slå de 2 Københavnsserier sammen – blande 1. holdene med 2. holdene fra de større klubber. Der var uændret 1 sikker oprykningsplads fra Københavnsserien (KS) til Danmarksserien – nr. 2 skulle som tidligere ud at dyste om en plads mod hold fra andre Lokalunioner. Det nye var nu, at det både kunne blive to 1. hold – men også to ikke-1. hold – der tog den sikre og den mulige oprykningsplads. Før havde man først dystet internt i KBU om den sikre oprykning mellem vinderen af KS for 1. hold og KS for ikke-1. hold – hvorefter taberen kunne forsøge at sikre sig en gennem kampe mod holdet fra SBU. Kvalifikationskampe for at komme i Danmarksserien eller Kvalifikationsrækken er listet her.

1985 
Hele turneringssystemet lægges om. Skellet mellem om man var divisionsklub eller ej afskaffes delvist samtidig med at man siger farvel til betegnelserne Københavnsserien I-V, Mellemrækken I-V, A-rækken I-V, B-rækken I-IV, C-rækken 1-II og D-rækken. I stedet etableres en pyramidestruktur – stadig med Københavnsserien i top, men hvor resten så hedder Serie og med numrene 1-2-3-4-5-6 efterfulgt af et puljenummer (hed i mange år kreds i stedet for pulje), der stiger jo nærmere man kommer pyramidens bund. Og klubberne deltog uanset deres 1. holds status – målet og håbet var, at man ville ramme sportsligt korrekt og nå frem til meget jævnbyrdige rækker. Dog havde man bevaret modellen med at lade 1. hold kun møde 1. hold – lige med undtagelse af Københavnsserien, hvor 1. og 2. hold var mikset : Man går over til én fælles Københavnsserie. I hver Serie under Københavnsserien reserveres en enkelt pulje til udelukkende til at huse 1. hold – Serie 1 pulje 2, Serie 2 pulje 4, Serie 3 pulje 7, Serie 4 pulje 12, Serie 5 pulje 17. Rækkerne oprettes kun, hvis der er klubber nok tilmeldt. Ikke-1. holdene – ”sekundahold” – får en pyramidestruktur med 1 pulje i Serie 1, 2 i Serie 2, 4 i Serie 3 og 4 i Serie 4 osv. nedefter. Er der ikke plads nok til alle i Serie 5 oprettes Serie 6 og enkelte sæsoner også Serie 7.

Reglerne for op- og nedrykning fremgår af de årlige Turneringsprogrammer opdelt i 1. A-afdelingen (rækker med deltagelse af 1. hold) og 2. B-afdelingen (rækker uden 1. hold).

For A-afdelingen hedder det :
1. Oprykning fra Serie 1 pulje 3 til Københavnsserien = bedst placerede oprykningsberettigede hold, såfremt det er sluttet på mindst 3. pladsen. Ellers overgår oprykningspladsen til Serie 1 pulje 2
2. Rykker en klub, der har sit 2. hold i Københavnsserien, ud af divisionerne, vil klubbens 2. hold uanset placering i Københavnsserien/Danmarksserien rykke ned i Serie 1 pulje 3. Sker dette reduceres antallet af nedrykkere fra Serie 1 pulje 2 og Serie 2 pulje 4 tilsvarende, dog således at nr. sidst altid rykker ned.
3. Etableres – afhængig af nedrykning fra Danmarksserien samt evt. tilgang af nye klubber, - en ny lavere Serie for 1. hold (f.eks. Serie 4 pulje 12 eller Serie 5 pulje 17), kan der blive tale om ekstraordinære nedrykning fra Serie 2 pulje 4 og lavere.

For B-afdelingen hedder det :
a. 2. hold, der slutter på en nedrykningsplads i Københavnsserien rykker ned i Serie 1 pulje 3.
b. Fra Serie 1 pulje 3 kan eet 2. hold rykke op i Københavnsserien, såfremt klubbens 1. hold i denne efterfølgende sæson spiller i en af divisionerne, og holdet slutter på mindst 3. pladsen.
c. En klub kan kun have eet hold i Serie 1.
d. Normalt kan en klub ikke rykke op til Serie 1, såfremt dens nuværende hold i Serie 1 ligger til nedrykning.
De kampe, der er nødvendige efter turneringsafslutningen for at afgøre Op- eller Nedrykning afvikles som én Cupkamp, hvor såvel modstander som spillested fastsættes af KBUs turneringsudvalg.

Antallet reguleres over nedrykning, mens oprykning som udgangspunkt holdes konstant. Puljerne på samme Serie-niveau er ligestillede og derfor opereres med samlet antal oprykkere : Fra Serie 2 pulje 5+6 til Serie 1 pulje 3 findes 3 oprykkere, fra Serie 3 pulje 8-11 til Serie 2 pulje 5+6 findes 6 oprykkere, fra Serie 4 pulje 13-16 til Serie 3 pulje 8-11 findes 8 oprykkere og fra Serie 5 pulje 18 og lavere findes et antal oprykkere svarende til antallet af puljer x 2. 

Antallet af hold i de enkelte puljer fastsættes forud - typisk 10, 12 eller 14.

1994 
Det besluttes at gennemføre et Københavnsmesterskab for Herresenior i november – hvor puljevinderne af både 1. holdpuljen og ikke-1. holdspuljerne inden for samme Serie mødes.

1995 
Kampene om Københavnsmesterskaber på tværs af de to søjler afskaffes efter blot 1 år. Op- og nedrykningsreglerne – angivet i turneringsprogrammet – lyder nu :

A. Sekundarækkerne
1. Fra Serie 6 vil nummer 1 og 2 i hver pulje altid rykke op – ekstraordinære oprykninger kan komme på tale afhængig af antal tilmeldte hold.
2. Turneringsudvalget forbeholder sig ret til at etablere en Serie 7 afhængig af antal tilmeldte hold. Ekstraordinære nedrykninger kan derfor komme på tale.
3. Fra Serie 1 pulje 3 kan vinderen rykke op, hvis det er et 2. hold og samme klubs 1. hold spiller i Danmarksserien og derover.
4. En klub kan normalt kun have eet hold i hver pulje, hvorfor ekstraordinære nedrykninger kan forekomme, og hold kan vise sig ikke at være oprykningsberettigede.
5. En klub kan ikke rykke op i en Serie, hvis klubben har placeret sig til nedrykning fra en pulje i samme højere Serie.
6. Nødvendige op- og nedrykningskampe afvikles, når nedrykningen fra Danmarksserien er afklaret. Det skal bemærkes, at puljerne i hver Serie er sammensat, så de er lige stærke. Det betyder f.eks., at erstatning for en ikke-oprykningsberettiget vinder af Serie 3 findes ved oprykningskampe mellem de 4 puljers (oprykningsberettigede) nr. 2.

B. Københavnsserien og 1. holdsrækkerne
1. Der rykker altid 2 hold op fra Københavnsserien til Danmarksserien
2. 2. hold i Københavnsserien rykker uanset placering ned i Serie 1 pulje 3, hvis klubbens 1. hold rykker ned fra Danmarksserien til Københavnsserien.
3. Er der mellem nedrykkerne fra Københavnsserien et eller flere 2. hold, rykker disse ned i Serie 1 pulje 3, og nedrykningen fra Serie 1 pulje 2 og lavere 1. holdsrækker reduceres med antallet af disse 2. hold.
4. Turneringsudvalget forbeholder sig ret til at etablere en ny underliggende 1. holdsrække (f.eks. Serie 4 pulje 12 eller Serie 5 pulje 17) afhængig af det tilmeldte antal klubber. Ekstraordinære nedrykninger kan derfor komme på tale.

1997
Man indfører 7mands fodbold for senior i 1997 i halvårsturneringer med Mester som bedste række i en pyramidestruktur med en skøn blanding med 1. hold og ikke-1. hold i samme puljer og med en række deltagere, der havde 7mandsholdet som deres bedste og måske eneste seniorhold – på ½ bane til mindre mål, kortere spilletid og uden brug af off side. Og med egen pokalturnering ”7eren” fra 2010. 10 holds enkeltspillende puljer med op- og nedrykning fastlagt på forhånd med typisk 2 oprykkere per pulje og tilsvarende 2-3 nedrykkere fra hver pulje – justeret på tværs af ligestillede så op- og nedrykningstal stemmer overens. Rækkerne fik navnene Mester - Række 1 opdelt i 2 puljer  - Række 2 opdelt i 4 puljer - Række 3 opdelt i 6 puljer - Række 4 opdelt i 8 puljer - Række 5 efterhånden som der kom stadig flere hold til. Også her således at puljerne inden for samme række er ligestillede og oprykning sker på på tværs af disse med 3 oprykkere/nedrykkere mellem Mester og Række 1, 6 mellem række 1 og række 2, 12 mellem række 2 og 3, 18 mellem række 3 og 4 og minimum 8 mellem række 4 og 5 - altsammen tilpasset efter antal tilmeldte hold og først i fuldt antal ved fuldt antal puljer i de enkelte rækker.  Ved start tillades kun 1 hold fra hver klub i hver pulje - senere i 2017 lempet.

2000
DBU beslutter, at København nu kun skulle levere én fast oprykker fra Københavnsserie til Danmarksserien – fremover skal nr. 2 i Københavnsserien ud i et kvalifikationsspil for at sikre sig oprykning.

2004
Fra 2004 får op til 2 hold fra Bornholm lov til at deltage i Københavnsserien og derover. 2 hold hvis Bornholm ikke har et hold i DBUs rækker, ingen hvis de har 2 hold eller flere i DBUs rækker. Formelt uden for den gældende op/nedrykningsmodel – der etableres en særlig aftale, der senere udvides til, at Bornholm kan vælge selv at spille intern kvalifikationskampe til plads nr. 2 for deres hold. Der indføres en særlig paragraf i KBUs turneringsreglement (§ 11.14), der nærmere beskriver forholdet. Reelt kan det betyde ekstra nedrykning fra Københavnsserien af KBU-hold.

2007
Fra 2007 går man over til at spille halvårsturnering hos ikke-1. holdspuljerne, mens Københavnsserien og øvrige 1. holdspuljerne fortsat spiller helårs. I de første sæsoner kalenderturnering før man fra 2009 efter en meget besværlig sæson får rettet ind til at spille efterår-forår.

2010
Der oprettes en pokalturnering for 7M Herrer - "7'eren". Hver klub kan deltage med lige så mange hold, som stilles i den ordinære turnering.

2016
2016 indføres i Turneringsreglementet en § 11.13, der beskriver op- og nedrykningsscenariet :
a. 2. hold kan aldrig komme til at spille rækkemæssigt højere end klubbens 1. hold,
b. kun 1 hold fra hver klub i samme pulje - dog undtaget laveste række,
c. alle hold på samme Række-niveau er oprykningsberettigede uanset holdnummer,
d. ikke muligt at rykke op hvis et andet hold fra klubben samtidig rykker ned til samme række eller er udgået fra den højere række; evt. tvangsnedrykning for at sikre at der kun kommer et hold fra samme klub i samme pulje.

Reglerne gælder både for 11M og 7M.

2017
2017 og 2018 samt senere forlænget med 2019 vil være forsøgsår, hvor man vil tillade op til 2 hold fra samme klub i samme pulje i Serie 3 og lavere i 11M og tilsvarende i Række 3 og lavere i 7M, samt at reglen om at et hold ikke kan rykke op, hvis et andet af klubbens hold er udgået eller rykker ned fra rækken over sættes ud af kraft i prøveårene.

2020 
Lempelserne fra prøveårene gøres permanente og lempes til at en klub nu kan have 2 hold i samme pulje fra Række 2 og nedefter.

7eren skifter navn til Hovedstadspokalen - og der indføres ligeledes en Hovedstadspokal for sekunda-11M hold (lavere klubbers 1. hold kan spille pokalturnering i DBUs landspokal incl. dens lokale kvalifikationer, men ikke i Hovedstadspokalen). Også her kan klubben tilmelde  så mange sekundahold, som klubben stiller med i den ordinære turnering. Det betyder reelt, at B 1903 og KB begge kan stille med deres 2. senior her, mens FCK repræsenterer begge klubber i DBUs Landspokal.

Man erkender, at der for mange "etablerede" seniorspillere - spillere, der deltager på 11mands hold i deres klub også på et højere niveau - er et ønske om at kunne spille ved siden af på et "breddehold" med tidligere skolekammerater, kammerater fra ungdomsårene m.v.  i 7M-rækkerne. Derfor åbnes for, at spillere både kan deltage på 11M-hold og på 7M-hold uden at være belastet af at skulle leve op til op/nedrykningsregler mellem de to hold. Og at 7M godt kan spilles i en anden klub end hvor man udfolder sig på 11M-siden - her kræves blot et supplerende spillercertifikat, der kan hentes elektronisk. Det skyldes ikke mindst den stadig stigende tilmelding til 7M, der ikke længere hvad angår antal deltagende hold er "lillebror" til 11M.

2020 blev meget specielt - der blev i foråret lukket helt ned for fodboldkampe p.g.a. Covid 19 pandemi. Først kort før sommerferien blev der åbnet igen og det benyttedes til i 1-holdsrækkerne at afvikle oprykningsspil mellem de øverste hold efter 2019 efterår i helårsrækkerne, mens nedrykning helt blev suspenderet. De øvrige hold i rækken spillede "frivilligt" slutspil (frivilligt ved at det ikke var obligatorisk at deltage). Al 7M-fodbold var lukket helt ned i foråret.

 

FÆLLESRÆKKER

1927/28
DBU kommer på banen i 1927/28 med den første landsdækkende Danmarksmesterskabs-turnering. Tilløbet havde været en Cup-turnering mellem de enkelte vindere af Lokalunionernes respektive turnering. Og her havde KBUs vinder særstilling – i erkendelse af, at Danmarks stærkeste fodboldhold spillede i KBU. KBUs vinder var selvskrevet til finalen om det danske mesterskab – modstanderen fandt de andre Lokalunioner gennem indledende cupkampe og dermed reelt en kamp om at kunne kalde sig Provinsmester.

I 1927/28 starter man med en 10-holdsrække. 7 af deltagerne var fra KBU – så rejsebesværet var til at overse for KBUs klubber. De 7 var Fremad Amager, KB, B 93, Frem, AB, HB og B 1903. Det kuriøse er, at man ikke får kåret en dansk mester, men hele 3 – for B 93, Frem og B 1903 slutter helt lige i point og man havde endnu ikke fået udtænkt, hvordan man så skulle få dem rangeret. Sæsonen efter udvides til hele 9 KBU-hold – nye er HIK, Viktoria og ØB, mens HB må tilbage til KBU. 3. sæson beslutter man at koble en Oprykningsserie på DM-mesterskabsturneringen.

1936/37
Den model holder frem til sæsonen 1936/37, hvor man deler Oprykningsserien i flere serier, hvor KBU får hold med i både Serie 2 og 3.

1940
Besættelsesårene giver problemer – det er svært at rejse rundt i landet. Så man hutler sig igennem med at oprette flere DM-kredse – pudsigt nok med Kreds 3 som den absolut stærkeste. Men det har samme formål – der skal kåres en dansk mester – og det klarer man ved hjælp af et slutspil.

1945
Efter Befrielsen i 1945 beslutter man at indføre divisionsfodbolden – 3 af slagsen. Man lægger ud med at placere 6 KBU-hold i 1. division : B 93, KB, AB, Frem, Fremad Amager og B 1903 – 3 i 2. division : ØB, KFUM, HIK og 2 i 3. division : Brønshøj og Dragør. Det system kører videre – undervejs kobler man en Kvalifikationsrække på i 1950/51, hvor Vanløse bliver KBUs deltager.

1966
Men systemet er levedygtigt – holder helt frem til 1966, hvor DBU beslutter sig for at udvide med Danmarksserien opdelt i kredse, så den dækker hele landet ; men uden at den enkelte kreds er landsdækkende. I den forbindelse skulle det afgøres, om divisionsklubbernes 2. hold kunne deltage i Danmarksserien. Meningerne var delte - i Provinsen var man klart tilhænger af, at disse 2. hold skulle med - de ville højne kvaliteten. Men i KBU var man af en helt anden opfattelse. Sammenslutningen af Serieklubber (1947-sammenslutningen) holdt møde om sagen og stemte - her var 34 imod, kun 3 for og 1 stemte blank. (artiklen findes i Dalgas-scrapbog). KBU måtte bøje sig for flertallet i DBU - 2. holdene kom med, også mange KBU-divisionsklubbers 2. hold. Men der skulle gå en del år, før det smittede af nedefter i skikkelse af én samlet Københavnsserie, hvor 1. hold og 2. hold deltog på lige fod, men hver klub stadig kun måtte have ét hold med.

Nogle sæsoner er der også en opdeling af 3. division i øst og vest. I den første Danmarksserie får 10 KBU-hold plads – 4 af dem er 2. hold (B 1903 2, KB 2, Frem 2, Hvidovre 2). Fra 2001-2008 har der været en Kvalifikationsrække under Danmarksserien, men den er dog væk i dag.

DBU har ændret utallige gange på sine rækker – der har været mellemliggende kvalifikationsspil; antal hold har svinget; navnene har ændret sig; rækkerne har været landsdækkende for så at blive regionale til igen at blive landsdækkende osv. ; antallet af op- og nedrykkere har varieret ; kunne der være 2. hold med osv. Men det ændrer ikke ved, at KBU og i dag DBU København gennem sin seniorturnering har skullet levere oprykkere til DBU og tage imod københavnske nedrykkere herfra. Og har måttet indrette sin turnering på det - gennem op/nedrykkere, nogle år kvalifikationskampe, ændre turneringsåret m.v.

I denne oversigt er listet de enkelte sæsoners bedst placerede københavnske herrehold med angivelse af række samt placering. I de sæsoner, hvor der eksisterer overbygningsrækker, suppleres med vinder af den bedste KBU/DBU København-række i kursiv – og vindes denne af en ikke-KBU/DBU København klub er bedst placerede KBU/DBU København klub angivet med sin placering efterfølgende.

2020/21 : FCK (Superligaen, nr. 3) - Københavnsserien afviklet som enkeltturnering efterfulgt af et oprykningsspil og et nedrykningsspil i foråret. Oprykningsspillet fik B 1903 2 som vinder, der dermed rykkede op i Danmarksserien - bedste 1. hold i Københavnsserien Skjold

2019/20 : FCK (Superligaen, nr. 2) – Københavnsserien blev nødafviklet p.g.a. Covid 19 pandemi nedlukningen i næsten hele foråret med et oprykningsslutspil med Husum som vinder.

2018/19 : FCK (Superligaen, nr. 1) - KFUM (Københavnsserien)

2017/18 : FCK (Superligaen, nr. 4) - Union (Københavnsserien)

2016/17 : FCK (Superligaen, nr. 1) - FA 2000 (Københavnsserien)

2015/16 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Fremad Valby (Københavnsserien)

2014/15 : FCK (Superligaen, nr. 2) - Skjold (Københavnsserien)

2013/14 : FCK (Superligaen, nr. 2) - Kastrup (Københavnsserien)

2012/13 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Jægersborg (Københavnsserien)

2011/12 : FCK (Superligaen, nr. 2) - FA 2000 (Københavnsserien)

2010/11 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Frem (Københavnsserien)

2009/10 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Fremad Amager (Københavnsserien)

2008/09 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Nexø (Københavnsserien), FB nr. 2

2007/08 : FCK (Superligaen, nr. 3) - HB (Københavnsserien efterår) og Frem 2 (Københavnsserien forår)

2006/07 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Hvidovre 2 (Københavnsserien)

2005/06 : FCK (Superligaen, nr. 1) - FB (Københavnsserien)

2004/05 : FCK (Superligaen, nr. 2) - Dragør (Københavnsserien)

2003/04 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Amager United (Københavnsserien)

2002/03 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Frem 2 (Københavnsserien)

2001/02 : FCK (Superligaen, nr. 2) - B 93 2 (Københavnsserien)

2000/01 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Jægersborg (Københavnsserien)

1999/00 : FCK (Superligaen, nr. 8) - AB 70 (Københavnsserien)

1998/99 : FCK (Superligaen, nr. 7) - Skjold (Københavnsserien)

1997/98 : FCK (Superligaen, nr. 3) - GVI (Københavnsserien)

1996/97 : FCK (Superligaen, nr. 8) - B 93 2 (Københavnsserien)

1995/96 : FCK (Superligaen, nr. 7) - Ryvang (Københavnsserien)

1994/95 : FCK (Superligaen, nr. 6) - Rødovre (Københavnsserien)

1993/94 : FCK (Superligaen, nr. 4) - Fremad Amager 2 (Københavnsserien)

1992/93 : FCK (Superligaen, nr. 1) - Hvidovre 2 (Københavnsserien)

1991/92 : B 1903 (Superligaen, nr. 2) - Valby (Københavnsserien)

1990/91 : Frem (Division 1, nr. 4) - Brønshøj 2 (Københavnsserien)

1989/90 : B 1903 (Division 1, nr. 2) - Ryvang (Københavnsserien)

1988/89 : B 1903 (Division 1, nr. 6) - Hellas (Københavnsserien)

1987/88 : B 1903 (Division 1, nr. 4) - Fremad Valby (Københavnsserien)

1986/87 : Brønshøj (Division 1, nr. 7) - ØB (Københavnsserien)

1985/86 : B 1903 (Division 1, nr. 5) - Sundby (Københavnsserien)

1984/85 : Kastrup (Division 1, nr. 9) – Kastrup 2 (Københavnsserien)

1983/84 : Brønshøj (Division 1, nr. 5) - Tårnby (Københavnsserie I)

1983 : Frem (Division 1, nr. 5) - Fremad Amager 2 (Københavnsserie I)

1982 : B 1903 (Division 1, nr. 3) - B 1908 (Københavnsserie I)

1981 : Hvidovre (Division 1, nr. 1) - GVI (Københavnsserie I)

1980 : KB (Division 1, nr. 1) - Standard (Københavnsserie I)

1979 : KB (Division 1, nr. 2) - HIK 2 (Københavnsserie I)

1978/79 : B 1903 (Division 1, nr. 5) - Dragør (Københavnsserie I)

1977/78 : B 1903 (Division 1, nr. 2) - Tårnby (Københavnsserie I a)

1976/77 : B 1903 (Division 1, nr. 1) - Fremad Valby (Københavnsserie I a)

1975 : KB (Division 1, nr. 4) - FB (Københavnsserie I a)

1974 : KB (Division 1, nr. 1) - Sundby (Københavnsserie I a)

1973 : Hvidovre (Division 1, nr. 1) - GVI (Københavnsserie I a)

1972 : B 1903 (Division 1, nr. 2) - Dragør (Københavnsserie I a)

1971 : Hvidovre (Division 1, nr. 2) - Hellas (Københavnsserie I a)

1970 : B 1903 (Division 1, nr. 1) - ØB (Københavnsserie I a)

1969 : B 1903 (Division 1, nr. 1) - Skovshoved (Københavnsserie I a)

1968 : KB (Division 1, nr. 1) - Skjold (Københavnsserie I a)

1967 : Frem (Division 1, nr. 2) - Kastrup (Københavnsserie I a)

1966 : Hvidovre (Division 1, nr. 1) - Kastrup (Københavnsserie I a)

1965 : B 1903 (Division 1, nr. 3) - FB (Københavnsserie I a)

1964 : KB (Division 1, nr. 3) - Hero (Københavnsserie I a)

1963 : B 1903 (Division 1, nr. 3) - Dalgas (Københavnsserie I a)

1962 : KB (Division 1, nr. 4) - FB (Københavnsserie I a)

1961 : KB (Division 1, nr. 2) - Hero (Københavnsserie I a)

1960 : KB (Division 1, nr. 2) - Hvidovre (Københavnsserie I a)

1959 : KB (Division 1, nr. 2) - Kastrup (Københavnsserie I a)

1958 : Frem (Division 1, nr. 2) - FB (Københavnsserie I a)

1956/57 : AB (Division 1, nr. 2) - Rødovre (Københavnsserie I a)

1955/56 : AB (Division 1, nr. 3) - B 1908 (Københavnsserie I a)

1954/55 : AB (Division 1, nr. 2) - Kastrup (Københavnsserie I a)

1953/54 : KB (Division 1, nr. 2) - FB (Københavnsserie I a)

1952/53 : KB (Division 1, nr. 1) - Mariendal (Københavnsserie I a)

1951/52 : AB (Division 1, nr. 1) - Vanløse (Københavnsserie I a)

1950/51 : AB (Division 1, nr. 1) - Vanløse (Københavnsserie I a)

1949/50 : KB (Division 1, nr. 1) - Vanløse (Københavnsserie I a)

1948/49 : KB (Division 1, nr. 1) - Hvidovre (Københavnsserie I a)

1947/48 : KB (Division 1, nr. 1) - Hvidovre (Københavnsserie I a)

1946/47 : AB (Division 1, nr. 1) - Skovshoved (A I)

1945/46 : B 93 (Division 1, nr. 1) - B 1908 (A I)

1944/45 : AB (DM-slutspil nr. 1) - B 1908 (A I)

1943/44 : Frem (DM-slutspil nr. 1) - Brønshøj (A I)

1942/43 : AB (DM-slutspil nr. 1) - Hvidovre (A I)

1941/42 : B 93 (DM-slutspil nr. 1) - Skovshoved (A I)

1940/41 : Frem (DM-slutspil nr. 1) - Dragør (A I)

1939/40 : KB (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - Skovshoved (A I)

1938/39 : B 93 (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - Dragør (A I)

1937/38 : B 1903 (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - ØB (A I)

1936/37 : AB (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - ØB (A I)

1935/36 : Frem (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - B 1903 (Mester I)

1934/35 : B 93 (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - KB (Mester I)

1933/34 : B 93 (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - B 93 (Mester I)

1932/33 : Frem (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - Frem (Mester I)

1931/32 : KB (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - B 93 (Mester I)

1930/31 : Frem (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - B 1903 (Mester I)

1929/30 : B 93 (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - B 93 (Mester I)

1928/29 : B 93 (Danmarksmesterskabsturneringen, nr. 1) - KB (Mester I)

1927/28 : B 93+Frem+B 1903 (Danmarksmesterskabsturneringen deler 1. plads) - B 93 (Mester I)

1926/27 : B 93 (Mester I)

1925/26 : B 1903 (Mester I)

1924/25 : KB (Mester I)

1923/24 : B 1903 (Mester I)

1922/23 : Frem (Mester I)

1921/22 : KB (Mester I)

1920/21 : AB (Mester I)

1919/20 : B 1903 (A I)

1918/19 : AB (A I)

1917/18 : KB (A I )

1916/17 : KB (A I )

1915/16 : KB (A I)

1914/15 : B 93 (A I)

1913/14 : KB (A I)

1912/13 : KB (A I)

1911/12 : ØB (Række 1 2011 efterår) og KB (A I 2012 forår)

1910/11 : KB (A I)

1909/10 : KB (A I)

1908/09 : B 93 (A I)

1907/08 : B 93 (A I)

1906/07 : KB og B 93 (A I)

1905/06 : B 93 (Fodboldturneringen)

1904/05 : KB (Fodboldturneringen)

1903/04 : Frem (Fodboldturneringen)

Fremad Valby+Amager + Valby Optages I KBU De tre klubber i Deltagerrækken 1920-21
Forstadsklubberne Optages I KBU A (1) Forstadsturneringen