Hvidovre Idrætsforening
Stiftet
15. oktober 1925
Bedste herrehold
se underside
Spillesteder
Frihedens Idrætscenter (fra 2022)
Avedøre Stadion (enkelte kampe fra 2012)
Avedøre Skole (fra 2014)
Hvidovrevej 311/315 (senere Sollentuna Alle) = Hvidovre Stadion
Høgevej og Dansborg Alle - fra forår 1941 (indgang fra Køgevej 300)
Hvidovrevej 235 (Risbjerggaard)
Holmegaard
Rækkevindere
se underside
Inde-KM og Futsal
se underside
Med hos DBU København
1934/35 til nu
Bedste kvindehold
se underside
Spilledragt
Rød trøje og blå shorts - senest fra 1955
Rød trøje m/hvid krave og opslag og sorte shorts
Pokalvindere
se underside
Ungdom i Fællesrækker
se underside
Deltager fra efteråret 2012 i et samarbejde med Rosenhøj, Girls FC og Avedøre IF som "Hvidovre Pige Fodbold" i pigeungdom. Ophørt i vinteren 2012/13 - fra foråret 2013 er Hvidovre Pige alene som de tre DBU Sjælland-klubber.
Fra 2017 stiller Hvidovre fælleshold med Friheden fra DBU Sjælland i M+50 7M
Hvidovre IF er startet på initiativ af Helmer Grand – en tilflytter – der får sat omkring 20 ret unge mennesker i stævne til et møde i september 1925 på Risbjerggaard Kro, hvor de beslutter at nedsætte en stiftende komite med henblik på at stifte meget gerne en flersports-idrætsforening. De afslutter deres arbejde i første omgang 15. oktober 1925, hvor HIF stiftes – og som første formand vælges meget naturligt Helmer Grand. Man lægger ud på en bane bag Phønixhuset ved Kragholtsbjerg Alle, hvor man når at spille mod soldaterhold fra Avedørelejren og også et par andre fodboldklubber.
Helmer Grand retter hurtigt henvendelse til Hvidovre Sogneråd for at få lov til at benytte skolebanen ved Holmegaarden samt få et klubhus opført her. Han tager også kontakt til Hvidovre Avis og Valby Bladet og får massiv opbakning i den skrevne lokalpresse til sine ønsker – og samtidig møder Helmer Grand op til Sognerådets åbne møder. Man får hurtigt Sognerådets tilladelse til at benytte banen, men får ikke sit ønskede klubhus. Klubbens leder, Helmer Grand, bliver ved og får ret hurtigt alligevel Sognerådet til at beslutte at opføre et nyt klubhus efter at en ide om at flytte et gammelt skur må opgives, da skuret ganske enkelt ikke vil kunne overleve en flytning. På det tidspunkt havde klubben 90 medlemmer. Sognerådet bevilgede 25.000 kr. til at der kunne opføres et klubhus – der overlevede flere flytninger og stadig fandtes 25 år efter. Grundplanen målte 7x14 meter og huset bestod oprindeligt af 2 rum – et til senior og et til junior. Faktisk var klubhuset 2-etagers, så de yngste medlemmer klædte om på loftet, - adgang via en udvendig hønsestige - selvom de ikke kunne stå oprejst heroppe. Afvaskningen foregik fra Vandposten foran Husvildebarakkerne, der lå som nabo for enden af banen. Faktisk kom der til at være 2 baner. Man forsøgte sig også med atletik. Det blev indviet sommeren 1926 efter at man flere søndage i træk havde samlet sten op på banen.
De første år spiller man privatkampe, men arrangerer også et årligt Pokalstævne. Man melder sig ind i Småklubbernes Sammenslutning (S.S.) og tager turen med S.S. over i 1928 til nu at hedde ABU (Arbejdernes Boldspil Union). 1934 melder Hvidovre sig ud af ABU og træder ind i KBU. Vintertræningen foregår i Kettevejens Skoles Gymnastiksal. Holmegården er også banen, hvor HIF 14. august 1934 kl. 10.00 spiller sin første KBU-hjemmekamp - Hvidovre-Hermes (4-3), - og den sidste på Holmegården spilles 17. november 1935 kl. 13.30, hvor Hvidovre III besejrer Dalgas III 7-0.
Op til 1935/36-sæsonens forårsturneringshalvdel flytter man til Risbjerggaard (Hvidovrevej 235), hvor der etableres et par fodboldbaner og klubhuset kommer med over. Første KBU-kamp på det nye anlæg bliver 5. april 1936 Hvidovre-Amager Kammeraterne 0-1. Her bliver man til foråret 1938 og spiller sin sidste KBU-kamp her 12. juni 1938 kl. 11.45 Hvidovre - Dalgas i B I 4-1
Inden efterårsturneringen 1938 starter er HIF igen flyttet – det var nogle turbulente år, men heldigvis var der kort mellem det gamle og det nye tilhørssted og man slap ikke det gamle før det nye var klar. Næste domicil efter Risbjerggård blev 2 nyanlagte baner ved Høgevej og de var så langt fremme, at de kunne benyttes, så første KBU-kamp spilles her mod Tria 14. august 1938. Men der manglede et klubhus her, så man måtte klæde om i starten i et tilfældigt arbejdsskur. Der blev ikke holdt nogen egentlig indvielse af anlægget og i løbet af efteråret flyttes klubhuset med over fra Risbjerggaard – men HIF benytter stadig banen ved Risbjerggaard til træning. Året efter får man nyopført et klubhus på Høgevej. De 2 baner på Høgevej omtales fra 1940 som Høgevej/Dansborg Alle (der var indgang fra Køgevej 300).
Der er en ”rullende” overgang til at banerne rykkes længere ned ad Hvidovrevej – til det der i dag er Hvidovre Stadion. Anlægget tager over fra Høgevej/Dansborg Alle i 1940'erne til at optræde under adressen Hvidovrevej 311 (evt. 315 fra midten af 1950'erne). De to gamle klubhuse fra Hvidovres tidligere domicil blev flyttet med over. Senere skifter herligheden til at adressen hedder Sollentuna Alle med virkning fra 1987. HIF havde på det tidspunkt både en selvstændig Bokseklub og Atletikklub og de fik ligesom HIFs Fodboldafdeling lokaler i den store tribune, der indvies 1970.
Siden har Hvidovre fået banetider også på Avedøre Stadion (fra 2012), Avedøre Skole (fra 2014) og Frihedens Idrætscenter (fra 2022).
Undervejs har HIF også dyrket Håndbold, Atletik, Badminton, Boksning, Bordtennis – men det er klart fodbold, der har bragt HIF mest hæder og ære.
Hvidovre vinder det danske mesterskab i fodbold i 1966, 1973 og 1981. Hvidovre vinder DBUs pokalturnering for herrer i 1980.
2007 indfører DBU et licensystem for drengeungdom og her får Hvidovre tildelt B-licens, hvilket sikrede adgang til næstøverste DBU-række i de ældste aldersgrupper. I foråret 2019 lancerede DBU et nyt licenssystem på drengesiden, der med stjerner som mærkat skal skabe mere gennemsigtighed i klubbernes arbejde med talentudviklingen på herresiden. Samtidig kunne man opstille og offentliggøre en landsrangering. Jo flere stjerner, jo mere er klubben garanteret at kunne deltage med af hold og for de med flest stjerner i den allerøverste række. Hvidovre har fået ”stjerner” alle årene – se her
Hvidovre har deltaget ved DM for Danmarksserien for Herrer
Hvidovre har deltaget i kvalifikationskampe til Danmarksserien for Herrer
Hvidovre har deltaget i slutspil i U21/Talentturneringen
Hvidovre har deltaget ved DM-slutspil for Ynglinge
Hvidovre har deltaget ved DM-slutspil for Junior
Hvidovre har deltaget ved Old Boys-DM
Hvidovre har deltaget ved DM i inde-fodbold Herrer
Hvidovre har deltaget ved DM i inde-fodbold Damer
Hvidovre har deltaget ved DM i inde-fodbold for Ynglinge
Hvidovre har deltaget ved DM i inde-fodbold for Junior
Hvidovre har deltaget ved DM i inde-fodbold for Damejunior
Jubilæumsskrifter
(findes i DIFs bibliotek)
- se vores undersider for resumeer
Hvidovre 25 år - 1925-50
Hvidovre - årsskrift 1970
DBU Københavns Fodboldmagasin
2005/3 : Hvidovre vil leve af den gode mad
2005/4 : John Steen Olsen
2012/1 : Birger Pedersen
2012/5 : Årets breddeklub
2012/5 : Hvidovre er de bedste
2012/6 : Jonas Hebo Rasmussen
2015/1 : Sejt at få sit eget fodboldhold
2020/1 : Hvidovre IF går forrest og uddanner dommere fra egne rækker
2020/1 : Dommeruddannelsen bør være en del af licenssystemet
2020/1 : Elitespilleren Oliver hat via dommeruddannelsen fået forståelse for dommerens beslutninger
Ønsker man at læse artiklen retter man henvendelse til DBU København på info@dbukoebenhavn.dk
Scrapbøger i DIFs bibliotek
Idrætsbladet – udklip med klubportrætter
Omfatter en række udklip med artikler om københavnske fodboldklubber, fodboldklubber i Provinsen og enkelte andre danske sportsklubber – fra perioden 1934-1943
Hvidovre – foto af 1. hold (29. august 1941)