Herresenior

I begyndelsen var der kun mænd i Fodboldens verden – officielt Herre Senior eller blot Senior. Lige fra dag 1 med 16. år som grænse mellem senior og ungdom. Ingen spiller, der havde mulighed for at deltage på ungdomshold i sin klub, måtte deltage i Senior. KBUs Bestyrelse havde muligheden for at give dispensation – underforstået, hvor klubben ikke havde et Juniorhold. Denne grænse mellem hvornår man må deltage i Senior findes uændret fra de første regler i 1903 – man skal fortsat være fyldt 16 år for at spille Senior. DBU Københavns Bestyrelse har muligheden for at dispensere – men benytter den reelt ikke.

1903
KBUs medlemsklubber var få ved starten i 1903 – kun 10. Der var for stor spredning fra de bedste til de svageste, så kun 5 kommer i den bedste række, som døbes Fodboldturneringen. Den anden række hed slet og ret Række II.

1904
Allerede i 1904 må man udvide med Række III – de store klubber havde fået bredde; men her var man nu for optimistiske. Allerede året efter er man tilbage på 2 rækker.

1906
Så får KBU tilgang af hele Fælledklubbernes Bold Union – bliver dobbelt så mange. De 5 bedste af de gamle sætter sig solidt på A-rækken. I 1906/07 og 1907/08 deltager ekstraordinært Malmö BK i A1-rækken ! De 4 stærkeste af de nye placeres i B-rækken sammen med en af de andre gamle klubber. Resten af de gamle og nye kommer i rækker, der ellers var beregnet til ikke-1. holdene – også de opdelt i A og B, så man allerede i 1907/08 har AI, AII, AIII samt B I, BII og BIII.

Inden første årti er omme gennemføres første pokalturnering – 1909 bliver første sæson. Nu kan man vinde ”The Double i København” = både bedste række og pokalen. Det sker for 3 klubber gennem KBUs historie – KB i 1912, 1913, 1914 og 1916; B 93 i 1915, 1930, 1932 og 1934; B 1903 i 1920 og 1924. Man udskriver kvalkampe mellem nr. sidst i A og vinder af B-rækken for måske at få lidt dynamik. Men så længe de bedste københavnske hold deltog i KBUs egen turnering – frem til 1936 – skifter mesterskabet mellem blot 5 klubber : KB, B 93, Frem, AB og B 1903.

1911
1911 bliver turbulent – de gamle baneejende klubber fra A-rækken går solo. Resterne i KBU enes om at spille i Række 1 og 2 og med egen pokalturnering. Heldigvis når man frem til igen at have alle i folden fra 1912.

1913
DBU melder sig på banen og introducerer sin første Landsfodboldturnering i 1913 - her mødte den københavnske A-række vinder i en direkte kamp om DM vinderen af en forudgående Cup-turnering mellem Provinsens rækkevindere. Turneringen lever helt frem til 1927 – hvert år med KBU-klubben som dansk mester.

1920
Omegnens klubber presser på – samlet i Forstædernes Boldspil Union. Der forhandlers længe med KBU med DBU som mægler. Man når frem til et kompromis. KBU benytter lejligheden til at lave ny turneringsstruktur. Man skiller 1. holdene ud, så de får deres helt egne rækker – breddeholdene deres. Det hele træder i kraft i sæsonen 1920/21 - de bedste rækker døbes Mesterrækken, næste geled overtager A-rækkenavnet ligesom B og C-rækkerne må et trin ned ad rangstien. Opdeles efter behov i I til 1. holdene og II,III, IV og senere også V til breddeholdene. En så stor omvæltning kræver en overgangsordning – første sæson findes en Deltagerrække for få udvalgte nye klubber samt Forstadsturneringens Række I og II for resten af de nye før man ender med det fælles set-up Mester-A-B-C. Op- og nedrykning klares ved at indføre Mellemrækker – en slags slutspil, - der dog aldrig hitter. Så det går man efter få sæsoner væk fra og erstatter med direkte op/nedrykninger.

1927
DBU vil på banen – får overtalt KBU til at deltage i en egentlig Landsturnering fra 1927. De bedste KBU-klubber spillede frem til 1936/37 fortsat med i KBUs egen turnering udover at være i DBUs landsdækkende rækker – i 34 år kårer man en Københavnsmester i skikkelse af vinderen af den bedste række.

Hvor mange hold skal der deltage i hver række – det har til alle tider været et spørgsmål, der har været mange meninger om. Ofte ser man, at det er nemmere at udvide end at skære ned – ikke mindst i den bedste række. I 1930erne rettes på antallet af hold i Mesterrækken med afsmittende virkning på KBUs Pokalturnering. Den bliver næsten udelukkende et anliggende for de nu 8 hold i Mester – dog beslutter man, at nr. sidst i Mester skal spille mod vinderen af den forudgående Sommerpokalturnering for de lavere klubber om den 8. og sidste plads i den fineste Pokalturnering.

1936
Det holder frem til sæsonen 1936/37, hvor DBU tager teten – fodbolden bliver for alvor landsdækkende. Det betyder farvel i KBU-regi til de bedste klubber – Mesterrækken nedlægges. Herefter bliver vinderen af den københavnske pokalturnering reelt københavnsmesteren, for kun i pokalen deltager alle københavnerklubber. De tilbageværende KBU-klubbers 1. hold spiller nu i A- og B-række, mens de DBU-deltagende københavnske klubbers lavere hold dyster i rækker, der slet og ret betegnes Sekunda II,III,IV, V og helt adskilt fra de ”lavere” KBU-klubber og deres lavere hold, der dyster i AII, III, IV, V eller B II, III, IV, V. Alle får i løbet af 1930erne mulighed for at deltage i Pokalturnering – men ikke den samme. Man har 3 af slagsen for senior – den fine ”Egentlige Pokalturnering” for de 8 bedste, fulgt af Sommerpokalturneringen for de næstfineste og så B-pokalturneringen for de nederst rangerede KBU-klubbers 1. hold. 

1945
Efter at have overstået Besættelsesårene 1940-45 skrider DBU til at oprette Divisionsfodbold for de bedste. KBU beslutter, at dets bedste række fremover skal hedde Københavnsserien, næstbedste Mellemrækken og først i 3. geled A-rækken fulgt af B- og C-rækken. De klubber, der deltager i DBU har et så tilpas stort antal, at det giver mening fortsat at have dem helt adskilt på seniorsiden fra de hjemligt rangerede KBU-klubber. Man holder fast i, at 1. hold ikke skal møde ikke-1. hold – de får deres egne Københavnsserie II-V, Mellemrække II-V, A I-V osv. nedefter. Københavnserie Ia, Mellemrække Ia, A Ia, B Ia og undertiden også C Ia er for sine egne 1. hold. Divisionsklubbernes lavere hold dyster i Københavnsserie Ib, Mellemrække Ib, A Ib, B Ib, C Ib. KBUs Pokalturnering bliver nu åben for alle 1. hold – her kan man mødes på tværs af de to ”a”- og ”b”-søjler. Enkelte sæsoner må man endda ty til at supplere med en D-række, som det er tilfældet første gang i 1953.

1954
Til gengæld afgår KBUs pokalturnering ved døden med udgangen af 1954 – meget passende med samme vinder af den sidste som af den første i 1909, nemlig B. 93. De 5 store – KB, B 93, Frem, AB og B 1903 – har taget solidt for sig af de 44 titler. Kun 3 går deres næse forbi – HIK vinder i 1935, ØB i 1947 og Fremad Amager i 1953.

1958
Sidst i 1950erne skifter man fra at spille efterår-forår til kalenderturnering med start i foråret. Fortsat adskilt – divisionsklubberne for sig i b-søjlen, de andre KBU-klubber i a-søjlen, - 1. hold for sig og ikke-1. hold for sig.

1978
Først i 1978 beslutter man at spille med en fælles Københavnsserie, hvor de bedste ”rene” KBU-klubbers 1. hold kan dyste mod DBU-deltagende klubbers 2. hold. Siden Danmarksseriens introduktion i 1965 havde man spillet en intern KBU-kvalifikation om en plads i Danmarksserien mellem vinderen af KS Ia og KS Ib.

1985
1985 sker næste ændring. Man bevarer én fælles Københavnsserie – det er så også den eneste, der får lov at bevare sit navn. Resten døbes fremover Serie efterfulgt af et puljenummer - fortsat forskel på om man er 1. hold eller ej. I hver Serie under Københavnsserien reserveres en enkelt pulje til udelukkende at huse 1. hold – Serie 1 pulje 2, Serie 2 pulje 4, Serie 3 pulje 7, Serie 4 pulje 12, Serie 5 pulje 17. Et system, der har overlevet til i dag. Rækkerne oprettes kun, hvis der er klubber nok. Ikke-1. holdene – nogle ynder at kalde dem ”sekundahold” – får en pyramidestruktur med 1 pulje i Serie 1, 2 i Serie 2, 4 i Serie 3 og 4 osv. nedefter. Er der ikke plads nok til alle i Serie 5 oprettes Serie 6 og enkelte sæsoner også Serie 7.

1997
Man indfører 7mands fodbold for senior i 1997 i halvårsturneringer med Mester som bedste række i en pyramidestruktur med en skøn blanding med 1. hold og ikke-1. hold i samme puljer og med en række deltagere, der havde 7mandsholdet som deres bedste og måske eneste seniorhold – på ½ bane til mindre mål, kortere spilletid og uden brug af off side. Og med egen pokalturnering ”7eren” fra 2010.

2004
Fra 2004 får op til 2 hold fra Bornholm lov til at deltage i Københavnsserien og derover - 2 hvis Bornholm ikke har et hold i DBUs rækker – og uden for den gældende op/nedrykningsmodel.

2007
Fra 2007 går man over til at spille halvårsturnering hos ikke-1. holdspuljerne, mens 1. holdspuljerne spiller helårs. I de første sæsoner kalenderturnering før man fra 2009 efter en meget besværlig sæson får rettet ind til at spille efterår-forår igen.

FÆLLESRÆKKER

1927/28
DBU kommer på banen i 1927/28 med den første landsdækkende Danmarksmesterskabs-turnering. Tilløbet havde været en Cup-turnering mellem de enkelte vindere af Lokalunionernes respektive turnering. Og her havde KBUs vinder særstilling – i erkendelse af, at Danmarks stærkeste fodboldhold spillede i KBU. KBUs vinder var selvskrevet til finalen om det danske mesterskab – modstanderen fandt de andre Lokalunioner gennem indledende cupkampe og dermed reelt en kamp om at kunne kalde sig Provinsmester.

I 1927/28 starter man med en 10-holdsrække. 7 af deltagerne var fra KBU – så rejsebesværet var til at overse for KBUs klubber. De 7 var Fremad Amager, KB, B 93, Frem, AB, HB og B 1903. Det kuriøse er, at man ikke får kåret en dansk mester, men hele 3 – for B 93, Frem og B 1903 slutter helt lige i point og man havde endnu ikke fået udtænkt, hvordan man så skulle få dem rangeret. Sæsonen efter udvides til hele 9 KBU-hold – nye er HIK, Viktoria og ØB, mens HB må tilbage til KBU. 3. sæson beslutter man at koble en Oprykningsserie på DM-mesterskabsturneringen.

1936/37
Den model holder frem til sæsonen 1936/37, hvor man deler Oprykningsserien i flere serier, hvor KBU får hold med i både Serie 2 og 3.

1940
Besættelsesårene giver problemer – det er svært at rejse rundt i landet. Så man hutler sig igennem med at oprette flere DM-kredse – pudsigt nok med Kreds 3 som den absolut stærkeste. Men det har samme formål – der skal kåres en dansk mester – og det klarer man ved hjælp af et slutspil.

1945
Efter Befrielsen i 1945 beslutter man at indføre divisionsfodbolden – 3 af slagsen. Man lægger ud med at placere 6 KBU-hold i 1. division : B 93, KB, AB, Frem, Fremad Amager og B 1903 – 3 i 2. division : ØB, KFUM, HIK og 2 i 3. division : Brønshøj og Dragør. Det system kører videre – undervejs kobler man en Kvalifikationsrække på i 1950/51, hvor Vanløse bliver KBUs deltager.

1966
Men systemet er levedygtigt – holder helt frem til 1966, hvor DBU beslutter sig for at udvide med Danmarksserien opdelt i kredse, så den dækker hele landet ; men uden at den enkelte kreds er landsdækkende. Nogle sæsoner er der også en opdeling af 3. division i øst og vest. I den første Danmarksserie får 10 KBU-hold plads – 4 af dem er 2. hold (B 1903 2, KB 2, Frem 2, Hvidovre 2). Fra 2001-2008 har der været en Kvalifikationsrække under Danmarksserien, men den er dog væk i dag.

DBU har ændret utallige gange på sine rækker – der har været mellemliggende kvalifikationsspil; antal hold har svinget; navnene har ændret sig; rækkerne har været landsdækkende for så at blive regionale til igen at blive landsdækkende osv. ; antallet af op- og nedrykkere har varieret ; kunne der være 2. hold med osv. Men det ændrer ikke ved, at KBU og i dag DBU København gennem sin seniorturnering har skullet levere oprykkere til DBU og tage imod københavnske nedrykkere herfra. Og har måttet indrette sin turnering på det - gennem op/nedrykkere, nogle år kvalifikationskampe, ændre turneringsåret m.v.

årstal

DBU-rækker

KBU (nu DBU København) rækker

 

1903/04

-05/06

ingen

Fodboldturne-

Ringen (5-6)

Række II

(3-5)

 

 

1906/07

-07/08

Række A1

(5)

A2

(5-1)

B1

(5-7)

B2

(2)

1908/09

-

1919/20

Række A1

(6-7)

B1

(4-6)

B2

(1-2)

1920/21

Mesterrækken

(5)

Række A1

(8)

Deltagertur-

nering (3)

Forstadstur-

nering (12)

1921/22

-

1935/36

Mesterrækken

(5-8)

Række A1

(8-16)

Række B1

(7-15)

Række

C1

(6-5)

Slut

22/23

1936/37

-39/40

DM-serien

(3-7)

DBU-serie

(2)

 

 

->

Række A1

(16)

Række B1

(14-13)

 

1940/41

-

1944/45

DBU kr. 3

(4-5)

 

DBU kr. 2

(2)

Række A1

(14-15)

Række B1

(13-11)

44/45

C1(7)

1945/46

-46/47

Div I

(3-4)

Div II

(3-2)

Div III

(1)

Række A1

(15-14)

Række B1

(13-14)

Række C1

(10-9)

1947/48

-

1958

Div I

(4-5)

Div II

(2-4)

Div III

(2-3)

Københavnsserie

(9-10)

Mellemrække

(8-10)

A-ræk

ke

(9-10)

B-ræk

Ke

(14-12)

Fra 49/50

C-ræk

ke (8)

1959

-

1984

Div I

(6-4)

Div II

(3-4)

Div III

(3-2)

Dan-

marks

serie

(2-6)

Københavns

Serien

(10-9)

Fra 78 også

Med 2. hold

Mellemræk

ke

(10-11)

A-ræk

Ke

(10-

12)

B-ræk

Ke

(14-

10)

Fra

1983

C-ræk

ke

(8-6)

1985

-

1990

Div I

(6-3)

Div II

(1-4)

Div III

(2-6)

Danm.

Serie

(7-3)

Køben.

Serie

(9-12)

Serie 1

(12)

Serie 2

(12)

Serie 3

(10-14)

Kun i 85 Se-rie 4(6)

 

1991

-

Til nu

Super

Liga

(2-1)

Div I

(4-1)

Div II

(4-7)

Danm.

Serie

(6)

Køben.

Serie

(8-10)

Serie 1

(12-14)

Serie 2

(12-14)

Serie 3

(10-14)

Serie 4

(5-14)

Serie 5

Fra 07

(14-19)

 

Tal i parentes angivet antal 1. hold ved periodens start henholdsvis periodens slut.

Danmarksserien (har undervejs haft et par andre navne i kortere tid) er i skemaet – måske lidt provokerende – sat uden for DBU-system og under KBU/DBU København, men rækken har hele perioden været administreret af DBU, men uafhængigt af Divisionerne.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første