Dommere


Dommere i KBUs kampe

Udviklingen kan følges i KBUs årsberetninger, hvorfra følgende er hentet – og i enkelte tilfælde suppleret med anden viden. Fra 1961 og frem har vi listerne – med meget få huller – over dommere til KBUs kampe. De sidste år dog kun de indrangerede dommere. De er vist i de enkelte årtier. Ofte justerede man hver halvår – de viste lister er da forårslisten.

1903

Allerede ved KBUs start i 1903 er dommersituationen oppe at vende – skal man skride til at aflønne dem ?

1904

Det besluttes at nedsætte et Udvalg til undersøgelse af dommernes kvalifikationer. Allerede dengang syslede man med tanken om at honorere dommerne – men det blev ved tanken i denne omgang.

1907

Først i 1907 vedtages det at aflønne dommerne. Der nedsættes også et Spilleudvalg – 12 mand stort - til at kontrollere turneringskampenes rettidige begyndelse og sømmelige afvikling. Det var meningen at samme udvalg skulle afholde oplysende foredrag og etablere egentlige dommerkurser.

1908
Her kender vi listen over dommere til KBUs bedste række :

Aage Rasmussen
Henrik (Henry) Meincke
F. Krüger
Harald Hansen
Kristian Middelboe
H. Richmann

Op til sæson 1908/09 ansætter man til de første kampe følgende dommere

Axel Jensen
Axel Henriksen
Ing. Jacobsen
Laur. Andersen
P. Mikkelsen
A. Eriksen
Harald Bohr
P. Krüger
L. Olsen
Anton Olsen
Bjarne Rasmussen
J. Tannenberg
Harald Hansen
Peter Petersen
V. Rasmussen
Julius Andersen
Ove Nielsen
Thor Petersen
Valdemar Larsen
C. Frederik Petersen
N. Clausen
K. Schäfer
Viktor Klein
H. Hvilsted
Thorvald Petersen
Charles Buchwald
Edvard Gielfeldt
Siggaard Jensen
Ødbert Christensen
T. Schelin
Vilhelm Andersen
Chr. Bech
Nils Middelboe
G. Gielfeldt
O. Sørensen
M. Gronemann

1909

I turneringsreglementets regel 8 berøres dommergerningen : Klubberne vælger hver en linjevogter. Unionen vælger så vidt muligt dommer - ændres allerede i 1912 til, at Unionen ansætter så vidt muligt dommer, der vælger linjevogtere, hvorved han har ret til at kræve assistance af de spillende klubber.

1911
Også fra dette år kender vi listen over KBU-dommere til bedste række :

Aage Rasmussen
Henry Meincke
Niels Middelboe
Svend Bendtsen
J. Kaas
P. Lindhardt
Ove Palsby
Charles Buchwald
Lauritz Andersen
Ødbert Bjarnholdt

Vi har ikke KBU-dommerlister i vores arkiv fra alle år, men i det bevarede turneringsprogram fra 1915 efterår har (formentlig) KBUs sekretær med håndskrift angivet hvem, der har dømt de enkelte kampe. Selv om listen ikke siger så meget, er den taget med her :

1915

 

Agerschou

Lauritz

Andersen

 

Asmussen

 

Bech

 

Bræmer

 

Castello

Vagn

Christensen

 

Drejø

 

Drescher

 

Falslev

 

Gisefeldt

Harald

Hansen

 

Heiberg

Aage

Henriksen

Svend

Hveen

Laurits

Jensen

Knud

Johansen

 

Jul-Johansen

 

Junker

 

Kihl

 

Krarup

 

Kaas

 

Lindholdt

Edvard

Nielsen

E

Nørland

Frithjof

Olsen

Ove

Palsbye

 

Perhrsson

Aage

Rasmussen

 

Ringsted

 

Rützebeck

 

Scheuer

 

Thomsen

 

Ulrich

 

Vestergaard

 

Wallin

 

Weeke

 

 1918

Og så var der lige dommermanglen – et tema, der skulle fylde yderst meget i de kommende årsberetninger hele fodboldens liv igennem. Der var dage, hvor der skulle bruges hele 30 dommere – men antallet af dommere steg desværre ikke. Dommerne var ofte selv aktive spillere – og de kunne jo dårligt dømme og spille samtidigt. Man havde derfor grebet til at oprette et dommerkursus for ad den vej at søge at uddanne brugbare fodbolddommere.

1921/22

Her har man i turneringsprogrammet fastsat hvilke klubber, der i den enkelte kamp i Senior B og Senior C skal stille en ”neutral” dommer i en solidarisk ordning. I marts 1924 stiftes Københavns Fodbolddommerklub (KFD) med Lauritz Andersen som første formand.

1936

Fra 1936 efterår opkræves hver deltagende klub 1. kr. 25 øre per kamp i dommersalær.

1942

KBU nedsætter som den første Lokalunion et dommerudvalg.

1946

I takt med at antallet af kampe steg, voksede også arbejdet for medlemmerne af KBUs Dommerudvalg. Det var tid at udvide udvalget til i alt 7. Desuden aftalte man med Københavns Fodbolddommerklub hvordan og med hvem udvalget skulle suppleres. Dette samarbejde kunne og ville man bevare, så længe KBU og KFD forfølger samme formål – at dygtiggøre dommerne til gavn for al fodbold under KBU – besluttede man dengang.

1950

Fra 1950 gælder, at hver klub i Københavnsserie I betaler 500 kr. som sin andel af dommerhonorarerne, hver klub i Mellemrække I, A I, B I og C I 400 kr. og i alle øvrige seniorrækker samt alle ynglingerækker 300 kr. Unionens andel i dommerhonoraret i alle ovennævnte kampe er 200 kr. I alle junior-, drenge- og lilleputkampe betaler Unionen det fulde dommerhonorar på 6 kr. Linjevogtere honoreres hver med halvdelen af dommerhonoraret, dog mindst 4 kr.

1952

Nyt er, at man afholder instruktionsmøder i dommerudvalgets regi henover vinteren 1951/52.

1953

Forbavsende nok – for generelt er kendskabet til Fodboldloven ikke helt i top hos klubledere – er dommerinstruktionsmøderne ret ringe søgt.

1957

Årets nyskabelse var weekendkursus for dommere – der var afholdt 2. Det første for dommere udpeget til at dømme i DBUs divisioner samt Københavnsserien. Det andet fortrinsvis for yngre dommere. Absolut en succes – så man planlægger at gøre det til en permanent begivenhed

1959

Kurserne har været i stor aktivitet – Weekend-kursus for de udpegede dommere, Begynderkurser for dommere, DBU Trænerkursus I.

1961

Efter aftale var det fremover Københavns Fodbolddommerklub og ikke KBU, der skulle tage sig af Begynderkursus for dommere. Hele 68 – ud af 75 – havde bestået eksamen, men det var nok kun et mindre antal af dem der ville gå ind og dømme i KBUs rækker forudså man.

1962

Dommersituationen får en del ord med på vejen i årsberetningen. På papiret flot at 54 havde bestået DBUs dommereksamen. Måske knapt så flot, når man kunne læse, at der havde deltaget 70 i undervisningen, at 5 af dem var udeblevet til eksamen og at 11 af de fremmødte var dumpet. Flere af de, der havde bestået, havde faktisk dømt for KBU i forvejen – så kombineret med at langt fra alle af de nybeståede ville tørne ud for KBU som dommere, og at der stadig var mange afbud gennem sæsonen (ofte 15-20 % hver weekend), var der reel dommermangel.

1966

Dommerne havde forhandlet sig til en lønforhøjelse – 2 kr. mere per kamp.

1967

Dommermanglen er ikke blevet mindre. Til en start havde 47 deltaget i årets dommerkursus – 32 bestod. Man kunne omregne det til at hver 3. ikke kom gennem dette indledende nåleøje. Af de 32 var 18 startet som dommere for KBU ved sæsonstart – nu var kun de 9 tilbage. Knap nok til at afveje afgangen i den anden ende af ”gamle” dommere. Heldigvis havde man ikke de store episoder med, at klubberne så selv måtte stille folk til at dømme en række kampe. 

1968

Der manglede tilgang af nye dommere – til gengæld var de allerede aktive dommere meget villige deltagere på velbesøgte aftenkurser.

1970

Dommerne var man vel ikke helt tilfredse med – det var ellers ikke helt nemt at bestå dommereksamen kunne man læse. 1 ud af 3 dumpede. Et større problem var nok, at man i nogle uger kunne nå helt op på 25 % afbud fra de påsatte dommere. Det rumlede som før – og ofte siden – med tanker om at tvangsudskrive dommere, hvis man som klub ville tilmelde hold.

1971

For første gang havde KBU dristet sig til at lade et bisiddermedlem fra Københavns Fodbold-Dommerklub have adgang til møder i KBUs Dommerudvalg, ligesom samme udvalgs medlemmer havde deltaget i et bedømmerkursus.

1974

Dommeruddannelsen gik egentlig fint – 65 havde været til eksamen, 50 bestod. Men kun få gik dommervejen hos KBU. Det var i stedet ofte for at dømme de hjemlige lilleputkampe, man tog dommereksamen. Det kunne man jo ikke have noget imod – men man savnede nu alligevel disse dommere til de lidt ældres kampe.

1975

Dommerrekrutteringen havde ikke haft et godt år. Man opfordrede klubberne til at hente en dommerinstruktør ud i vinterens løb for at give spillerne i klubben en populær undervisning i fodboldlovene – den skjulte bagtanke, at så kunne nogle af dem måske tænke sig at supplere sit spil med også at dømme for KBU.

1976

Også dommersiden kunne melde fremgang – fra 30, der havde indstillet sig til eksamen i 1975, til 72 (52 bestod) i år. Men atter oplevede man, at kun en mindre del kom til at fungere som nye dommere for KBU – parret med at der var mange afbud fra dommere og nogle endda helt udeblev uden afbud betød det, at der stadig var dommermangel.

1977

Dommersituationen var bekymrende – trods en mindre tilgang af nyexaminerede. I den anden ende var der dog en næsten tilsvarende afgang af ældre dommere. Man have drøftet situationen med Københavns Fodbolddommerklub og Danmarks Fodbolddommer Union – ikke mindst dommerhonorarerne havde været oppe at vende. Det betød, at KBU fra næste sæson ville komme på linie med øvrige Lokalunioner, for også i KBU ville man nu indføre km-godtgørelse. Ikke for dommernes løbne km, men for deres transportvej til og fra kampene. KBU havde besluttet, at ondet skulle fordeles ligeligt over alle kampene – solidarisk afregning

1978

Antallet, der havde indstillet sig til dommereksamen, var steget markant. Takken gik til KFD og et dagblad, der havde stået bag en kampagne – 127 indstillede sig, 90 bestod, 75 nye dommere meldte sig parat til at dømme kampe for KBU. De nye dommere starter med kampe for drenge og junior – så fremgangen vil først vise sig i de voksnes rækker om 1-2 sæsoner.

I 1978 indførtes km-godtgørelse til dommere, men kun for hovedkampen (i tilfælde, hvor dommeren dømmer flere kampe samme dag samme sted). Det angives, at der hos klubberne opkræves et gennemsnit af honoraret for samtlige kampe inden for hver kategori.

1979

Langt fra samme lyse toner omkring dommersituationen som året før – tilgangen af nye dommere kunne knap holde trit med afgangen af ældre dommere i den anden ende.

1984

Dommerudvalget konkluderede i stil med forrige år : minimal tilslutning til dommerexamen (kun 11 i år – 1 var tilmed dumpet). Og stadig mange – for mange burde man nok have skrevet – afbud fra de aktive dommere.

1985

Dommerudvalget kunne berette, at man ligesom tidligere år havde foretaget løbetest af dommerne. Det førte til, at Dommerklubben anmodede om, at man begrænsede sig til at løbeteste dommerne i Danmarksserien og Københavnsserien – det gav ikke mening at forlange at dommere oppe i 40erne skulle leve op til at løbe 400 meter på 75 sekunder. Det kunne kun føre til at flere stoppede – og man kunne bestemt godt bruge deres rutine i KBUs egne rækker selv om de ikke kunne oversprinte alle spillerne.

Dommermanglen var et problem – det erkendte alle. Skulle man tage hårdt fat om nælden og kræve, at en klub enten stillede med en dommer for hver 3 hold – eller også måtte betale sig fra det gennem en ekstra bøde/afgift på 500 kr. ? Penge, der ikke skulle bundfælde sig i KBUs kasse, men ud at virke ved i første omgang at nedsætte betalingen for at tage en dommeruddannelse og ellers virke for at gøre dommerhvervet endnu mere attraktivt. Indtil nu blev det ved truslen.

1990

Dommermanglen søgte man ad gulerodens vej at komme til livs – de 6 mest aktive dommere (41 kampe var rekorden det år) blev præmieret med 2 landskampbilletter hver.

1995

Dommersituationen var stadig kritisk – man skønnede at mangle mellem 50 og 75 ”sorte” dommere til at dømme sine mange kampe. Det skortede ellers ikke på hvervekampagner, men det var svært at få hul på bylden. Børneudvalget barslede med et særligt kamplederkursus til at få kampene hos de yngste til at glide – men med en slet skjult bagtanke om ad den vej måske ad åre at kunne rekruttere dommere til det egentlige dommerarbejde.

1997

Dommersituationen også i fokus det år. Helt parallelt med situationen for pigefodbolden var vi inde i en tid, hvor Københavnsk fodbold ellers markerede sig helt i top på elitesiden. Næsten 25 % af alle landets 66 højest rangerede dommere i DBUs rækker kom fra KFD, Københavns Fodbolddommerklub. Det fik formanden for Dommerudvalget, Vagn Christensen – selv tidligere topdommer - til at proklamere ”Vi har toppen, men mangler adskillige i bredden”. Han var ikke sen til at konstatere, at de initiativer, man havde iværksat i 1996 og troet så meget på, ikke havde båret frugt.

2011

Dommerantallet satte rekord med 266 aktive – alligevel var der en pæn portion tællende rækker, der ikke fik ”sorte dommere”. Nutidens dommere stillede nu sjældent op i sort. For at hjælpe dem havde man præsenteret klubberne for et nyt tilbud – ”Dommerhjælpen”. Her kunne man forsøge at bestille en dommer til kampe og stævner, cups, særlige events m.v. – selvfølgelig over nettet. De fleste gange lykkedes det formidleren at skaffe en.



Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første