Cricket

Cricket i KBU

Cricket i København før KBU

Cricket så ud til at gå en lys fremtid i møde – måske tilmed blive dansk nationalsport. Cricket havde hurtigt fortrængt langbold og havde spillet sine første internationale kampe, selv om de var af mindre format. Før 1886 dyrkede man spillet på Rosenborg Exercerplads – en stenørken, der nærmest var livsfarlig at spille på. Siden flyttede man til tåleligere forhold på Fælleden - men blev ofte forstyrret her af folk, der lejrede sig i græsset, madammer med barnevogne, nærgående Fælledbisser, græssende køer, galoperende heste og/eller exercerende afdelinger af Den Københavnske Væbning. Sådan var situationen, da DBU blev dannet i 1889. KB havde et par år forinden spillet et par cricketkampe mod officerer fra Prinsen af Wales’ yacht ”Osborne” og KB startede da også 1889 med en kamp mod et udvalgt hold fra den engelske eskadre, der lå på Reden i juni. Blandt stifterne af DBU var der flere rene cricketklubber. DBU ansporet af sin meget cricketorienterede første formand, H. Hilarius Kalkau (anfører for KBs crickethold), fik straks oversat de engelske cricketlove til dansk og sat den første turnering – både i Jylland og i København – i gang.

Cricket i KBU 1903-1953

På KBUs program ved stiftelsen 29. april 1903 var der to boldspil – cricket og fodbold. Meget kort efter – i 1904 – tager DBU og dermed også KBU Lawn Tennis til sig, så der frem til stiftelsen af Dansk Lawn Tennis Forbund i 1920 var 3 boldspil, som KBU tog sig af. Reelt udskrives der ikke KBU-turnering i tennis, - det sker over DBU. I de første 25 år af crickets tid i København, heraf en del af dem i KBUs regi, stod kampen om at være bedst i KBU mellem KB og AB – kun i 1909 og 1910 formår B 93 at kile sig ind og erobre mesterskabet. I de næste 25 år er KB totalt dominerende, før AB tager over og er næsten lige så enerådende i den sidste halve snes år, hvor cricket er en del af KBU. Kun i 1950 lykkes det en 3. klub at bryde KB-AB dominansen – B 93 vinder mesterskabet i 1950. Fra 1951 gjorde man et forsøg på at gøre turneringen mere interessant ved at udskrive den for både KBU og SBU – en turnering, der kører i 3 år med AB som vinder alle 3 år.

Som det var tilfældet med fodbold var hovedstadens sønner også i cricket klart toneangivende i Danmark. De københavnske klubbers førerstilling skyldtes i første række, at man havde optaget forbindelse med engelske hold, der som regel vandt overlegne sejre, men til gengæld forstod kunsten at lære fra sig, og københavnerne evnen til at lære nyt. Det forhold ændredes først noget, da JBUs engelske instruktørs arbejde begyndte at bære frugt og fik styrkeforholdet til at vippe over i jydernes favør.

Cricket er et sommerspil – og klemt sammen mellem to fodboldturneringer blev der med disses udvidelser mindre og mindre plads til cricketspillerne, - hvorfor vilkårene var strenge for spillets udbredelse. Til gengæld må man sige, at de få hundrede, der i København dyrkede spillet, var entusiaster, der nærmest ofrede alt for deres idræt. I tidens løb kom der flere klubber til – først de deciderede ”rene” cricketklubber Københavns Kricketklub, Amager CC, Frederiksberg CC og kort efter Besættelsens ophør tog Dragør, Brønshøj og Schneekloth spillet på programmet. Forinden havde ØB, KFUM og B 1903 enkelte år stillet crickethold. Schneekloth tog senere navneforandring til Svanholm.

I 1953 oprettedes et selvstændigt Dansk Cricket Forbund – hovedmanden bag den stiftelse var den just afgåede KBU-formand Kurt Nielsen, der da også bliver det nye forbunds første formand. KBU skiller sig af med cricket på en værdig måde – bevilger de næste 5 år hvert år 1.000 kr. som hjælp til det nystartede forbunds administration og turneringer. Undervejs i de 50 år, som cricket var en del af KBU, var højdepunkterne ikke mindst de store englænderkampe – når kendte engelske hold lagde vejen forbi København og på en af de førende klubbers (KB,AB,B 93) anlæg dystede mod KBUs eller klubbernes udvalgte. Selvfølgelig parret med storopgørene mellem KB og AB for slet ikke at tale om Unionskampene mod JBU, der i mange sæsoner blev årets clou, og hvor der herskede en ren landskampstemning omkring banen.

Den sidste cricketkamp i KBU regi foregik i juli 1953 og var et led i KBUs 50 års jubilæumsarrangement. Her mødte KBU Tooley Street Brokers CC – tabte ikke uventet. Men i det allersidste år lykkes det KBU at besejre arvefjenden JBU med 6 stående gærder. Udviklingen kan følges i de årlige KBU-beretninger. Ikke mindst er det spændende hvert år, om cricket ville blive stavet med ”k” eller ”c” som 1. bogstav.

År for år fra KBUs beretning

1903-08

KBUs første formand, Jørgen Jensen, citeres 25 år efter KBUs stiftelse for, at cricket allerede ved KBUs start stod i stampe og i de følgende år sygnede hen – at det blev KBUs smertensbarn. Spillernes og især klubbernes ligegyldighed over for spillet til fordel for fodbold var den egentlige årsag. KBU står fast på, at der skal udskrives en cricket-turnering, og at tiden 5. juni til 1. september skulle reserveres cricket. I 1903 deltog 5 klubber i KBUs Crickets Række I – AB, KB, Frem, B 93 og ØB,- i række II de samme samt Lydia og Olympia og i Junior 5 hold. B 93 oplevede i 1903 det mærkelige, at klubbens 1. hold over hovedet ikke kunne placeres reelt i rangordenen, for 3 af dets 4 kampe kunne ikke spilles færdig.

1908

Det år deltager 5 seniorhold og 4 juniorhold. Række II blev ikke oprettet – kun B 93 havde tilmeldt sig. Klart bevis på, at det var gået endnu mere tilbage siden KBUs start 5 år tidligere.

1909

For Crickets vedkommende har der i turneringen 1909 atter været gennemført en II holds turnering. I det hele taget synes det som om interessen for cricket er noget i fremgang, og det forsøg, som Unionen i år har gjort med at indbyde et engelsk crickethold for at spille to kampe her i byen – en 1-dags og en 2-dages kamp – er afgjort opmuntrende. Kampene omfattedes med stor interesse såvel af spillets dyrkere som af publikum, og der er ikke tvivl om, at disse kampe har øget interessen for cricket.

1910

Med hensyn til cricket mener Unionen også at kunne konstatere en fremgang, både hvad angår spilledygtighed og antallet af spillets dyrkere. Ligesom i fjor havde Unionen også i år inviteret et britisk hold herover for at spille 2 kampe – Royal High School Cricket Club fra Edinburgh. Især fremhæves Harald Hansen, B 93 for ved enestående resolut gærdespil at have opnået 76 point på 27 minutter – Royal Club anerkendte den præstation ved efterfølgende at sende ham bolden, der blev spillet med, monteret i sølv med inskription og ibenholt. Det viste sig, at kampene selv om de lå ret uheldigt med hensyn til tidspunkt – midt i sommerferien – var i stand til at samle en betydelig tilskuerkreds. Endda større end den, der samledes ved forudgående år. Der er næppe tvivl om, at den opgang, som cricket for tiden er i, ikke alene lader sig fastholde, men også udvikle, når der fortsættes af den vej, der er begyndt – nemlig med kampe mod britiske hold.

1911

Med hensyn til cricket er der en glædelig fremgang, hvad angår deltagelsen i turneringen. Tidligere har det vist sig vanskeligt at få den fornødne tilslutning til Række II – i år har det været nødvendigt at opdele den i 2 for at få plads til alle. Ligeledes har der været større tilslutning til Junior. Det må siges, at cricketkampene de to foregående sæsoner mod britiske hold nu bærer frugt. Beklageligvis lykkedes det ikke i 1911 at få arrangeret nogen cricketkamp mod britiske hold – det har ellers vist sig at være nøglen til fremgang.

1912

For crickets vedkommende er forholdene ikke så tilfredsstillende. Cricketturneringen kom til at lide under, at fodboldturneringen foråret 1912 blev langvarig. Hertil kom yderligere, at træningen til de olympiske lege og fodbolddeltagelsen heri bandt kræfterne ret betydeligt inden for klubberne på cricketspillets bekostning. Disse forhold medførte, at cricketturneringen 1912 kom til at savne det præg af afrundethed, som er nødvendigt for en tilfredsstillende gennemførelse af en turnering. Selve ydelsen i turneringen må også siges at stå ikke så lidt under, hvad der plejer at være tilfældet. Desværre lykkedes det heller ikke i sommeren 1912 at få et britisk crickethold herover. De forhandlinger, der førtes med et engelsk hold om nogle kampe i København i sommeren 1912 blev resultatløse, og der er vel næppe tvivl om, at den omstændighed, at man måtte opgive den for cricketspillet så nødvendige stimulans i en vanskelig sæson har været af nogen betydning med hensyn til sæsonens mindre gode resultater. For spillets skyld må man håbe, at det i sommeren 1913 må lykkes at skaffe det for udviklingen så nødvendige besøg af et britisk crickethold.

1913

For crickets vedkommende lykkedes det i sommeren 1913 at få et engelsk hold herover – idet AB, B 93, Frem og KB i forening engagerede Leicester Cricket Club, som i slutningen af august spillede 3 kampe her i byen. Selv om det er uomtvisteligt, at dette hold spillede bedre cricket end vore hjemlige hold og også vandt sine kampe, tør det nok siges, at dets besøg ikke vil sætte så stærke spor som f.eks. Yorkshire Wanderes i 1909 og Royal High School i 1910, idet Leicesters stil i alt væsentligt faldt sammen med vores egen. Men ganske bortset herfra er der grund til at glæde sig over besøget, og det viste atter, at når der i cricket bydes på noget ud over det sædvanlige, er der også et godt publikum. At besøget vil vise sig at indeholde et incitament for spillets dyrkere herhjemme er givet, og resultatet bør alt i alt opfordre til, at forsøget med besøg af engelsk crickethold gentages i 1914, selv om det er forbundet med noget tab for arrangørerne.

1914

Medens billedet for fodbolds vedkommende er fuldt ud tilfredsstillende, kan det samme ikke siges for krickets vedkommende. Et forsøg på at genindføre 2-dages kampe i hele række I mislykkedes, og med den ringe tilslutning, kricketturneringen har, var den hurtigt tilendebragt – hurtigere end ønskeligt. I række Is slutkamp, der spilles som 2-dages, var der efter 1. dagen lagt op til en spændende slutdag, men det skuffede ganske. Beklageligvis lykkedes det ikke i året 1914 at få et britisk hold at se mod vort stærkeste københavnske hold, og et forsøg på at kalde de for snart 20 år siden sidst regelmæssigt spillede kampe mellem kombinerede jyske og københavnske hold vandt ikke tilslutning fra jysk side og måtte opgives. Under disse forhold frembød kricketsæson 1914 ikke noget, der i særlig grad kunne samle interessen hos spillere og publikum – dog må det bemærkes, at trods alt opnåede et par turneringskampe at samle et efter krickets beskedne fordringer ganske talrigt publikum.

1915

For kricketspillets vedkommende er der desværre kun tilbagegang at konstatere. Interessen hos spillerne bliver stadig mindre og mindre. Og det er derfor ikke underligt, at de opnåede resultater arter sig i forhold hertil.

1916

I modsætning til fodboldspillet, der stadig vinder større og større tilslutning hos ungdommen, eller måske som en følge deraf, sygner kricketspillet mere og mere hen. Efter samråd med de kricketspillende klubber gjordes kricketsæsonen så kort som mulig for at få større samling på spillerne. Men turneringens forløb viste tydeligt, hvor stærkt den store interesse, hvormed det smukke spil tidligere omfattedes af spillerne og til dels af publikum, efterhånden har tabt sig. Rekrutteringen af holdene foregår kun langsomt og er ofte mangelfuld.

1917

Medens fodbold år for år vinder større og større udbredelse gælder for kricket desværre det modsatte. Det synes som om dette spil ikke rigtig kan vinde indpas hos ungdommen i København. I fjor anmeldtes til deltagelse 4 hold i hver af de 3 rækker – i år har der kun deltaget 3 hold i hver, og så er det endda væsentlig ved de ældre kricketspilleres deltagelse, at klubberne over hovedet er i stand til at stille hold. Forhåbentlig vil den af DBU arrangerede kricketkamp mellem udvalgte hold fra jyske og københavnske klubber, der spilledes i København og vandtes af københavnerne, sætte spor ved forøget deltagelse i næste års turnering.

1918

For krickets vedkommende former beretningen sig desværre ikke så strålende. Klubbernes deltagelse i turneringen bliver mindre og mindre for hvert år, der går. I år tilmeldtes kun 3,2 og 2 hold til de 3 rækker. Under disse forhold frembød kricketsæsonen i 1918 ikke noget, der i særlig grad kunne samle interessen hos spillerne og publikum, og dog må det her bemærkes, at trods alt opnåede slutkampen i række I, der spilledes som en 2-dages omkamp mellem AB og KB, at samle et efter de for kricket beskedne fordringer ganske talrigt publikum. Desværre indfriede 2. dagens spil ikke de løfter om en spændende slutning, som 1. dagen havde givet. Den af DBU arrangerede kricketkamp mellem udvalgte hold fra jyske og københavnske klubber spilledes i Århus og vandtes atter i år af københavnerne.

1919

Cricketspillet har i år kun været dyrket af 3 af unionens klubber og har stadig vanskelighed ved at skabe interesse for sig. Rekrutteringen af holdene foregår kun langsomt og er ofte mangelfuld, og det er stadig de samme spillere af ældre årgange, der er holdenes støtter. Ved for 3. gang at vinde cricketkampen mod JBU har KBUs spillere vundet den af direktør Harald Simonsen udsatte pokal til ejendom.

1920

Tilslutningen til kricketturneringen 1920 var noget større end de forudgående år – 4 klubber deltog med tilsammen 11 hold, og der spilledes i første omgang 15 kampe, derefter til udfindelse af de endelige vindere yderligere 6 omkampe. For at skabe interesse om spillet vedtoges nogle ændringer i de hidtil gældende turnerings- og spilleregler, der tilstræbte at gøre spillet livligere, at skaffe flere kampe og de enkelte kampe hurtigere afviklet. Den nu årlige kamp mod JBU vandtes i år af JBU.

1921

Cricketturneringen 1921 har bevaret den fra i fjor opnåede tilslutning af 8 senior- og 3 juniorhold. Der spilledes i første omgang 15 kampe og derefter 3 omkampe for at finde de endelige vindere. Desuden har Unionen deltaget med et A- og B-hold i Nordiske Idrætsleges Cricketturnering og vundet begge sine kampe mod JBU og SBU. Med støtte fra DBU og på JBUs initiativ har et hold fra Leicester County Cricket Association spillet kampe i Jylland og København. Kampen her i byen, der endte uafgjort på grund af manglende spilletid, viste, at vore spillere kun på markspillets område stod tilbage for de engelske spillere. En efter cricketforhold meget anselig tilskuermængde fulgte kampen med stor interesse fra først til sidst. Den årlige cricketkamp mod JBU blev – efter forud truffen aftale – betragtet som afgjort ved kampen mellem de samme to hold i Nordiske Idrætslege, hvorefter den udsatte pokal efter 1 års ophold hos jyderne igen vandtes tilbage af københavnerne. KBU havde egentlig i 1918 vundet den af direktør Harald Simonsen udsatte pokal til ejendom, men besluttede at sætte den på spil igen i 1919, hvor så JBU for første gang slog KBU.

1922

I cricketturneringen deltog samlet 11 hold, der spillede 18 kampe incl. 3 omkampe. Cricketspillet, der i mange år har ligger under i konkurrencen med fodboldspillet, begynder igen at få fodfæste inden for de baneejende klubber, og en kreds af aktive spillere arbejder energisk på at skaffe spillet dets gamle position igen. Vanskelighederne, der skal overvindes, er store; men det må erkendes, at de anstrengelser, der gøres for at skabe interesse om spillet, ikke er mindre. Således lykkedes det i år at bringe kampe i stand mod Marylebone CC, der er og i mange år har været den toneangivende klub inden for alt cricketspil.

1923

I cricketturneringen deltog de samme 4 klubber som i fjor med hvert et hold i hver række – samlet 12 hold. Der blev spillet 22 kampe incl. 4 omkampe. Når der henses til den meget korte periode – ca. 2 måneder – cricketspillerne havde rådighed over banerne, var det er meget anseligt program, der gennemførtes, idet der ud over de 22 turneringskampe spilledes yderligere 6 kampe med udvalgte hold – 3 mod de andre Lokalunioner og 3 mod Leicester County Cricket Ass. Medens det for både fodbold og cricket er let med tal at konstatere den kvantitative fremgang år for år, er spørgsmålet om en kvalitativ vanskeligere at besvare, men der er dog tegn at spore også på fremgang i så henseende.

1924

Cricket havde deltagelse af de samme 4 baneejende klubber med hver et hold i hver række. Med udvalgt crickethold blev spillet mod både JBU og SBU. Det anføres, at samtlige de af KBU udskrevne turneringer forløb på tilfredsstillende måde.  

1925

Som de tidligere år blev der af DBU ydet tilskud til kampe mellem de cricketspillende Lokalunioner – KBU, JBU og SBU. Disse kampe anses for at have den allerstørste betydning. Efter at skolerne med undtagelse af enkelte kostskoler er hørt op med at spille cricket, er det vanskeligt dels at få tilgang af unge spillere og dels at få spillepladser. Cricket havde deltagelse af de samme 4 baneejende klubber med hver et hold i hver række som året før, men tillige af Frederiksberg Cricket-Klub (F.C.C.) med et hold i række II. Samlet blev spillet 26 kampe incl. 4 omkampe. Med udvalgt crickethold blev spillet mod både JBU og SBU – mens DBU stod for 3 kampe med udvalgte danske hold mod Marylebone i København.

1926

Cricket udskrevet med de sædvanlige 3 rækker – omfattede i år samlet 34 kampe incl. en enkelt omkamp. Med udvalgt crickethold spillede KBU mod JBU og SBU. I betragtning af den korte tid, der er beskåret cricketspillet, samt den omstændighed, at 1. holdskampene måtte indstilles, medens de bedste spillere deltog i en tur til England, hvor de spillede 4 kampe mod udmærkede engelske hold, - de københavnske spillere var ellers noget uvante med at spille på græs, for herhjemme spillede man på tæppe - vidner den omfattende turnerings programmæssige gennemførelse om en stor interesse for cricketpillet blandt dets udøvere – større end gennem mange år.

1927

I cricketturneringen deltog nu 8 klubber med i alt 16 hold. Der blev spillet i alt 32 kampe samt 4 omkampe. Med udvalgt crickethold har KBU spillet mod JBU, FBU og SBU. Desuden har KBU spillet 4 cricketkampe mod Incogniti CC.

1928

Det år deltog 9 klubber med samlet 17 hold i 41 kampe incl. 2 omkampe. Der var besøg fra Leicester CC, der spillede 2 kampe i København og desuden mødte KBU både JBU, FBU og SBU. En af cricketspillets bannerførere herhjemme, Valdemar Brummerstedt, udtrykker ved KBUs 25 års jubilæum, at cricketsæsonen burde være en lovbefalet hviletid for fodboldspillerne – de er jo amatører og skulle gerne have tid tilovers til andre interesse ud over fodbold. Her tænkte han sikkert i første omgang på cricket.

1929

I cricketturneringens 3 rækker blev samlet spillet 40 kampe incl. 2 slutkampe. Udvalgt hold har spillet 2 kampe mod Incogniti CC samt mødt JBU, SBU og FBU.

1930

I cricket spilledes turneringen efter samme mønster som foregående år – i 1930 blev det til 45 kampe. Der deltog 6 klubber. Med udvalgt hold har KBU mødt JBU, SBU og FBU samt spillet 3 kampe mod det engelske hold Gentlemen of Worcester. Det lykkedes også at få spillet pokalturnering, hvor kampene blev fastsat til hverdagsaftener.

1931

Der er 7 klubber tilmeldt med samlet 21 hold. Det bliver til 50 kampe incl. 3 omkampe. Der blev forsøgsvis udskrevet en drengeturnering for spillere, der ikke var fyldt 15 år inden 1. september. Dog havde disse drengespillere lov til også at deltage i Juniorturneringen. 4 klubber tilmeldte sig.

1932

Det år deltog 6 klubber med samlet 21 hold. I alt blev der spillet 46 kampe. Med udvalgte hold har KBU mødt FBU, JBU og SBU.

1933

Cricket havde i 1933 deltagelse fra 6 klubber – i alt 16 hold, der spillede 42 kampe. Igen mødte KBU både FBU, SBU og JBU. Drengerækken blev desværre ikke til noget – 1931 og 19322 bliver de enlige år med en sådan i denne omgang.

1934

Atter 6 klubber, der med samlet 13 hold spiller 26 kampe i de 3 rækker. Og atter kampe mellem KBU og FBU, SBU og JBU.

1935

Helt ved det sædvanlige 3 rækker – i år med 13 hold og 27 kampe – og KBU mod JBU, SBU og FBU.

1936

Atter 6 klubber, 13 hold og 31 kampe og de 3 kampe mod de andre Lokalunioner.

1937

I cricket udskriver man nu ud over den ordinære turnering også fast en pokalturnering, hvor 6 klubber over 3 omgange spillede 5 kampe. I den ordinære spillede de samme 6 klubber med 14 hold i alt 37 kampe. Og så kampene KBU mod JBU, SBU og FBU.

1938

Pokalturneringen gentaget – atter med 6 deltagere og 5 kampe. I den ordinære deltog de 6 klubber med 14 hold, der spillede 33 kampe samt 2 omkampe. KBU møder JBU, SBU og FBU – og slår dem alle 3.

1939

Samme model som forudgående år – en ordinær turnering i 3 rækker med 6 klubber, 14 hold og 33 kampe samt 2 omkampe, og pokalturnering med 6 hold og 5 kampe. De tre sædvanlige unionskampe mod JBU, FBU, SBU.

1940

I cricket udskrives både den ordinære turnering og pokalturneringen for senior – i sidstnævnte deltog 6 klubber og der spilledes dermed 5 kampe. I den ordinære turnering deltog de 6 samme klubber med i alt 12 hold, der fik spillet 27 kampe samt en omkamp i de 3 traditionelle rækker.

1941

Nærmest identisk med sidste sæson – 6 klubber deltager. Men man udvider pokalturneringen, så et par af klubberne kan stille 2 hold, så der samlet deltager det for pokalturneringen meget passende antal af 8 hold. I den ordinære turnering deltager de 6 klubber med samlet 12 hold, så det bliver til i alt 7 pokalkampe, 22 turneringskampe og 4 omkampe. Og så lykkes det at få en enkelt kamp for det udvalgte hold – mod SBU, som man besejrer.

1942

Det anføres, at turneringen spilles efter de sædvanlige regler (reglement af 1928), dog med den særregel for 1. senior-rækken, at dennes kampe spilles som 1 dags kamp uden maximumstid for kvartlege og med følgende pointsberegning : a) vundet kamp efter 1. halvleg 3 point til vinderen og 1 point til taberen – uafgjort kamp 2 point til hver. b) Kampe, hvis 1. halvleg ikke spilles til ende inden spilletids udløb, beregnes som uafgjorte, og c) kampe, hvori den ene part opgiver, beregnes som vunden færdigspillet kamp for den anden part. Der deltager 6 klubber med samlet 13 hold – de spiller samlet 30 kampe incl. 3 om/slutkampe. Der er ingen pokalturnering denne sæson.

1943

For cricket udskrives den sædvanlige ordinære turnering, men ingen pokalturnering. Der deltager 6 klubber med samlet 12 hold – men kun 2 i juniorrækken. Der spilles 24 kampe – juniorholdene mødes 4-dobbelt !

1944

For cricket blev den sædvanlige ordinære turnering udskrevet, men ingen pokalturnering. I turneringen deltog 6 klubber med samlet 12 hold, der spillede 14 kampe samt en omkamp.

1945

Atter kun den ordinære turnering, hvor der deltog 6 klubber med i alt 13 hold – nu var der heldigvis 3 hold med i Juniorrækken. Men ingen pokalturnering. Nu er pointreglerne, at færdigspillet kamp giver 4 point til vinderen, 0 til taberen – vundet kamp efter 1. halvlege giver 3-1 i point og uafgjort kampe 2-2 i point.

1946

Nu blev der atter udskrevet en pokalturnering ud over den ordinære turnering. Der deltog 5 klubber med samlet 14 hold, der spillede 26 turneringskampe, 4 omkampe samt 4 pokalkampe. Der spilles med udvalgt hold mod 7. armd. Division samt mod 30. corps udover mod JBU og SBU og oveni en kamp mellem JBU og SBU for junior.

1947

Det år lykkes det at få sat gang i pokalturneringen – så der dystes i 4 ordinære rækker (1. senior – 2 puljer for 2. hold – samt junior) og så pokalturneringen med deltagelse af 5 klubber. Der er tilgang af nye klubber i Brønshøj og Dragør – deltager i række IIB. De to puljer for 2. hold er ikke ligestillede, men der er fastlagt op/nedrykning efter sæsonen, så Brønshøjs slutsejr giver dem en plads i pulje 1 året efter, mens ACC må den modsatte vej. Der bliver plads til 3 unionskampe – en mod JBU og SBU og så en mod 7. armd. Division.

1948

Cricketturneringen er nu blevet en fast ”point”-turnering. Den effektive spilletid excl. kvartlegspause skal være mindst 4 timer og hele tiden skal anvendes. De to anførere kan dog enes om at afbryde kampen, såfremt der er mindre end 1½ time tilbage og det er usandsynligt, at yderligere resultat kan opnås. Pointene beregnes således : a) spilles kampen færdig får vinder 8 point, ender kampe uafgjort hedder fordelingen 6-6 i point, og et tabende hold får 5 point, hvis det har vundet 1. halvleg og 2½ point, hvis 1. halvleg ender uafgjort. b) afgøres kampen efter 1. halvleg får vinder 5 point, og ved uafgjort 2½ point til hver. c) Spilles 1. halvleg ikke til ende får det hold, der har brugt mindst tid ved gærdet 2½ point. Turneringsvinder er det hold med flest point – ved lighed tæller indbyrdes kamp. Der deltager det år 8 klubber med samlet 17 hold. Det lykkes at få afviklet 7 unionskampe – en hjemme mod Kiel og to ude mod Kiel/Hamburg suppleret af de hjemlige mod JBU og FBU samt to juniorkampe mod henholdsvis SBU og JBU.

1949

Cricketturneringen afvikles efter helt samme regler som i 1948. Der deltager de samme 8 klubber med samlet nu 18 hold. Oveni lykkes det at få afviklet kampe for udvalgt KBU-hold mod FBU og JBU samt en juniorkamp mod SBU.

1950

I cricketturneringen deltog 8 klubber – Amager CC stadig uden at være medlem af KBU. B 93 gik som KBU-mester videre og sejrede i kampen om det danske mesterskab (slog Korsør Boldklub og siden ÅB).

1951

Cricketturneringen 1951 blev spillet som fælles turnering med SBU, hvilket begge parter havde stor fornøjelse af, idet det blev til flere og mere interessante kampe. AB vandt og deltog derfor i kampen om DM, hvor klubben blev nr. 2.

1952

Turneringen er for 2. år i træk fælles med SBU – og igen vinder AB.

1953

Turneringen i 1953 blev spillet som fælles turnering med SBU. Turneringen var den sidste under KBU, idet Dansk Cricket-Forbund trådte ud i livet den 1. oktober 1953. AB vandt og deltog derfor i kampen om DM, som AB tilmed vandt. KBU fejrede sit 50 års jubilæum også på cricketsiden - med at spille med et udvalgt drengehold mod FBU og lade KBUs udvalgte seniorhold møde JBU samt Tooley Street Brokers CC.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første