Tiden før KBU

Københavnsk fodbold op til KBUs stiftes 1903

De tidlige 1870ere

I 1870erne opstår der en ”Football Club” i København uden at man ved så forfærdeligt meget mere om den. Den spillede en form for fodbold, som vi næppe ville nikke genkendende til i dag – en blanding af rugby og ”vores” fodbold. De udfoldede sig på Blegdamsfælleden, som var det nærmeste større åbne jordareal bevokset med græs til København, der dengang var yderst tæt bebygget idenfor bymuren (”voldene”) og derfor ikke kunne stille de 2-3 tønder land areal, som var nødvendigt. På samme Blegdamsfælled dyrkede KB, der stiftes 1876, langbold.

1878

De to parter må have inspireret hinanden, for KB beslutter sig for i 1878 at indføre fodbold som supplement til langbold – og ret kort efter melder ”Football Club”s medlemmer sig kollektivt ind i KB for at styrke den nystiftede fodboldafdeling her.

1879

På et Bestyrelsesmøde 14. august 1879 beslutter KB, at der den kommende 7. september skal arrangeres et større boldspil, hvor der indledes med langbold i 2 timer, men sluttes af med ½ time fodbold. Sluttes var nu så meget sagt – der var efterfølgende frokost på Rådvad Kro. Det hele skulle afvikles på Eremitagesletten ved Klampenborg. Fodbold stadig en blanding af rugby og ”vores” fodbold. KB træner de kommende sæsoner i både langbold og fodbold på Rosenborg Eksercerplads – ikke det bedste underlag, for det bestod af grus med mindre, skarpe sten indimellem; men det var dog plant. Fodbold bliver den foretrukne idræt tidligt og sent på sæsonen, mens langbold tager de mere varme perioder forår og sommer.

1883

Den første rigtige fodboldkamp spilles – det foregår på Rosenborg Eksercerplads mellem KB og Birkerød Kostskole. Kampen vindes af Birkerød med 3-0. Spillet er fortsat en rugby/fodbold-blanding – helt frem til 1887.

1884-87

Efterhånden breder spillet sig – der oprettes op mod 20 fodboldklubber, der alle holder til på Blegdamsfælleden. Ofte er klubberne stiftet som cricketklubber, der så siden tager fodbold med på deres program. De vigtigste er forløberne til Frem og AB, den første Østerbro Boldklub, Melchioranernes Boldklub centreret omkring Melchiors Skole, Boldklubben Haabet, Apollo og Hebe.

1888

KB tager initiativ til at arrangere den første egentlige fodboldturnering – Medalje Fodbold Konkurrencen. Afvikles efter cup-princippet og KB er så ubeskeden at vinde den første.

Samme år besluttes det at præsentere fodbold som en del af sportsfesten på Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der skal afvikles hvor Tivoli og Rådhuspladsen i dag ligger. Der arrangeres både en senior- og en junior-turnering, som begge vindes af KB. 

1889

I tiden frem til 1889 står klubberne selv for at afvikle fodboldkampene – en organiseret fodboldturnering i et Fodboldforbund findes endnu ikke. Den seneste turnering er afviklet som et medaljespil efter Cup-princippet : vinderen fortsætter i turneringen, taberen er slået ud.

I 1889 oversættes på KBs initiativ – med formand Frederik Markmann (født Marckmann, men familien beslutter efter 1864-nederlaget at fordanske stavemåden) i spidsen – de rigtige fodboldregler (Association Football) fra engelsk til dansk. Den første kamp efter de nye regler spilles mellem KB og Orlogsværftets Underofficerskoles elever – KB vinder 8-0.

I samme 1889 – nærmere bestemt 18. maj – beslutter 6 københavnske klubber sammen med 4 jyske at stifte Dansk Boldspil-Union, der som et af sine formål har at udskrive og stå for turneringer i Fodbold og Cricket. De 6 københavnske klubber er Akademisk Boldklub (AB), Kjøbenhavns Boldklub (KB), Boldklubben Frem, den første Østerbro Boldklub, Melchioranernes Boldklub samt Boldklubben Haabet. De fire jyske var fra Aalborg, Horsens, Viborg og Kolding. Til formand vælger man Frederik Markmann (fra KB), til sekretær Gotfred Klint (fra Melchioranerne) og til kasserer V. Bang (Frem) og som ”menige” bestyrelsesmedlemmer 2 jyske repræsentanter. Den fodboldturnering, de beslutter at udskrive, er en enkeltturnering, - alle møder alle en gang - hvor kampene skulle afvikles fra 17. november-15. december 1889 og igen fra 12. januar-30. marts 1890. 7 klubber melder sig til : de 6 københavnske stiftere af DBU samt Christianshavns Boldklub (CB).

Det første sæt turneringsregler nedfældes – en vigtig regel er her, at samme spiller kun må spille for én klub. Hidtil havde man kunne spille kamp først for den ene, så næste gang for en anden – nærmest på kampdagen beslutte hvem, man nu ville spille for i dag. Foreningen til Indkøb af Boldspilsrekvisitter donerer den første sølvpokal, der skal ”vandre” indtil den vindes af en klub 3. gang – så bliver pokalen den klubs ejendom. AB bliver den første vinder af turnering 1889/90.

1890

Reglerne for det nystiftede DBU sagde, at formanden valgt ved stiftelsen ikke kunne genvælges. I stedet vælges H. Hilarius Kalkau til formand. Også sekretærposten skiftes der ud på – ny bliver H. Forchhammer. Den første turnering – og skulle siden vise sig alle senere DBU-turneringer, hvor det var de enkelte klubber der kunne indmelde sig i DBU - har udelukkende københavnske deltagere. Det var DBU selvfølgelig opmærksom på, og tager derfor det drastiske skridt at gå direkte til Regeringen (”Staten”) og bede om et tilskud til at udbrede kendskabet til fodbold i hele landet sikkert for at få flere regionale turneringer stablet på benene. Men får et ”nej”. Man fik ellers i DBU en del henvendelser om hjælp til at starte nye klubber – især var mange højskoler straks meget varm på tanken.

DBU er en lille organisation – har 16 klubber som sine medlemmer nogenlunde lige fordelt på København og Jylland. Selv om det kun var i København man kunne udskrive en turnering, beslutter man, at man ikke kan klare andet end en 1. holdsrække. Fodbold for 2. hold og ungdom (dengang kaldt ”junior”) måtte klubberne selv stå for. Spillereglerne strammes op – ikke mindst regler om hvordan spillere bør opføre sig på banen. Turnering nr. 2 udskrives for 1890/91 – 7 københavnske klubber melder sig til – men kun de 4 evner at fuldføre : KB vinder foran AB, ØB og Frem. Melchioranerne, Haabet og den nytilkomne Olympia falder fra undervejs. 

1891

Hidtil havde KB haft retten til at trykke og udsende Lovene for Association Fodbold – den ret overdrager KB til DBU i 1891. DBUs medlemstal falder fra de 16 året før til nu kun 14 – 6 københavnske og 8 jyske. Der skiftes igen ud i bestyrelsen – H. Forchhammer afløses af sin bror Johannes som sekretær.

Man beslutter, at turneringen fremover (første gang 1892/93) skal være en dobbeltturnering – alle møder alle i 2 kampe. Man vedtager også, at man nu selv vil udskrive både en 2. holdsrække og en juniorturnering. På spilleregelsiden vedtager man, at hvor man tidligere havde 1 opmand + 2 dommere uden for banen, så skal der nu være 1 opmand inde på selve banen og så i hvert sit hjørne diamentralt modsat hinanden skal der sidde en dommer med en sidelinje + mållinje som sit ”arbejds”område.

AB vinder den foreløbig sidste enkeltturnering foran KB+ØB og med Frem som nr. 4. Melchioranerne formår ikke at gennemføre hele turneringen.

1892

En lille stigning i DBUs medlemsklubber til 15 – nu københavnsk overvægt med 8 mod 7 jyske.  Den sidste fra den stiftende DBU-bestyrelse skiftes ud – G. Klint overtager kassererposten fra Bang. Klint havde dog også siddet i den første DBU-bestyrelse – dengang som sekretær, men været udenfor et par år.

Den første dobbelturnering 1892/93 har blot 5 deltagere : AB vinder foran KB, Frem, den nye klub Fri og ØB. Melchioranerne har givet fortabt – og turen skulle snart efter komme til den første Østerbro Boldklub. AB vinder også II-holdsrækken – udover AB deltog Frem, KB og ØB. KB vinder juniorrækken – eneste rival var Frem.

1893

Man vedtager at supplere 11mands-turneringen med 5-a-side turnering i alle 3 grupper (Række I, Række II og Junior). Det er i dette år, at Danmark ser bane nr. 2 – KBs bane havde hidtil været den eneste rigtige fodboldbane i Danmark, og det var på den man afviklede alle turneringskampene. Nu kunne Odense Boldklub præsentere landets bane nr. 2 – de var så slet ikke medlem af DBU, der fortsat kun havde københavnske og jyske klubber som sine medlemmer.

Turneringen vindes for række I af AB foran KB, Frem, Fri og endnu en ny, Arrow. AB vinder også række II, der har deltagelse af Frem, KB og E.B.s 1. hold. KB vinder Juniorrækken foran Frem – AB havde så småt bebudet sin ankomst, men var endnu ikke klar i sæson 1893/94. Med ABs sejr i Række I havde man et stort problem – de vandt jo samtidig vandrepræmien til ejendom og man havde ikke penge til at anskaffe en ny vandrepokal.

1894

Man bliver nødt til at vælge en ny formand. Først går anmodningen til H. Forchhammer, men han afslår – i stedet vælges hans bror Johannes til ny formand. Som ny sekretær vælges Jørgen Jensen. Der kommer heldigvis lidt nyt blod til på klubsiden også – en nystiftet Østerbro Boldklub og så 2 jyske klubber fra Fredericia. Man er dog ikke mere end blot 5 københavnske medlemsklubber parret med 8 jyske. Det holder selvfølgelig ikke i længden – slet ikke, når hele turneringen foregår i København uden jysk deltagelse – jyderne beslutter derfor senere på året at stifte JBU som supplement til DBU.

Turneringen 1894/95 vindes af AB med både I og II-hold. Række I har kun 3 deltagere : AB, KB og Frem. Række II har desuden deltagelse af E.B.s 1. hold og i junior er der nu 3 deltagere : KB, Frem og AB. Men alligevel udgik juniorrækken undervejs. Alle turneringskampe spilles uændret på KBs bane.

1895

DBU vælger ny kasserer – L. Brummerstedt - og ny sekretær – Hasselbalch. Men ellers står det sløjt til. Egentlig har kun 2 klubber meldt sig til række I : AB og KB. Det lykkes at få dels overtalt en gruppe yngre mænd til at stifte en ny klub – B 93 – og dels at få den til at melde sig til række I. AB vinder enkeltturneringen – ja man spillede kun 2 kampe i den turnering, men den gik alligevel over både efterår 1895 og forår 1896. AB vinder også række II, hvor der udover AB II deltager KB II og så 1. holdene fra ØB og Christianshavns Boldklub (CB). Juniorrækken har slet ikke fået nogen tilmeldinger. Ny klub var CB og senere på året kom også Dana til som ny. Dermed bestod DBU af 7 københavnske klubber samt 3 jyske, der havde valgt at blive i DBU også efter stiftelsen af JBU. 

1896

Bunden var nu nået i turneringen 1895/96, der kun havde haft 3 deltagere i bedste række – den 3. og sidste endda kun efter at man udefra havde opfordret en gruppe til at stifte en klub (tog navnet B. 93) og dernæst tilmelde den i række I. Til den kommende turnering – planlagt til at spilles i efteråret 1896 og foråret 1897 – var der modtaget tilmelding fra 5 klubber til række I : AB, KB, Frem, B 93 og ØB. Til række II havde AB tilmeldt sig med 2 hold og fået følgeskab af Frem II, B 93 II samt 1. holdene fra CB og Dana. Og i juniorrækken havde både AB og KB tilmeldt sig.

Så modtager man formidlet af Dansk Idræts Forbund (DIF) en opfordring fra Hamburg-Altonauer Fussball Bund til at spille en ”landskamp” i Hamburg – indbydelsen lød på 18. april 1897. Det ville man yderst gerne – så man beslutter at annullere hele forårets kampprogram – man mødtes kun i et enkelt opgør og B 93-ØB blev slet ikke spillet. Vinder bliver KB.

Det med at skulle møde Hamburg skulle selvfølgelig tages meget seriøst. Så man nedsætter en 4 personers Udtagelseskomité bestående af Jørgen Forchhammer (AB), Julius Andersen (Frem), Ludwig Sylow (KB) og Johannes Gandil (B. 93). De udtager i første omgang 11 spillere fordelt med 4 fra KB, 4 fra AB, 2 fra B 93 og 1 fra Frem – blandt de 11 var 2 UK-medlemmer : Jørgen Forchhammer og Johannes Gandil. Der arrangeres flere træningskampe og sluttes af med en opvisningskamp, så man får ekstra kroner i DBU-kassen til rejsen. Men ak – så bliver de 3 AB-Forchhammer-brødre syge og må melde afbud. I stedet udtages en 4. Forchhammer-bror samt en anden AB’er og endnu en Frem’er. Holdet er heldigvis tyskerne overlegne og sejrer 5-0.

Ved årets udgang var der ikke længere jyske klubber, der var medlem af DBU. Så man må skride til visse lovændringer for at få det tilpasset denne nye rent københavnske tilværelse. Blandt de regler, man vedtager er, hvordan man kan skifte klub – man kan ikke uden videre gå i en ny klub, hvis man er blevet ekskluderet i sin tidligere. Og på dommersiden havde man haft de første forsøg med at lade DBU udpege dommerne til kampene i række I. Det var en succes, så det vedtages at skulle være permanent.

Man slutter med at vælge ny formand  : A. Albertsen; ny kasserer : Johannes Høyrup ;  og ny sekretær : Johannes Forchhammer.

1897

Det vedtages fast at give 2 point for en sejr og 1 point til hver ved uafgjort. Også at klubber med flest point bliver turneringsvinder – slutter flere lige så er det den indbyrdes pointhøst, der skal tælle. Men ellers må man acceptere fortsat at 2 eller flere hold kan slutte helt lige.

København bliver vært for den første internationale gymnastik- og idrætsfestival – og til stor glæde indgår både fodbold og cricket. Det hele foregår 30. maj til 2. juni. Undervejs får man spillet returkamp mod Hamburg – og vinder igen 5-0 med mellem 4.000 og 5.000 tilskuere.

1897 bliver også det første år, hvor man vover sig ud i at invitere stærke skotske hold til København. For en pris af 100 pund sterling får man overtalt Queens Park fra Glasgow til at gæste København. Heldigvis vil en københavnsk mæcen træde til med en garantikapital. Skotterne vinder 7-0 og 3-0 og imponerer alle med deres spil. Det københavnske hold består af 4 fra KB, 5 fra AB, 1 fra B 93 og 1 fra Frem – til opgør nr. 2 kommer endnu en fra B 93 i kamp.

De københavnske klubber var stadig ret små – KB ene om at have over 100 medlemmer over 15 år (havde 325) – næststørst AB med 77. Turneringen 1897/98 havde fra start 6 deltagere i række I  - KB vinder foran AB, B 93, Frem og ØB. CB startede, men udgik undervejs. AB vinder række II og i junior havde kun B 93 og KB tilmeldt hold – men B 93 udgik.

1898

Der var behov for at reformere reglerne for, hvordan man som klub skulle have indflydelse, men også pligter over for DBU. Man vedtager, at klubber med op til 50 medlemmer over 15 år skal have 1 repræsentant på Generalforsamlingen og betale 20 kr. i årligt kontingent. Har man 50 eller flere medlemmer får man 2 repræsentanter, men skal så også betale 30 kr. årligt. Deltager man ikke med sit 1. hold i række I, men blot i række II, slipper man med 10 kr. i kontingent.

For første gang indkalder man dommerne til at diskutere og rette spillereglerne og især deres fortolkning til. Især har man fokus på frispark, indkast og ufint spil.

AB vinder række I – øvrige deltagere B. 93, Dana, Frem, KB og ØB. I række II deltager AB, B. 93, Frem, KB og ØB og i junior nu KB, B. 93 og ØB.

1899

Atter har man besøg af de stærke skotter fra Queens Park – og får igen tæv. Denne gang med 1-6 og 1-8. Turneringen 1899/00 vindes i række I af AB og B. 93, der deler 1. pladsen – de øvrige deltagere Frem, KB og ØB. I række II deltager AB II, B. 93 II, Frem II, KB II, ØB II og III samt 1. holdene fra Lydia og Skomagernes Sportsklub. Hos junior er der deltagelse af AB, B. 93, KB og 2 hold fra ØB.

1900

Det glædelige budskab er, at KBs enlige bane ikke længere skal være ene i København. B. 93 lejer Skøjtebanen ved Øster Alle og opfører her både en pavillon og anlægger bane til fodbold, cricket og 25 tennisbaner.

I turneringen 1900/01 deltager de samme 5 som i forrige turnering – nu med B. 93 som nr. 1 alene. I række II deltager AB II, B. 93 II, Frem II, KB II, ØB II samt Lydia med 2 hold og Olympia som ny klub. Hos junior de samme klubber – nu blot et hold fra ØB.

1901

KB og B 93 deles nu om at afvikle turneringskampene, hvor de begge har egen bane – og AB er på vej med bane nr. 3 i København ved Tagensvej. Her skal der være fodboldbane, 11 tennisbaner og et klubhus fra efteråret 1902.

SBU stiftes – DBU yder dem 75 kr. i startkapital.

I turneringen deltog de samme 5 uændret i række I – nu vandt Frem. I række II deltager AB II, B 93 II, Frem II og III, KB II, ØB II samt 1. holdene fra KFUM, Lydia, Olympia og Tjalfe. I junior deltager AB, B. 93, Frem og KB.  

1902

I løbet af sæsonen 1902/03 besluttes det at DBU ikke længere skal bestå af enkeltklubber – fremover skal det udelukkende have Lokalunioner som sine medlemmer. I første omgang JBU, SBU og så et KBU stiftet samtidig med at DBU i sin oprindelige form udgår i løbet af foråret 1903. Den siddende DBU-formand, A. Albertsen, bliver siddende som første DBU-formand i den nye udgave – KBU vælger Jørgen Jensen som sin første formand.

DBU beholder retten til at udgive lovene for Fodbold og Cricket og tager 150 kr. af kassebeholdningen med over som sin startkapital. Al det øvrige overgår til det nystiftede KBU fra 1903. Foreningen til Indkøb af Boldspilsrekvisitter lover at yde DBU et fast årligt tilskud på 500 kr. (hvis de ikke kan klare sig selv økonomisk).

KB vinder den sidste københavnske DBU-række I – foran Frem, B. 93, ØB og nu AB som nr. 5 og sidst. Turneringen 1902/03 slutter uden at returopgøret B. 93-ØB afvikles.

 

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første