Alder
Tommy Troelsen er den yngste spiller i en dansk pokalfinale gennem tiderne. Han var blot 17 år gammel, da han tre dage inden sin realeksamen i naturhistorie i 1958 spillede finalen for Vejle mod KB. Per Poulsen er den ældste spiller i en finale. Han var 42 år gammel, da han vogtede buret for FC København i
finalen mod AB i 1995.
Tilskuerrekord
Tilskuerrekorden til en dansk pokalfinale er forholdsvis ny. I 1998 trak ny-klassikeren mellem Brøndby og FC København 41.044 tilskuere. Den hidtidige rekord på 36.103 tilskuere til AGF-Brøndby var kun to år gammel fra 1996. AGF var også part i den tidligere rekord på 33.500 tilskuere tilbage fra finalen mod KB i 1961. Den negative rekord på 5.600 tilskuere er fra finalen B 1903 mod Ikast i 1986. Tælles omkampene med, indehaves den negative rekoprd af Esbjerg og Frem, der kun havde 1.800 vidner til den første af de to omkampe i 1978.
I 2008 kunne man reelt melde udsolgt i finalen mellem Brøndby og Esbjerg, men grundet ombygningen af Parken endte de reelle tilskuertal 'blot' på 33.154.
Fem danskere i Europa Cup-finale
Fem danske spillere har deltaget i den europæiske pokalfinale - finalen i den nu tidligere Europa Cup for Pokalvindere: Kaj Johansen (Glasgow Rangers, 1967), Benny Nielsen (Anderlecht, 1978), Flemming Lund (Fortuna Düsseldorf, 1979), Allan Simonsen (Barcelona, 1982) og Michael Laudrup (Barcelona, 1991). Turneringen blev fusioneret med UEFA Cup'en i 2000.
Yngste dommer
Peter Mikkelsen var kun 27 år gammel, da han i 1988 dømte finalen mellem AGF og Brøndby, og dermed den yngste dommer i en dansk pokalfinale.
I finalen for tre forskellige klubber
Per Poulsen har vundet DBUs Landspokalturnering ikke mindre end tre gange - og med tre forskellige klubber: B 1903 (1979), Lyngby (1985) og FC København (1995). Den tidligere landsholdsmålmand prøvede også at tabe en enkelt af sine fire finaler, nemlig for B 1903 til B 93 i 1982.
Fleste pokaltitler
AGF er Danmarks suverænt bedste pokalklub. Ikke mindre end 11 gange har den århusianske klub været i finalen, og ni af disse gange har klubben også vundet finalen.
Pokalvinder i UEFA Europa League
Som en konsekvens af Danmarks rangering på UEFA's klub koefficient liste, indtræder den danske pokalvinder direkte i Play Off-runden i UEFA Europa League.
Hvis vinderen af pokalfinalen også er kvalificeret til Champions League (enten som dansk mester eller nr. to), så har Champions League en højere status end UEFA Europa League, og klubben skal derfor deltage i kvalifikationen til Champions League, mens UEFA Cup-pladsen går videre til taberen af finalen.
Såfremt vinderen af pokalturneringen slutter på tredjepladsen i Superligaen, er klubben sikret UEFA Cup-kvalifikation som pokalvinder, og den ledige plads som nummer tre i SAS Ligaen går derefter videre til nummer fem i landets bedste række.
Seks scoringer
Kun to klubber har præsteret at score seks gange i finalen. I 1989 vandt Brøndby 6-3 over Ikast. Året efter skulle Lyngby have en hel finalekamp med ekstra spilletid til at rette kanonen ind, før de scorede seks gange mod AGFs enlige mål i omkampen.
To år i træk
Kun fem klubber har præsteret at stå øverst på sejrsskamlen to år i træk, og kun én klub, AGF, har præsteret det to gange: Vejle Boldklub (1958 og 1959) AGF (1960 og 1961 samt 1987 og 1988), Randers Freja (1967 og 1968), Lyngby Boldklub (1984 og 1985) samt senest FC Nordsjælland (2010 og 2011).
Målmænd som fighter
Kun tre gange er en målmand kåret til "Pokalfinalens Fighter"; Erling Sørensen (Vejle, 1959), Troels Rasmussen (AGF, 1988) og Arek Onyszko (Viborg, 2000), der samtidig var den første udlænding, der modtog hæderen.
Pokalen er den tredje i turneringens historie.
Alle tre pokaler er designet og udarbejdet af Georg Jensen Sølv.
Den nuværende pokal debuterer til finalen i Ekstra Bladet Cup den 21. maj 2009.
Pokalen er håndlavet af Georg Jensens bedste sølvsmede, mens foden er af sort granit fra Italien håndlavet hos et fremtrædende stenhuggeri i støvlelandet.
Selve sølvpokalen vejer 3,0 kilo, fodens vægt er 2,5 kilo, hvilket bringer pokalens samlede vægt op på 5,5 kilo. Pokalen måler 65 centimeter i højden og 25 centimeter i bredden.
Pokalen indeholder en lasergravering af DBUs logo, der er skåret ind i overfladen, hvorefter den er oxyderet sort. Pokalen er en vandrepokal, der følger den vindende klub, som får sit navn og årstal for sejren indgraveret.
Georg Jensen Sølv har haft seks medarbejdere tilknyttet udarbejdelsen, der fra brief over design, produktion og indgraveringer har stået på i godt fire måneder.
Pokalen kan vindes til en klubs ejendom, såfremt klubben vinder DBUs Landspokalturnering fem gange i træk eller seks gange i alt.
Den forrige pokal, som var 29 centimeter høj i sterlingsølv beklædt med 22 karat guld langs siderne, blev efter finalen i 2008 vundet til ejendom af Brøndby IF efter pokalsejrene i 1989, 1994, 1998, 2003, 2005 og 2008.
"The double"
Kun fire klubber har præsteret at vinde den danske "the double" - Danmarksmesterskab og Landspokalturnering i samme kalenderår.
Af de fire har AGF tilmed gjort det tre gange; AGF i 1955, 1957 og 1960). De øvrige tre klubber har alle vundet 'the double' to gange: Vejle i 1958 og 1972, Brøndby i 1998 og 2005 og senest FC København i 2004 og 2009.
(Titlen som vinder af "the double" er uofficiel, idet hverken DBUs love eller propositioner opererer med begrebet.)
2. divisionshold i finalen
Pokalfinaler er ikke kun et anliggende for klubberne i den bedste række. 15 gange har en klub fra den næstbedste række nået finalen:
Frem Sakskøbing (1960), Odense KFUM (1964), Randers Freja (1967, 1968 og nu som Randers FC i 2006), Fremad Amager (1972), OB og Vanløse (finalen i 1974) Køge (1979), Boldklubben Frem (1981), B 1901 (1983), Næstved (1994), AB (1995), Ikast FS (1997) og Randers FC (2006).
To gange har klubber fra den tredjebedste række spillet sig i finalen: Aalborg Chang (1955) og Lyngby (1970).
Pokalfinalen i provinsen
Finalen i DBUs Landspokalturnering skal i henhold til DBUs love ikke spilles på ét bestemt stadion.
I februar 2003 vedtog DBUs repræsentantskab, at DBU skal være fritstillet med hensyn til valg af stadion til DBU's landspokalfinale for at sikre DBU en bedre forhandlingssituation omkring finalearrangementet med Parken.
Fra den første finale i 1955 og frem til og med finalen i 1990 blev finalerne spillet i Københavns Idrætspark. Da det gamle nationalstadion blev bygget om i 1991 og 1992 blev finalerne spillet i henholdsvis Odense og Århus. Siden 1993 er finalen blevet spillet i Parken.
Moderniseringen af en række danske stadions giver DBU en reel valgmulighed for valg af finalestadion, idet såvel økonomi som traditioner vil indgå i overvejelserne for placeringen af pokalfinalen.
Hjemmebane til ”små” hold
I 1997 blev reglerne i DBU's Landspokalturnering ændret således, at det lavest rangerende af to hold automatisk bliver tildelt hjemmebane. I de tilfælde, hvor to hold fra samme række trækker hinanden, vil det fortsat være det hold, der trækkes først, som får fordel af hjemmebane.
Største sejr
Brøndby IF står for pokalturneringens største sejr med 16-1 over Pioneren den 4. august 1982. Og så var det endda de københavnske pionerer, der scorede kampens første mål. Til gengæld scorede Brøndby 11 af de 16 mål i løbet af blot 34 minutter i 2. halvleg.
Brændte straffespark
Nakskov og Lyngby mødte hinanden i 1. runde 1966-67. Kampen sluttede 1-1 efter ordinær og 3-3 efter forlænget spilletid. Straffesparkskonkurrencen sluttede 5-4 i Lyngbys favør, men bag dette "almindelige" resultat gemmer sig det faktum, at samtlige 22 spillere havde været ved pletten! 11 straffespark i træk blev brændt!
Mål i forlænget spilletid
Da spillerne fra Nibe og Tønder i juli 1971 sagde tak for kampen efter 90 minutter var spillet, var stillingen 1-1, og der blev gjort klart til den forlængede spilletid. TSF må have været mere klar end modstanderne, for kampen sluttede 8-2 i sønderjydernes favør. Hvor der var scoret to mål i de første 90 minutter, blev der altså scoret otte i omspillets 30 minutter.
Når vejrguderne driller
Vejret har spillet en afgørende rolle af og til. Eksempelvis i juli 1972 hvor den forlængede spilletid mellem Svendborg fB og Helsingør IF blot var syv minutter gammel, og HIF havde netop scoret til 4-3. Kraftige regnbyger og deraf følgende manglende sigtbarhed førte til en afbrydelse af kampen. En ny kamp blev spillet et par dage senere, og SfB må have været mere frisk i benene, for fynboerne vandt 5-1.
Året før måtte dommeren afbryde den forlængede spilletid mellem BK Dalgas og Vanløse IF, idet et kraftigt tordenvejr pludselig umuliggjorde en fortsættelse af spillet. VIF førte 1-0, med blot otte minutter tilbage. Omkampen blev vundet 3-2 af Vanløse. Efter forlænget spilletid.
Randers Frejas pokaleventyr i 1960'erne
Freja vandt pokalen i 1967 og 1968. Udover det forholdsvis sjældne i at forsvare sin pokaltitel, består det usædvanlige i, at Randers begge år spillede i 2. division. Pokalsejrene indbragte klubben en del oplevelser i Europa Cup sammenhæng, men begge år blev jyderne stoppet af en Bundesligaklub; Hamburger SV i 1968 og 1. FC Köln i 1969. Kampen mod Köln var i kvartfinalen!
Så gik der tid med det ...
Før 1992 skulle man ikke føle sig sikker på at få en afgørelse på pokalfinalen på selve Kristi Himmelfartsdag.
Derfor skulle der gå mere end tre måneder efter det første spark i finalen mellem Boldklubben Frem og Esbjerg fB i 1978, før Frem endeligt - den 9. august 1978 - kunne hyldes som pokalvinder, lige tidsnok til at komme med i UEFAs bowle og møderne med Nancy-Lorraine fra Frankrig.
Bizart er det også, at ugen før - før - den sidste af finalekampene for turneringen 1977-78, indtrådte såvel Frem og Esbjerg i den nye turnerings tredje runde. EfB tabte sin kamp, og blev dermed elimineret fra turneringen 1979-79, mens de stadig var med i turneringen 1977-78!
Frem avancerede efter en sejr over Nyborg, men allerede én uge efter finalen var også den forsvarende pokalmester ude af den nye turnering, efter at have tabt til B 1909.
Kilde: Ovenstående fakta og noter er udarbejdet i samarbejde mellem DBU Kommunikation og afdelingens officielle leverandører af statistisk materiale, Søren Elbech og Jimmie Thomsen.