Græs og miljø

Fodbold er først og fremmest en udendørs sport. Den skal spilles under hensyntagen til naturen. Fodboldbaner skal anlægges og vedligeholdes på baggrund af nødvendige miljøhensyn.

Vi har alle et ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for fodbolden. Også spillere og trænere kan være med til at gøre banerne bedre!

Det er Dansk Boldspil-Unions opfattelse, at fodbold i Danmark primært skal spilles på velplejede og velpassede græsbaner eller kunstgræsbaner.

Den helt overvejende fodboldaktivitet foregår oftest på kommunalt ejede og ofte også kommunalt drevne anlæg. Langt størstedelen af fodboldbanerne i Danmark omfattes således af de generelle bestemmelser og retningslinier, der gælder for anlæggelse og drift af kommunale anlæg.

En mindre, men særdeles væsentlig gruppe af fodboldbaner er divisionsklubbernes opvisningsbaner.

Til trods for, at de to kategorier af baner ikke kan sammenlignes, opfordrer DBU til at fodboldens udfoldelsesmuligheder sikres i hensynsfuld omgang med naturen. Gennem nødvendige miljøhensyn.

Åbenhed og involvering er de bedste midler til at sikre, at fodboldens ønsker, interesser og behov tages med i betragtningerne ved udformning af konkrete projektplaner og løsninger til imødekommelse og afhjælpning af de problemer, offentlige forbud og restriktioner kan komme til at forvolde for mulighederne for også i fremtiden at kunne spille fodbold i mindst samme omfang som hidtil.

Og på græs- eller kunstgræsbaner af mindst samme kvalitet og sikkerhed som hidtil.

Baneforhold og banepleje indgår som et naturligt element i DBU's B1 træneruddannelse.

Lovgivning:

DBU vil forfølge en række overordnede principper i dansk planlovgivning på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Det gælder

  • planloven på nationalt niveau,
  • regionplaner på amtsligt niveau,
  • kommuneplaner på lokalt niveau.

DBU arbejder for, at fodbold er for alle, overalt i Danmark, hele året og for hele livet. Derfor skal der være fodboldklubber og -anlæg overalt i Danmark, i stort antal og inden for kort afstand.

Holdninger:

1. Internationalt konkurrencedygtige fodboldstadions:

Der skal i Danmark findes en række fodboldstadions, der lever op til de højeste internationale standarder, som angivet af FIFA og UEFA og som defineret og gennemført af DBUs stadionudvalg.

Det skal opnås gennem udbygning af stadionkapaciteten og gennem indretning af eksisterende fodboldstadionfaciliteter primært tilknyttet Superliga- og divisionsklubber og ikke ved nyanlæg i det frie landskab.

2. Erstatning for nedlagte anlæg og baner:

Boldbaner og klubanlæg, der i værste tilfælde nedlægges som led i eksempelvis byfornyelse m.v., skal erstattes med nye anlæg så tæt på de oprindelige som muligt.

Flytning til randområder er ikke ønskeligt, og bør undgås.

3. Indførelse af overhead ved etablering af nye boligområder:

Ved planlægning af nye og renovering af eksisterende boligområder skal indregnes et “boligområdets overhead” i skikkelse af arealreservation indenfor det pågældende boligområde til grønne områder.

Det skal ske i et omfang og med en placering, der muliggør en fri foreningsdannelse med etablering af egne klubhuse m.v.. Også fremtidens lokalmiljøer skal rumme det lokale samlingssted omkring den lokale boldklub og dens anlæg.

4. Sam-lokalisering af skole og fodbold i nye boligområder:

Optimal udnyttelse af eksisterende og kommende investeringer opnås ved at satse på sam-lokalisering og fælles udnyttelse af græs- og andre faciliteter for skoler, gymnasier og lokalområdets fodboldklub.

Skoler og gymnasier placeres ud fra et nærhedsprincip midt i lokalsamfundet. Præcis samme parametre ligger til grund for de lokale boldklubbers ønskede lokalisering.

Ved at placere skole/gymnasium og fodboldklub i umiddelbar nærhed af hinanden omkring samme græs/boldbaner opnås højeste udnyttelsesgrad af areal og træk på samme trafikale infrastruktur.

Desuden vil det lægge op til et ønsket højt samspil mellem skole og idrætsforening som logisk fritidsaktivitet.

5. Grønne oaser og ”bevægelsesklare” områder i byerne:

Der skal være plads og råderum, grønne oaser og ”bevægelsesklare områder” i byerne.

Klubbernes behov for græs- og andre træningsbaner af standardiseret størrelse suppleres af et behov for mindre grønne områder til uorganiseret fodboldspil og anden leg. Uorganiseret idræt har stor værdi både for almen motion og som en naturlig inspiration til fodbold under organiserede forhold i fodboldklubberne.

6. Et nuanceret parkbegreb i byerne:

De eksisterende parkområder i byerne skal bruges også til boldspil ved, at der i parkerne reserveres delområder til aktivitet - leg og boldspil - og andre delområder til “stille-adfærd”.

Delarealer til leg og boldspil skal åbnes for den organiserede klub-fodbold, hvorfor disse arealer underlægges et vist minimum af vedligeholdelse, pleje, afmærkning, opsyn, afskærmning mod hunde og mod henkastning af affald m.v.

Dette nuancerede parkbegreb med opdelt anvendelse vil nedsætte mulighederne for interessekonflikt og gøre parken anvendelig for langt flere.

7. Fodboldbaner med anden overflade end naturgræs (specielt kunstgræs):

De nye teknologiske muligheder i anlæg af kunstgræsarealer skal udnyttes.

Kunstgræsbaner åbner for alsidig udnyttelse også i vinterperioden, og vil kunne medvirke til at opfylde målet om aktivitet hele året. Det giver høj udnyttelse af anlægsinvesteringen udover, at kunstgræs virker oplagt ud fra både æstetiske og miljømæssige betragtninger.

8. Indendørsbaner/haller:

Der skal lokalt indføres retningsgivende mål/normer for antal indendørsbaner/sportshaller, der også tilgodeser primært fodboldungdommens behov for tilgang til brugstid i vinterhalvåret.