Udvalgt Seriehold

1913
Efter sit genvalg som bestyrelse kort efter sommerferien i 1905 – KBUs blot 3. år - vil man gerne i gang med at arrangere bykampe for sine bedste spillere. Men hvad med dem lige under eliten – lige under Københavns Byhold ? Heldigvis modtager man allerede i 1913 en opfordring fra Rigaer Fussball-Liga om at sende et ikke for stærkt københavnsk fodboldhold til at spille 3 kampe i Letland i den russiske påske. Det lykkes at danne et kombineret københavnsk II hold – der viste sig at matche niveauet hos værterne. Man kom hjem med en af den danske konsul i Riga, Etatsråd Bornholdt, udsat sølvpokal. Det er det nærmeste man kommer en jomfrukamp for et udvalgt Københavnsk Seriehold.

1918
DBU oprettede ”Sylow-turneringen” mellem Lokalunionernes udvalgte hold – forbeholdt de bedste var tanken. Helt klar elitært, men København og KBU var bare så meget forud for de andre lokalunioner på fodboldfronten, at det besluttes at KBUs hold skal være den ene finaledeltager, som de andre lokalunionerne gennem en forudgående Cup-turnering skulle finde finalemodstanderen til. KBU var egentlig betænkelig, men deltog – og turneringen løb fra 1918 til 1926, hvor KBU lod sig repræsentere af de næstbedste. KBU gik i 1926 med til at stille et A-række hold – af de næstbedste – der så deltog på lige fod med Provins-lokalunionerne i de indledende cup-runder, mens KBU så stillede sit Mesterrække-hold i finalen. Nu havde København både et Byhold og et udvalgt næstbedste hold. Den indledende kamp det år er reelt KBUs Udvalgte Serieholds første kamp – de forudgående år henregnes som hybriden ”Sylow-holdet” og finalen i 1926 som en kamp for Københavns Byhold. Holdet i første kamp var nævnt fra målmand til venstre wing : Gunnar de Place (Union) – Poul Nielsen (FB) – Arnold Jensen (HIK) – Anton Johansen (ØB) – Axel Christensen (ØB) – Ejnar Olsen (KFUM) – Einar Nilsson (HIK) – Axel Christoffersen (HIK) – Poul Hesse (KFUM) – S. Jacobsen (KFUM) – Eivind Andersen (HIK) – og reserverne : Eiler Petersen, B 1908 – Per Kjærgaard, HIK – Marett, FB – Henrik Olsen, KFUM – Neubert, ØB – Baunhøj, ØB. KBUs 3 mål blev alle scoret af Poul Hesse.

1950-1965
Hos de voksne aftales det at spille KBU-Provinsen. Det skulle ses i lyset af, at interessen for KBU-JBU var mindsket betydeligt - JBUs hold var i realiteten blot et forstærket AGF-hold. Der var slet ikke dystet i 1949. Der var plads i kampkalenderen til netop én unionskamp – så hvorfor ikke møde samtlige unioner i én og samme kamp – udover bykampene, som man prioriterede højest.

Det blev også til kampe mod de andre Lokalunioner for seriespillere hentet fra KBUs egne rækker op gennem 1950erne og videre ind i 1960erne. Nu havde man første gang et hold, som man kaldte ”Det Udvalgte KBU-seriehold”. Første kamp i 1951 smuttet. Det samme gælder holdopstillingen fra 1956, men der eksisterer et holdfoto, hvoraf det fremgår, at Ole Madsen har repræsenteret Stefan her. Det vides også fra referater fra Bestyrelsesmøde samme år, at det voldte problemer for Stefan at få udtaget Ole Madsen – for samme dag (18. oktober) som Unionskampen lå, skulle Stefan selv møde Viktoria, og de ville ikke flytte kampen, hvorefter KBU meddelte, at de ikke havde hjemmel til at tvinge en udsættelse igennem af Stefans kamp. I 1965 får holdet tilmed følgende omtale af KBU-formanden i hans årsberetning ”Holdet har kun opnået uafgjort mod Fyn og i sin anden kamp tabt til Lolland-Falster med 1-6 – efterfulgt af et par udråbstegn i formandens beretning. Man kunne selvfølgelig undskylde sig med, at mens KBU kun anvender spillere fra rene seriehold, så benytter de andre lokalunioner på deres hold også spillere fra Kvalifikationsturneringen under DBU og fra divisionsklubbernes 2. hold.” Skuffelsen i 1965 var åbenbart for stor – man hører ikke mere om ”Det Udvalgte Seriehold” mange år fremover.

1990
KBU og Dansk Arbejder Idræt (DAI) var begyndt at snakke og arbejde sammen med henblik på at få ensartede turneringsregler. Nu var det kommet så vidt, at man gerne vil prøve samarbejdet af på grønsværen ved, hvad der skulle vise sig at blive en årlig tradition i flere år. Vel var det per definition breddefodbold, når DAI og KBUs udvalgte Seriehold mødtes – men derfor kunne der jo godt præsenteres og ydes noget af kvalitet på banen.

15/8 1990 kl. 19.00 på Østerbro Stadion mødtes KBU – DAI første gang. Det udvalgte KBU-seriehold ledet af træner Finn Hartmann og holdleder Ole Nygaard – med Peter Mikkelsen som dommer samt Kim Milton Nielsen + Arne Paltoft på linjerne – vandt 3-0. Programmet kunne også byde på AB 70-Søllerød Boldklub som lilleputforkamp samt 1500 meters halvlegsløb.

1991
22/8 1991 kl. 18.30 på Østerbro Stadion mødtes KBU – DAI – samme træner og holdleder som i 1990. DAIs hold hentet fra Syd-Vest (2), Alfa 75 (5), B 1973 (2), Parken IK (1), K.H.B. (1), Sønderbro (1), SSB (1), FKIF (1) og Cito (1) – en del af de klubber dukker senere op i KBU-regi. Kampen dømt af Arne Paltoft og endte 2-1 til KBU.

1992
Det år vandt Danmark som bekendt EM – det smittede af på KBUs Udvalgte Seriehold. Man havde modtaget en invitation fra DAI, der fyldte 60 år, til at spille hele 2 kampe det år – både den efterhånden traditionelle kamp mod DAI og så oveni mod russiske Zagorsk. Lige i starten af august – begge kampe i Valby Idrætspark. Sådan noget kræver jo forberedelse, så KBUs UK for Det udvalgte Seriehold bestående af Mogens Jørgensen, Knud Hvistendahl, Ole Nygaard og Steen Christensen udtog en bruttotrup på 20 spillere, som man gerne ville se ved en træningssamling 22. juni på Dragørs baner. Men så kom Danmark jo i EM-semifinale mod Holland – og den skulle alle naturligvis se i TV og derfor røg den udtagelsesseance, hvor man skulle have skåret truppen til og efterfølgende supplere med 3-4 spillere fra Dragør Boldklub var tanken. Der blev selvfølgelig udtaget et hold til de to kampe, der skulle spilles 1. og 2. august – men der kom sandelig også afbud og det, der var værre : direkte udeblivelser. Det var ærligt talt – det erkendte man – noget værre rod. Først i sidste øjeblik fik man hentet tilstrækkelig med reserver ind til at kunne stille fuldtallig op. Første kamp – 1. august – endte med en KBU-sejr over DAI på 3-0. Dagen efter stod Zagorsk på den anden side midterlinjen parat til match – og her tabte man (noget ufortjent mente KBU selv) med 0-1. UK udtrykte stor ros til træner Finn Hartmann og holdlederne Britta & Ole Nygaard – de havde bestemt ikke kastet håndklædet i ringen, da det brændte på for alvor.

1993
Der var nu nedsat et Udvalg for det Udvalgte KBU-seriehold bestående af Finn Hartmann (som træner), Britta & Ole Nygaard, Mogens Jørgensen og Steen Christensen. Man lagde ikke skjul på, at det var svært at finde hul i kampkalenderen og på Stadions til at afvikle kampe for et sådant hold. Det lykkedes dog at få afviklet en kamp mod Det grønlandske landshold – formidlet af KBUs egen sekretær, Claus Bodenhoff, der havde opholdt sig en årrække på Grønland. For Grønland var det en kærkommen træning op til deltagelsen i de såkaldte Ø-lege, der det år skulle afvikles på Isle of Wright med samlet 8 deltagere – Grønland endte på en flot 3. plads her. KBU vandt 25. juni kl. 18.30 på Østerbro Stadion 3-1 i en kamp dømt af Peter Mikkelsen med Arne Paltoft og Sonja Kaasgaard på linjerne. Det grønlandske hold bestod af spillere fra 6 klubber (Ilulissat, Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat) trænet af Isak Nielsen Kleist fra Nuuk. Grønlænderne var i træningslejr i Lyngby over 14 dage for at akklimatisere sig.

Samme år inviterede KBU et udvalgt seriehold fra LFBU på besøg 17. august kl. 18.30 – det fik karakter af et jubilæumsopgør for at markere KBUs 90 års fødselsdag. Kampen blev spillet i Sundby Idrætspark og vandtes af KBU med 2-1. Forkampen stod mellem KFB og Brønshøj i 7M miniput. I programmet trak Steen Christensen linjerne op – man havde i første halvdel af 1960erne en løbende turnering mellem de forskellige Lokalunioners udvalgte Seriehold. Man var dog ikke helt enige om definitionen på en serie-spiller, så det var nok en af grundene til, at den turnering døde ud af sig selv i 1965. KBU benyttede jubilæumskampen mod LFBU til at definere, hvad de forstod ved en seriespiller : Det var en 1. holdsspiller hentet fra de 1. hold, der spillede i Københavnsserien og nedefter – ikke noget med at stille med en spiller fra en divisionsklub, selv om det deltog med sit 2. hold i KS. Skulle der suppleres, så måtte det kun være med 1-2 spillere hentet fra københavnske 1. hold i Danmarksserien. Ved det efterfølgende ”3. halvlegs-arrangement” i B 1908s klubhus lod LFBU skinne igennem, at man ville lægge sig i selen for at få et revancheopgør sydpå til næste år – det blev dog først, da LFBU skulle fejre sit 90 års jubilæum i 1996.

KBU mødte også traditionen tro DAI – denne gang 31. august kl. 18.45 i Valby Idrætspark og med KBU som vinder 2-1. Forkamp stod mellem KFB og Brønshøj i 7M miniput – vel et revancheopgør fra en match 13 dage forinden.

1994
18/8 1994 spilles KBU – DAI - ender 1-1. Kampen flyttet fra Østerbro Stadion til Valby Idrætspark i sidste øjeblik p.g.a. regnvejr. Træner Steen Christensen, holdleder Mogens Jørgensen.

1995
August 1995 afvikles KBU-DAI – ender 5-1.

1996
KBUs Udvalgte Seriehold var nu vakt for alvor til live igen, skulle man tro. Men det blev lige modsat – sidste opgør af den slags spilles i 1996. Det sidste ”Serieholdsudvalg” bestod af Mogens Jørgensen som formand og Steen Christensen også fra KBUs Bestyrelse og med Claus Bodenhoff som sekretær. Anledningen var en invitation fra LFBU, der ønskede at markere sit 90 år med en kamp mod KBUs udvalgte. Man udtog et hold fra 6 serieklubber (Ryvang, KFB, Prespa, AB 70, Husum, B 1908), tog ned og besejrede værterne med 4-2 i Nykøbing Falster. I KBUs årsberetning gøres status. KBUs udvalgte seriehold var blevet genskabt i 1990 – efter at have været nedlagt i 25 år. Come back’et bliver tilskrevet DAI, som ønskede en match mod KBU – og det blev så til en stribe på samlet 6 opgør. I KBUs årsberetning var Steen Christensen rimelig kontant – det var klubbernes egen skyld, at 1996 så var sidste kamp. Der var for megen skepsis fra klubbernes side og især deres trænere – ord som fiskeri og skadeshelvede var bragt på banen helt uberettiget. Men når/hvis klubberne ikke ville bakke op, så bakkede KBU naturligvis ud igen – det var ikke for ledernes skyld, der skulle spilles. Det var ment som et ærligt udstillingsvindue og præmie for ”godt” spil i klubkampene at komme på udvalgt hold – oplevelse for spillerne.

Samlet bliver det til 42 kampe – 22 vundet, spillet uafgjort i 5 og tabt 15. Svarende til 71 point efter vor tids tællemetode med 3 point for en sejr. Målscoren 96-77.

Scrapbøger hos DBU København

Olympia 1943/44 – 1965

d. Større afsnit om KBUs udvalgte Seriehold, hvor en Olympia-leder var holdleder og UK-medlem