Bag om navnet

Kalvebod Fælled ligger 0-2 meter under havets overflade og indtil midt i sidste århundrede var områder som Koklapperne og Svenskeholm øer i den del af Køge Bugt, der hedder Kalvebod løb.

I midten af 1800-tallet måtte bønderne holde op med at lade deres kreaturer med kalve græsse på Amagers vestkyst, der dengang lå beskyttet bag Mejlgårdsdiget mellem den nuværende Finderupvej og Bella Center. Militæret indrettede nemlig skydeterræn på Amager Fælled, og kystområdet blev udlagt som sikkerhedszone. Allerede på det tidspunkt begyndte man at tale om at inddæmme det fladvandede område mellem Sjælland og Kalvebod Strand. Dermed kunne man både uddybe sejlrenden, få mere frugtbar jord og give militæret større arealer.

Men først i 1939 blev Lov om inddæmning af Kalvebod Strand m.v. vedtaget som et beskæftigelsesprojekt for at nedbringe datidens store arbejdsløshed. Så kom besættelsen i 1940, og for at forhindre at danske arbejdsløse blev sendt til Tyskland på tvangsarbejde, blev arbejdet sat i gang året efter.

I 1943 var det ca. 14 km lange og fire meter høje dige færdigt, og der blev gravet kanaler og grøfter, så man kunne begynde at pumpe vandet ud af det ca. 20 kvadratkilometer store areal, der blev tørlagt på et par måneder. Allerede under arbejdet indtog tusindvis af fugle det inddæmmede område, og den sydvestlige del blev i 1952 udlagt som fuglereservat. Det blev fredet i 1990 og er i dag en del af Naturpark Amager.

Frem til 1984 var Kalvebod Fælled ejet af Forsvaret og blev brugt af militæret som øvelsesterræn. Flere år efter måtte man ikke færdes uden for veje og stier, fordi der kunne ligge granater, kugler og eksplosiver i jorden. 15 kvadratkilometer var helt lukket for offentligheden, men alt er nu fjernet. Tilbage som minder fra den tid er stadig de lange lige veje og småsøer, samt de små høje og betonkonstruktioner, der blev skudt til måls efter. Mellem Granatvej og Ugandavej lidt nord for Pinseskoven er der et område, hvor man kan finde en masse huller i jorden. De stammer til gengæld fra 2. Verdenskrig, hvor et tysk krigsskib lå ude i Køge Bugt og ville demonstrere sin overmagt ved at skyde ind over området, der på det tidspunkt stadig var dækket af vand.

I den sydøstlige del af Kalvebod Fælled er en stor birkeskov, der har sået sig selv i 1950erne af frø, der er blæst herover fra Sverige.

I sensommeren 2012 blev kystsikringen forstærket med et 5,90 meter højt dige bag det gamle. Dertil blev der gravet 120 km kanaler og grøfter og bygget to pumpestationer, der på få måneder tørlagde de 2.000 ha land og stadig holder det tørt. Hvis strømmen forsvinder, gør Kalvebod Fælled det også, dog over en længere periode.

Kalvebod Brygge er også navnet på den vej, der løber langs Københavns Sydhavn. Den går fra Christians Brygge ved Langebro til Vasbygade. På den anden side af havnen ligger Islands Brygge. Nærmest Langebro ligger et lille toldkammer, tegnet af Kristoffer Varming 1910, som et minde om stedets tidligere aktive havnefunktioner. Hvor midterrabatten i dag ligger på Kalvebod Brygge lå der tidligere et jernbanespor, som forbandt Godsbanegården i Bernstorffsgade med svingbroen langs Langebro over havnen til Amagerbanen, hvor der var godstrafik frem til 1991.