Studenter-Settlementets Boldklub

Stiftet
7. august 1927
Genopstået som SSB 10. oktober 1998

Bedste herrehold
2024 - : M+60
2021 efterår - 23 efterår: 7M
2015 efterår-21 efterår: Serie 3
2014 efterår-15 forår: Serie 4
2012 efterår-14 forår: Serie 5
2012 forår: 7M
2010 efterår-11 efterår: Serie 5
2008-10 forår: 7M
2003-07: Serie 4
2002: Serie 5
2000-01: Serie 4

Spillested
Bavnehøj Anlægget

Rækkevindere
se underside

Med hos DBU København
2000 til nu

Bedste kvindehold
2016 efterår: U16 piger
2014 - 16 forår: U15 pige
2006-13: 7M
2002: 7M

Spilledragt
Rød/hvid trøje, sorte shorts og sorte strømper (1. hold 2017)
Rød/hvid trøje, blå shorts og rød/hvide strømper (1. hold 2016)
Rød trøje og hvide shorts og røde strømper

Pokalvinder
2012: Herre 7M

Da Kristeligt Studenter Settlement i 1911 blev grundlagt på Vesterbro med det formål at skabe aktiviteter og kulturudveksling mellem frivillige studerende og arbejderklassen, var det en næsten logisk følge at SSB, Studenter Settlementets Boldklub, blev etableret.

Det sker 7. august 1927 på initiativ af pastor Garde, der også bliver formand for klubben et par år. Forskellige klubtiltag bragte en flok unge mænd sammen, der havde behov for og lyst til fysisk aktivitet. Kombinationen af klub og sportsaktivitet blev herefter hurtigt et tilløbsstykke, der gjorde SSB og Settlementet til et kraftfelt inden for arbejderidrætten i DAI og ikke mindst i bydelen Vesterbro. Socialdemokraten skrev 7. november 1927, at SSB besejrer Dana 4-3 og 29. april 1928, at SSB spiller på egen bane ved Vigerslev Alle og taber 1-3 til Anglo.

DAI angiver senere, at klubben i september 1945 opløses og udgår som DAI-klub. De skrifter, der ligger for den tidligste periode, fortæller om en forening med nærhed og med lige så stor fokus på det sociale samvær, som på fodbolden. Klubben var i disse år en af Københavns stærkeste inden for arbejderidrætten, med både danmarksmesterskaber og landsholdsspillere på renomeet. I slutningen af trediverne led arbejderidrætten et knæk, som betød at SSB slumrede ind, og først havde dokumenterede aktiviteter igen i midt-halvfjerdserne. En gruppe unge, der havde haft deres opvækst i Settlementets børn– og ungeklubber gik sammen med frivillige studerende om at genopstarte SSB.

SSB skriver selv, at

"En visionær forstander støttede etableringen af idrætsaktiviteter for børn– og unge i bydelen, og ad denne vej tilflød der SSB midler til lønnede medarbejdere, med det formål at sikre forankring og udvikling af det ”nye” SSB. Foreningen voksede hurtigt og tilbød både fodbold, håndbold, volleyball, bordtennis og svømning for både børn og voksne. Børneaktiviteterne var centreret omkring fodbold og svømning. Fælles for børn og voksne var kombinationen af idrætten og samværsaktiviteter i de klublokaler man fik etableret først i Matthæusgade, senere i Saxogade før man til sidst endte i Settlementet i Dybbølsgade 41.

Nærværet i foreningen var stort og udover de daglige tilbud fik man i 80erne etableret SSB-ugen, en sommerferieuge for alle SSBere på Settlementets koloni - Lyngborgen - ved Sejrøbugten. En aktivitet der gennem årerne er blevet en ”institution” i SSB’s virke. Al aktivitet var organiseret under DAI, Dansk Arbejder Idræt. Fodbold var stadig den mest synlige aktivitet, hvor SSB var en af de stærkeste i København med spillere på udvalgte hold og en enkelt pokaltriumf. Arbejderidrætten mistede i disse år sin tiltrækningskraft, og SSB måtte derfor ud og finde nye samarbejdspartnere. Valget faldt på DDGU, det senere DGI, De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, som matchede SSB’s behov for at beholde de sociale og breddemæssige aspekter i idrætstilbuddet. DGI stillede desuden ikke de krav til SSB, som andre organisationer gjorde. Bl.a. stillede KBU, Københavns Boldspil Union, det krav at SSB skulle stille med en ”hjemmebane”, og hvor får en forening på Vesterbro sådan en fra? Vesterbro har jo gennem årerne været eksempel for de manglende idrætsfaciliteter i brokvartererne. F.eks. havde bydelen med 35.000 beboere i 1997, hvor DGI byen blev indviet, ingen idrætshaller, men kun skolernes gymnastiksale til rådighed. Disse betingelser gjorde at foreningens aktiviteter blev spredt ud til idrætsanlæg andre steder i København. Dette betød at nærheden i foreningen i nogen grad forsvandt, da den fysiske afstand mellem SSB’s aktiviteter blev for stor, og dermed kendskabet medlemmerne imellem for ringe. Dette på trods af at der stadig var vellykkede sommerferieuger, skiture og store fester, var det ikke svært at se at foreningen var i svære interne problemer. Som konsekvens af dette blev fokus lagt omkring børn– og unge aktiviteterne, frem for de voksne, for med denne målgruppe at skabe større lokal synlighed, skabe lokale netværk omkring idrætten og herigennem skabe nytænkning samt ikke mindst få politisk bevågenhed på Idrætsarbejdet på Vesterbro. Resultatet af denne indsats kunne ses via etableringen af Vesterbro Idræts Samvirke med fokus på den ikke organiserede Gadeidræt, med tilhørende idræts– og legecontainere og integrationsaktiviteter.

Ideerne om den decentrale organisering af idrætten blev udviklet, samtidig med at Vesterbros idræt fik et ordentligt skub fremad ved etableringen af DGI-byen og Vandkulturhuset. SSB havde mistet nærheden, men fik i stedet sat sig selv i fokus som en forening, der gerne ville agere i den gråzone hvor idrættens virkemidler snarere end idrætten selv er i fokus, og opnåede stor bevågenhed for dette, hos idrætsorganisationer og politikere. Dette skabte muligheden for at sætte ideen om det decentrale idrætsanlæg på dagsordenen. Det lykkedes i efteråret 2000 at få etableret Idrætsfabrikken, SSB’s Forenings- og Aktivitetscenter, via fonds og kommunale midler som et anlæg, der skulle nå andre målgrupper og skabe andre aktiviteter end dem DGI-byen, som centralt anlæg kunne tilbyde. SSB søgte således fondsmidler til udvikling og nytænkning omkring rummelighed og integration af marginaliserede grupper i foreningslivet. Projektet hed ”Bare Fødder På Asfalt” og har virket som en dynamo for SSB, især i forhold til den sociale opgave en forening på Vesterbro bør have, og som SSB er garant for i dag. DGI-Byen og Idrætsfabrikken har flyttet SSB’s aktiviteter tilbage til bydelen og i samme moment har SSB fodbold fået en hjemmebane på Bavnehøj Idrætsanlæg. SSB er således tilbage på Vesterbro, som den store flerstrengede forening, med den sociale indgangsvinkel til idrætten."

SSB træder ind i KBU i 2000. I 2021 efterår må SSB trække sig efter at have spillet sidste kamp 16. oktober 2021 i Serie 3 pulje 7 mod Hekla, som man taber 1-5. Klubben fortætter i 7M herre.

Pigefodbold kommer til i 2002 - men stopper igen i 2016, hvor U16 piger i 7M-rækken spiller sidste kamp 24. oktober 2016 i Ryparken mod B 93 og taber 1-4 med følgende hold : Ida Holm Terp, Alma Ge, Elisabeth Al Muir, Klara Mathilde Høxbroe Johnsson, Sofie Marie Nedelkovski, Sarah Rosenstrøm Høgsberg, Sofie Skjærbæk.

Et settlement er på dansk betegnelsen for en kreds af unge, der slår sig ned i en storbys socialt belastet område for at udføre socialt (evt. kirkeligt) arbejde her for beboerne.

DBU Københavns Fodboldmagasin

2011/3 : Sammenhold, du

SSBs 1. hold i tiden omkring 1940 - her spillede SSB i rød trøje med et stort hvidt V, hvide shorts og røde strømper med en hvid stribe. Og logo var "SSB" på brystet.