Dansk-tysk
De 99 første af de korte historier er alle hentet fra den københavnske fodbold – nr. 100 er anderledes. Den er hentet fra det jyske/tyske – det behøver historien ikke blive dårligere af. Om det er en ”god” historie må læseren selv afgøre – derimod kan man nok godt sige, at historien ikke har været helt så ”god” mod dem, det handler om.
Allerede i 1901 var der blevet organiseret fodbold i Haderslev – i Haderslev Fodsports Club. Det var en tysk forening – for siden nederlaget i 1864 havde Haderslev ligget i Nordslesvig, som var under den tyske kejser. 5 år efter fik byen tilmed en ”ren” fodboldklub, som deltog i fodboldturneringen under ”Fælles-Gymnastikforeningen for Nordslesvig” – men den var også tysk. Medlemmerne og de aktive var dansksindede - det at dyrke sport sammen og lave egne sportsforeninger var en af de måder, man kunne styrke og bevare sin danskhed på.
Under 1. verdenskrig lå klubben reelt brak – de unge mænd, som spillede i klubben var for en meget stor del kaldt ind som tyske soldater ved Vestfronten eller Østfronten. Der blev ikke skelnet mellem om man var tysk- eller dansksindet - alle skulle være soldater. Da verdenskrigen var slut genoptog klubben sin sportslige aktivitet, nye spillere kom til – men de var næsten alle tyskere. Bestyrelsen var stadig 100 % dansksindet – så det har været en mærkelig tid. Man fik lov at spille på kasernepladsen, men Haderslev Kaserne havde selvfølgelig tysk kommandant. Han forlangte, at der skulle tales tysk, hvis man ville spille dér. De tysksindede medlemmer var i overtal, så de fik trumfet igennem at foreningen skiftede navn til Haderslebener Fussball Club.
15. juni 1920 bliver den del af Nordslesvig, hvor Haderslev lå, efter forudgående folkeafstemning genforenet med Danmark – nu var man med ét igen Sønderjylland. Dansk – væk med det tyske navn og tyske omgangssprog i klubben – tilbage med dansk sprog og igen Haderslev FC. 46 år senere – i 1966 - spillede klubben sig op i 3. division (dengang delt i øst og vest), erobrede 8. pladsen, men året efter blev klubben sidst og måtte retur til Danmarksserien. Tænk hvis det havde været til ”Tysklandsserien”. Da Divisionsforeningen i 1993 rundede sine 25 år havde klubben igen spillet sig i divisionerne – nu hed det 2. division.
Senere var klubben primus motor i SønderjyskE og deltager i den allerbedste danske fodboldrække. Klubben har præsteret det næsten umulige, at være stiftet i et andet land og alligevel nå helt til tops i den bedste danske fodboldrække. Godt gået.
Kilde : ”Den dyre langside” – Divisionsforeningens 25 års jubilæumsskrift ved Frits Ahlstrøm.
Klubben i sin danske version
I dag (2018) en del af den danske elite i SuperLigaen
